Indlæg tagget med Beatlemania

Jeg er så træt…

11. maj 2015

Fik det forkerte ben ud af sengen – for tidligt i morges… Så jeg har det helt som John Lennon i denne fine lille bluesede sang fra det Hvide Album…

Beatles laver en Dylan

7. maj 2015

Fra de famøse sessions omkring albummet Let it be, er der dukket en lille optagelse op, hvor de fire Liverpooldrenge synger lidt Dylan.

Roger Waters om Sgt. Pepper’s lonely hearts club band og Beatles’ betydning

1. maj 2015

Roger Water fortæller til radiostationen KLCS. PInk Floyd indspillede deres Piper at the Gates of Dawn i Abbey Road Studierne på samme tidspunkt som Beatles indspillede Sgt. Pepper-albummet. Men Waters og resten af Pink Floyd hørte først Beatlespladen efter…

“I remember pulling the car over into a lay-by, and we sat and listened. Somebody played the whole thing on the radio. I remember sitting in this old beat-up Zephyr 4, just completely stunned.

“I learned a lot from protest music when I was a young teenager. But I learned from John Lennon, Paul McCartney and George Harrison that it was okay for us to write about our lives, what we felt, to express ourselves.”

Referring to the era when impresarios including Larry Parnes manufactured stars who performed songs written for them in Tin Pan Alley, he reflects: “We didn’t need someone to tell us what to sing and how to sing it.”

That vital lesson crystallised in Floyd’s 1973 masterpiece The Dark Side Of The Moon. Waters explains: “We’d cracked it. That was the first thing we’d made that was really beautifully crafted – but also, significantly, it was about a lot of things.

“That’s what’s made it stand the test of time.”

Sådan vedgår man arv og gæld med manér. Well done.

Paul McCartney spillede “Another girl”

29. april 2015

Det var en af dagens hotte Beatles-relaterede nyheder: At Macca på sin nuværende turne spillede den gamle Beatlessang “Antoher Girl” (fra Help!) for første gang siden Beatlesdagene. åbenbaringen skete i Tokyos Budokan. Nyheden skal kun nævnes, fordi “Another Girl” altid har været en af mine yndlings…

Og så kom Ringo Starr i rock’n rollens hellige haller…

19. april 2015

Besøg Abbey Road – virtuelt…

16. april 2015

Tja, hvorfor tage billetten til England for at besøge fx Abbey Road studierne, når det er muligt at gøre det hjemme fra pc-skærmen med tidens teknologi? Nej, vel!? Og det er netop blevet gjort muligt via siden Inside Abbey Road. For Beatlesfans og mange andre musikelskere…

Ringos erindringer er en plade: Postcards from Paradise

4. april 2015

Til avisen Liverpool Echo fortæller Ringo, at han ingen planer har om at skrive sine erindringer. Hans erindringer kommer på plade med den nye skive Postcards from Paradise. Helt forfriskende at høre nogen, der ikke vil skrive endnu en biografi. Og i den forbindelse fortæller Ringo, at han savner sine ‘brødre’ i The Beatles.

“We made some great music and I am really proud of it to this day…I could keep the peace – if ever there was an explosion within the Beatles, usually we got back together in my house and that is how it was.

“We all had personality. We were four brothers. We all loved each other deeply but you get up one morning, you are in a bad mood and it just gets too big and things happen.

“I was in a band suddenly with three brothers. Yeah, I do miss the others – you can’t not miss your brothers.”

Beatles fortolket af en Broadway-stjerne: Nellie McKay

4. april 2015

Broadway-stjernen Nellie McKay udsender i denne måned en plade med lutter coverversioner af andres sange. Blandt dem finder vi Beatles’ “If i fell”, som McKay fortolker sødt og loyalt – uden at føje noget til. Og det er vel helt ok.

Farvel til John Lennons første kone – Cynthia Lennon

2. april 2015

Det meddeles, at Cynthia Lennon – Beatle-John Lennons første kone – er død af kræft i en alder af 75 år. Det er sønnen Julian Lennon, der har ladet nyheden slippe ud til offentligheden.

Det har helt sikkert ikke været let at være gift med John Lennon. Og det har heller ikke været let at være John Lennons ex -. Allerede dengang John Lennon fandt sammen med Yoko Ono havde jeg lidt ondt at Cynthia – uden at vide noget som helst om deres ægteskabelige relation.  Jeg syntes bare, at hun – der fandt sammen med John Lennon før Beatles blev store – fortjente en bedre skæbne. Men måske er jeg bare en håbløs romantiker lige på det punkt…

Hvil i fred Cynthia.

Denne sang er ikke møntet på Cynthia – men det burde den måske nok være… Woman

 

Ringo bekræfter

26. marts 2015

Ringo star er snart pladeaktuel, som bekendt. Og nu har han smidt endnu en smagsprøve på gaden. Den – synes jeg – fine lille “Confirmation”, der bekræfter, at Ringo stadigvæk har noget at byde på…

 

Ringo sender postkort fra paradis

8. marts 2015

Ringo Starr er klar med sit 18. soloalbum. Og titelsangen er sluppet ud som smagsprøve. Det er Ringo som vi kender ham.

Dagens gode nyhed: Paul McCartney kommer til Roskilde Festival 2015

6. marts 2015

Det er Gaffa, der sammen med Roskilde Festival beretter, at Paul McCartney med band besøger dette års Roskilde Festival. Macca citeres for at mene:

“Vi har ikke spillet på en europæisk festival i fem år, så vi glæder os til at tage vores show med til en festival så stor som Roskilde til sommer. Jeg har hørt, at festivalen har en helt fantastisk stemning, så vi glæder os til selv at mærke den. Det er ved at være længe siden, vi sidst har været i Danmark, så I kan godt begynde at gøre jer klar til at rocke!”

Den 27. juni, når han optræder, vil han være fyldt 73 år, men det sætter med sikkerhed ikke nogen begrænsning for hans musikalske udfoldelser. Beatlesfans er sikker allerede i gang med at hamstre billetter til den lørdag i juni… Rock Show!

 

Beatles udsat for moderne psychedelia: The Magical Mystery Psych-Out

4. marts 2015

Et møde mellem the Beatles’ musik og vor tids interesse for psychedeliaen må siges at være oplagt. Med plader som Sgt. Pepper’s lonely hearts club band, Magical Mystery Tour, Rubber Soul og Revolver var Beatles allerede helt eller delvist inde på det psykedeliske spor. Og albummet The Magical Mystery Psych Out: A Tribute To The Beatles, der lige er udkommet på Cleopatra Records, fokuses der netop på de psykedeliske elementer i Liverpooldrengenes musik. Sjovt nok er Sgt. Pepper-pladen slet ikke repræsenteret på det nye album. Til gengæld er Det Hvide Album med. Hvor interessante de nedenfor opslåede eksempler er, kan vi altid diskutere, men en sjov idé er det nu…

  1. Tomorrow Never Knows – Electric Moon
  2. Rain – Sugar Candy Mountain
  3. Julia – The Vacant Lots
  4. The Word – The Blank Tapes
  5. Martha My Dear – The Ruby Suns
  6. Taxman – The KVB
  7. Come Together – The Underground Youth
  8. Love You To – Fantasmes
  9. Cry Baby Cry – Quilt
  10. And I Love Her – The Lucid Dream
  11. Helter Skelter – Kikagaku Moyo
  12. Sun King – Strangers Family Band

Fra nekrofiliens overdrev: John Lennons tand solgt for 31000 $

19. februar 2015

De afdøde rockikoner – fra Elvis over Michael Jackson til, ja, John Lennon – er genstand for en kvasi-religiøs dyrkelse. Seneste eksempel er, at en af John Lennons tænder – doneret til en husassistent i treserne! – er blevet solgt for intet mindre end 31000 dollars. En kanadisk tandlæge har punget ud med det store beløb og vil angiveligt forsøge at trække DNA ud af tanden og klone Lennon… Jurrasic Park-fantasteriet vil åbenbart ingen ende tage.

John Lennon ville sikkert rotere i sin grav, hvis det var muligt, over denne form for dyrkelse og kanonisering. Som Beatlesfan kan jeg kun have latter til overs for den slags dumheder.

For 45 år siden: John Lennon udsender “Instant Karma”

7. februar 2015

John-Lennon-Instant-Karma---P-425594

Så vidt jeg husker var det Ole Reitov, der fik æren af at præsentere John Lennons hurtigt indspillede og udsendte – i løbet af 10 dage – single “Instant Karma”. Med Lennons egne, selvpromoverende ord, blev sangen ‘skrevet til morgenmaden, indspillet til frokost og udsendt til aftensmaden’. Selvfølgelig lidt af en overdrivelse, men overdrivelse fremmer forståelsen som bekendt. “Instant Karma” har i mange år været en af mine yndlings-Lennon-ting, der inkarnere den gode sang, den intellektuelle frenesi og good old rock’n roll. Dengang sad jeg med øret helt inde i min lille Nordmende-radio og sugede nyheden til mig, og singlen var overvældende og -raskende for mig, som jeg husker det. Jeg fik den dog først på plade mange år senere, hvor den var blevet lagt ind på et album. Et af de store øjeblikke i Lennons solokarriere, synes jeg.