Indlæg tagget med electronica

Air Bag One – fransk elektropop

10. juni 2015

Emil har rykket mig for en reaktion på den franske duo Air Bag One. Og jeg kan da kun sige, at duoen forstår at få det bedste ud af den dansevenlige og poppede side af den svære electronicamusik. Måske har det også noget at gøre med parrets franske udgangspunkt? Franskmændene har altid haft et godt forhold til ukompliceret, charmerende og forførende pop. Air Bag One har i hvert fald en lethed, man ikke finder hos alle elektrobands. Lyt med her. – Jeg håber, jeg kan vende tilbage til duoens kommende album Rich Kids.

Capac anbefaler: Navy Bruise – Will facesit for friendship

9. juni 2014

“Navy Bruise would like to sit on all your faces”  meddeler duoen Navy Bruise – sangerinden Wanda Bra og musiker-producer Hansen – på coveret til deres nye og andet album. Og dermed har de givet os en nøgle til oplevelsen af den nye plade, der hedder “Will facesit for friendship”. Slår vi op i Urban Dictionary, så handler facesitting både om den seksuelle ydelse, man kender under andre navne som fx cunnilingus. Men mere alment handler det også om at behage en anden oralt. Man kunne altså vælge at forstå titlen som dobbelttydig, både som seksuel innuendo og som et ønske om på anden oral vis – fx i form af sang – at behage lytteren.

Og den drillende, tvetydige dobbelthed følges op af en lige så drilsk, grænsesøgende musikalsk tilgang. Wanda Bras feminine, kælne og popaspirerende stemme understøttes nærmest kontrapunktisk af en hård, dansant electronicalydbund, der trækker på den mest harc core-electronica fra firserne og frem. Det er et udtryk, der trækker mere i retning af det konfliktuelle og modsætningfyldte end i retning af poppens søgen mod det lydefrit harmoniske og homogene.

“Fuck me I got issues” læser man på coverts bagside (på ryggen af covermodellen). Og det er den holdning. pladen agiterer for. Teksternes kredsen om seksualitet, parrelationer og det komplicerede i kærlighedslivet og den rå electronica udfordrer og provokerer lytteren til stillingtagen. Det er ikke hverdagskost på den danske musikscene – men et meget velkommen spark til tanken.

 

Navu Bruise. Will Facesit for friendship. Producer: Navy Bruise. Mabel the Label. Udkom d. 28. maj.

 

 

 

Capac anbefaler: Betasongs – af Ulla Britt Simonsen & Christoffer Magdalus

30. marts 2014

Mennesker mødes og sød musik opstår belærte digteren Schade os om. Og i mødet mellem jazzsangerinden og -komponisten Ulla Britt Simonsen og electronica-musikeren Christoffer Magdalus er mødet resulteret i en EP, hvor jazz og electronica mødes og befrugter hinanden.

Pladen består af syv numre, hvoraf to er såkaldte ‘radio edits’, altså skåret til, så de egner sig særligt til radiomediet. Et sådant ‘radio edit’ erdet første nummer “Evolution”, hvor det er jazzen, der har det musikalske overtag. En omgang latino-jazz svæver over en solid rytmisk bund, hvor det elektroniske pibler op. Omvendt er det electronicaen, der fører ordet på “In the Sky”, hvor jazzen især er tilstede i Ulla Britts dejlige stemmes indfølende fraseringer og en slentrende bas. 

Men ellers er musikken på pladen ikke sådan lige til at sætte på plads i bestemte katagorier. Det er ikke musik for fastholdere. Det er tværtimod tydeligt at de to musikere med held har bestræbt sig på at skabe hybridmusik i mødet mellem jazz og electronica. Elektro-jazz kalder de to kunstnere selv deres musik, men det synes jeg er lidt for beskedent, selv om det ikke er decideret forkert. Musikken er en holmgang mellem de to musikalske orienteringer, men har også en klar dimension af iørefaldende poplyd, der måske forklarer radioaspirationerne.

I hvert fald er der ingen musikalsk grund til, at Betasongs ikke skulle kunne finde vej til radiostationernes playlister – eller til musikelskernes ører. Ikke mindst de ører, der gerne vil udfordres lidt med hensyn til forventninger om, hvordan jazz eller electronica skal og kan lyde. Hermed anbefalet.

Ulla Britt Simonsen & Christoffer Magdalus. Betasongs. Gateway Music. Udkommer i morgen.

 

CAPAC anbefaler: Azure Blue – Beyond the Dreams there’s Infinite Doubt

4. november 2013

Pet Shop Boys udsendte tidligere på året albummet Electric. Daft Punk leverede et af de mest overbevisende stykker electronica med Random Access Memories. Og såvel Depeche Mode som Orchestral Maneuvres in the Dark har været på banen med vellykkede elektroniske plader. Jo, noget tyder på, at den firserinspirerede electronica har fået en mindre renæssance her i vort krisetyngede, kuldslåede årti. Og måske er det ganske forståeligt?! For det har altid været således, at musikken har søgt mod det glædelige, mod dansen og festen, når økonomien skrantede og krisestemning fik greb i folk.

Og firserelectronicaen stod for både det dansante, det romantiske (og seksuelle) og det festlige. Og fælles for mange af de nævnte udgivelser er netop, at de trækker på firserelectronicaens hang til det romantisk-melodiøse og den feststemte glæde.

Og dette signalement passer også rigtig godt på Azure Blues nye plade, der bærer den lidt mismodige titel Beyond the Dreams there’s infinite doubt. Azure Blue er kunstnernavnet for svenske Tobias Isaksson. Med en række gode, iørefaldende og let forførende melodier har Isaksson med sit elektroniske isenkram iscenesat et indbydende univers, der fremtvinger associationer mod firserne og lokker lytteren til dans, fest og syng-med. Oven i købet får man så også en umiskendelig, professionel, svensk poplyd og -stemning. Man kan ligefrem høre, hvordan ABBAismens strenge krav til kvalitative arrrangementer og pletfri lyd sætter sig spor hos Azure Blue.

Azure Blue har tidligere udsendt debutalbummet Rule of Thirds, der vist nok fik en fin modtagelse – i hvert fald uden for Danmarks grænser. Med den nye plade burde Azure Blue kunne få greb i danske lyttere med hang til romantisk electronica og svaghed for denne musikforms forgængere. Det er en plade helt på niveau med de fleste af den tidligere nævnte store navnes plader. Hermed anbefalet.

Zure Blue. Beyond the Dreams There’s Infinite Doubt. Hybris. Udkommer i dag.