Indlæg tagget med country

Levon Helm – Dirt Farmer

25. januar 2008

Som læsere af bloggen vil vide, så gør vi os ikke i personlige lister over de bedste plader i det forgangne år. Af den simple grund, at der kommer så meget lytteværdigt, at det halve kunne være nok. Og det er mere end svært at følge med. Men vi skal da ikke lægge skjul på, at en af de gode oplevelser har været genhøret med den gamle trommeslager og sanger i The Band, Levon Helm. Efter en lang pause – mere end tyve år – udsendte han albummet med den ydmyge titel “Dirt Farmer”. Den ligger i tråd med det bedste, som det legendariske Band lavede. Det er musik, der har alle sine rødder dybt forankret i country, rock’n roll, blues, folkemusik og andre americana-elementer. En af den slags plader, man vil kunne lytte til om ti år og så vil den lyde lige så frisk som i går. Anbefales uden forbehold, varmt. Man kan høre noget af pladen på mandens hjemmeside og på hans myspace-side.

Alison Krauss – med og uden fiddle..

20. januar 2008

Indiskutabelt køn er hun, Alison Krauss. Og så synger hun, så det er lige før man tror på engle. Her en hjemmegjort video, hvor hun giver Beatles-nummeret “I will”. Frydefuldt.

Men hun er også en fin fiddleplayer. Hør bare her, hvor hun giver Chuck Old Hen samme med Sierre Hull. Det er bluegrass, så græsset det blåner…

Bonus: En meget smuk version af “You” med Alison i selskab med Bonnie Raitt

Alison Krauss & Robert Plant – til Europa

19. januar 2008

Jungletrommerne fortæller, at det umage par – bluegrasskunstneren Alison Krauss og rockmusikeren Robert Plant, der udgav en af de mere overraskende og vellykkede plader sidste år (Raising Sand), har planer om at turnere Europa tyndt i maj måned. Nærmere turplan er ikke fremlagt, men de må gerne kommer forbi århus…

Gone Gone Gone

For countryfans: Interview m. Dolly Parton i aften på STV2″

1. januar 2008

Hvis man ikke har andet at lave kl. 23.20 og en lille time frem – og ellers synes, at den slags er interessant – kan man på svensk tv 2 se et interview med countrystjernen (der snart rammer Danmark igen) Dolly Parton. Vi citerer fra den svenske side:

“Dolly Parton berättar om sitt fantastiska liv för Melwin Bragg i en
intervju från 1999. Trots en utstuderad lyxförpackning är Dolly Parton
fortfarande “den lilla flickan från landet” för sin publik. Här
berättar hon om sitt liv och sin enastående karriär som sångartist,
låtskrivare, skådespelerska och “den smartaste affärskvinnan i hela
Nashville”. En film av Daniel Wiles.”

Coat Of Many Colors

Willie Nelson besøger Danmark

15. december 2007

Den snart 75-årige countrylegende Willie Nelson drager til Danmark med sin rustne stemme, slidte guitar og sit band for at give koncerter i København, ålborg, Randers og Esbjerg (!). I hvert fald, hvis man skal tro DR Nyhederne, og det er der ikke nogen grund til ikke at gøre. Har århusianerne sovet i timen?

Sange apropos julen 1: Ryan Adams – “Friends”

12. december 2007

Julen kan godt være en svær tid at komme igennem, ikke mindst musikalsk. Derfor starter jeg her en lille serie med sange, der har med julen at gøre, og som holder også efter jul…

As pretty as a song
A song could ever be
Like Christmas on a river
Without a boat or Christmas tree
This afternoon with you was something like a letter
The kind that someone writes but never sends
And when you look at me like that
I know that someday it’s gonna end
And when you go
I bet you miss your friends

As angry as a breeze
Tugging hard upon the sails
I’ve been moving through these streets forever
From Baltimore to Amsterdam
These things inside me, they repeat like broken records
Spinning pretty somethings behind my eyes
And when I can’t look at you
I can paint your picture perfectly in my mind
And when I get old
I’m gonna miss you all the time

That wind up in the trees
Scattering bluebirds all over the place
Shuffling children and piles of leaves
I wish I was the wind, I’d touch your face
This afternoon with you was something like a letter
The kind that someone writes but never sends
And when your good to me
It makes me blue because someday it’s gonna end
And when we pass on
I bet you miss your friends
Bet you miss your friends
I bet you miss your friends

Sangen “Freinds” stammer fra Ryan Adams & The Cardinals’ dobbeltcd “Cold Roses” (2005)

1969: Johnny Cash – A Boy Named Sue

10. november 2007

Mere fra countryens verden. I 1969 kravlede selveste Johnny Cash helt på Billboards andenplads med sin fortælling om drengen, der fik et pigenavn “Sue”. Det er en underfundig historie om forholdet mellem en dreng og hans far, om (misforstået) kærlighed og om, hvad der kan ske, når forældre gør deres bedste for afkommet…

My daddy left home when I was three
And he didn’t leave much to ma and me
Just this old guitar and an empty bottle of booze.
Now, I don’t blame him cause he run and hid
But the meanest thing that he ever did
Was before he left, he went and named me “Sue.”

Well, he must o’ thought that is quite a joke
And it got a lot of laughs from a’ lots of folk,
It seems I had to fight my whole life through.
Some gal would giggle and I’d get red
And some guy’d laugh and I’d bust his head,
I tell ya, life ain’t easy for a boy named “Sue.”

Well, I grew up quick and I grew up mean,
My fist got hard and my wits got keen,
I’d roam from town to town to hide my shame.
But I made a vow to the moon and stars
That I’d search the honky-tonks and bars
And kill that man who gave me that awful name.

Well, it was Gatlinburg in mid-July
And I just hit town and my throat was dry,
I thought I’d stop and have myself a brew.
At an old saloon on a street of mud,
There at a table, dealing stud,
Sat the dirty, mangy dog that named me “Sue.”

Well, I knew that snake was my own sweet dad
From a worn-out picture that my mother’d had,
And I knew that scar on his cheek and his evil eye.
He was big and bent and gray and old,
And I looked at him and my blood ran cold
And I said: “My name is ‘Sue!’ How do you do!
Now your gonna die!!”

Well, I hit him hard right between the eyes
And he went down, but to my surprise,
He come up with a knife and cut off a piece of my ear.
But I busted a chair right across his teeth
And we crashed through the wall and into the street
Kicking and a’ gouging in the mud and the blood and the beer.

I tell ya, I’ve fought tougher men
But I really can’t remember when,
He kicked like a mule and he bit like a crocodile.
I heard him laugh and then I heard him cuss,
He went for his gun and I pulled mine first,
He stood there lookin’ at me and I saw him smile.

And he said: “Son, this world is rough
And if a man’s gonna make it, he’s gotta be tough
And I knew I wouldn’t be there to help ya along.
So I give ya that name and I said goodbye
I knew you’d have to get tough or die
And it’s the name that helped to make you strong.”

He said: “Now you just fought one hell of a fight
And I know you hate me, and you got the right
To kill me now, and I wouldn’t blame you if you do.
But ya ought to thank me, before I die,
For the gravel in ya guts and the spit in ya eye
Cause I’m the son-of-a-bitch that named you “Sue.'”

I got all choked up and I threw down my gun
And I called him my pa, and he called me his son,
And I came away with a different point of view.
And I think about him, now and then,
Every time I try and every time I win,
And if I ever have a son, I think I’m gonna name him
Bill or George! Anything but Sue! I still hate that name!

Når man læser teksten, så er det ikke svært at gætte sig til, at den må være skrevet af den store humorist Shel Silverstein, der netop huserede på hitlisterne i tresserne med flere gode sange, blandt andet i vor egen Poul Dissings udgaver. I øvrigt skrev Silverstein året efter en opfølger til sangen – The Father of a Boy Named Sue – hvor man får faderens version af historien.
Sammen med den berømte live-plade Johnny Cash At San Quentin var A Boy Named Sue med til at sikre Cash hans karrieres hidtil største popularitet. Albummet indtog countrylisternes førsteplads, og singleuddraget med A Boy Named Sue altså andenpladsen på popsinglelisten. Også i Danmark gjorde de to udgivelser sig godt. Jeg kan huske, at San Quentin-pladen lå på Mylles hitliste i ugevis dengang.

Her i den originale optagelse med begejstret publikum…

Hank Thompson er død, 82

10. november 2007

Forleden sagde verden farvel til Porter Wagoner, og nu har han fået følgeskab af en anden gigant i countrymusikken, Hank Thompson, der sagde verden ret farvel den 6. November. Hank Thompson, der allerede var i fuld sving i 1940’erne, var indbegrebet af kulørt, festlig country and western, Honky Tonk Swing med øl og stærke drikke. Gennem ikke mindre en syv årtier har han sammen med sit backingband The Brazos Valley Boys underholdt sine trofaste fans med sange som “Six Pack to go” og “On Tap, in the Can, og in the Bottle”, iført countryuniformen: farvestrålende, rhinstenbesatte skjorter, cowboyhat og -støvler.
I årevis er Hank og hans band blevet valgt ind som favoritorkesteret over alle orkestre i sin genre, han er indlemmet i Country Music Hall of Fame og i Nashville Songwriters Hall of Fame. Større kan det næste ikke blive derovre.
Hank Thompson var aktiv helt frem til november i år, hvor han måtte afbryde en koncertturné, da han fik konstateret den lungekræft, der nu har sat en stopper for hans gang på jorden.
Video: Whoa Sailor Green Light

Porter Wagoner – 12.08-1927 – 28.10.2007

29. oktober 2007

Som hhs venligt gør opmærksom på, så døde den garvede country-sanger og -sangskriver Porter Wagoner søndag. Dødsårsagen angives til at være lungecancer. Jeg havde også godt læst, at han var blevet indlagt på et hospice i denne weekend. Så det er gået hurtigt. En stor sangskriver er blevet tavs. Fred være med Porter Wagoner.

Shelby Lynne møder Dusty Springfield

26. oktober 2007

Den amerikanske country-musiker og -sangskriver m.m. Shelby Lynne udsender i starten af næste år et helt album med fortolkninger af det engelske tressersangikon Dusty Springfield. Title er “Just A Little Lovin“. Den 39-årige Shelby Lynne havde allerede en ti-årig plade- og musikerkarriere bag sig, da hun i 1999 modtog en Grammy i kategorien “Bedste nye kunstner” for det fine album I am Shelby Lynne.

Shelby på myspace. Her får man en forsmag på pladen. Hendes hjemmeside.

Apropos Dusty Springfield, så er der for nylig udsendt en dvd med optagelser fra Dustys optrædener på BBC. Hun havde jo en overgang sit eget program, hvor hun fremførte mange af sine sange. Dvd indeholder mere en tres sådanne.

Steve Earle giver koncert på nettet

13. oktober 2007


For ikke så længe siden omtalte jeg den fremragende, amerikanske country-poet og sanger Steve Earle. Nu er det muligt at høre en dugfrisk koncert med samme kunstner på NPR. Det foregår her. Koncerten er optaget i Philadelphia.

The Court & Spark “Ventura White”

28. september 2007

Så var der igen lidt at høste på det lokale biblioteks bog- og cd-udsalg. Og denne gang fandt jeg en plade, jeg længe har haft på min ønskeliste: The Court & Sparks debutplade “Venture Whites” fra 1999 (Tumult/Glitterhouse).
The Court & Spark, der måske har taget navn efter Joni Mitchells album af samme navn, er – eller var? – et San Francisco-baseret indieband, hvis musik måske kan beskrives som et møde mellem den amerikanske alternative-country musik og den Sonic Youth-støjende rockscene. Debutpladen fik begejstrede anmeldelser og gjorde gruppen til et kult-objekt. The Court & Spark består (på debutpladen) af Scott Hirsch, James Kim, Joseph Rogers og sangeren M. C. Taylor. De har siden udgivet disse plader, der alle er udkommet på forlaget Absolutely Kosher:

Bless You (2001)
Witch Season (2004)
Dead Diamond River EP (2004)
Hearts (2006)

YouTube har en enkelt optagelse med bandet. Ikke den bedste, men man får dog et indtryk af gruppens musik. I øvrigt kan man på bandets hjemmeside læse, at det er gået mere eller mindre i opløsning. Indtil videre i hvert fald.

Bobby Bare & Shel Silverstein – genudgivet

7. september 2007

For snart længe siden skrev jeg en nostalgisk notits om traktørstedet Kruses Stue i Esbjerg. Det var her, jeg – og en håndfuld kammerater – fordrev tiden med at lytte til de toner, som jukeboxen kunne vederkvæge os med. En af de sange, jeg forbinder med stedet var den amerikanske countrysanger og -sangskriver Bobby Bares (eneste) pophit 500 Miles Away From Home. året var 1963.
Jeg kom i tanke om Bobby Bare i går, da jeg skrev lidt om Skeeter Davis. De to lavede to duoplader sammen. Og i dag falder jeg så over en notits angående genudgivelsen af et af Bobby Bares gamle albums Bobby Bare Bobby Bare Sings Lullabys, Legends & Lies (And More). Parentesen (And More) angiver, at der er supplerende materiale på jubilæumsudgaven, faktisk en hel ekstra cd.Pladen, der oprindeligt udkom i 1973 og blev en succes i USA, er interessant, fordi den bygger på et – lidt overraskende – samarbejde mellem den notoriske “redneck” Bobby Bare og selveste hippie-flipper-poeten Shel Silverstein. Blandt sangene på den genudsendte, udvidede og remasterede udgave, finder man fx Sylvia’s Mother, som Dr. Hook også gjorde til et stort hit. Bobbys egen version nåede en 12. plads på hitlisten i 1973.

500 Miles Away From Home – i en norsk optagelse fra dengang Kruses Stuen endnu fandtes:

Verdens ende – med Skeeter Davis

6. september 2007

“Kender du den?”, lyder det ovre fra sofahjørnet. Frøknens musikalske ører har opfattet en sang, der kommer fra lydsporet til filmen Girl Interrupted, som dansk tv udstråler (DR2). Frøknens interesse for musik er vokset stødt det sidste års tid, og hendes øre for melodier fornægter sig ikke. Sangen, der har indfanget hende, er “The End of the World” med den amerikanske country-hillbilly-sangerinden Skeeter Davis, der scorede sit største hit med netop den sang i 1963.
Skeeter Davis, hvis borgerlige navn var Mary Frances Penick, døde i 2004, 72 år gammel. Hendes fortjeneste -var at være en af de første kvindelige solister, der lavede country i grænselandet til den rene pop. Country-pop. En anden var Patsy Cline. Og Skeeter Davis blev – som Patsy Cline – et forbillede for senere store stjerner på området som fx Dolly Parton og Tammy Wynette. Hendes solokarriere blomstrede i tresserne og den fortsatte med en række singlehits frem til midten af halvfjerdserne, hvor efterspørgslen efter hendes bløde vokal dalede.

Steve Earle – en outlaw-country-poet

27. august 2007

Biblioteket havde nye forsyninger af kassable cd’er, og jeg kom hjem med to albums af Stephen Fain Earle, der bare kaldes Steve Earle. Amerikansk sanger og sangskriver, der udfolder sig i den afdeling af americana, der bunder i rock og country.
Anmeldere, kritikere og andre musikere har altid haft et godt øre for Steve Earles sange. Selv om Earle har haft mange odds imod sig – et massivt stofmisbrug, konflikter med loven og (ikke mindst) et utvetydigt politisk engagement, så har han fået et godt ry og succes som sangskriver. Han er således modtaget ikke mindre end 11 Grammy-nomineringer, har været på forsiden The Rolling Stone som årets country-kunstner i 1996, blev tildelt “Lifetime Achievement Award” som sangskriver af BBC Radio 2 og har modtaget en Grammy – i 2005 – for det countryalbummet The Revolution Starts Now. Dertil kommer, at han har arbejdet sammen med et hav af anerkende musikerkolleger, som fx Emmylou Harris, Lucinda Williams, Chris Hillman og Sheryl Crow.
Politisk må han betegnes som en slags ventreorienteret (radical), der har arbejdet sammen med anti-Vietnam-kampagnefolk, imod dødsstraf, for afskaffelse af landminer og senest imod krigen i Irak. En kompromisløs, lidenskabeligt engageret sangskriver, som beviser, at man sagtens kan skrive gode sangtekster, der også er politiske. Helt i traditionen fra Woody Guthrie.
De to skiver, jeg fik suppeleret min country-samling med, er The Mountain, som Earle indspillede med Del McCoury Band, et hæderkronet bluegrass-band (1999) og forløberen El Corazon (1996). Hvis man synes, at Whiskeytown og Ryan Adams er noget, så bør man også lytte til Steve Earle…

En smagsprøve på Earles sangskrivning, It’s Christmastime in Washington (fra El Corazon): Læs mere »