Indlæg tagget med arbejdsløshed

Nationaløkonomi og arbejdsløshed

27. september 2009

Vi er ude i en økonomisk krise, hvis ende ingen kan fÃ¥ øje pÃ¥. Bortset fra de obligatoriske jubeloptimister, der sætter deres lid til smÃ¥ “positive” tegn i samfunds- og verdensøkonomien.

En af de ting, finanskrisen belærte os om, ja, mindede os om – og som man blandt borgerlige økonomer nu forsøger at fortrænge eller glemme aktivt – er, at de borgerlige økonomiske teorier hverken kunne forudse krisen, dens omfang eller perspektiv. Der var enkelte kritiske røster i koret, skal man retfærdigvis nævne, men de druknede i den store tsunami af superoptimistisk, liberalistisk tro pÃ¥, at der ingen grænser var for den højkonjekturelle vækst og ekspansion.

I dag ved vi, at man tog alvorligt fejl. Og prisen for krisen betales af – pÃ¥ verdensplan – millioner af arbejdsløse. De borgerlige økonomiske teoriers afmagt skal man ihukomme, nÃ¥r selveste nationalbankdirektøren, Nils Bernstein, kort før de forestÃ¥ende finanslovsforhandlinger løfter en pegefinger og advarer politikerne om, at de ikke mÃ¥ bekæmpe arbejdsløsheden. For det vil skade “vores” eksport (vores?).

I den forbindelse kommer nationalbankdirektøren for skade at kategorisere arbejdsløshed som et stykke natur. Når nu de borgerlige økonomiske teoriers afmægtighed er blevet afsløret, så bør politikerne, inden afsløringen tilsløres igen af ideologiske tågedannelser, glemme alt om Bernsteins løftede finger og koncentrere sig om at løse arbejdsløshedens problem. Hvilket vil sige: Sørge for at de ledige får efteruddannelse, omskoling og mulighed for at leve et rimeligt liv, så længe krisen står på.

Arbejdsløsheden er lige så lidt natur, som den kapitalistiske økonomi er det. Den er menneskeskabt. Og menneskene kan lave om på den, hvis de vil.

For 3,7 milliarder konsulentydelser

8. juni 2009

I denne blog har jeg flere gange undret mig over det paradoks, at regeringspartierne pÃ¥ den ene side nidkært vogter deres sÃ¥kaldte “nulskatte-politik” og kalder ethver diskussion om skattestigninger for “uansvarlig”, medens man pÃ¥ den anden side bruger millioner af kroner pÃ¥ uproduktiv og ineffektiv bureaukrati, ideologiske bestemt privatisering osv. Udliciteringen af vejledningen af ledige er en særlig tÃ¥rn i øjet, fordi det er dokumenteret, at mange af de private konsulentfirmaer er fagligt dÃ¥rligere klædt pÃ¥ til opgaven, end de offentlige institutioner, de har afløst. Dertil kommer, at det koster skatteyderne dyrt. Ugebrevet A4 har krævet aktindsigt og har fÃ¥et dokumentation for, at der i 2008 er brugt – hold nu fast! – 3,7 milliarder kroner pÃ¥ private konsulenter. Med udsigten til voksende ledighedskøer vil dette beløb kun vokse, med mindre man gør noget drastisk ved det. De ideologiske pÃ¥stande omkring privatisering har altid været, at de private som følge af den “sunde” konkurrence (de hellige markedskræfter) vil kunne levere et bedre og billigere resultat. Men alt peger – i dette tilfælde pÃ¥ – at regeringen pøser milliarder skattekroner ud, som kunne være brugt bedre. Fx til efteruddannelse og omskoling af ledige.

Ledig anno 2009

7. juni 2009

Jeg vil godt henvise til Suslings indlæg om det at være ledig lige nu, hvor køerne vokser pÃ¥ jobcentrene. Susling slutter med at skrive: “PÃ¥ et eller andet tidspunkt tror jeg, at det her system bryder sammen (Vi kommer i mængder nu!) og sÃ¥ kan det være, at man kan fÃ¥ fred til at skrive de her motiverede og inspirerede ansøgninger (hvor man stadig føler sig som et menneske med solide kompetencer) og at tænke utraditionelt, opsøgende og effektivt.”. Læs indlægget her. Med den nuværende regering kan det kun blive meget værre…desværre…

Proforma-ansøgninger

12. december 2008

I denne blog har vi harcelleret over beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksens klapjagt pÃ¥ de ledige (kaldet: “aktivering”). Herunder den absurde idé med, at de ledige skulle søge fire stillinger om ugen. Derfor var jeg en smule positivt overrasket, da jeg læste Kristeligt Dagblads overskrift: “Ledige slipper for at søge 4 job om ugen”. En lille forbedring, tænkte jeg. Og: Lidt har ogsÃ¥ ret. Men, nede i artiklen kunne man sÃ¥ konstatere, at Frederiksen pÃ¥ ingen mÃ¥de har ændret holdning til de ledige – eller for den sags skyld – a-kasserne. Den eneste grund til, at Frederiksen vil slække pÃ¥ kravet om fire ansøgninger, er, at arbejdsgiverne ikke vil have alle de ansøgninger. Det kunne vi godt have fortalt ham, inden reglen blev indført!
Dernæst fremturer Frederiksen med sin mistænkeliggørelse af de ledige og de a-kasser, der varetager deres interesser. En del af de mange producerede ansøgninger er “proforma-ansøgninger”, altsÃ¥ ansøgninger, der er skrevet og fremsendt til arbejdsgiverne, selv om de ledige ikke ønsker disse jobs. Det er svært at forestille sig, at det skulle være anderledes. Selvfølgelig vil der være jobs, der er mere interessante end andre. Og de ledige vil sikkert komme til at søge jobs, der ikke siger dem noget som helst. Med fire ansøgninger om ugen. Under det hele ligger Frederiksens konstante fordom: De ledige er nogle dovne hunde, der ikke gider at arbejde. Og – i forlængelse heraf – ser Frederiksen a-kasserne som dovendidrikkernes vogtere. Derfor skal a-kasserne kontrollere ansøgninger, for at vurdere om de er “rigtige” ansøgninger eller blot “proforma-ansøgninger”. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor meget ekstra arbejde, det vil kræve, hvis a-kasserne skal tjekke hver eneste ansøgning fra hver eneste ledig! I forvejen har de mere end rigelig at se til med rÃ¥dighedssamtaler osv.
Men arbejdsgiverne må ikke overbebyrdes med tilbud om ledig arbejdskraft!
I øvrigt mÃ¥ man vel sætte et stort spørgsmÃ¥lstegn ved, om der findes sÃ¥dan noget som “proforma-ansøgninger”. En ansøgninger er vel en ansøgning, med mindre det udtrykkeligt stÃ¥r i ansøgningen, at den ikke skal tages for gode vare!? Hvis en standardiseret ansøgning rummer relevante oplysninger om beskæftigelse, uddannelse og sÃ¥ videre, kunne den vel godt danne grundlag for en samtale? Eller?
Situationen for de ledige ville være meget mere konstruktiv, hvis ikke vi havde en beskæftigelsesminister, der drev arbejdsmarkedspolitik ud fra dybt ideologiske fordomme om de ledige og a-kasserne. Jo før han bliver smidt ud på historiens affalddynge, jo bedre.

Arbejdsmarkedsharmonisering

10. oktober 2008

Regeringen er godt i gang med at smadre det fleksible danske arbejdsmarkedssystem, der i Ã¥revis har været et forbillede for andre lande. Nu vil man ikke alene reducere ledighedsperioden til to Ã¥r, man vil ogsÃ¥ begrænse de højtuddannede unges muligheder for at fÃ¥ en ordentlig start pÃ¥ karrrieren ved at reducere deres dimittendsats (for enlige). Konsekvenserne er allerede blevet pÃ¥peget af flere. For det første vil endnu flere blive skubbet ud i bistandssystemet og blive tabere i samfundet. For det andet vil udsigten til en usikker tid efter fx et universitetsstudie fÃ¥ nogle – mÃ¥ske mange – unge til at fravælge uddannelsesvejen. For det tredje vil de forringede forhold for ledige sandsynligvis fÃ¥ fagbevægelsen til at kræve større tryghed i ansættelsen for sine medlemmer, fx i form at forlængede opsigelsesvarsler. Noget, der giver de ansat større tryghed, men dræber den lovpriste fleksibilitet. Man kan sige, at regeringen harmoniserer pÃ¥ arbejdsmarkedsomrÃ¥det. Vores unikke model erstattes af noget, de andre er trætte af ude i Europa…