Indlæg tagget med Beatlemania

Stridens æble – Apple vs. Apple

6. februar 2007

Endnu engang – den tredje – er der indgÃ¥et forlig mellem de to stridende “æbler” – computerfirmaet Apple Inc. og Beatles-firmaet Apple Corps Ltd. – om brugen af den sunde logo, æblet. Den nye afgørelse giver computerfirmaet retten til navn og logo – men pÃ¥lægger dem samtidigt at tilstÃ¥ Beatles-folkene licens til at bruge det berømte trademark som det tidligere er sket. Den nye afgørelse skulle en gang for alle bilægge tvisten mellem de to frugter.
Tilbage står spørgsmålet, om Beatles-sangene nu vil blive tilgængelig via I-Tunes, hvor de, som tidligere nævnt, har været holdt ude? Til dels på grund af stridighederne.

Ja, jeg er en heks – Yoko Ono er tilbage

30. januar 2007

Selv om den kan ligne en Tribute to-plade, sÃ¥ er Yoko Onos nye skive med den selvironiske titel Yes, I’m a Witch ikke en sÃ¥dan. Yoko har egenhændigt udvalgt en række mere eller mindre kendte kunstnere (se playlisten nedenfor) og bedt dem om at bearbejde nogle sange fra hendes oeuvre.
Yoko Ono musikalske udskejelser kom desværre til at stÃ¥ lidt i skyggen af al balladen omkring The Beatles. Og det er en skam, for hun er en særpræget musiker, der pÃ¥ helt personlig vis forener elementer af asiatisk musiktradition, rock’n roll med mere eller mindre feministiske og avantgardistiske tanker om livet. Hvis man skulle være i tvivl, sÃ¥ kan blogbestyreren anbefale en gennemlytning af hendes OnoBox, der udkom for en del Ã¥r siden (1994), og som indeholder det meste af hendes produktion.

Hør/se Yoko Ono-avantgarde-filmen Four (ikke egnet for folk, der ikke kan lide numser…). Og en anden: Blinking:

Faktisk blev der udgivet en Tribute-plade til Yoko Ono allerede i 1984: Every Man Has A Woman. Pladen er svært at opdrive, men er faktisk ret interessant, nÃ¥r man tager de deltagende kunstnere i betragtning: Læs mere »

My Mommy’s dead – John Lennon og moderen Julia

26. januar 2007

My mummy’s dead
I can’t get it through my head
Though it’s been so many years
My mummy’s dead
I can’t explain
So much pain
I could never show it
My mummy’s dead

– med disse ord og den lille sang slutter John Lennons debutsoloalbum Plastic Ono Band, der udkom i 1970. Pladen, hvis indhold stÃ¥r i skærende kontrast til omslagets idylliske billede af John og Yoko under træet, gjorde et uudsletteligt indtryk pÃ¥ blogbestyreren, dengang den udkom, og den er forblevet en af de plader, der stadigvæk fÃ¥r hÃ¥rene pÃ¥ underarmene til at rejse sig.
Pladen var ikke blot en afsked med Beatles-perioden, men samtidig Lennons hudløse selvransagning og -analyse. En dybt personlig plade, hvor nøgne, hudløse, poetiske tekster er sat perfekt i scene i et lige så nøgent musikalsk udtryk. En fuldendt plade.
I en periode op til indspilningen af musikken havde Lennon og Ono deltaget i primalskrigsterapeuten Arthur Janovs seancer. Og det kan høres på pladen. Janov, der var elev af Wilhelm Reich og tilhørte en kropsterapeutisk tradition inden for de psykodynamiske teorier, mente, at man skulle skrige sine traumer og psykiske lidelser ud af kroppen. Og det er, hvad John Lennon gør, ikke mindst i sangen Mother:

Mother, you had me, but I never had you
I wanted you, you didn’t want me
So I, I just got to tell you
Goodbye, goodbye

Father, you left me, but I never left you
I needed you, you didn’t need me
So I, I just got to tell you
Goodbye, goodbye

Children, don’t do what I have done
I couldn’t walk and I tried to run
So I, I just got to tell you
Goodbye, goodbye

Mama don’t go
Daddy come home

Det var allerede dengang en kendt sag, at John Lennon mistede sin mor, Julia, tidligt. Hun døde i en trafikulykke i 1958, da John var 17 Ã¥r. Men han havde allerede mistet hende før, for John voksede op hos sin moster Mimi. I mytologien er Mimi blevet fremstillet som den rare person, der tog sig af John, fordi moderen ikke kunne. Journalisten Torben Bille refererer myten sÃ¥ledes i sin bog Lydspor: “Han havde haft en svær barndom med en mor, der overlod ham til hans tante, før han var fyldt tre, og sÃ¥ døde, da han endelig havde fÃ¥et kontakt med hende igen”. Men nu har John Lennons halvsøster Julia Baird udgivet bogen Imagine This: Growing Up with My Brother John Lennon (2007), der fortæller en hel anden historie om en yderst dysfunktionel Liverpool-familie og et jalousidrama mellem to søstre.
Kort fortalt, er det historien om moster Mimi, der ikke kunne acceptere, at Lennons moder i en meget ung alder giftede sig med ung sømand i handelsflÃ¥den – Alf, Johns fader – der aldrig var hjemme og derfor kastede Julia i armene pÃ¥ en elsker. Mimi brugte affæren – og ikke mindst dens tidstypiske følger: en datter, der blev bortadopteret – til at anmelde Julia til de social myndigheder og fÃ¥ tvangsfjernet John pÃ¥ grund af moderens pÃ¥stÃ¥ede letlevende liv. Bairds bog afslører, at Mimi ikke var drevet af høje moralske fordringer, men af regulær misundelse og jalousi. Storesøster Mimi, der aldrig fuldbyrdede sit eget ægteskab til manden George, kastede sig selv ud i en dybt hemmelig, lidenskabelig affære til en ung biokemiker, der boede til leje hos Mimi og George. Den unge mand var halvt sÃ¥ gammel som Mimi, men hun var villig til at opgive alt for at følge med ham til New Zealand. Inklusive John. Bogen fortæller ogsÃ¥ om en moder, der helt frem til sin død, savnede sin søn og gentagne gange forsøgte at opsøge ham hos søsteren, blot for at blive afvist.
Mimi ønskede ikke, at John skulle se sin moder, og det til trods for, at de boede tæt på hinanden. Det var først, da John blev 11 og selv kunne gå i skole, at han fik mulighed for nu og da at besøge moderen og se, hvordan hun levede med sin nye familie.
I hvert fald siden Freud har vi godt vist, at familien er roden til alt ondt (og godt…). Familien kan være helvede pÃ¥ jord. Og at John Lennon skulle lide under de dysfunktionelle familiære forhold er nok med til at forklare hans behov for at udtrykke sig selv kunstnerisk, selv om man skal passe pÃ¥ med at overbetone et sÃ¥dant patologisk motiv…

The Beatles på Valentines Day

18. januar 2007

Rygterne løber gennem de amerikanske medier: At ITunes pÃ¥ selveste Valentines Day ( I ved nok den der særlige amerikanske gavegivningsdag, som man ogsÃ¥ forsøger at presse ned over hovedet pÃ¥ os danskere…), vil gøre The Beatles’ bagkatalog tilgængeligt i en eksklusiv tremÃ¥neders periode. Beatles har ikke tidligere været gjort til genstand for den slags lovlig digital distribution. I følge Wired er det store spørgsmÃ¥l nu, hvornÃ¥r nyheden offentliggøres? Vil det ske i forbindelse med The Super Bowl eller..?

Se også tidligere omtale vedr. de digitale udgivelser her.

Radio DÃ¥rlig Musik

17. januar 2007

Meet the Barkers

Apropos The Smithereens’ Beatles-fortolkninger, sÃ¥ er der andre, der gør sig i mere respektløs omgang med klenodierne. En af de respektløse grupper er The Barkers, der – som navnet antyder – gør (vuffer!) Beatles-sange… Man kan høre eksempler pÃ¥ deres (ret morsomme) covers pÃ¥ Bad Music Radio, der ogsÃ¥ byder pÃ¥ andre (tvivlsomme) oplevelser som fx. William Shatners udgave af Lucy in the Sky, John Waynes sang om Amerika (Ja, ham…), Dean Milans Do It Like A Dog, Ralph Pierces Disco Duck, U.A.H.C’s I’m Proud to be a Jew og en række andre “perler”…