Indlæg tagget med capac

Capac – fylder 15 år

13. marts 2021

Det slog mig lige, medens jeg sad og var optaget af noget andet, at bloggen – Capac – i dag fylder 15 år. Selv om der findes blogs, der er ældre – også danske blogs – så er det dog en anseelig årrække.

Og capac vil fortsætte endnu, fordi der stadigvæk er udviklings- og forandringsmuligheder i bloggeriet og fordi den daglige postering er blevet en uundværlig del af min  hverdag.

Jeg er for længst holdt op med at tælle besøg og “hits”, for det giver ikke længere mening. Bloggen har sine faste læsere, og nogle af de gamle dukker også op engang imellem, og det er fint.

En overgang frygtede jeg lidt, at de såkaldte sociale medier – Facebook, Twitter, Instagram og hvad de allesammen hedder – ville betyde enden på bloggen. Men i dag ved jeg, at det ikke bliver disse sociale medier, der tager livet af den. Snarere tror jeg, at de selv kan blive ofre for det liv på markedet, som de lever. Og hvor pengene hersker ved man aldrig, hvad der kan ske.

Nuvel. Til lykke til capac. Godt gået gamle dreng. Vi fortsætter fremover og ser hvad der sker…

Capac – 14 år

13. marts 2020

Ja, så gik der lige fjorten år med at blogge under navnet Capac. Jeg tjekker ikke længere, hvor mange besøgende, bloggen har (men det er en del). Men den har læsere og brugere og fungerer efter hensigten. Den er min Wunderblock, min Moleskin, min runesten. Jeg skriver om det, jeg lyster. Og sådan vil det fortsat være.

I de mellemliggende år er der kommet mange blogs til, og mange er igen forsvundet eller i hvert fald blevet inaktive. Deriblandt mange af dem, der var med fra starten. Noget af det skyldes fremkomsten af de sociale medier, selv om jeg ikke kan se, hvad Facebook, Instagram osv. har at byde på i sammenligning med en fri,uafhængig, non-kommerciel blog!? Men sådan er der jo så meget, og der er heldigvis også kommet nye blogs frem rundt omkring, så capac er ikke alene (men det ville nu ikke gøre noget, hvis det skulle ske).

12 år med Capac

13. marts 2018

Ja, så kommer vi ikke uden om det. I dag er det tolv år siden bloggen begyndte i det små som en smartlog. Næste år bliver bloggen, om alt går som det skal, teenager. Jeg vil som kaptajn nøjes med at glæde mig over, at der stadigvæk er faste læsere og pænt mange besøgende fra nær og fjern. Til lykke til CAPAC.

Og K D Lang får lov til at give det musikalske indslag i anledning af dagen…

Capac fylder 10 år

13. marts 2016

Som tiden den dog går. I dag fylder bloggen her 10 år. Og når jeg bladrer tilbage kan jeg se, at den stadigvæk fremstår som sit udgangspunkt: en autonom, non-kommerciel, personlig blog, der er drevet af skribentens sære lyster og tilbøjeligheder. Og sådan skal det også være fremover. Til lykke Capac.

Capac fylder 9 år!

13. marts 2015

Klokken er lort om natten – og det gÃ¥r lige pludselig op for mig, at capac – altsÃ¥ bloggen her – fylder ni Ã¥r. Med fare for at gentage mig selv, sÃ¥ gÃ¥r det godt med bloggen. Der er mange besøgende. Og det er blevet til mange indlæg. Hvad mere kan en blogejer ønske sig? For mig er det vigtigst, at bloggen holder fast i udgangspunktet. Det er en ikke-kommerciel, uafhængig og personlig blog, der afspejler forfatterens tanker, ideer og indfald. PÃ¥ den led tror jeg, at capac er tro mod sit udgangspunkt. Mutadis mutandis, som latinerne siger. Og foranderligheden tager jeg gerne pÃ¥ mig. Det er livets betingelse.

Men lad mig i dagen anledning fremhæve en enkelt ting, der til stadighed glæder mig. Det er når nye bands/solister, små pladeselskaber og små promotionvirksomheder kontakter mig, fordi de gerne vll have min mening om ny musik. Og som læserne vil vide, så gør jeg det gerne og tit. Det er en ubetinget glæde, for det bekræfter mig til stadighed i, at der er masser at talent og livskraft i musikken. Og hvis jeg med mine skriverier kan få nogen derud til at lytte med, ja så er det det hele værd.

Og det musikalske indslag pÃ¥ denne dag er The Band og deres “Up on Cripple Creek” fra gruppens andet eponyme album. Fordi jeg helt tilfældigt genhørte The Band og deres “The Weight”  pÃ¥ radioen i gÃ¥r pÃ¥ arbejde og igen mÃ¥tte indse, at The Band er et rockband i særklasse.

 

 

Bloggen fylder 8 år

13. marts 2014

Ja, i dag den 13. marts er det otte år siden, bloggen fik en snublende start som smartlogblog. Og den 13. august 2006 afløstes smartloggen af den autonome capac wordpress, som du nu sidder og kigger på. Dengang havde jeg ingen forestilling om, hvor længe det projekt skulle køre eller udvikle sig. I dag ved jeg meget mere om det. Jeg ved også, at den vil fortsætte længe endnu, hvis omstændighederne ellers tillader det. Den har fundet en slags identitet, men er under stadig forandring, selv om den ikke forandrer sig så meget nu som tidligere. Den nærmer sig de 9000 indlæg (dette indlæg er nr. 8616), og bloggen har stadigvæk rigtig mange besøgende, hvilket jeg er meget glad for og beæret over. Tak!

Og sÃ¥ vælger jeg at markere dagen med en af mine yndlingssange fra dengang capac var helt ung og gik med BeatleshÃ¥r. Tror du pÃ¥ magi? Do you believe in magic? spørger Lovin Spoonful – og svaret er selvfølgelig: Ja.

CAPAC fylder 7 år i dag

13. marts 2013

 

Beatles siger det mest nødvendige i sangen ovenfor. En Beatles-sang, jeg altid har holdt meget af. Her er de i deres mest gale, vilde, rockende hjørne. Lad mig blot konstatere, at bloggen lever i bedste velgående. Den har aldrig nogensinde haft så mange læsere eller fået så mange hits som nu. Og om kort tid når den indlæg nr. 8000 (publicerede indlæg). Det er svimlende, synes jeg. Men der er flere indlæg i posen, skal jeg hilse at sige.

Men uden dig, kære læser og besøgende, ville CAPAC nok for længst være gÃ¥et til ophugning. Derfor skal der i dagens anledning lyde en stor tak til dig – bÃ¥de den gamle og den tilkommende læser. Jeg glæder mig hver dag over, at du kigger forbi – og over at skrive lidt om stort og smÃ¥t. For intet er for smÃ¥t eller stort at skrive om lige her. Jeg kunne skrive en masse om bloggens udvikling, men vil nøjes med at slÃ¥ fast, at musikken har fÃ¥et førertrøjen pÃ¥ i det tematiske felt. Stort og smÃ¥t om plader, nyheder, baggrundsstof, fødselsdage og begravelser – og sÃ¥ den evigt tilbagevendende nostalgiske tur tilbage til dengang blogskribenten gik i korte bukser. Og det vil ikke ændre sig synderligt fremover. Tak!

5 ̴r i blogland Рcapac

13. marts 2011

I dag er det nøjagtig 5 år siden, webloggen ved navn CAPAC søsattes ved en tilfældighed. Som så meget andet i denne blogskrivers liv. Tilfældigheden er stadigvæk en styrende princip i bloggen. Jeg ved aldrig, hvad dagen vil bringe, når jeg sætter mig til tastaturet. Kun sjældent har jeg en færdigbagt idé med. Men det er heller ikke nødvendigt, for ideer har der altid været nok af. Resten bestemmes af skriftens veje og vildveje. Alligevel er det ikke den rene tilfældighed længere. Bloggen sejler af sted med næsten daglige indlæg. De dage, hvor der ikke har været et eller flere indlæg kan nemt optælles.
MÃ¥lt pÃ¥ besøgstal og antal læsere sÃ¥ er bloggen en større succes end den nogensinde har været. Antallet af unikke besøgende og – ikke mindst – (tro)faste læsere, som vender tilbage jævnligt (nogle dagligt) er vokset stødt, stille og roligt. Og denne rolige udvikling passer helt til mit temperament.
Jeg har ingen planer om at oplægge bloggen. Den er blevet en del af min hverdags puls – et sted, hvor jeg kan fÃ¥ lov til det, jeg har allermest lyst til: at skrive og tænke, tænkeskrive… Vi fÃ¥r se, hvad den kommende tid bringer. God søndag til alle, der kommer forbi.

2 år

13. marts 2008

I dag er det to Ã¥r siden, bloggen capac sÃ¥ dagens lys som smartlogblog. Ganske vist daterer det første indlæg sig fra den 14. marts, men det er, fordi det allerførste indlæg blev slettet – sammen med hele bloggen – ved en begynderfejl. Siden er det blevet til mange indlæg og kommentarer. Dette indlæg bærer ID 2717, og dertil skal lægges indlæggene fra smartloggen. Og kommentarernes antal er – heldigvis – endnu større. Tak for det. Dertil kommer, at bloggen med tiden har fÃ¥et en hel del faste besøgende og læsere, der jævnligt – ja, for nogles vedkommende dagligt – lægger vejen forbi. Og det er jeg -helt ærligt – meget beæret over.
Det ville nok være forkert at sige, at bloggen har taget form, for formløsheden, grænseløsheden, tilfældigheden osv. har nærmest været dens princip. Det er skriverens – eller rettere skriftens – veje, der bestemmer, hvordan bloggen former sig. PÃ¥ den anden side tror jeg, at dem, der læser bloggen jævnligt, har en klar fornemmelse af, hvad capac-bloggen stÃ¥r for. Selv om det kan være svært at indkredse og definere præcist.
Hvorom alting er: bloggen tager hul på tredje år, og vi får se, hvor langt det bærer. Jeg er bange for, at I ikke slipper af med den foreløbig. Hav en god dag derude!

Det’ forÃ¥r

11. februar 2008

Grøn er vårens hæk,
kåben kastes væk,
jomfruer sig alt på volden sole.
Luften er så smuk,
deres længselssuk
kendes let på deres silkekjole.

Nu har viben æg,
pilen dygtig skæg,
og violen småt på volden pipper.
Gåsen sine små
lærer flittig gå,
skaden vindigt med sin hale vipper

Svenden med sin brud
går i haven ud,
på de grønne sko hun synes danse.
Ak, hvor hun er let!
foden er så net.
Pogen sælger til dem grønne kranse.

Storken er så travl
højt på bondens gavl,
og de røde fødder næbbet slibe.
Høkren med sin viv
går for tidsfordriv
med sin sølvbeslagne merskumspibe.

Hulde piger små,
røde, hvide, blå,
sender deres blikke rundt som pile.
Og som krigerflag
i det kælne slag
silkebånd fra liljenakken ile.

Aftnen driver på,
mens de skønne gå,
bare de dem ikke skal forkøle.
Hvilken yndig strøm,
barmen blir så øm,
man mit hjerte kan på vesten føle.

I den tavse nat,
som en stor dukat,
månen stænker guld på alle grene.
Ak, de skønne svandt
jo fra hver en kant.
Det er tungt, man skal gå hjem alene.

Hundeluftning. Og der er grøde overalt. Buske og træer knoppes, sÃ¥ det er en lyst. Det myldrer frem med krokusser og andre vækster. Og frem af hjernens dybe forviklinger dukker melodi og tekst til Paul Martin Møllers gamle danske sang “Grøn er vÃ¥rens hæk” (melodi af Niels W. Gade). Kors hvor blev den sunget mange gange i min skoletid, af mere eller mindre engagerede børnestemmer. Og mejslet ind i capacs hjernevindinger. Især den der sætning med jomfruerne, der sig pÃ¥ volden sole, gjorde indtryk dengang.