Indlæg tagget med bob dylan

Den oversete Bob Dylan!?

11. maj 2015

Er der sange i Bob Dylans omfattende produktion, der er blevet overset undervejs? Man kan godt tvivle, når man betænker den opmærksomhed, manden har været til del – og stadigvæk er. Men ikke desto mindre har selveste Rolling Stone gravet nogle sange frem, som man mner er blevet overset. Eksempler:

“You’re No Good” (Bob Dylan, 1962)

“Going, Going, Gone” (Planet Waves, 1974) – her ei en akustisk udgave (uden The Band)

“Tight Connection to My Heart (Has Anybody Seen My Love)” (Empire Burlesque, 1985)

Alle eksemplerne kendte jeg i forvejen – og godt – og de var at finde på Youtube. Så – oversete? Mja. Men i hvert fald sange, der holder til at blive genhørt. Flere eksempler her.

Bob Dylan-fortolkninger

30. december 2014

TV-serien Sons of Anarchy er velsignet med et rigt og ret omfattende soundtrack, der blandt meget andet godt byder på flere fortolkninger af Bob Dylan-sange. Her to vidt forskellige. Først Audra Maes nøgne og også loyale version af “Forever young”

…og dernæst The Lions (ikke at forveksle med det danske pigtrådsorkester af samme navn) med en flintrende, indierockudgave af “Girl from the north Country”. Jeg synes begge versioner holder.

 

Marcus Mumford fortolker Bob Dylan

30. oktober 2014

Mumfords sang indgår i The New Basement Tapes (se omtale andetsteds i bloggen), der snart udkommer.

Bob Dylan & The Band – de komplette Basement Tapes

17. oktober 2014

I næste måned udkommer den komplette udgave af Bob Dylans og The Bands legendariske Basement Tapes. Og The Esquiere har – som de første (?) – bragt en smagsprøve på, hvad der venter alle os Dylan-tilhængere, nemlig sangen “Dress it up, better have it all”, der kun bekræfter, at der er noget at glæde sig til. Hør sangen her.

Den rene vare: Another Selfportrait i uddrag

19. august 2013

Jeg glæder mig til at få fat i Dylans nye bootlegudgivelse Another Selfportrait. der udkommer om en uge. Men amerikanernes public serviceradio NPR er så venlige at spille nogle højdepunkter fra pladen – lige her.  Gamle sager, men med forbavsende vitalitet og med Dylans magiske touch.
The Guardian overgår NPR og streamer hele albummet – lige her.

Bob Dylan: Pretty Saro

13. august 2013

En af de sange, der ikke kom med, da Bob Dylan indspillede Selfportrait var folkesangen “Pretty Saro”, selv om der blev lavet flere takes af den. Men nu kommer den så med den aktuelle Another Selfportrait-samling.

The Freewheelin’ Bob Dylan – 50 år

28. maj 2013

Den 27. maj 1963 udkom Bob Dylans andet studioalbum, The Freewheelin’ Bob Dylan med det berømmede kæresteparcover. Med sange som “Blowin’ in the Wind” og ti andre selvskrevne sange markerede denne plade, at sangskriveren Dylan nu var trådt i karakter. Og flere af sangene var potentielle klassikere: “Girl from the North Country”, “Masters of War”, “A Hard Rain’s a-Gonna Fall” and “Don’t Think Twice og It’s All Right”.
Pladen, der startede beskedent, men endte med at sælge til platinstatus, skrev sig ind i koldkrigsstemingen med almentpolitiske sange, der vist var stærkt inspireret af kæresten Suzy Rotolos politiske engagement. Det samme var kærlighedssangene.

Bob Dylan – pladedebuterer for 50 år siden…

18. marts 2012

I morgen er det 50 år siden, Bob Dylan debuterede som pladekunstner med albummet Bob Dylan. Pladen blev produceret af den navnkundige producer John H. Hammond og indholdt to selvskrevne sange og tradionelle folksange for resten af pengene.

I følge legenden var det Hammond, der opdagede Dylan ved privat musikalsk sammenkomst i 1961 og gav ham en pladekontrakt med Columbia Records med det samme. Ligeledes i følge legenden var optagelserne hurtigt overstået – på tre dage – men de var ikke desto mindre vanskelige, fordi hr. Zimmerman allerede dengang gjorde som det passede ham. Gode råd og kritik prellede af på ham, og han nægtede fx at synge den samme sang to gange. En egensindighed, der siden er blevet en del af mandens image.

Det var vist kun et fåtal – om nogen – der dengang havde en anelse om, hvad Dylan ville udvikle sig til. Han var i sine læreår og sugede til sig af den rige amerikanske folk-, country- og bluestradition, som siden hen – sammen med rock’n roll og meget andet – ville udgøre det substrat, som hans sangskrivning ville suge næring af. Han lyttede til plader, gik til koncerter med kolleger osv. Og han tog sangene til sig og lærte at spille dem.

Optagetheden af traditionen og venerationen lyser ud af pladen og af de to selvskrevne sange. “Song for Woody“, hyldestsang til forbilledet Woody Guthrie, siger det hele. Og “Talkin’ New York” er et ganske vellykket forsøg på at gentage, hvad Woody gjorde. Hverken mere eller mindre.

På mange måder ligner debutalbummet The Beatles’ første album, Please, Please Me, der kom et år senere. Også her var der primært tale om fortolkninger af andres sange. Pladerne er dokumentationer af kunstnere, der endnu var i deres læreårs første tid. De år, hvor det handler om at lære sangskrivningens elementære grammatik og at få styr på det musikalske udtryk – gennem hårdt slid og efterligning af forbillederne.

Bob Dylan blev ikke nogen succes, hverken kommercielt eller kritisk, da den udkom. Men set i lyset af de efterfølgende plader kunne man – kritikere og andre – i bagklogskabens lys se omridset af den kunstner, Dylan blev til få år senere. Stemmen, harmonikaen og lidenskabens ild.

Det er en af mine Dylan-favoritter.

Torben fortæller historien om pladens tilblivelse og Dylans indtog i The Big Apple

Dagens Bob-sang: Ballad of a thin Man (1965)

17. maj 2011

Om en god uges tid fylder Bob Dylan 70, og det kommer ikke til at gå stille af. Fejringen er allerede i fuld gang. Og selvfølgelig vil bølgen også ramme denne blog. For øjeblikkket læser jeg en stor biografi om Dylan – og den skal jeg nok komme udførligt tilbage til, når jeg får gnavet mig igennem den.

Ellers vil jeg koncentrere mig om det, der er vigtigst. Dylans sange. En om dagen frem til fødselsdagen. Sange, jeg har et særligt forhold til – eller som jeg synes er lidt oversete og overhørte.

Den første sang er Ballad of a thin Man fra “Highway 61 Revisited”. En af Dylans kendteste sange. Men også den sang, der for alvor fik mig til at indse, at Dylan er en af rockens store digtere, poeter. Min gamle, nu afdøde engelsklærer i gymnasiet, fremlagde sin fortolkning af sangen i en time. Og dermed var der gået hul på bylden for mit vedkommende.

Teksten til sangen kan læses og studeres på www.bobdylan.com.

Som alle gode digte, så står denne tekst lige så stærk og udfordrende, som da den første gang blev offentliggjort.