Indlæg tagget med censur

Musikvideoen – pornoens nye holdeplads?

11. januar 2014

Engang dyrkede den unge Britney Spears et jomfrueligt image. Det er snart længe siden, og nu om stunder svinger hun pisken over en pigenumse i sin seneste video “Work Bitch”. Det har fået nogen til at mene, at Spears leger med sadomasokistiske motiver. Og det har igen fået de franske tilsynsmyndigheder for audio-visuelle produkter Conseil Superieur de l’Audiovisuel til at forbyde de franske tv-kanaler at vise Spears og Miley “Twerk” Cyrus’ videoer før kl. 22 om aftenen – for at beskytte børn og svage sjæle. Og det i et land, hvor det seksuelle ellers er noget, man tager afslappet på. Tænk blot på skandalen om præsidentens forhold til en ung skuespillerinde – en skandale, der aldrig bliver nogen skandale i Frankrig, hvor udenomsforhold nærmest er en umistelig del af kulturen.

Måske er den fortsatte seksualisering af musikvideoerne pornoens genkomst? For som man har kunnet læse gennem de seneste år, så er pornoen trængt – økonomisk og på anden vis – fordi dens indtrængen på internettet har undergravet dens eget økonomiske eksistensgrundlag. Og hvor går den så hen, når folk ikke vil betale for den? Måske til musikvideoen? Vi følger udviklingen – nøje.

PROTECT-IP – ny amerikansk lov er en trussel mod internettet

18. januar 2012

PROTECT IP / SOPA Breaks The Internet from Fight for the Future on Vimeo.

Kampen om internettet fortsætter. En kamp, hvor store økonomiske interesser – underholdningsindustriens (film-, musik- og andre medier) – forsøger at begrænse de frihedsgrader, der har hersket siden nettets opståen. Under det påskud at ville beskytte ‘kreativiteten’ er man i USA i fuld gang med at indføre en ny lov – PROTECT-IP – der vil give ikke kun den amerikanske stat men også store private firmaer mulighed for at censurere sider, tjenester m.m., som de mener krænker copyrighten. Som det fremgår af den vedstående video kan de fx gælde dig, hvis du skulle finde på at synge en eller anden popsang i en privat video på YouTube…

Perspektivet er skræmmende. Ikke mindst, fordi USA har været rollemodel for andre landes politik på området. Vi så det med 3-strike-modellen, der blev indført i Frankrig, Storbritannien og en række andre lande. Men også, fordi den nye lov vil begrænse ytringsfriheden radikalt på nettet, indføre en hidtil uset overvågning og kontrol – uden dog at løse problemet med ulovlig downloading. Der er al mulig grund til at bakke op om protesterne mod den nye lov. Se filmen og bliv lidt klogere.

Nigger! Nigger! og Nigger! – Mark Twain og moralismens overdrev

6. januar 2011

Den amr. forfatter Mark Twains fortælling om den omflakkende skarnsknægt Huck, “Adventures of Huckleberry Finn”, har for længst fået status af litterær klassiker i amerikansk littertur. Og det, selv om den altid (eller måske netop derfor), har været genstand for polemik på grund af sin – for puritanere – frimodige, umoralske og uciviliserede fortælling. Nu er bogen så blevet udsat for censur af et forlag i Alabama, NewSouth Books, der har fjernet det ‘politisk ukorrekte’ ord nigger og erstattet det med ordet ‘slave’. Ialt 219 gange.

For en puritansk hjerne kan det forekomme at være en lille, ubetydelig skønhedsoperation. Men det er det langtfra. Der er tale om en form for censur, der berøver værket noget af dets historie. Et stykke historie, som i den grad er forbundet med Amerikas historie: racismen og dets aftryk i sproget. Ikke dermed sagt, at Mark Twain var racist. Nej, men det samfund, han beskrev, var dybt racistisk – og det amerikanske sprog registrerede det. Selvfølgelig. Substitutionen af nigger med slave er altså udtryk for en fortrængning af vital del af Amerikas historie. En dimension, der går helt tilbage til slaveriets indførelse og stadigvæk den dag i dag spøger i det amerikanske samfund.

Det paradoksale er, at fjernelsen af ordet også er en kastration af det twainske værks samfundskritiske opbyggelighed. For fortællingen om ballademageren Huck er ikke alene en morsom fortælling, men også indirekte en kritik af det amerikanske samfund og dets indretning dengang. I den sammenhæng er ordet ‘nigger’ ikke alene udtryk for Twainsk realisme, men også kritikkens dybde.

Det lille forlags maltraktering af et af verdenslitteraturens hovedværker sættes i relief af den aktuelle debat om den censur, som det store medieforetagende Apple foretager, når det fx afviser en svensk tegneserie, fordi den er for frimodig i sine seksuelle beskrivelser og ordvalg – og i det hele taget forbeholde sig ret til at afgøre, hvad der kan læses af litteratur på IPod, IPad osv. Det er faktisk ret bekymrende og skræmmende, at et stort, amerikansk, ja, internationalt firma, sådan kan ophøje sig selv til overstatslig, moralsk (og politisk?) censor i vores hemisfære, hvor demokrati og ytringsfrihed ellers er “værdier”, vi går i krig for.

Ikke uden grund er den form for censur blevet sammenlignet med det, der skete bag jernmuren – før 1989 – og i nutidens diktatoriske stater. Det er, som jeg plejer at skrive, tankevækkende. Mindst.

Scrotum – et greb om ytringsfrihedens og frisindets nosser

21. februar 2007

Tante Berlinger fortæller, at en amerikansk, prisvindende børnebog, Susan Patron’s »The Higher Power of Lucky«, er blevet bandlyst af en række amerikanske bibliotekarer. Årsagen er, at en hund i bogen bliver bidt i scrotum af en slange. Det er ikke selve handlingen, som ret beset må betegnes som værende hændelig, men ordet scrotum, der har ført til opstandelsen. Scrotum betyder som bekendt pung, altså den handyr har mellem benene, og som indeholder testiklerne. Altså: nossepungen.
Bogen vandt for nylig den prestigefyldte pris Newbery Medal, og det gav anledning til en hidsig debat om censur, ytringsfrihed og bogens indhold. Ordet scrotum er jo en lægelatinsk betegnelse for en legemsdel, ikke et beskidt, sjofelt ord. Men, det henviser til – uha-uha- det seksuelle, og det er problemet for bibliotekarerne og andre repræsentanter for det puritanske, politisk korrekte Amerika.
Nu er det vel ikke længere påfaldende, at den slags kan ske i USA, dette store, brogede land, hvor hykleri og dobbeltmoral har opnået højder, man ikke ser andre steder. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod amerikanske tilstande her i lille Danmark? Sagen om Jørgen Leths bog Det Perfekte Menneske kunne godt få en på sådanne tanker. Nu har Jørgen Flindt Petersen lavet en film, hvor han lader Jørgen Leth kommentere “sagen” og dens forløb.

Filmen bliver diskuteret i den seneste udgave af DR2s problematiske kulturprogram Smagsdommerne, hvor skuespillerinden og billedkunstnerinden Anne Grete Bjarup Riis, tegneserietegner og latinkyndig Ivar “Olfax” Gjørup og en anmelder fra Ekstra Bladet udgjorde dommerpanelet. I den sammenhæng kom Anne Grete Bjarup Riis til at repræsentere et synspunkt, der i mangt og meget svarer til den form for puritansk fundamentalisme, man oplever i dagens Amerika. Et helt igennem moralistisk funderet synspunkt, der kun kunne udtrykke sin afstandtagen i “begreber” og formuleringer som “gammel gris”, “stakkel”, “tænke med pikken” o.lign. Hvis Jørgen Flindt Petersens intention med sin film har været at kaste lys over Leths tanker og bearbejde den medieoppiskede debat om Leths bestigning af en nittenårig datter af en kokkepige, så viser Smagdommerne, at den bornerte, kønsforskrækkede moralisme lever i bedste velgående, repræsenteret af en ung, feministisk (?) kvinde ved navn Anne Grete Bjarup Riis, der helst så svenske tilstande omkring prostitution indført i Danmark og reducerer pornografiens bestemmelse til udelukkende at være et spørgsmål om profit. Ivar Gjørup så heri et udtryk for en virkelighedsfornægtende politisk korrekthed, der i sidste enden vil genindføre et forbud mod pornografi osv. Se udsendelsen på DR2s hjemmeside.