Indlæg tagget med country

Charlie Walker – 1926-2008

19. september 2008


Forleden døde country-musikeren Charlie Walker af kræft, 81 Ã¥r gammel. Walker var sammen med vennen Ray Price skaberne af den populære, sÃ¥kaldte country shuffle eller honky tonk, der som navnet nærmest antyder er et musikalsk supplement til livet pÃ¥ the honky tonks. Han mest berømte sang blev “Pick Me Up On Your Way Down”, der hittede helt tilbage i 1958. Andre sigende titler er: Who Will Buy the Wine”, “Wild as a Wildcat”, “Don’t Squeeze My Charmin”, and “I Wouldn’t Take Her To A Dog Fight Even If I Thought That She Could Win”. Han indspillede ogsÃ¥ meget loyalt The Rolling Stones hyldest til “Honky Tonk Women“. Selvfølgelig kunne man fristes til at sige. Hvil i fred.

Charlie Walker – Pick Me Up on Your Way Down

Emmylou Harris – All I Intended To Be

10. april 2008

Det er snart fem år siden, Emmylou Harris udsendte sit seneste soloalbum, det fremragende Stumble Into Grace. Nu er der nyt på vej. Den 10. juni udkommer albummet All I Intended To Be på Nonesuch Records. I mellemtiden har hun udsendte den tidligere omtalte duoplade med Mark Knopfler og bokssættet Songbird. I øvrigt bliver Harris indlemmet i Country Music Hall Of Fame i denne måned. Til lykke med det.

Here I Am

Rank and File – cowpunk kultband

26. marts 2008

Punk og new wave-toner møder country and western i firserne og bliver til country-punk eller cowpunk. Gruppen Rank and File var et stilskabende band i den genre, selv om de siden er gået lidt i glemmebogen. Med Alejandro Escovedo, Chip og Tony Kinman i spidsen var de med til at bygge musikalsk bro mellem den traditionelle country og den moderne nybølgelyd. Det resulterede i to fine album. Debutpladen Sundown fra 1982 og efterfølgeren Long Gone Dead er hovedværker i denne genre. Escovedo forlod bandet på dette tidspunkt, og Rank and File kunne i tiden efter ikke leve op til de kunstneriske løfter fra de to første plader, som blev indspillet på Slash Records. De to plader er siden genudgivet på Rhino-opsamlingen The Slash Years.

Rank and File

Black Book

Rodney Crowell

25. marts 2008

Den 57-Ã¥rige Rodney Crowell hørte jeg første gang om i pladebutikken ned hos Bjarne i Borggade (Ã…rhus). Sidst i halvfjerdserne. Bjarne havde Ã¥benbart for vane at stikke folk en plade i hÃ¥nden med en bemærkning om “at det mÃ¥ være noget for dig”. Og sÃ¥dan fik jeg sparket døren ind til mit musikunivers flere gange. Og hver gang med held. Kommercielt set havde Crowell nogle gyldne Ã¥r i firserne, hvor han slog igennem til mainstream-folket med albummet Diamonds and Dirt (88), der kastede ikke mindre end fem nr. 1 hits i 1988-89. Han er dog forblevet tro mod sit alternative country-udgangpunkt og er fortsat med at skrive stærkt personlige sange, der har resulteret i en række fine albums, senest The Outsider fra 2005. MÃ¥ske en ganske rammende titel for Rodney Crowell…

Emmylou Harris og Rodney Crowell med sidstnævntes sang Till I Gain (1975) – og Rodneys egen akustiske version (fin!)

Rodney sammen med ex-konen Rosanne Cash – potpourri.

Emmylou Harris anno 1977: Luxury Liner

25. marts 2008

Luxury Liner var Emmylou Harris’ andet succesfulde countryalbum, efterfølgeren til Elite Hotel fra 1975. To pæne top 10-singlehits blev det ogsÃ¥ til med henholdvis Chuck Berry-klassikeren (You Never Can Tell) C’est la Vie og Kitty Wells’ gamle hit Making Believe. Ellers var albummet fyldt op af sange fra Gram Parsons, Townes van Zandt, opkomlingen Rodney Crowell og et par andre solide sangskrivere. Medvirkende til at gøre pladen til en kommerciel succes var uden tvivl ogsÃ¥ The Hot Band, som hun havde stablet pÃ¥ benene for at fÃ¥ en pladekontrakt med Warner Brothers. Blandt de “hotte” musikere finder man James Burton pÃ¥ guitar, Glen Hardin pÃ¥ tangenter – begge havde hjulpet sÃ¥vel Elvis som Gram Parsons – John Ware pÃ¥ trommer, pedal steel-guitaristen Hank DeVito og bassisten Emory Gordy Jr., der ogsÃ¥ havde en fortid hos Parsons. Dertil skal lægges omtalte Rodney Crowell pÃ¥ rytmeguitar og sang. Crowell havde allerede pÃ¥ det tidspunkt fÃ¥et et vist ry som sangskriver, men stod over for et egentlig gennembrud som pladekunstner. Det første album kom i 1978 med titlen Ain’t Living Long Like This.

Grunden til denne længere indledning er, at jeg er faldet over et par fine optagelser med Emmylou og Hot Band fra hollandsk tv i årene 1977-78:

Luxury Liner

Pancho and Lefty

Defying Gravity

Mere Maria McKee…

24. marts 2008

Vores musikmedblogger hhs nævner, at Maria McKees halvbroder var den afdøde Love-guitarist Bryan MacLean (1946-1998), som bl.a. forfattede klassikeren “Alone Again Or”. Og det skal selvfølgelig ikke glemmes i denne sammenhæng. I øvrigt skulle de to familiemedlemmer have spillet sammen som duo, da Marie kun var teenager…
Vi benytter lejligheden til at smide et par videolinks ind med Maria som solokunstner. Har jeg nævnt, at jeg rigtig godt kan lide hendes stemme?

To Miss Someone

I’m gonna southe you

Breathe

I can’t make it alone

Don’t Toss Us Away (fin akustisk optagelse fra BBC’s Late Show)

Lone Justice – ud af glemmebogen…

24. marts 2008

Lone Justice blev dannet tilbage i 1982 af den meget kønne sangerinde Maria Mckee og guitaristen Ryan Hedgecock. Ved hjælp af bekendte i kredsen omkring Emmylou Harris og Linda Ronstadt fik bandet en pladekontrakt med det dengang toneangivende selskab Geffen Records, der i en periode var leverandør af såvel nye spændende navne som etablerede navne, der skulle have ny vind i sejlene.
Med deres eponyme debutalbum fik de lavet en plade, der – trods skuffende salgstal – mÃ¥ siges at være et af de mest vellykkede countryrock-album fra firserne. Heller ikke bandets andet, fine album Shelter solgte mange meter, og det resulterede i, at Maria McKee opløste bandet og satsede pÃ¥ en solokarriere. I 1999 udkom en tilbagskuende opsamling med den sigende titel This World Is Not My Home., hvor man ogsÃ¥ finder nogle outtakes. Nævnes skal ogsÃ¥ det fine live-album BBC Radio 1 Live in Concert fra 1994.
McKee har haft pæn succes som solokunstner, blandt andet hjulpet pÃ¥ vej af hit-sangen “Show me Heaven”, der var en slags kendingsmelodi for filmen Days of Thunder i 1990.
Lone Justice fortjener ikke at gÃ¥ i glemmebogen. Maria Mckee havde en af de mest spændende stemmer i det Ã¥rti. Med deres meget melodiøse country rock – ogsÃ¥ kaldet cowpunk – fængede de mig med det samme. Og bandet var en fornem arvtager for den i halvfjerdserne dominerende country-rock, men passede mÃ¥ske ikke helt ind i firsernes mainstream-tendenser.

Shelter

Wheels – live

Ways to be wickedOg samme nummer i en forrygende liveudgave med frk. Mckee på guitar

Sweet, sweet Baby

I found love

NÃ¥r countrymusikken gÃ¥r til venstre…

15. februar 2008

I det lille orange automobil lytter capac til P1s Orientering, der orienterer vældig nuanceret og informativt om det amerikanske valg (uanset hvad de højresnoede æggehoveder sÃ¥ end mÃ¥tte mene, sÃ¥ er det ikke ensidigt pÃ¥ demokraternes side…). Bliver det Obama eller Billary eller en af de republikanske kandidater? Og vil det gøre nogen forskel pÃ¥ udenrigspolitikken eller – mÃ¥ske vigtigere – klimadiskussionen og -løsningen? Undervejs har capac bemærket sig, at den traditionelt højredrejede countrymusik er begyndt at bevæge sig – mod venstre (i det amerikanske spektrum, forstÃ¥s). Det er ikke længere sikkert, at countrymusikerne vil støtte republikanerne. MÃ¥ske man kan tillægge denne tendens positiv betydning – i global sammenhæng?

Tammy Wynette – Stand by your Man
Merle Haggard – Okie from Muskogee

We don’t smoke marijuana in Muskogee;
We don’t take our trips on LSD
We don’t burn our draft cards down on Main Street;
We like livin’ right, and bein’ free.

I’m proud to be an Okie from Muskogee,
A place where even squares can have a ball
We still wave Old Glory down at the courthouse,
And white lightnin’s still the biggest thrill of all

We don’t make a party out of lovin’;
We like holdin’ hands and pitchin’ woo;
We don’t let our hair grow long and shaggy,
Like the hippies out in San Francisco do.

And I’m proud to be an Okie from Muskogee,
A place where even squares can have a ball.
We still wave Old Glory down at the courthouse,
And white lightnin’s still the biggest thrill of all.

Leather boots are still in style for manly footwear;
Beads and Roman sandals won’t be seen.
Football’s still the roughest thing on campus,
And the kids here still respect the college dean.

We still wave Old Glory down at the courthouse,
In Muskogee, Oklahoma, USA.

Whiskeytown – Strangers Almanac

30. januar 2008

For snart længe siden var jeg heldig at fÃ¥ fat i et meget velholdt (= ikke særligt ofte spillet) bibliotekseksemplar af Whiskeytowns efterladte album Pneumonia. Whiskeytown var Ryan Adams og Caitlin Carys musikalske legeplads i halvfemserne og resulterede i fire fine albums – Faithless Street (1995), Strangers Almanac (1997), Those Weren’t The Days og Pneumonia (2001). Nu kan man pÃ¥ nettet læse, at det andet album i rækken vil blive genudgivet i en deluxe-udgave. Ud over originalmaterialet vil dobbeltcd’en indholde optagelser fra radiostadionen KCRW fra 1997 og ikke mindre end 20 skæringer, bestÃ¥ende af sÃ¥kaldte outtakes og alternative versioner. Nogle af numrene har dog været udsendt pÃ¥ obskure EP’er og compilations. Flere detaljer her.

16 Days

 

Dagens sang(e) er med: Patsy Cline

30. januar 2008

75 år ville Patsy Cline have været i dag, hvis ikke en fatal flyvetur havde gjort en ende på hendes liv allerede i 1963. Kun 30 år nåede hun at få i denne verden, men satte et eftertrykkeligt mærke på country-musikken med sin unikke fraseringskunst og sin stemme.

Crazy (den bliver jeg aldrig, aldrig træt af…)

Lovesick blues

I fall to pieces

Walking after Midnight