Indlæg tagget med CAPAC anbefaler

Capac anbefaler: Holtsø & Wittrock – Holding On/ The Bright Side

27. juni 2020

Ti år er gået, siden Jes Holtsø og Morten Wittrock slog deres musikalske pjalter sammen. Og det skal selvfølgelig markeres – og markeres med manér. Og hvad kan være mere oplagt og bedre end at udsende en rigtig singleplade, der sammen med EP’en er blevet det nye sort i pladeindustrien (selv om der selvfølgelig er tale om en genkomst af den elskede og elskelige 45″).

Og helt i det gamle medies ånd er også indspilningerne af A- og B-side holdt i gammeldags analog, organisk og håndholdt stil. Med hjælp fra et udsøgt hold af musikere, der omfatter guitaristene Knud Møller og Jacob Rathje og et fantastisk kor, bestående af selveste Ivan Pedersen, Ester Brohus, Lei Moe, Sahra da Silva,Charlotte Vigel og Bossy Bo, griber Holtsø og Wittrock fat om de bluesrødder, de har gjort til deres varemærke. Men den er smurt godt og grundigt ind i rock og rul  (med boogie-woogiee-klaver, svingende guitarer og det hele) og soulfølelse. Jeg Holtsøs karakteristiske stemme lyder bedre end nogensinde, når han fører for i hyldestoden “Holding on”, der lyder som en rigtig kærlighedserklæring til duoprojektet, og som en lovende smagsprøve på det album, der forhåbentlig snart kommer fra den kære duo.

Og fejringen fortsætter på B-siden med “The Bright Side”, der fortæller os den sandhed, at blues ikke er den rene begrædelighed og kun sortsyn, men snarere den grundstemning, der også kan bære både glæde og livsappetit. Og på denne skæring får selveste Charlie McCoy, countrymusikkens elegante harmonikabetvinger, lov til at understrege sangens budskab med skarpe indlæg.

Nej, hvis man er til rigtige singleplader (med stift cover), original dansk blues-rock af bedste skuffe og i det hele taget dansk kvalitetsmusiceren, så er der ikke noget at betænke sig på. Lyt til Holstsø & Wittrock. Ja, køb den skive til samlingen af vinyler.  Hermed anbefalet.

Holtsø & Wittrock. “Holding on”/  “The Bright Side”- Producer: Morten Wittrock. DME. Udkom i går.

 

Capac anbefaler: Out of the Woods – Birds and Beasts

22. juni 2020

Skoven er en gammel mytisk og litterær metafor. Vi kender den fx fra barndommens folkeeventyr, hvor skoven bliver et billede på livets og den menneskelige psykes lyse og mørke sider. Og på Out of the Woods‘ debutalbum arbejdes der videre på metafores dobbeltbundethed.

Bag navnet Out of the Woods gemmer sig sangskriver og musiker Ditte Grube Barild og en til lejligheden sammensat gruppe af musikere og sangere – Christian Dietrichsen – guitar, Thomas Sejthen – kontrabas, Una Sveinbjarnardóttir – violin, Bo Rande – trompet, Michael Andersen – trommer, Nanna Bech – kor, Hjalti Thorkelsson – guitar. Og sammen har de lavet Birds and Beasts, hvis titel netop tematiserer den indledningsvist anslåede tvetydighed ved skoven.

Tekstligt er det dog mørket, der dominerer. Alvoren, eftertænksomheden og den allestedsnærværende melankoli. Hvad enten det drejer sig om søvnløshed, abstrakte rejser, mistede venskaber eller det dyriske. Og der er noget tidstypisk over tekstuniversets indadvendthed og mørke eftertanke.

Men mørkets dimension opvejes af og får kontrapunktisk modspil af sangenes musikalske side. Sfærisk folk er den etikette, der sættes på. Og det er ikke en helt gal betegnelse. Den luftige guitar, Dittes lyse, distinkte vokal og arrangementernes brug af violin og trompet skaber et luftigt og let lydlandskab, der både konnoterer folk, men også en passant jazz. Det er nok ikke tilfældigt, at en af inspirationskilderne til musikken er det afdøde folkvidunderbarn Nick Drake. For såvel stemningsmæssigt som lydligt ligger denne association snublende nær.

Men først og fremmest har Ditte Grube fundet sit eget nøgne, rene udtryk, der cirkulerer omkring hendes fine stemme og guitaren, der står helt fremme og næsten fysisk nærværende i lydbilledet, selv om der lægges flere lag på nogle af de ialt ti numre.

Birds and Beasts er en af den slags plader, der insisterer på sin egen alvor og kræver lyttere, der ikke kun vil underholdes, men magter og ønsker at hengive sig til den melankolske alvor. Til gengæld bliver man så rigt belønnet for sin hengivelse og åbenhed. Hermed varmt anbefalet.

Out of the Woods. Birds and Beasts. Produceret af Ditte Grube Barild. Out of the Woods. Er udkommet.

Capac anbefaler: Mansfield – Star-Crossed Lovers

8. juni 2020

Fire unge mænd iført jakke og bukser, måske endda jakkesæt, på det sort-hvide coverfoto til Mansfields nye album Star-Crossed Lovers – det kaster mange associationer af sig. Først når vinylen snurrer lystigt på grammofonen falder de værste associationer bort. Nej, der er ikke tale om en flok kontorister på bytur i frokostpausen eller en håndfuld yuppidrenge på gale veje.

Musikken fortæller fra første anslag (på trommer) om en musikalsk udfoldelse, der peger tilbage i tiden. Først og fremmest til den britiske beatmusik fra tresserne, den der rejste sig i sporet af the Beatles, og også brit-poppen, der i halvfemserne samlede arven fra beatmusikken op og pustede liv i en sangskrivning med vægt på gode melodier og klassiske dyder som kvartetrockinstrumentering (guitar, bas, trommer og sang) og jordnær, enkel produktion.

Og det er da lige netop, hvad der møder lytteren på de to pladesider. Elleve iørefaldende sange, der har den der lette popkvalitet, der var vandmærket i meget af den musik, inspirationen hentes i. Elleve sange, der – som den shakespearske albumtitel antyder – i høj grad kredser om den altid svære kærlighed (model: Romeo og Julie), der i bedste fald fremtvinger en real-opti-misme, hvor drømmene godt nok er ramponerede, men hvor kærligheden dog kan udfolde sig.

Christian Stage (der sammen med de andre tre musikere – Mads Havelund (guitar, sang), Mathias Wedeken (bas) og Filip Gulløv (trommer, sang) – har skrevet sangene) synger for på klassisk vis, og han har en af disse rene, intense stemmer, der tager den naturlige føring i sangene og i arrangementerne, der lige præcis lader den rollefordeling være gennemgående på pladen.

Helt efter rockens grønspættebog, så er pladens sange en god blanding af ballader og rockere. Og soliditeten og kvaliteten af sangene er sådan, at det nærmest er umuligt at fremhæve en eller to sange på bekostning af andre. Sangskrivningen niveau er med andre ord højt og adskiller sig måske kun fra den inspirative fortids sangskrivning ved ikke at indeholde et eller to numre med tydelig adresse til singlehitlisterne. Og det taler i sig selv for pladens homogenitet.

Star-Crossed Lovers skal anbefales varmt, fordi den på bedste, moderne vis viderefører en rocktradition, der alt for let kan drukne i vor tids overproducerede, digitaliserede populærmusik. Mansfield er traditionalister i ordets bedste forstand: forvaltere af den gode musik. Hermed varmt anbefalet.

Mansfield. Star-Crossed Lovers. Produceret af: Jakob Winther. DME. Udkom 29/05 2020

Capac anbefaler: Joachim Knop – Fortællinger fra en jazztid – Evergreens på dansk

2. juni 2020

Der er plader, det er svært ikke at holde af. En sådan plade er skuespilleren og operasangeren Joachim Knops nye plade Fortællinger fra en jazztid – Evergreens på dansk.

Ja, titlen fortæller helt præcist, hvad Joachim Knop har på hjerte og sinde på denne plade. Sammen med et hold af de bedste danske jazzmusikere – Nikolaj Bentzon (piano), Christ Minh Doky (bas) og Espen Laub von Lillienskjold (trommer) – har Knop kastet sig over en god snes danske og udenlandsk evergreens. Evigtgrønne sange, der årtier efter, de blev lavet, stadigvæk tiltrækker alle med sans og smag for godt sangskriverhåndværk.

Sange, der godt nok bærer farve af den tidsånd, de er rundet af, men samtidig har en almengyldighed – tekstligt og musikalsk – der rækker ud over den tid, de er en frugt af. Hvad enten der er tale om Fabricius-Bjerres og Rifbjergs “Jeg sætter min hat som jeg vil”, kendt i Daimis fortolkning, der iscenesætter en evigtgyldig rebelsk, femini individualisme. Eller Chaplins og Dams “Smil” med dens næsten ubærlige tro på, at det alt sammen nok skal gå, hvis bare man smiler. Sange, der ikke helt kan sige sig fri for sentimentalitet og simpel naivitet, men som lever højt på netop det, fordi vi jo også er det, og nu og da gerne vil tro på det.

Og der er ingen tvivl om, at Joachim Knop gerne køber sangenes budskab. Og han fortolker dem med en næsten blid mandsstemme, der roligt og ubesværet fraserer teksterne, så de står helt tydeligt og let dechiffrerbart i arrangementerne. Tilbagelænet og diskret får Knop lov til at indtaget centrum i arrangementerne, medens musikerne omkring ham får lov til at understøtte på smukkeste vis, samtidig med at der selvfølgelig er plads til at de får lov til at sætte individuelt præg på sangene.

Det er lykkedes for Knop og venner at skabe en af den slags plader, der forstår at videreføre de valgte evergreens og – det er den svære kunst – at bevare tidløsheden, således at pladen vil forblive aktuel og relevant længe efter, at den er udsolgt og gledet ud af radioprogrammernes spillelister. Hvis man er til gammeldags evergreens i nye klæder skal man kende sin besøgelsestid nu og få fat i den plade.

Joachim Knop. Fortællinger fra en jazztid. Evergreens på dansk. Producer: Chris Minh Doky. RDM. Er lige udkommet.

Capac anbefaler: Favor – Crush

17. maj 2020

På nettet kan man rundt omkring se og læse om, hvordan vor tids elektroniske og computeriserede musikproduktionsmuligheder efterhånden har taget livet af såvel pop som rock og anden populærmusik. Og der er da ingen tvivl om, at de digitale muligheder kan blive en blindgyde eller ligefrem motorvej, hvor musikken ikke hjælpes frem og understøttes med tværtmod aflives. Eksemplerne er legio.

Men der er også eksempler, der viser, at udstyret og dets muligheder i de rette hænder kan stå i musikkens tjeneste. Et nyt eksempel på denne truisme er Favors plade Crush. Bag kunstnernavnet Favor gemmer sig Jeppe Gade Hviervelkær. Og som Favor har han lavet en plade, der som produkt er et barn af sin tid. Såvel produktion som instrumentering er udpræget (fuldstændig?) digital.

Men det, der gør Crush, til en vellykket popplade, er, at den bærer sin elektroniske og digitale klædedragt på en måde, så man ikke et øjeblik er i tvivl om, at den først og fremmest er en moderne popplade. En plade, man kunne forestille sig, at the Bee Gees eller nogle amerikanske soulkunstnere fra sidste halvdel af forrige århundrede, havde lavet, hvis de havde været unge i dag og havde haft nutiden digitale muligheder.

Crush er en plade, der lever – og lever godt og højt – på sine lette, næsten skrøbelige melodier, som Favor fremfører med en lys, levende stemme. Melodier, der signalerer sommer og dagdrømme og helt tydeligt fremstår som en probat modgift til tidens hang til melankoli, navlepilleri og sortsyn – og som en diskret opfordring til at nyde livet, synge med, danse og komme i feststemning. Det er en let, men ikke letbenet, svævende, drømmende oplevelse at lytte til Favor. En plade, der må kunne gøre sig i den sommer, vi venter på lige nu i coronaens skygge. Crush er en af den slags plader, der gør en lettere om hjertet, som et glas med lækre bobler på en dansk sommeraften. Hermed anbefalet.

Favor. Crush. Producer: Morten Søgaard. Celebration Records. Udkom 27. marts 2020.