Indlæg tagget med Beatlemania

Koncerter dengang – og nu – i følge Ringo Starr og Paul McCartney

17. september 2016

“Right,” answered Starr. “I get crazy with all these bands now: They’ve got a guitar for every song. That’s another lesson of this film. Like I should change my [drum] kit for every song? I’d go crazy!”

Added McCartney, “That’s how it is now. You’ll laugh, but when we first started out, we had two guitars and the bass in one amp. Wow — give it up!” (Ringo Starr & Paul McCartney i L. A. Times)

Beatles-optrækkeri

13. september 2016

I denne uge er der lokal premiere pÃ¥ Ron Howards imødesete film om Beatles i USA Eight days a week. The touring years. Og i et svagt øjeblik overvejede jeg at bruge en aften i biffen pÃ¥ filmen. Men billetprisen er 195 kr. Det er ca. det dobbelt af, hvad man betaler ved andre film. I forvejen synes jeg billetprisniveauet er alt for højt, men at doble det op, kan kun være udtryk for optrækkeri. Filmen er ikke længere end andre, sÃ¥ det kan kun være emnet og B-navnet, der gør udslaget. Godt nok holder jeg af Fab Four, men kan godt vente til filmen kommer pÃ¥ DVD, Blue-Ray eller digitalt. Hvad var det de sang dengang? Money, that’s what i want.

Onkel Albert

5. september 2016

…men vi havde hinanden…

5. september 2016

HÃ¥bets musicus: Paul McCartney

25. august 2016

I sidste weekend kunne man læse et stort interview med forfatteren og rockskribenten Klaus Lynggaard i anledningen af en ny digtbog, der omhandler Lynggaards kræftsygdom og heldbredelse. Og i interviewet fortæller Lynggaard, at han blev ført tilbage til musikken af Paul McCartney. Lynggaard, der ellers har været erklæret medlem af “Lennon-skolen”, fandt ud af, at McCartney kan

“det med hÃ¥bet. Der er enormt meget hÃ¥b i hans musik. Det gik op for mig, at det mÃ¥ske er det aller-, aller, allervigigste, vi overhovedet har. De kan tage alt fra os, og vi kan overleve det, sÃ¥ længe vi bevarer et hÃ¥b […] Det var det, jeg kunne høre med Paul” (Information 20/8).

Og måske har Lynggaard ret i sin fortolkning af McCartneys musik. Her er Macca i det legende, gale, eksperimenterende hjørne på sit eponyme soloalbum fra 1970