Indlæg tagget med blog

KODA, musikformidlingen – og de autonome musikweblogs

13. september 2011

For et stykke tid siden blev musikbloggen Wonders Make Joy kontaktet af KODA, der selv opfatter sig som “en nonprofit medlemsforening” ( ” Vores opgave er at sørge for, at dem, der har skabt musikken, fÃ¥r betaling, nÃ¥r deres musik spilles offentligt”). Ã…rsagen var, at Wonders Make Joy – en non-kommerciel, autonom musikblog – havde tilladt sig at streame musik, som musikere, bl.a. KODA-medlemmer, havde stillet til rÃ¥dighed for siden. Og KODA krævede, at bloggen enten fjernede strømmene eller betalte KODA-afgifter.

I forbindelse med sagen har KODA fremlagt, hvad foreningen selv kalder en “løsningsmodel“, der gÃ¥r ud pÃ¥, at musikblog skal betale et mÃ¥nedligt beløb (mindst 109,69 kr. pr. md.) for at streame eller tillade downloads fra bloggen.

Forslaget er forudsigeligt. Og understreger, at KODA forfølger et motiv: At offentlig afspilning af musik skal resultere i betaling ved kasse 1 – alle steder og til enhver tid. Og forslaget illustrerer i al sin forudsigelighed den konflikt, der er mellem de autonome, non-kommercielle weblogs og den kommercielt orienterede musikbranche. Ja, mellem internettets traditionelle friheder og kommercialismen slet og ret.

Men problemstillingen er ikke sÃ¥ enkel, som KODAs sÃ¥kaldte “løsningsmodel” forudsætter. For KODA ser helt bort fra en række væsentlige faktorer.

For det første, at musikere – ikke mindst unge, ukendte – har en Ã¥benlys interesse i at komme ud til deres publikum via de mange blogs, som typisk læses og dyrkes af ligesindede musikelskere. Ellers ville de jo ikke uopfordret kontakte dem (jeg kan tale med om det, for ogsÃ¥ min indbakke fyldes løbende op med henvendelser og musik fra ind- og udland…).

For det andet, så er KODA helt blinde over for det forhold, at bloggerne på linje med de kommercielle mediers musikjournalister, men ganske udlønnet og primært drevet af lyst og interesse, gør et stykke PR- og formidlingsarbejde for både kunstnere og pladeselskaber! Derfor er det et helt urimeligt krav, at bloggerne oven i købet også skulle betale for det  gennem KODA-afgifter. KODAs forslag er ganske enkelt udtryk for en manglende anerkendelse af det arbejde, der gøres. Og egentlig harmonerer holdningen dårligt med KODAs holdning til musikernes arbejde. Musikernes arbejde skal honoreres, men de fri journalister på bloggene får ikke engang anerkendelse for deres ulønnede arbejde. Hvis der endelig var nogen, der skulle betale for det formidlingsarbejde, bloggene leverer, så må det være producenterne af musikken og/eller blogbrugerne, altså de forbrugere, der lytter til musikstrømmene og henter musik på siderne.

Hvis KODA fÃ¥r gennemført sit “løsningsforslag”, sÃ¥ vil det betyde, at mange musikblogs vil være nødt til at fjerne musikken fra deres sider. Nogle vil mÃ¥ske endda lukke. Andre vil -fortsætte med at skrive om musik, fordi det interesserer.

Min holdning er, at musikerne og KODA mÃ¥ gøre op med sig selv, om de er interesseret i det stykke autonom, entusiastisk, subjektiv, ikke-kommerciel musikformidling, som de mange smÃ¥ blogs repræsenterer. Men anerkendelsen af dette stykke arbejde sker ikke ved at pÃ¥lægge de egenbetalte blogs afgifter. Det er blot udtryk for en tankegang, der hører fortiden til…

Dette lille indlæg, der kun forholder sig til et par problemer, er inspireret af Börnebloggers indlæg.

Wonder of Joy har ogsÃ¥ en holdning til KODAs nye “løsningsforslag”.

NÃ¥r en midaldrende mand springer ud som syrisk, lesbisk blogger…

13. juni 2011

Bag pseudonymet “Capac” gemmer der sig i virkeligheden en ældre, sort transvestit fra det øvre Congo! Nej, undskyld. Selvfølgelig gør der ikke det. Men det kunne have været tilfældet.

Min gode veninde Gertrud har i et par mails henvist mig til dagens interessante mediehistorie om den syriske og lesbiske blogger, “A Gay Girl in Damascus“, som igennem længere tid har været en vigtig kilde for massemedierne vedr. situationen i Syrien. Nu viser det sig sÃ¥, at den 35-Ã¥rige, kvindelige syrer i virkeligheden er en 40-Ã¥rig, gift, amerikansk mand, bosiddende i Edinburgh i Skotland! En køns- og kulturskifteoperation, der vil noget!

Tom MacMaster, som manden hedder, bedyrer, at det kun er navnet og identiteten, han har opdigtet. Indholdet af bloggen er sandt.

Sagen er ikke kun morsom. Den er også interessant som illustration af, hvordan de traditionelle nyhedsmedier agerer i de nye sociale mediers verden. Kort fortalt agerer de, som om weblogs og andre sociale medier var traditionelle medier. Og i deres nyhedshunger og dead-line-hastværk glemmer de helt ædle journalistiske dyder som kildekritik og almindelig research. Sagt mere verdsligt: De er blevet taget ved næsen, ført rundt i manegen, til grin for offentligheden.

Sagen er ogs̴ en p̴mindelse om, at personlige weblogs ikke simpelthen kan reduceres til fx nyhedskilder. Weblogs er Рgenerelt set Рhybride medier, der blander genrer og stilarter efter forgodtbefindende. Og det er en markant udfordring for nyhedsjournalistikken.

Tom MacMasters fiktion er ogsÃ¥ interessant ved – som bedrageri og iscenesættelse – at indgÃ¥ i vores opfattelse af, hvad der foregÃ¥r i Syrien lige nu. Selv om indlæggene fra den homoseksuelle pige i Damascus har været fiktive, sÃ¥ har de ogsÃ¥ indebÃ¥ret en kritik af det bestÃ¥ende syriske magtvæsen og den despotiske præsident. En kritik, som medierne uden omtanke har viderekolporteret…

Sagen er altså også en illustration af, hvad weblogs faktisk kan som demokratiske organer. Nemlig: være med til at sætte dagsordenen for den politiske debat.

Skulle MacMaster sÃ¥ have undladt sin lille ‘litterære’ leg? Som han selv understreger i sin undskyldning, sÃ¥ har meningen ikke været at gøre nogen ondt. Og der er nok heller ikke nogen, der har taget skade af fiktionen. AltsÃ¥ lige bortset fra pressen, der er blevet taget med bukserne ned om hælene endnu engang. Endnu engang er vi vidne til, at pressen har fÃ¥et punkteret sin højt besungne troværdighed. Og det er mÃ¥ske den vigtigste lære af denne lille spøjse sag: At vi konstant skal være skeptiske over for medierne. BÃ¥de de etablerede nyhedsmedier og de sociale….

5 ̴r i blogland Рcapac

13. marts 2011

I dag er det nøjagtig 5 år siden, webloggen ved navn CAPAC søsattes ved en tilfældighed. Som så meget andet i denne blogskrivers liv. Tilfældigheden er stadigvæk en styrende princip i bloggen. Jeg ved aldrig, hvad dagen vil bringe, når jeg sætter mig til tastaturet. Kun sjældent har jeg en færdigbagt idé med. Men det er heller ikke nødvendigt, for ideer har der altid været nok af. Resten bestemmes af skriftens veje og vildveje. Alligevel er det ikke den rene tilfældighed længere. Bloggen sejler af sted med næsten daglige indlæg. De dage, hvor der ikke har været et eller flere indlæg kan nemt optælles.
MÃ¥lt pÃ¥ besøgstal og antal læsere sÃ¥ er bloggen en større succes end den nogensinde har været. Antallet af unikke besøgende og – ikke mindst – (tro)faste læsere, som vender tilbage jævnligt (nogle dagligt) er vokset stødt, stille og roligt. Og denne rolige udvikling passer helt til mit temperament.
Jeg har ingen planer om at oplægge bloggen. Den er blevet en del af min hverdags puls – et sted, hvor jeg kan fÃ¥ lov til det, jeg har allermest lyst til: at skrive og tænke, tænkeskrive… Vi fÃ¥r se, hvad den kommende tid bringer. God søndag til alle, der kommer forbi.

Midlertidig afbrydelse af bloggen

27. maj 2010

Som nogle af jer har bemærket, sÃ¥ har der været en midlertid suspendering af min side. Det skyldes for heftig trafik pÃ¥ min weblogs database, hvorfor min udbyder mente sig i sin gode ret at lukke – uden at gøre mig opmærksom pÃ¥ det først. Det er jeg selvfølgelig særdeles utilfreds med. Men nu skulle den altsÃ¥ være oppe at køre igen, medens jeg forsøger at afhjælpe problemet – og overvejer om jeg fortsat skal være pÃ¥ det hotel…

Capac i krise

21. marts 2010

Som beskrevet nedenfor i de to foregående indlæg, så er der problemer med bloggen. Til problemerne hører, at man ikke kan kommentere på indlæggene. Jeg arbejder på sagen og håber at få dem løst i løbet af aftenen..

Opdatering: Efter megen møje og besvær ( bl.a. opgradering af bloggen til 2.9) ser det ud til, at det spiller igen med en enkel mislyd eller to…

Opdatering nr. 2: Påskeægget er åbenbart knyttet til version 2.6 og betaudgaver af 2.7 WordPress. I denne lille youtubefilm kan du se, hvordan du IKKE skal gøre, hvis du vil undgå at slippe påskeharen løs.