Indlæg tagget med avis

Prostitutionsdebatten – om igen

16. marts 2008

Den aktuelt kørende debat om et forbud mod køb af prostitueredes ydelser er præget af fordomsfuldheder og politisk korrekthed, hvor nypuritanske kvindesagskvinder gÃ¥r hÃ¥nd i hÃ¥nd med populistiske politikere, der mener at have en “sag”, der kan give stemmer. Derfor er det godt, at nogen forsøger at skille skæg fra snot, fx moralisme fra pragmatik, og at holde hovedet koldt og hjertet og underlivet varmt. Derfor kan jeg varmt anbefale, at man læser Leif Blædels anmeldelse af bogen “Købt eller solgt. Om prostitution og trafficking” i Weekendavisen fra denne uge.

Med sin vanlige snusfornuft angriber og kritiserer Blædel bogens selvbestaltede eksperter ved blandt andet at sætte spørgsmÃ¥lstegn ved eksperternes moralistiske forudsætninger. Som nÃ¥r han fx kritiserer den meget almindelige pÃ¥stand, at kvinder til enhver tid vil fravælge prostitution, hvis de havde et andet valg. Denne pÃ¥stand genfinder man fx i den ofte anvendte fattigdoms- eller nød-hypotese. At prostitution kun grunder sig i social nød. Blædel citerer forfatterne for at skrive: “Det er vores faste overbevisning [sic!], at ingen kvinde ville sælge sin krop, hvis hun havde et reelt alternativ!”. Hertil replicerer Blædel: “Jamen, har de damer virkelig aldrig hørt om piger, der gjorde et godt parti (hvad der for resten ogsÃ¥ er mænd, som gør)? Eller er det mÃ¥ske sÃ¥dan, at de anser et salg af kroppen pÃ¥ livstid for ædlere end freelancehandel? Blædel har et godt øje for de blinde punkter, der er styrende i forbudstænkernes tankevirksomhed og slÃ¥r som en høg ned pÃ¥ dem. Et andet og banalt faktum er fx, at kvinde-offer-tænkningen helt ser helt bort fra, at der ogsÃ¥ er mandlige prostituerede. En oplagt svaghed. Blædels artikel bærer den sigende overskrift: “Prostitution set med et enkelt øje”.


En anden læseværdig artikel finder man i Information fra den 14. marts, hvor Ander Haahr Rasmussen blandt andet tager fat pÃ¥ et andet, tungtvejende problem: At meget af den standende debat bygger pÃ¥ uvidenhed om prostitution og pÃ¥ misbrug af statistikker. Rasmussen har ogsÃ¥ fat i et andet og følsomt problem, nemlig, at det er svært at diskutere prostitution uden at involvere sine egne mere eller mindre afklarede forestillinger om, hvad sex indbefatter og bør indbefatte (altsÃ¥ moralismen…).


Anders Haahr Rasmussen har ogsÃ¥ et kritisk blik pÃ¥ kampagnen “Tag stilling mand”, der forenkler tingene og bygger pÃ¥ fordomsfuldheder og uvidenhed, iscenesat med en række mandlige kändissers udsagn. Man kunne for eksempel spørge: Hvorfor er der ikke nogle prostitutionskunder, der kommer til orde? Man mÃ¥ formode, at nogle af dem har taget stilling – for prostitution, pÃ¥ baggrund af konkrete erfaringer. Eller prostituerede?


OgsÃ¥ den pÃ¥tagede ligestillings- og kvindefrigørelsesposition fÃ¥r et skud for boven, nÃ¥r Rasmussen samstemmer Isabella Lunds spørgsmÃ¥l: “hvilket syn [har] samfundet pÃ¥ kvinder, nÃ¥r man i feminismens og ligestillingens navn give mænd ansvaret for, om jeg som kvinde vil have sex med dem mod betaling”? Touché. Nogen har Ã¥benbart patent pÃ¥, hvad ligestilling og feminisme er, og mener sig berettiget til at tale pÃ¥ andres vegne. Den gÃ¥r bare ikke.


Apropos sexkunderne, så læs her.

Gratisaviserne – endnu engang

2. november 2007

Efter en længere periode uden gratisaviser i casa capac begyndte 24Timer at dukke op igen. Regelmæssigt. For at slippe for produktet skrev jeg sÃ¥ igen og igen og igen til bladet pÃ¥ den dertil indrettede hjemmeside. Uden større held. Nu kommer den uregelmæssigt…
Og sÃ¥ er Nyhedsavisen begyndt at komme igen. Samme fremgangsmÃ¥de. Reklamationer – uden effekt. Det ville dog være meget nemmere, hvis man kunne sætte ét skilt pÃ¥ døren for at undgÃ¥ reklamer, tryksager og gratisaviser. Hvorfor skal det dog være sÃ¥ besværligt!?

Morgenstund har avis i mund

22. september 2007

Tidligt i morges blev jeg vækket af avisbuddet. Eller rettere: Gravhunden vækkede mig, fordi avisbuddet smed Jyllands-Posten ind ad brevsprækken. Jeg holder ikke Jyllands-Posten, men Information. Og normalt vækker Information hverken mig eller hunden. Som Gitte i Gittes Monologer (Per Højholt) pointerer, så er Information jo en lille avis. Hvorimod Jyllands-Posten med alle dens markskrigeriske indlæg må have kostet en del finske fyrretræer, og den falder ind ad sprækken som en sæk kartofler. Forhåbentlig skal jeg ikke læse et tegn i denne hændelse!?

Dagens gode gerning

21. august 2007

Her.

Rigtig og urigtig journalistik

15. august 2007

For en del Ã¥r siden læste capac pÃ¥ Danmarks Journalisthøjskole for at erhverve sig Den journalistiske tillægsuddannelse. Og jeg kan huske, at vi brugt en hel del tid pÃ¥ at diskutere, hvad en nyhed kunne tænkes at være – og hvad nyhedsjournalistik og anden journalistik var. Og jeg kan sige sÃ¥ meget, at det ikke var sÃ¥ enkelt, som det umiddelbart kan tage sig ud. Der kan opstilles mange kriterier.

Jeg kom til at tænke pÃ¥ det, da jeg i automobilet overhørte en diskussion mellem David Trads – der er chefredaktør pÃ¥ en gratisavis, der har nyheden helt fremme i sit navn – og Mette Borch – der er tidl. chefredaktør pÃ¥ Jyske Vestkysten, nuværende pro-rektor ved Ã…rhus Universitet m.m. Det drejede sig om Guldbrandsens dokumentarfilm om Irak-krigen, der i dag er blevet renset for anklager om journalistisk uvederhæftighed.

I den forbindelse fremførte David Trads en definition pÃ¥ journalistik, som fik mange ting til at falde pÃ¥ plads for mig, blandt andet vedrørende den avis, han er chefredaktør for. Han sagde nogenlunde sÃ¥dan: Det er meget enkelt. Enten er det rigtigt eller ogsÃ¥ er det ikke rigtigt. Med et sÃ¥ forenklet syn pÃ¥ journalistik, kan jeg godt forstÃ¥, hvorfor avisen Dagen ikke blev nogen succes, og hvorfor Trads’ avis har haft svært ved at forholde sig nuanceret til Guldbrandsens kritiske film om Irak-krigen og…fortsæt selv.

Racisten Tintin

13. juli 2007

Racismen bliver ved med at stikke sit grimme fjæs frem. I dag kan man i The Guardian læse, at The Commission for Racial Equality (da. Kommisionen for racelighed) har besluttet, at Hergés tegneseriealbum “Tintin i Congo” skal fjernes fra børnehylderne i landets boghandler – og flyttes til hylderne for voksenlitteratur. Kommisionen mener, at det er uacceptabelt, at nogen boghandel har eller sælger denne tegneserie fra 1930’erne, fordi den indeholder tegninger af “grove racestereotyper”. Logikken er, at de smÃ¥, sarte poder, der sikkert møder racismens grimme fjæs pÃ¥ deres vej til og fra børnehaven eller skolen, ikke mÃ¥ se, hvordan nogle mennesker – faktisk temmelig mange, mÃ¥ske endda de fleste – oplevede virkeligheden i trediverne. Som en af kommentatorerne i denne blog engang skrev, sÃ¥ var alle racister dengang…
Hvad er bedst: At fortrænge racismens historie og skÃ¥ne børn og unge for mødet med racismens i dens historiske udgaver – eller lade dem fÃ¥ indblik i den racistiske tankegang som led i deres oplysning (dannelse?) – og selvfølgelig diskutere det med dem? Giver svaret ikke sig selv? I øvrigt ville det være synd for dem, hvis de ikke kunne læse dette bind af Tintin-hæfterne.

Tilbagespoling

PS. Giver det overhovedet mening at tale om “racer”, nÃ¥r vi alle stammer fra det samme stamtræ i Afrika?

Nostalgia: Foska Havregryn

12. juli 2007



Bedst som skriveblokeringen synes at melde sig i capacs trætte hoved og krop, så kommer Michael Laudrup til hjælp. Egentlig skulle capac ned i garagen og fjerne et (tidligere omtalt) støjende stykke metal fra automobilet, men en nyhed fra dagens avis om, at den tidligere fodboldhelt har sat skub i salget af Ota Solgryn (havregrynsprodukt), så dansker nu spiser 4 millioner portioner mere af de valsede korn, fik capac på andre tanker.

Nyheden sendte capac tilbage til den barndom i 1950’erne, der spiller en så stor rolle i denne blog (og i øvrigt), til et af capacs første møder med reklamens forunderlige magt: Foska Havregryn.

Ota havregryn havde allerede i 1940’erne fået den idé at lave såkaldte Ota-bøger, der i bordeauxrødt omslag bød på oplysende læsning for de havregrynsspisende børn og unge. Produktionen ophørte i 1942, men fænomenet blev så kendt, at bøgerne i dag betragtes som et vigtigt element i dansk børnelitteraturs historie. Bøgerne er samlerobjekter i dag.

Men for capac og drengene i gaden var det Foska, der var den store oplevelse. Foska var et dansk produkt, der blev produceret af den stadigvæk aktive Svendborg Boghvede- og Havremølle A/S. Men inspiration fra kaffeerstatningsfirmaet Richs begyndte Foska at lægge samlebilleder i deres havregrynspakker for at stimulere salget.

I forhold til forgængerne var der med Foska sket et skred i retning af mere direkte reklame.  Man informerede fx om  hvor næringsrigt produktet var (calsium etc.)., hvor Ota-bøgerne  levede deres eget liv parallelt med grynene. Men ellers var det spændende historier om Mickey og bønnestagen, Eventyret om Bongo, Alice i Eventyrland m.fl. For at sikre, at man fik en ordentlig formidling havde man ansat en garvet lærer og forfatter, Torben Gregersen, til at præsentere historierne i bøgerne.

Disse faktuelle forhold (som jeg har hentet i tidsskriftet Ask) tænkte jeg ikke meget over dengang. Det, jeg husker tydeligst, var glæden ved at samle og fuldende disse farverige og solide hæfter. Man kunne gå længe og vente på, at man havde spist sig frem – eller byttet sig frem – til de sidste billeder i bogen. At man så skulle tygge  sig gennem oceaner af havregryn gjorde ikke så meget. Specielt “Basse”, en af legekammeraterne, gjorde sig med Foska-billederne. Sikkert, fordi hans familie var større og derfor kunne konsumere flere æsker… I hvert fald var vi optaget af samleriet, der gjorde os til rigtige FOSKANERE (noget man kvalificerede sig til ved at spise Foska eller Bio Foska).

Sådan kom capac for første gang (tror jeg nok) rigtig i reklameindustriens kløer, uden at være bevidst om det. Siden gik det slag i slag med Gunner “Nu” Pastiller og meget andet…

Slut med gratisaviserne?

20. juni 2007

Da gratisavistrenden begyndte havde capac en fæl fornemmelse af, at det ville ebbe ud før eller siden. Og efter Nyhedsavisens distributionsproblemer og sammenlægningen af to andre fÃ¥r jeg ikke længere nogen overhovedet. De sidste par uger er der ikke kommet nogen gratisavis, end ikke i opgangen… Man kan jo kun hÃ¥be det forbliver sÃ¥dan.

Organdonation – via tv-program

2. juni 2007

Det i forgangne uge meget omtalte hollandske tv-show, hvor organdonation og kommerciel tv-underholdning skulle gÃ¥ hÃ¥nd i hÃ¥nd har vist sig – indtil videre i hvert fald – at være en slags praktical joke. Den tyske avis Zeit fortæller, at det hele var en iscenesættelse med henblik pÃ¥ at gøre opmærksom pÃ¥ problemet organdonation. SÃ¥ kan vi med moralsk kvababbelse vel Ã¥nde lettet op eller hvad? MÃ¥ske har tv-mediet i kapitalismens vold omsider nÃ¥et en smertegrænse for, hvor langt man vil gÃ¥ for at fÃ¥ seere og reklameindtægter? Det skal man ikke være sikker pÃ¥. For undervejs har man blandt andet hørt en talsperson for TV3 give udtryk for, at man da var Ã¥ben for den slags nyskabende tv-programmer. Moralen har aldrig været en holdbar barriere for kapitalistisk innovation…

“Kællingekultur” – dagens citat

26. maj 2007

“Vi lever i en kællingekultur”

– sagt af den nordjyske troubadour Allan Olsen i et interview i dagbladet Information i dag. Citatet er ogsÃ¥ interviewartiklens overskrift…