Forleden døde country-musikeren Charlie Walker af kræft, 81 Ã¥r gammel. Walker var sammen med vennen Ray Price skaberne af den populære, sÃ¥kaldte country shuffle eller honky tonk, der som navnet nærmest antyder er et musikalsk supplement til livet pÃ¥ the honky tonks. Han mest berømte sang blev “Pick Me Up On Your Way Down”, der hittede helt tilbage i 1958. Andre sigende titler er: Who Will Buy the Wine”, “Wild as a Wildcat”, “Don’t Squeeze My Charmin”, and “I Wouldn’t Take Her To A Dog Fight Even If I Thought That She Could Win”. Han indspillede ogsÃ¥ meget loyalt The Rolling Stones hyldest til “Honky Tonk Women“. Selvfølgelig kunne man fristes til at sige. Hvil i fred.
Det er snart fem år siden, Emmylou Harris udsendte sit seneste soloalbum, det fremragende Stumble Into Grace. Nu er der nyt på vej. Den 10. juni udkommer albummet All I Intended To Be på Nonesuch Records. I mellemtiden har hun udsendte den tidligere omtalte duoplade med Mark Knopfler og bokssættet Songbird. I øvrigt bliver Harris indlemmet i Country Music Hall Of Fame i denne måned. Til lykke med det.
Punk og new wave-toner møder country and western i firserne og bliver til country-punk eller cowpunk. Gruppen Rank and File var et stilskabende band i den genre, selv om de siden er gået lidt i glemmebogen. Med Alejandro Escovedo, Chip og Tony Kinman i spidsen var de med til at bygge musikalsk bro mellem den traditionelle country og den moderne nybølgelyd. Det resulterede i to fine album. Debutpladen Sundown fra 1982 og efterfølgeren Long Gone Dead er hovedværker i denne genre. Escovedo forlod bandet på dette tidspunkt, og Rank and File kunne i tiden efter ikke leve op til de kunstneriske løfter fra de to første plader, som blev indspillet på Slash Records. De to plader er siden genudgivet på Rhino-opsamlingen The Slash Years.
Den 57-Ã¥rige Rodney Crowell hørte jeg første gang om i pladebutikken ned hos Bjarne i Borggade (Ã…rhus). Sidst i halvfjerdserne. Bjarne havde Ã¥benbart for vane at stikke folk en plade i hÃ¥nden med en bemærkning om “at det mÃ¥ være noget for dig”. Og sÃ¥dan fik jeg sparket døren ind til mit musikunivers flere gange. Og hver gang med held. Kommercielt set havde Crowell nogle gyldne Ã¥r i firserne, hvor han slog igennem til mainstream-folket med albummet Diamonds and Dirt (88), der kastede ikke mindre end fem nr. 1 hits i 1988-89. Han er dog forblevet tro mod sit alternative country-udgangpunkt og er fortsat med at skrive stærkt personlige sange, der har resulteret i en række fine albums, senest The Outsider fra 2005. MÃ¥ske en ganske rammende titel for Rodney Crowell…
Emmylou Harris og Rodney Crowell med sidstnævntes sang Till I Gain (1975) – og Rodneys egen akustiske version (fin!)
Rodney sammen med ex-konen Rosanne Cash – potpourri.
Luxury Liner var Emmylou Harris’ andet succesfulde countryalbum, efterfølgeren til Elite Hotel fra 1975. To pæne top 10-singlehits blev det ogsÃ¥ til med henholdvis Chuck Berry-klassikeren (You Never Can Tell) C’est la Vie og Kitty Wells’ gamle hit Making Believe. Ellers var albummet fyldt op af sange fra Gram Parsons, Townes van Zandt, opkomlingen Rodney Crowell og et par andre solide sangskrivere. Medvirkende til at gøre pladen til en kommerciel succes var uden tvivl ogsÃ¥ The Hot Band, som hun havde stablet pÃ¥ benene for at fÃ¥ en pladekontrakt med Warner Brothers. Blandt de “hotte” musikere finder man James Burton pÃ¥ guitar, Glen Hardin pÃ¥ tangenter – begge havde hjulpet sÃ¥vel Elvis som Gram Parsons – John Ware pÃ¥ trommer, pedal steel-guitaristen Hank DeVito og bassisten Emory Gordy Jr., der ogsÃ¥ havde en fortid hos Parsons. Dertil skal lægges omtalte Rodney Crowell pÃ¥ rytmeguitar og sang. Crowell havde allerede pÃ¥ det tidspunkt fÃ¥et et vist ry som sangskriver, men stod over for et egentlig gennembrud som pladekunstner. Det første album kom i 1978 med titlen Ain’t Living Long Like This.
Grunden til denne længere indledning er, at jeg er faldet over et par fine optagelser med Emmylou og Hot Band fra hollandsk tv i årene 1977-78:
Vores musikmedblogger hhs nævner, at Maria McKees halvbroder var den afdøde Love-guitarist Bryan MacLean (1946-1998), som bl.a. forfattede klassikeren “Alone Again Or”. Og det skal selvfølgelig ikke glemmes i denne sammenhæng. I øvrigt skulle de to familiemedlemmer have spillet sammen som duo, da Marie kun var teenager… Vi benytter lejligheden til at smide et par videolinks ind med Maria som solokunstner. Har jeg nævnt, at jeg rigtig godt kan lide hendes stemme?
Lone Justice blev dannet tilbage i 1982 af den meget kønne sangerinde Maria Mckee og guitaristen Ryan Hedgecock. Ved hjælp af bekendte i kredsen omkring Emmylou Harris og Linda Ronstadt fik bandet en pladekontrakt med det dengang toneangivende selskab Geffen Records, der i en periode var leverandør af sÃ¥vel nye spændende navne som etablerede navne, der skulle have ny vind i sejlene. Med deres eponyme debutalbum fik de lavet en plade, der – trods skuffende salgstal – mÃ¥ siges at være et af de mest vellykkede countryrock-album fra firserne. Heller ikke bandets andet, fine album Shelter solgte mange meter, og det resulterede i, at Maria McKee opløste bandet og satsede pÃ¥ en solokarriere. I 1999 udkom en tilbagskuende opsamling med den sigende titel This World Is Not My Home., hvor man ogsÃ¥ finder nogle outtakes. Nævnes skal ogsÃ¥ det fine live-album BBC Radio 1 Live in Concert fra 1994. McKee har haft pæn succes som solokunstner, blandt andet hjulpet pÃ¥ vej af hit-sangen “Show me Heaven”, der var en slags kendingsmelodi for filmen Days of Thunder i 1990. Lone Justice fortjener ikke at gÃ¥ i glemmebogen. Maria Mckee havde en af de mest spændende stemmer i det Ã¥rti. Med deres meget melodiøse country rock – ogsÃ¥ kaldet cowpunk – fængede de mig med det samme. Og bandet var en fornem arvtager for den i halvfjerdserne dominerende country-rock, men passede mÃ¥ske ikke helt ind i firsernes mainstream-tendenser.
I det lille orange automobil lytter capac til P1s Orientering, der orienterer vældig nuanceret og informativt om det amerikanske valg (uanset hvad de højresnoede æggehoveder sÃ¥ end mÃ¥tte mene, sÃ¥ er det ikke ensidigt pÃ¥ demokraternes side…). Bliver det Obama eller Billary eller en af de republikanske kandidater? Og vil det gøre nogen forskel pÃ¥ udenrigspolitikken eller – mÃ¥ske vigtigere – klimadiskussionen og -løsningen? Undervejs har capac bemærket sig, at den traditionelt højredrejede countrymusik er begyndt at bevæge sig – mod venstre (i det amerikanske spektrum, forstÃ¥s). Det er ikke længere sikkert, at countrymusikerne vil støtte republikanerne. MÃ¥ske man kan tillægge denne tendens positiv betydning – i global sammenhæng?
We don’t smoke marijuana in Muskogee;
We don’t take our trips on LSD
We don’t burn our draft cards down on Main Street;
We like livin’ right, and bein’ free.
I’m proud to be an Okie from Muskogee,
A place where even squares can have a ball
We still wave Old Glory down at the courthouse,
And white lightnin’s still the biggest thrill of all
We don’t make a party out of lovin’;
We like holdin’ hands and pitchin’ woo;
We don’t let our hair grow long and shaggy,
Like the hippies out in San Francisco do.
And I’m proud to be an Okie from Muskogee,
A place where even squares can have a ball.
We still wave Old Glory down at the courthouse,
And white lightnin’s still the biggest thrill of all.
Leather boots are still in style for manly footwear;
Beads and Roman sandals won’t be seen.
Football’s still the roughest thing on campus,
And the kids here still respect the college dean.
We still wave Old Glory down at the courthouse,
In Muskogee, Oklahoma, USA.
For snart længe siden var jeg heldig at fÃ¥ fat i et meget velholdt (= ikke særligt ofte spillet) bibliotekseksemplar af Whiskeytowns efterladte album Pneumonia. Whiskeytown var Ryan Adams og Caitlin Carys musikalske legeplads i halvfemserne og resulterede i fire fine albums – Faithless Street (1995), Strangers Almanac (1997), Those Weren’t The Days og Pneumonia (2001). Nu kan man pÃ¥ nettet læse, at det andet album i rækken vil blive genudgivet i en deluxe-udgave. Ud over originalmaterialet vil dobbeltcd’en indholde optagelser fra radiostadionen KCRW fra 1997 og ikke mindre end 20 skæringer, bestÃ¥ende af sÃ¥kaldte outtakes og alternative versioner. Nogle af numrene har dog været udsendt pÃ¥ obskure EP’er og compilations. Flere detaljer her.
75 år ville Patsy Cline have været i dag, hvis ikke en fatal flyvetur havde gjort en ende på hendes liv allerede i 1963. Kun 30 år nåede hun at få i denne verden, men satte et eftertrykkeligt mærke på country-musikken med sin unikke fraseringskunst og sin stemme.
Ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det. [Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare]
Cicero, år 43 f. Kr.
Manden bag CAPAC
Hvem eller hvad er Capac?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 14 år.
Velkommen.
Kontakt
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er emailadressen følgende:
capac[SNABELA]capac.dk
Capac: About this weblog
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification of the
danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 14 years.
Welcome
Omtale af musik etc. / Reviewing music etc.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(mr.capac_SNABELA_gmail.com).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Om brug af billeder – The use of internet photos etc.
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er “frie” eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”. -Joni Mitchell
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
