Emil har rykket mig for en reaktion pÃ¥ den franske duo Air Bag One. Og jeg kan da kun sige, at duoen forstÃ¥r at fÃ¥ det bedste ud af den dansevenlige og poppede side af den svære electronicamusik. MÃ¥ske har det ogsÃ¥ noget at gøre med parrets franske udgangspunkt? Franskmændene har altid haft et godt forhold til ukompliceret, charmerende og forførende pop. Air Bag One har i hvert fald en lethed, man ikke finder hos alle elektrobands. Lyt med her. – Jeg hÃ¥ber, jeg kan vende tilbage til duoens kommende album Rich Kids.
“Navy Bruise would like to sit on all your faces” meddeler duoen Navy Bruise – sangerinden Wanda Bra og musiker-producer Hansen – pÃ¥ coveret til deres nye og andet album. Og dermed har de givet os en nøgle til oplevelsen af den nye plade, der hedder “Will facesit for friendship”. SlÃ¥r vi op i Urban Dictionary, sÃ¥ handler facesitting bÃ¥de om den seksuelle ydelse, man kender under andre navne som fx cunnilingus. Men mere alment handler det ogsÃ¥ om at behage en anden oralt. Man kunne altsÃ¥ vælge at forstÃ¥ titlen som dobbelttydig, bÃ¥de som seksuel innuendo og som et ønske om pÃ¥ anden oral vis – fx i form af sang – at behage lytteren.
Og den drillende, tvetydige dobbelthed følges op af en lige så drilsk, grænsesøgende musikalsk tilgang. Wanda Bras feminine, kælne og popaspirerende stemme understøttes nærmest kontrapunktisk af en hård, dansant electronicalydbund, der trækker på den mest harc core-electronica fra firserne og frem. Det er et udtryk, der trækker mere i retning af det konfliktuelle og modsætningfyldte end i retning af poppens søgen mod det lydefrit harmoniske og homogene.
“Fuck me I got issues” læser man pÃ¥ coverts bagside (pÃ¥ ryggen af covermodellen). Og det er den holdning. pladen agiterer for. Teksternes kredsen om seksualitet, parrelationer og det komplicerede i kærlighedslivet og den rÃ¥ electronica udfordrer og provokerer lytteren til stillingtagen. Det er ikke hverdagskost pÃ¥ den danske musikscene – men et meget velkommen spark til tanken.
Navu Bruise. Will Facesit for friendship. Producer: Navy Bruise. Mabel the Label. Udkom d. 28. maj.
Mennesker mødes og sød musik opstår belærte digteren Schade os om. Og i mødet mellem jazzsangerinden og -komponisten Ulla Britt Simonsen og electronica-musikeren Christoffer Magdalus er mødet resulteret i en EP, hvor jazz og electronica mødes og befrugter hinanden.
Pladen bestÃ¥r af syv numre, hvoraf to er sÃ¥kaldte ‘radio edits’, altsÃ¥ skÃ¥ret til, sÃ¥ de egner sig særligt til radiomediet. Et sÃ¥dant ‘radio edit’ erdet første nummer “Evolution”, hvor det er jazzen, der har det musikalske overtag. En omgang latino-jazz svæver over en solid rytmisk bund, hvor det elektroniske pibler op. Omvendt er det electronicaen, der fører ordet pÃ¥ “In the Sky”, hvor jazzen især er tilstede i Ulla Britts dejlige stemmes indfølende fraseringer og en slentrende bas.Â
Men ellers er musikken på pladen ikke sådan lige til at sætte på plads i bestemte katagorier. Det er ikke musik for fastholdere. Det er tværtimod tydeligt at de to musikere med held har bestræbt sig på at skabe hybridmusik i mødet mellem jazz og electronica. Elektro-jazz kalder de to kunstnere selv deres musik, men det synes jeg er lidt for beskedent, selv om det ikke er decideret forkert. Musikken er en holmgang mellem de to musikalske orienteringer, men har også en klar dimension af iørefaldende poplyd, der måske forklarer radioaspirationerne.
I hvert fald er der ingen musikalsk grund til, at Betasongs ikke skulle kunne finde vej til radiostationernes playlister – eller til musikelskernes ører. Ikke mindst de ører, der gerne vil udfordres lidt med hensyn til forventninger om, hvordan jazz eller electronica skal og kan lyde. Hermed anbefalet.
Pet Shop Boys udsendte tidligere på året albummet Electric. Daft Punk leverede et af de mest overbevisende stykker electronica med Random Access Memories. Og såvel Depeche Mode som Orchestral Maneuvres in the Dark har været på banen med vellykkede elektroniske plader. Jo, noget tyder på, at den firserinspirerede electronica har fået en mindre renæssance her i vort krisetyngede, kuldslåede årti. Og måske er det ganske forståeligt?! For det har altid været således, at musikken har søgt mod det glædelige, mod dansen og festen, når økonomien skrantede og krisestemning fik greb i folk.
Og firserelectronicaen stod for både det dansante, det romantiske (og seksuelle) og det festlige. Og fælles for mange af de nævnte udgivelser er netop, at de trækker på firserelectronicaens hang til det romantisk-melodiøse og den feststemte glæde.
Og dette signalement passer ogsÃ¥ rigtig godt pÃ¥ Azure Blues nye plade, der bærer den lidt mismodige titel Beyond the Dreams there’s infinite doubt. Azure Blue er kunstnernavnet for svenske Tobias Isaksson. Med en række gode, iørefaldende og let forførende melodier har Isaksson med sit elektroniske isenkram iscenesat et indbydende univers, der fremtvinger associationer mod firserne og lokker lytteren til dans, fest og syng-med. Oven i købet fÃ¥r man sÃ¥ ogsÃ¥ en umiskendelig, professionel, svensk poplyd og -stemning. Man kan ligefrem høre, hvordan ABBAismens strenge krav til kvalitative arrrangementer og pletfri lyd sætter sig spor hos Azure Blue.
Azure Blue har tidligere udsendt debutalbummet Rule of Thirds, der vist nok fik en fin modtagelse – i hvert fald uden for Danmarks grænser. Med den nye plade burde Azure Blue kunne fÃ¥ greb i danske lyttere med hang til romantisk electronica og svaghed for denne musikforms forgængere. Det er en plade helt pÃ¥ niveau med de fleste af den tidligere nævnte store navnes plader. Hermed anbefalet.
Zure Blue. Beyond the Dreams There’s Infinite Doubt. Hybris. Udkommer i dag.
Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 13 år.
Velkommen.
About this weblog
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terrible curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification of the
danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 13 years.
Welcome
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(mr.capac_SNABELA_gmail.com).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at ebøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you are
want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s,
and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes
som time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but
I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Om brug af billeder – The use of internet photos etc.
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er “frie” eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
