Indlæg tagget med Barndom

Wilma! Wilma! – The Flintstones – tv-erindring

28. oktober 2008



For at det ikke skal være løgn, så har man også udsendt alle afsnittene af tegnefilmserien og stenalderfamilien The Flintstones. Ialt 24 discs. The Flintstones var et af mine faste tv-programmer i tresserne, hvor både tysk tv og dansk tv viste Hanna-Barberas serie. Ideen med at omplante en typisk (amerikansk) familie til en stenaldermiljø, hvor alle teknologiske nyvindinger var genskabt i stenalderudgaver, var en corny perspektivforvrængning, der gav plads til mange løjerlige og morsomme påfund. Jeg elskede den serie og i en lang periode tegnede jeg Flintstonefigurerne, specielt Fred Flintstone, i mine skolehæfter. Serien vises stadigvæk rundt omkring på det store kabeludbud, og jeg synes stadigvæk, de er ret sjove.
PS. Serien havde altid den samme intro og udgang. Især den sidste, hvor stenalderhunden Dino sabelkatten lukker Fred Flintstone ude, så han må stå og banke på døren og råbe Wilma! Wilma! var en scene, jeg aldrig blev træt af.

Abbott and Costello – fjernsynserindring

28. oktober 2008

William Abbott og Lou Costello var en amerikansk komikerduo, der havde stor succes i 1940’erne. Karakteristisk for deres humor var en fræsende leg med ord og lynhurtig replikudveksling ledsaget en slapstickagtig kaotisk handlingsforløb. I halvtredserne indtog de tv-mediet. Først som værter i noget, der hed The Colgate Comedy Hour; dernæst fik de deres eget The Abbott and Costelleo Show. I tresserne viste tysk tv nu og da nogle af Abbott og Costellos tv-serieindslag, og – sÃ¥ vidt jeg husker – ogsÃ¥ nogle af deres Marx Brothers-lignende spillefilm. Jeg kan huske, at jeg morede mig kosteligt over de to komikeres løjer. Det var ikke ret tit, de blev vist, men til gengæld brændte de sig fast. Og nu ser jeg sÃ¥, at der er udsendt en boks med femten (!) dvd’er med alle deres film – ialt 28 stykker – plus noget af deres tidlige tv-arbejde m.m. Julegaveønske.


Mere erindringsmad: risklatter

10. oktober 2008

Jeg ved ikke om det var mellemmaden eller den forestÃ¥ende jul (som flere forretninger allerede har taget hul pÃ¥!), der satte associationen igang. I hvert fald kom jeg til at tænke pÃ¥ risklatterne, som bÃ¥de min mor og min farmor lavede af de risengrødsrester, der blev til overs. Halvtredserne og de tidlige tresser var – for nogle i det mindste – nøjsomme Ã¥r, og man smed ikke madrester ud, med mindre de var uspiselige. Derfor risklatterne eller klatkagerne. Jeg elskede dem. MÃ¥ske fordi de var rigtigt tilberedt med æg og reven citronskal – plus det søde: syltetøj, sukker eller sirup. Opskriften findes endnu.

Hamborger mellemmad – erindringsstump

10. oktober 2008

Listemageren sendte mig tilbage til barndommen med et kort indlæg om mellemmad. Til min barndoms Hamborger mellemmader, som min mor ofte stak mig i hÃ¥nden, nÃ¥r der skulle noget indenbords mellem frokost og aftensmad. En simpel, men velsmagende spise bestÃ¥ende af et stykke rugbrød sammenlagt med et stykke fransk- eller sigtebrød. Smør imellem. Eventuelt ogsÃ¥ sukker. Selv foretrak jeg den simple uden sukker. Jeg kunne godt lide den rene smag af rug- og franskbrød, der løb sammen i munden. Jysk Ordbog skriver følgende: “Naar man er sulten, er det godt at faa en Hamborg´Mellemmad; den mætter godt. Den bestaar af “en Støk Brø (= rugbrød), aa en Støk Kaag” (= sigtebrød). Dette lægges sammen, og saa er der Sukker imellem. SVJy. E kaffe ladt æ stÃ¥, men tov en hamborre i e haend o gommelt lav æ strøvve hen øvve e gammel kjergÃ¥rd = kaffen lod jeg stÃ¥, men tog en hamborgermellemmad i hÃ¥nden og gumlede, mens jeg skyndte mig hen over den gamle kirkegÃ¥rd.”. Min mor omtalte altid maden som en Hamborger mellemmad (et vestjysk navn). Den gÃ¥r ogsÃ¥ under navnet Amagermad.

Øgledage

1. oktober 2008

Det er en gave at have en teenager i huset. Nej, det er ikke let, men det er en gave. Dagligt bliver man mindet om, hvilken kamp det var (og er) at komme videre i det forbaskede liv i retning af noget, der kunne ligne et voksent menneskes liv. Hvor svært det er at skulle vælge i det store og det smÃ¥, nÃ¥r man er usikker pÃ¥ sig selv, pÃ¥ verden og – alt. NÃ¥r krav, forventninger og muligheder tÃ¥rner sig op (sÃ¥vel i ens indre som i det ydre…). NÃ¥r man hverken er barn eller voksen, men har alle de modsatrettede følelser og tanker. Og sÃ¥ kaster sig ud i kampen med alle ens talenter og skrupler. Den daglige kamp. I dag har Frøkenen vundet endnu en lille sejr i sin kamp. Jeg tror, jeg vil belønne hende pÃ¥ en eller anden vis…