Indlæg tagget med CAPAC anbefaler

Capac anbefaler: Musikkens kraft

23. maj 2017

MK

Musikkens kraft hedder den plade, der her skal anbefales. Undertitlen lyder: et støtteprojekt for unge kræftramte. For pladen og musikken er ude i et ærinde. Nemlig at itale- og itonesætte den særlige situation, det er, at være ung og kræftramt.

Fem unge mennesker fra Esbjerg og omegn – Sallie Nielsen, Betina Lodberg Jakobsen, Sabine Varmking Cheyne, Marlene Sørensen Baatz og Ole Brøndberg Selstø – omfavner den situation at være kræftramt i en alder, hvor livet først for alvor rigtig er begyndt. Og sammen med sangskriver Gert Barslund er de alvorlige tekster blevet forvandlet til sange. Og de ialt ti sange er lagt i hænderne pÃ¥ andre unge fra samme lokalomrÃ¥de. Jonas Rendbo, Rikke Egholm Ravn, Silje Holtan, Zenia Levring Madsen, Mia Nielsen, Frederik Kjeldsen Hertz, Janne Mark, Christine Brandstrup Jørgensen og Gert Barslund synger sangene. Og de gør det smukt, bevægende og med popfremdrift.  Dertil kommer et hold musikere, der sætter det hele i musikalsk scene.

Jeg skal afholde mig fra at nærlæse de enkelte tekster (der kan studeres pÃ¥ projektets hjemmeside), men det siger næsten sig selv, at de alle forholder sig til effekterne af den alvor – op potentielt: det memento mori -  som en kræftsygdom har pÃ¥ et ungt menneske, der mÃ¥ revidere ungdommens indbyggede tro pÃ¥ udødelighed og besinde sig pÃ¥ netop den. Men ogsÃ¥ om den paradoksale livskraft og -vilje, der følger med som den mørke alvors lyse skyggeside. Og teksterne er generelt ligefremme og undgÃ¥r heldigvis at blive søgt litterære i deres udtryk. Ja, de fremstÃ¥r som en slags alvorspoptekster.

Og musikken pÃ¥ pladen kan ogsÃ¥ beskrives sÃ¥dan. Som alvorspop, der er ude i et alvorligt og dybt sympatisk ærinde. Men ogsÃ¥ en pop, der sagtens kan konsumeres uden at tænke pÃ¥ kræft, alvor og dødelighed – lige i det øjeblik, hvor sangene lyder. Og det er en stor styrke ved sangene pÃ¥ pladen, at de formÃ¥r at balancere med denne dobbelthed af at være dødsalvorlige og dybt underholdende, sÃ¥dan som pop nu engang er og skal være. Hermed varmt anbefalet.

Musikkens kraft. Produceret af Boe Larsen og Jonas Rendbo. Gateway. Udkom d. 5. maj 2017

 

Capac anbefaler: In Memoirs – Love, Dreams & Sunsets

22. maj 2017

inmemoirs

Der er noget sommerligt over In Memoirs nye plade. Og det er ikke kun pladens lyse, blå pastelfarver på vinylen og coveret, der sender lytteren i retning af temperaturer over 20-25 grader celsius. Det er i allerhøjeste grad også musikken i rillerne, der bringer sommerhumøret frem.

Esbjergensiske Morten Filipsen, der gemmer sig bag projektnavnet In Memoirs, er en rigtig popsnedker, der ikke lægger skjul på, at det er poppen, der er udgangspunktet og den fortsatte inspirationskraft for pladens ti numre. Og der er tale om meget moderne pop, der som sådan er gennemproduceret og omsvøbt af en candyfloss-let lyd, der passer vældig godt til Morten Filipsens lyse, til tider næsten falsettangerende stemme, der bringer mindelser om mangen en moderne androgyn popstemme. Men man kan også godt høre, at Filipsen med sin sangskrivning rækker tilbage i tiden til en æra, hvor den enkle, gode melodi stadigvæk var vandmærket i kvalitetspop.

Pophistorikken gemmer sig også i pladens forkærlighed for et udtryk, der bevæger sig mellem den moderne pops electronica-isenkram, der er garant for luftige, højtflyvende lydbilleder, og den gammeldags pop forkærlighed for det analoge, qva vokalerne og (hvis jeg ikke tager fejl) trommer og slagtøj.

Som titlen pÃ¥ albummet antyder, sÃ¥ er det ogsÃ¥ sommerpoptematikker, der er pÃ¥ spil i teksterne. Kærligheden, den allestedsnærværende, drømmene og det nostalgiske. In Memoirs lyder overhovedet ikke som The Beach Boys, der engang var indbegrebet af sommer, sol og strand. Men mÃ¥ske kan man – jeg – pÃ¥stÃ¥, at der er en holdningsmæssig overensstemmelse, idet Morten Filipsen er konsekvent og insisterende pÃ¥ sin særlige sommerpopæstetik. De ti sange er skÃ¥ret over en identisk poplæst, der sikrer en let og luftig pop, der har en opdrift i lytteren og lokker ham/hende til at lade kroppen følge med – og evt. danse.

Med sin særprægede, lidt androgyne stemme, og sin gennemførte æstetik sender Morten Filipsen ogsÃ¥ tankerne hen pÃ¥ en anden kunstner – uden nogen direkte forbindelse – nemlig Michael Jackson. PÃ¥ tilsvarende vis overbeviser Morten Filipsen ved en ekstraordinær god popstemme og en uafrystelig konsekvent popæstetik om, at In Memoirs kan skille sig ud fra strømmen af moderne elektropop og finde sit eget publikum og sin egen niche.

In Memoirs plade er som skabt til den sommer, vi venter på, og sikrer, at den under alle omstændigheder indfinder sig på musikafspilleren, selv om temperaturerne udenfor ikke følger med. Albummet burde været selvskrevet til enhver popradiostations playlister, sommer eller ej. Hermed anbefalet.

In Memoirs. Love, Dreams & Sunsets. Produceret af: In Memoirs og Mads Björn. Celebration Records. Udkom d. 19. maj.

Capac anbefaler: Rovdrift – Troløs

5. maj 2017

Troløs-640x393

I dag udkommer EP’en Troløs med kvartetten Rovdrift, der bestÃ¥r af David Hertz, Thomas Borge, Rasmus Broe og Carsten Bjørnlund. Som titlen kunne antyde, sÃ¥ er EP’en et seks sange langt studie i det mørkeland, der ligger hinsides vor tids foretrukne emotionelle omrÃ¥de, melankolien.

Rovdrift er musikalske mørkemænd, der pÃ¥ et herligt, ligefremt, let forstÃ¥eligt dansk besynger desillusion, hÃ¥bløshed og ja tro-løshed. Som fx i den indledende sang med den sigende titel “Ateistisk mesterværk”, der – hvis jeg ellers har opfattet ordene rigtigt (for igen mangler tekstarket! Kom nu pladeforlag, tag jer lidt sammen…) – handler om at være troløs i den virkelighed, man lever i. ‘Vi er alle i samme bÃ¥d, men jeg springer over bord..’ hedder det sÃ¥dan cirka. I et tekstunivers, der lægger afstand til det positive og optimistiske. HÃ¥bløsheden og kuldslÃ¥etheden rÃ¥der hos Rovdrift.

Skuespilleren Carsten Bjørklund synger for med en prisværdig klar stemme, der med næsten overflødiggør aftrykte tekster (men ogsÃ¥ kun næsten). Og musikalsk er sangene bundet op af arrangementer, der trækker pÃ¥ musikalske genrer, der ogsÃ¥ ofte har været repræsentative for det utilpassede og modsatte: punk, spillemandsmusik, støjrock og balkanmusik. Og det hele er kogt sammen til en voldsom ret af sort negativitet, der er befriende og overbeviser med sin konsekvens og kompromisløshed. Det skal blive spændende at følge de fire mørkemænd fremover og se/høre om konceptet mÃ¥ske kan bære en langspiller… Hermed anbefalet.

Rovdrift. Troløs. Grammafon. Udkommer i dag.

Capac anbefaler: Fløjl – 1981

1. maj 2017

1981.jpg

Skruer vi tiden ca. to år tilbage, nærmere bestemt til september 2015, så omtalte jeg bandet Fløjls Opgangstid, der afrundede Fløjls trilogi omkring lokaliteten Amager. Og nu er de så tilbage med albummet 1981, der som titlen angiver også har en slags tematisk samling eller overskrift.

Desværre er tekstarket ikke optryk i mit eksemplar, men med spidse ører og tungen lige i munden kan man lige akkurat opfange teksten i titelsangen, der er sådan en lidt desperat sang, der besynger året 1981, der fremstår som spaltet mellem en kølig virkelighed og drømme om at bryde ud og op. Altså en på sæt og vis klassisk storbysang om fremmedfølelse og opbrudsstemninger. Hvis ellers jeg har hørt ret.

Og sangskriver Peter HegÃ¥rd skriver sig i sangene ind pÃ¥ situationer, følelser og stemninger i et forsøg pÃ¥ at fÃ¥ skovlen under barn- og ungdommens fortid. Denne emotionelle arkæologi følger et spor pÃ¥ pladen gennem sange som “1981”, “Annas Rum”, “Husk mig med ømhed”, “Lige før jeg græd” og “Nede ved søen”. Og kendetegnende for den slags nostalgiske og retrospektive søgen er den farvet af  modnere erfaringer fra voksenlivet og er spændt op mellem erindrende nærsansning og bagklogskabens kølige distance. Og sÃ¥dan skal det jo være.

Det ville være en gevinst for tilegnelsen af pladen, hvis det pokker tekstark var med. Måske er de med i vinyludgaven!? Men i hvert fald bør lytterne derude gøre sig den ulejlighed at lytte nøje til teksterne, for de er ikke bare udenomsværker, som allerede antydet.

Peter HegÃ¥rd synger for og gør det med prisværdig tydelig- og klarhed. Og musikalsk er teksterne indlejret i arrangementer, der byder pÃ¥ klassiske rocksange med gode melodier og farvning fra folk og andre rødder, sÃ¥dan som tidens toner foreskriver at de skal være. Og 1981 lægger sig smukt i forlængelse af rækken af vellykkede dansksprogede rockalbum, der stÃ¥r ved gælden fra den store melodiøse, fortællende rocktradition. Hvis man er til fx Bruce Springsteen eller Poul Krebs – blot for at nævne et par yderpunktseksempler i den tradition – sÃ¥ er der ingen grund til ikke ogsÃ¥ at lytte til Fløjl og deres nye plade. Hermed anbefalet.

Fløjl. 1981. Produceret af Fløjl. Ameridana Music/ Gateway Music. Er lige udkommet.

Capac anbefaler: The Blaze – Territory

18. april 2017

blazeblaze

 

Det er ikke tilfældigt, at jeg indleder omtalen af den franske producer- og instruktørduo The Blazes nye EP med to videoer. For spørgsmÃ¥let er nemlig, om – eller rettere i hvilket omfang -  musikken pÃ¥ EP’en kan konsumeres uden videoernes billedside!? I pressematerialet gøres der en del ud af, at The Blaze fik sit initiale gennembrud med sangen “Virile” og den tilhørende  video. Og ogsÃ¥ opfølgeren “Territory” fremhæves som noget særligt.

Og der kan da heller ikke herske nogen tvivl om, at The Blazes electronica bærer nogle klare filmiske kvaliteter, der nærmest gør numrene til oplagte, integrale videoelementer. Melodiske numre med udpræget brug af stemningsskabende klangflader, kombineret med sang og nogle basale, nærmest “Popcorn”-agtige rytmiske elementer.

Selvfølgelig kan man sagtens lytte til musikken uden billedsiden, men det er tydeligt at de to franskmænd befinder sig som fisk i vandet, når de forener det filmiske og det auditive medie. Og på det sæt og vis er The Blaze meget moderne forløbere for en sammensmeltning af genrer, der hidtil var separate.

The Blaze. Territory. Produktion: The Blaze. Animal63. Udkom 7. april 2017

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...