Indlæg tagget med Bøger

Mad som vor (mor)mor lavede den… ved Camilla Plum

13. februar 2010

I det nærliggende supermarked var det aktuelle bogudsalg placeret lige ved indgangen med en række store øer, der fristede med trykfriske bøger. Og så pakker min gode vilje sammen og kravler ned og gemmer sig  i lommen.

Bøger er i dag – mere end nogensinde – blevet en vare pÃ¥ linje med alt andet. Meget passende stod bogudsalget, hvor discountvarerne ellers fylder op. Og udbuddet af bøger i dette supermarked afslører, at det drejer sig om købmandsskab og ikke om litteraturformidling. Dan Brown, Stieg Larsson, samtalebøger, portrætter af folk fra underholdningsindustrien, sportens verden og politiken plus det løse.

Og blandt “det løse ” faldt mit blik pÃ¥ et indbydende foto af kÃ¥ldolmere. En lille bitte bunke af Camilla Plums bog “Mormors mad – mad til dem der ved alt om wok og pasta, men savner mormors gryder” var til fals for 70 kr. Smukt layoutet med nostalgiske billeder fra husholdningens historie og – ikke mindst – appetitvækkende fotos af de omtalte retter. PÃ¥ en tom mave var jeg forsvarsløs over for bogens appel. HvornÃ¥r har jeg egentig selv fÃ¥et rigtig hjemmelavet marmorkage? Eller hjemmelavet biksemad? Denne lidt uglesete delikatesse, som slet ikke kan sammenlignes med de plastikposebiksemadder, som enhver discountforretning faldbyder. For slet ikke at tale om kalvefrikadeller, bøf lindstrøm, bøf stroganof, kalvelever, bankekød, æblekage med gele, kræmmerhuse med flødeskum og jordbærsyltetøj osv. osv.!?

Bogen er en fornem dokumentation af, at SELVFØLGELIG har vi en dansk madkultur – og havde det, før NOrdisk MAd blev den nyeste trend inden for den finere madlavning. For mit vedkommende er bogen en nostalgisk rejse ind i det køkken, min egen mor fremtryllede i sine bedste Ã¥r.Jeg faldt ned i en tidslomme der midt i supermarkedet.
PS. Jo, jeg blev virkelig forført. For det viser sig ved nærmere eftersyn, at bogen er identisk med bogen Umoderne Mad, som jeg har i forvejen. Jeg er for nem. Nogen derude, der mangler en god kogebog? ;)

TILBAGESPOLING 1TILBAGESPOLING 2

Impulsbogudsalgsindkøb…

5. februar 2010

Det var slet ikke meningen, men nÃ¥r man har en rygrad som et stykke kogt makaroni og alligevel skal ind i boghandlen, sÃ¥ skal det gÃ¥ galt. Og jeg var da heller ikke mere end lige kommet ind bag glasdøren, før Morten Pills leksikon om “Danske Filminstruktører” nærmest sprang mig i møde. Og jeg har en svaghed for bÃ¥de gode hÃ¥ndbøger – og for Informations mangeÃ¥rige nestor pÃ¥ filmomrÃ¥det, Morten Piil. Morten Pills smÃ¥ filmomtaler i fredagsudgaven af Information er en af den væsentlige grunde til, at jeg stadigvæk holder avisen (i weekenden). Og jeg har haft stor glæde af hans to andre leksikalske værker, Gyldendals Filmguide og Danske filmskuespillere. SÃ¥ der var ikke nogen vej uden om. Kun ned i indkøbsposen. Der var ogsÃ¥ et par andre, som jeg mÃ¥ske vender tilbage til…

Planet Rock

30. januar 2010

Fruen var i det gavmilde hjørne i dag og hjembragte en udsalgsbog til undertegnede. Titlen er Planet Rock, og der er tale om en sÃ¥kaldt coffee table book, der pr. definition ikke kun – mÃ¥ske endda kun i anden omgang – er lavet med henblik pÃ¥ læsning, men ogsÃ¥, og altsÃ¥ mÃ¥ske især, som dekorativt objekt.

Bogen er lavet af forlaget Murray Books, der har specialiseret sig i – som det brandende hedder pÃ¥ deres hjemmeside – “Beautifully designed and illustrated Books for the Connaisseur“. “Planet Rock” er en sÃ¥kaldt Collector’s Edition pÃ¥ smÃ¥ 170 sider og udformet som en long-playing Grammofonplade med riller og hul i midten… Indholdet er en slags musikhistorie, der dækker tresserne, halvfjerdserne og firserne. Og der fokuseres pÃ¥ enkelte navne ud fra et ikke helt gennemskueligt kriterium. Rock er det heller ikke hele vejen igennem, for hvad har Nana Mouskouri, Charles Aznavour eller Mireille Mattieu med rock at gøre? Det meste af bogen bestÃ¥r af smÃ¥ leksikalske artikler om navne i populærmusikken fra den omtalte periode. Og sÃ¥ er bogen fuld af en række fornemme fotos, der udgør bogens særlige attraktion.


Talking Heads – Once In A Lifetime
by hushhush112

Bogudsalg 2010

27. januar 2010

Markedsmekanismerne har splittet den gamle, Ã¥rlige bogudsalg op i mindre bidder. Og en af de større bidder – Bog & idés, Bøger & papirs og BOGhandlerens samlede udsalg – løber af stablen den 31. januar. En søndag! Om jeg fÃ¥r taget mig sammen er tvivlsomt. Det var meget bedre i gamle dage! PS. Kataloget er pÃ¥ gaden – og man kan bl.a. fÃ¥ trebindsværket Tankens Magt for smÃ¥ 400 kr. SÃ¥ ved I det.

Patti Smith -Just Kids – erindringer

18. januar 2010

Patti Smiths nye bog “Just Kids” er fortællingen om Pattis og vennen, fotografen Robert Mapplethorpes Ã¥r i midten af tresserne, hvor de som mange andre i deres generation drog til storbyen – New York i dette tilfælde – for at skabe sig et bedre liv, end det de kom fra. Det var de Ã¥r, hvor alt synes muligt. Kulturelt, kunstnerisk, økonomisk, seksuelt…

NÃ¥r man læser anmeldelserne af bogen pÃ¥ nettet, kan man forstÃ¥, at Patti Smith ikke kan løbe fra, at hun først og fremmest er sangskriver og lyriker. Det præger hendes prosa – pÃ¥ godt og ondt. Men jeg vil nu læse den alligevel.

Fejring af den nye bog

Enid Blyton – og BBCs smagsdommere

15. november 2009

En af dagens smÃ¥, men ikke desto mindre tankevækkende, nyheder er, at Enid Blyton gennem næsten 30 Ã¥r blev udelukket fra at fÃ¥ sine bøger læst op i BBC. Enid Blyton, som jeg tidligere har skrevet om, var forfatter til blandt andet min barndoms bøger om De 5. I følge nyheden henvendte hun sig allerede til BBC i 1936, men blev afvist, fordi man mente at hendes bøger var for letbenede og ikke-litterære. Herhjemme ville man have sagt, at de var underlødige. Først i 1963 slap hun gennem nÃ¥leøjet, men man var stadigvæk forbeholden over for forfatterskabet, der havde stor succes uden for BBCs institution. I samme forbindelse kan man læse, at BBC nu er ved at lave en film om Enid Blyton med Helena Bonham Carter i hovedrollen. The Times are sørme changin’. NÃ¥r jeg tænker pÃ¥ BBC, sÃ¥ tænker jeg ofte pÃ¥ kvalitetsprogrammer af høj kvalitet, men ogsÃ¥ pÃ¥ de mange gange, hvor BBC bandlyste pop- og rocksange, fordi deres tekster havde en karakter, som man ville forskÃ¥ne lytterne for at lægge ører til. Men tresserne ændrede pÃ¥ det ogsÃ¥…
PS. I følge forfatterindens eneste overlevende datter havde Enid Blyton et følelsesliv som en 13-årig.

Lad det bløde – Stones og Altamont

15. november 2009

Hvis Woodstock var en næsten uforklarligt monument over tressernes Peace, Love and Understanding-filosofi, sÃ¥ var Altamont drømmens død. For nylig udkom en nyrestaureret udgave af Rolling Stones’ optræden pÃ¥ samme festival pÃ¥ dvd; og nogenlunde samtidigt har fotografen Ethan A. Russell sammen med Gerard Van Der Leun udsender en coffee-table-bog med fotos og beretninger om Altamont med titlen “Let it Bleed: The Rolling Stones, Altamont, and the End of the Sixties”. PÃ¥ ca. 256 sider sendes læseren tilbage til dengang og fÃ¥r indblik i, hvad der skete pÃ¥ og bag scenen. Et must for alle, der interesseret sig for perioden.


Gimme Shelter – Rolling Stones @Altamont
by rybthr

Fotografen Lou Reed

11. november 2009

Lou Reed er vel det nærmeste man kommer indbegrebet af en cool metropolrockmusiker og -poet. Læderjakke, sorte solbriller og a walk on the wild side. Men det er selvfølgelig mest af alt et image, bygget op gennem rækken af plader med Velvet Underground og igennem solokarrieren. For – som alle andre – har Lou Reed ogsÃ¥ andre sider. Personligheden har mange døre. Vi ved, at han flirter med østlig filosofi og mystik. Og sÃ¥ er der ogsÃ¥ en Mother Natures Son og en romantiker i hans personlighed. Dette personlighedstræk kan man fÃ¥ indtryk af i en ny fotobog, som Reed har udgivet med titlen Romanticism (forlaget Steild). En kavalkade kan man se her. Det er i øvrigt Reeds tredje fotobog.

Provo-Ole Grünbaum og musikken, en replik

30. oktober 2009

I sin underholdende skildring af tresserne, “Bar røv i tresserne”, henviser Ole Grünbaum løbende til den musik, der spillede som et lydspor til provokationerne og de happenings, han var en del af. Og erindringen er som bekendt ikke altid et sandhedsvidne. Fx husker Ole et Stones-album med titlen “Sympathy for the Devil”. Men han mener selvfølgelig “Beggars Banquet”, som benævnte sang er en del af. Men sÃ¥dan gÃ¥r det jo, nÃ¥r erindringen spiller en et pus. Det fik mig sÃ¥ til at tænke pÃ¥, at netop den sang nok er en af Stones’ mest omdiskuterede. I sangen – som Mick Jagger skrev – indtages djævelens synspunkt. Jagger, der er og altid har været bandets intellektuelle alibi, hentede sin inspiration fra Dylan, fransk digtekunst og Mikhail Bulgakovs roman Mesteren og Margarita, som citeres mere eller mindre skjult i sangteksten. Men samtidig er sangen ogsÃ¥ en almenpolitisk kommentar til tiden og den drejning, som den menneskelige historie har taget i den endeløse (?) kamp mellem det onde og det gode. Sangen fik en ekstra dimension, da Stones spillede den pÃ¥ Altamont-festivalen, hippie-make-peace-not-love-festivalernes antiklimaks…

Please allow me to introduce myself
I’m a man of wealth and taste
I’ve been around for a long, long year
Stole many a man’s soul and faith

And I was ’round when Jesus Christ
Had his moment of doubt and pain
Made damn sure that Pilate
Washed his hands and sealed his fate

Pleased to meet you
Hope you guess my name
But what’s puzzling you
Is the nature of my game

I stuck around St. Petersburg
When I saw it was a time for a change
Killed the Czar and his ministers
Anastasia screamed in vain

I rode a tank
in the general’s rank
When the Blitzkrieg raged
And the bodies stank

Pleased to meet you
Hope you guess my name, oh yeah
Ah, what’s puzzling you
Is the nature of my game, oh yeah
(woo woo, woo woo)

I watched with glee
While your kings and queens
Fought for ten decades
For the gods they made
(woo woo, woo woo)

I shouted out,
“Who killed the Kennedys?”
When after all
It was you and me
(who who, who who)

Let me please introduce myself
I’m a man of wealth and taste
And I laid traps for troubadours
Who get killed before they reached Bombay
(woo woo, who who)

Pleased to meet you
Hope you guessed my name, oh yeah
(who who)
But what’s puzzling you
Is the nature of my game, oh yeah, get down, baby
(who who, who who)

Pleased to meet you
Hope you guessed my name, oh yeah
But what’s confusing you
Is just the nature of my game
(woo woo, who who)

Just as every cop is a criminal
And all the sinners saints
As heads is tails
Just call me Lucifer
‘Cause I’m in need of some restraint
(who who, who who)

So if you meet me
Have some courtesy
Have some sympathy, have some taste
(woo woo)
Use all your well-learned politesse
Or I’ll lay your soul to waste, mmm yeah
(woo woo, woo woo)

Pleased to meet you
Hope you guessed my name, mmm yeah
(who who)
But what’s puzzling you
Is the nature of my game, mmm mean it, get down
(woo woo, woo woo)

Woo, who
Oh yeah, get on down
Oh yeah
Oh yeah!
(woo woo)

Tell me baby, what’s my name
Tell me honey, can ya guess my name
Tell me baby, what’s my name
I tell you one time, you’re to blame

Oh, who
woo, woo
Woo, who
Woo, woo
Woo, who, who
Woo, who, who
Oh, yeah

What’s my name
Tell me, baby, what’s my name
Tell me, sweetie, what’s my name

Woo, who, who
Woo, who, who
Woo, who, who
Woo, who, who
Woo, who, who
Woo, who, who
Oh, yeah
Woo woo
Woo woo

 


Rolling Stones – Sympathy For The Devil 1969 Live Altamont S
by JVDUMI

Ole Grünbaum og musikken i tresserne – ikke mindst Ultimate Spinach

26. oktober 2009


Dylans Blonde on Blonde er et brag af en fed surrealistisk erkendelse, Jefferson Airplanes Surrealistic Pillow er vild og inderlig, Janis Joplins rÃ¥ sex vibrerer langt ind i maven, Ultimate Spinach er sÃ¥ syrede, at man ikke kan rejse sig efter af have hørt dem...”
(Cit. Ole Grünbaum “Bar røv i tresserne”)

Min godnatlektyre for tiden er – blandt meget andet – Ole Grünbaums underholdende, biografiske skildring af tresserne. Oles tressere, “Bar røv i tresserne”. Der er meget godt at sige om den bog. Først og fremmest giver den et godt billede af det, man kalder “tidsÃ¥nden”, i mangel af bedre. Og sÃ¥ er musikken selvfølgelig med som et særligt bevidsthedsudvidende stof i den unge mands søgen efter en mening med galskaben. Musikken erindret som en vital del af det mere eller mindre uartikulerede oprør mod forældregenerationen og det bestÃ¥ende. Og en af de grupper, der Ã¥benbart har sat sig fast i Oles erindring er Ultimate Spinach.

Gruppen blev dannet i de tidlige tressere i Boston og spillede psykedelisk musik med rødder i rock og blues. PÃ¥ deres eponyme debutalbum fra 1967 spilles der lange numre – bl.a. højdepunktet “The Ballad of the Hip Death Goddess” – og der eksperimenteres med theremin, feedback-lyde, ekko osv. Og der lÃ¥nes eller “stjæles” fra nær og fjern.

Endnu et album blev udgivet Ã¥ret efter, Behold & See, hvor der ogsÃ¥ leges grænseoverskridende med musikken i et psykedelisk set-up. Under indspilningen af det tredje album (Ultimate Spinach III, 1969) var gruppen gÃ¥et i opløsning. Bandet blev gendannet i 1970’erne med lagde siden hen afstand til den psykedeliske periode. Gruppens album er blevet genudsendt pÃ¥ cd – og der er ogsÃ¥ udkommet en Best Of-plade.