Indlæg tagget med avis

Påsken står for døren

2. april 2007

Underlig verden. Man læser, at hver fjerde dansker tror på genopstandelsen. En tredjedel er i tvivl. Resten tror ikke. Og så går en avis i selvsving over, at danskere i folkekirken betaler 1-2 ugers nettoløn for at være medlem i foreningen. Det må folk vel selv om, ikke? Hvad betaler de ikke til det lokale fitnesscenter, FDM osv.? Kan man ikke finde nogle relevante nyheder at bringe, så kan man altid lave nogen selv. I sidste uge læste jeg, at en knægt havde fået bank i en skolegård. Han havde fået en mavepumper og et spark. Sådant kom ikke i avisen, da jeg var knægt. Ihvertfald.

Mistillid som styringsform

29. marts 2007

Historien er ironiker, det ved vi. Og det er ironisk, at vi har en regeringschef, der engang slog sig op pÃ¥ tanker om en minimalstat og nu – med sin siddende regering – har skabt en monstrøs stat, der styrer den offentlige sektor gennem et fintmasket net af teknikker, hvis rationalitet er: bureaukratisk kontrol og dyb mistillid til de offentligt ansatte. I hjertet af den offentlige sektor har man placeret en umættelig molok, der dagligt skal fodres med dokumentation, handlingsplaner, evalueringer, rapporteringer og andre tids- og ressourcekrævende aktiviteter. Men til hvilken nytte? Det har ikke skabt kvalitet eller større tilfredshed hos nogen – mÃ¥ske lige bortset fra dem i ministerierne. I dagens udgave af Politiken er der en særdeles læseværdig kronik, skrevet af otte mandlige administratorer fra Finansministeriet, der i et tungt, ydmygt, diplomatisk sprog, der bærer præg af de mange Ã¥rs balanceren pÃ¥ en knivsæg, fortæller en historie om, hvordan en intenderet frisættelse af de offentlige institutioner er endt i det modsatte: en ineffektiv, handlingslammet og kostbar sektor, hvor de administrative byrder i bedste fald hæmmer de egentlige opgaver, i værste fald umuliggør dem.
Det er tankevækkende, at det er en hÃ¥ndfuld loyale ledere, der sætter sig ned og skriver en sÃ¥dan kritik. Det er tegn – et tegn pÃ¥, at udviklingen er rivende gal.
Ã…rsagen til kronikken er den forestÃ¥ende “kvalitetsreform”, som regeringen har ønsket, og som i sit udkast tyder pÃ¥, at kontrollen og mistilliden vil skærpes yderligere. Hvis udviklingen skal vendes, sÃ¥ er det nu. Læs artiklen. Den fortjener det.

Brian Mikkelsen-sagen

17. marts 2007

Dagbladet Information vier adskillelige sider og en frontleder til sagen om Brian Mikkelsens alt andet end elegante forsøg pÃ¥ at intimidere ledelsen i DR. I artiklerne gives der en lang række eksempler pÃ¥, hvordan borgerlige politikere – fx den iltre Jens Rhode – har hetzet medarbejdere og ledelse i DR. Og lederen sætter sagen om emailen ind i den rette sammenhæng: Brian Mikkelsens kluntede mail er blot et lille slag i den kulturkamp, som højrefløjen har ført mod alt, hvad der lugter af ventreorientering, kulturradikalisme og radikal tænkning, siden den kom til magten.
Senest har den tidligere porno-model (se en anden blogs “dokumentation” her) og mavedanserinde Louise Frevert fra Dansk Folkeparti beskyldt Lisbeth Knudsen for at være i lommen pÃ¥ Socialdemokratiet, da hun sad i ledelsen af DR. Lisbeth Knudsen har afvist det som værende løgn og pure opspind og krævet af den folkevalgte pornomodel trækker sin uhyrlige pÃ¥stand tilbage. Læs ogsÃ¥ socialdemokraten Sass Larsens kommentar til Frevert-opspindet.
Opdatering: De foregÃ¥ende linjer er knap skrevet færdig, før Louise Frevert trækker sine infame insinuationer tilbage i pressen:” – Det er jo tÃ¥beligt, at jeg Ã¥benbart har lyttet til nogle rygter, som ikke har noget indhold, siger Louise Frevert. Jeg beklager meget, at Lisbeth Knudsen har taget det pÃ¥ den mÃ¥de.” Men siger Freverts tankeløshed ikke noget om klimaet i den borgerlige lejr?

I øvrigt kan man (gen)høre Plummer og Nissen udtale sig om forholdene i DR og forholdet til det politiske niveau pÃ¥ DR1 –> her. Og Weekendavisen bruger hele sin forside m.m. pÃ¥ samme sag.

En bøvet bøv

15. marts 2007

Jeg havde engang en mandlig bekendt. Han var i trediverne og single, som det hedder nu til dags, nÃ¥r man ikke har fundet et livsledsager med, hvad deraf følger. SÃ¥dan en – altsÃ¥ en livsledsager – ville han ogsÃ¥ godt have, men hun skulle leve op til hans forventninger og krav. Være en kloning mellem Jennifer Lopez og Dolly Parton i hendes bedste Ã¥r. Ret meget mindre kunne ikke gøre det. Og sÃ¥ skulle hun klare det hjemlige med børn, rengøring osv. For han skulle fortsat tage pÃ¥ weekend-ophold med soldaterkammeraterne nogle gange om Ã¥ret, tage pÃ¥ jagt- og fisketure i det jyske, dyrke triatlon og i det hele taget pleje sine “sunde” mandeinteresser. Han er, sÃ¥ vidt vides, stadigvæk søgende single…
Nu har Berlingske Tidende fundet navnet pÃ¥ sÃ¥dan en type: en bøv. Mænd, der ikke gider at være voksne. Og det er ikke det samme som at være en drengerøv…

Mikael Rothstein – og mistænkeliggørelsens retorik

12. marts 2007


Jeg har tidligere i denne blog udkastet det synspunkt, at “sagen” om Ungdomshuset blandt meget andet kunne anskues som en episode i en fortsat kulturkamp, der dybest set drejer sig om, hvilket samfund vi vil have? En kulturkamp, der i andre sammenhænge har været tematiseret som Opgøret med 1970’erne og de værdisæt, dette Ã¥rti menes at repræsentere.
Hvis man skulle være i tvivl om rigtigheden af dette synspunkt, så får man det bekræftet ved læsningen af en leder i dagbladet Jyllands-Posten fra den 10.marts.
Lederen “En røst fra fortiden” drejer sig om religionsforskeren og universitetslæreren Mikael Rothstein, der har fÃ¥et en klagesag pÃ¥ halsen, fordi han har angiveligt skulle have opfordret sine studerende til at deltage i demonstrationen til fordel for Ungdomshuset. Hans “forsyndelse” bestÃ¥r i at have tilkendegivet sine holdninger i en undervisningssammenhæng.

Jyllands-Postens leder er et vaskeægte stykke mistænkeliggørelsesretorik. Et retorisk lærestykke i, hvordan man – uden for alvor at gÃ¥ ind pÃ¥ indholdet af mandens tanker og argumenter – diskvalificerer og umuliggør ham ved simple retoriske greb. Grebet bestÃ¥r i sin enkelhed i at fremstille Rothstein som en potentiel farlig, samfundsskadelig anakronisme.
Rothstein beskrives som en person, der fremtræder og agerer som et moderne menneske; men i virkeligheden er et levn fra fortiden (dvs. de skrækkelige marxistiske halvfjerdsere): “SELV OM religionsforskeren Mikael Rothstein er en moderne mand, som vistnok ynder at følge med tidens tendenser, er det alligevel som at høre en røst fra fortiden, nÃ¥r han Ã¥bner munden.” At være en røst fra fortiden kan være uskyldigt nok i sig selv. Men i næste ombæring sætter mistænkeliggørelsens retorik trumf pÃ¥: “Det er et rent ekko fra 1970ernes universitetsmiljø, hvor de med de rigtige holdninger talte om værdirelativisme og repressiv tolerance, mens de hyldede massemorderen Mao Tse Tung, som han hed dengang“. Understregningerne er mine.
Det retoriske fif bestÃ¥r i at insinuere, at Mikael Rothstein pÃ¥ en eller anden mÃ¥de bag om de akademiske fraser (“værdirelativisme”, “repressiv tolerance” etc.) stÃ¥r i ledtog med Mao-sympatisørerne i halvfjerdserne. Med maoisterne. AltsÃ¥ med en sammenhæng, hvorfra blandt andet Blekingegadebandens medlemmer rekrutteredes…
Hensigten med mistænkeliggørelsen er alt andet end uskyldig. Uden at sige det direkte, taler lederen for en fjernelse af Rothstein som underviser, idet den i det efterfølgende sætter lighedstegn mellem faglighed, professionalisme og – holdningsløshed. Rothstein er uprofessionel, fordi han har tilkendegivet sine holdninger ergo…
Læs selv lederen. Den burde indgÃ¥ i enhver grundbog i journalistik og retorik som skræmmeeksempel pÃ¥, hvordan man snigløber en politisk modstander i stedet for at gÃ¥ i dialog med vedkommende. Og den er en illustration af – som jeg indledningsvis skrev – at sagen om Ungdomshuset er et led i en fortsat kulturkamp.

Bo i Jiggly Room gjorde mig opmærksom på denne leder.

Opdatering: I det hele taget fortjener mediernes rolle i hele sagen med Ungdomshuset at blive udsat for en “uvildig undersøgelse” af medieeksperter pÃ¥ universiteterne. Har de givet en nuanceret billede af, hvad der er sket? Se Anjas indlæg – og læs de henvisninger der er i hendes artikel.

Opdatering: Jeg vil gerne henvise til Carsten Fogh Nielsens kommentarer om demokrati, der er skrevet i forlængelse af diskussionerne i denne blog.