Indlæg tagget med erindring

Døden på larvefødder – erindringsglimt i anledning af forfatteren Sven Hassels død, 95 år

11. oktober 2012

Pludselig er jeg tilbage i mit barndomshjem i den lille to-værelses lejlighed i baggården i Nygårdsvej i Esbjerg. Og jeg genkalder mig den lille teaktræshylde, der udgjorde det hjemlige bibliotek. Der var nemlig ikke mange bøger derhjemme, selv om min far var storlæsende. Men nogle bøger var der, bl.a. Sven Hassels Døden på larvefødder fra 1958.

Min var altlæsende, men især kriminal- og krigsromaner blev fortæret med stor appetit og i et stort tempo. Gerne en bog om natten, når han havde tid. Og Sven Hassels bøger var populære.

Sven Hassels bøger var, hvad man den gang kaldte smuds- eller kiosklitteratur. Underholdningslitteratur med rod i forfatterens påståede selvoplevede begivenheder under Anden Verdenskrig – på tysk side. En slags forherligende beskrivelse af tyske soldaters krigsoplevelser svarende til dem, man også kunne læse om de allierede soldaters. Et modstykke til Det beskidte dusin eller Commando-serien.

Den første Hassel-roman De fordømtes legion” udkom i mit fødeår, 1953, og stod også på teaktræshylden i uindbunden originaludgave. Siden udkom yderlgere 13 romaner, skåret over samme læst, som solgte i omegnen af 53 millioner eksemplarer verden rundt.

Sven Hassel insisterede på, at han havde oplevet meget af det, romanerne omhandlede, selv om der blev rejst tvivl om omstændigheder og historiske forhold af kritikerne. Og kritikerne havde også svært ved at goutere Hessels pædagogiske, anti-militaristiske argument for at skrive bøgerne: Han ville forhindre at grusomhederne nogensinde ville gentage sig i fremtiden.

Måske var Hassel blot god til at iscenesætte sig selv som forfatter – at brande sig selv længe før sådan noget blev almindeligt… At markedsføre bøgerne som anti-militarisme og få dem solgt med fascination af krig og vold, var smart i årene efter krigen. I hvert fald havde han succes med sine dramatiske historier, der krydrede hverdagsrealismen på slagmarken med brutale voldsskildringer og fantasiæggende sexditto. Jeg kan huske, at jeg smuglæste i bøgerne, drevet af nysgerrighed og fascineret af min fars begejstrede genfortælling af scener fra bogen. Jeg var mest af alt frastødt af, hvad jeg læste. Men jeg var heller ikke så gammel. Til gengæld brændte nogle af scenerne sig fast – og det samme gjorde de tegnede forsideillustrationer og stemningen omkring dem.

Den 95-årige Hassel (også stavet Hazel) døde i sit hjem i Barcelona, Spanien.

Fra barndommens sangbog: Oh, what a beautiful morning

7. august 2012

There’s a bright, golden haze on the meadow

There’s a bright, golden haze on the meadow.

The corn is as high as an elephant’s eye

And it looks like it’s climbing clear up to the sky.

Oh, what a beautiful Mornin’

Oh, what a beautiful day.

I’ve got a beautiful feelin’

Everything’s goin’ my way.

Sangen “Oh what a beautiful morning” var en af de sange, vi ofte sang, da jeg gik i folkeskolen. I engelsktimerne. Og allerede dengang kunne jeg godt lide Rogers og Hammersteins sang fra musicalen Oklahoma!. Sikkert, fordi den har så oplagte popkvaliteter. Melodien falder lige ind i øret og bevidstheden – og sørgede i mit tilfælde for, at også teksten blev lejret godt og grundigt ind i de grå celler. Jeg kan huske, at jeg dengang syntes, at linjen “The corn is as high as an elephant’s eye” var fantastisk. Sanselig og poetisk ville jeg nok sige i dag.

Jeg blev mindet om denne sang, da jeg faldt over James Taylors fortolkning (fra albummet Covers (2008). Taylors på en gang loyale og samtidigt meget personlige og ufravigeligt Taylorske udlægning er en eksemplarisk illustration af, hvad den gode fortolkning kan. Nemlig åbne ens ører for de kvaliteter, der er i en sang eller et stykke musik. Kvaliteter, der måske er blevet glemt, fordi man har hørt de kendte udgaver så ofte…

Og James Taylor kan det der – det kan man læse om i Torbens koncertomtale fra Taylors optræden i Tivoli tidligere på året.

Erindringer på anden hånd: Musik fra dengang far og mor var unge

30. juni 2012

Et tilfældig surfen på YouTube fik mig på sporet af en håndfuld ‘videoer’ med 78″-indspilninger fra legendariske plademærker som Odeon og Polyphon. Og derfra var springet ikke så langt til de historier, min far og mor fortalte mig om deres ungdomstid i København i mellemkrigstiden og under besættelsen.

Min mor var via et job på en gård uden for Århus og et job på Kalundborg-færgen endt i en tjeneste som kokkepige hos det bedre borgerskab i København (på Tagesvej hos en rig enkefrue). Og min far var matros, bådsmand og senere marinesoldat i de år. Det var der, de mødtes og muliggjorde denne skribent.

Mange af de historier jeg lagde øre til som barn, handlede om deres ture ud i det københavnske forlystelseliv. Værtshusene på Christianshavn og andre steder. Og danselokalerne, bl.a. Adlon, hvor man fra tyverne og frem kunne danse til levende musik. Hvilke orkestre de dansede til husker jeg ikke men måske var Erik Tuxen, Teddy Pedersen eller Kai Ewans. Teddy Pedersens Orkester nævnte min mor mange gange.

Det kunne måske have været nedenstående eksempler. Mange af numrene kender jeg fra min barndoms radio. Og i dag tænker jeg, at det var datidens svar på rock’n roll og pigtrådsmusik. Det rocker måske ikke så meget, men det swinger…

“En lille rystedans”, Erik Tuxen, 1934

“Hot, Hot”, Margurite Viby og Teddy Pedersens Orkester, 1937

“Aa aa aa Aase”, Teddy Pedersens Orkester, 1928

Leo Mathisens Orkester, “Anita”, 1941

Det er hvidt herude…

27. januar 2012

Det er hvidt herude,

kyndelmisse slår sin knude

overmåde hvas og hård,

hvidt forneden, hvidt foroven,

pudret tykt står træ i skoven

som udi min abildgård.

Det er tyst herude,

kun med sagte pik på rude

melder sig den små musvit.

Der er ingen fugl, der synger,

finken kun på kvisten gynger,

ser sig om og hvipper lidt.

Det er koldt herude,

ravne skrige, ugler tude,

søge føde, søge læ.

Kragen spanker om med skaden

højt på rygningen af laden,

skeler til det tamme kræ.

Hanen sig opsvinger

på en snemand, sine vinger

klaskende han sammenslår.

Krummer halsen stolt og galer –

hvad monstro han vil, den praler?

Hvis endda om tø han spår!

Inderlig jeg længes

efter vår, men vintren strænges,

atter vinden om til nord!

Kom, sydvest, som frosten tvinger,

kom med dine tågevinger,

kom og løs den bundne jord!

Teksten er af St. St. Blicher (1838) og melodien af Thomas Laub (1914). Det var en af de sange, vi sang i folkeskolen. Stort set hvert år ved vintertide. Og jeg har altid hold af den sang – teksten og melodien, der næsten har popkvalitet. Jeg kan huske, at vi fik teksten forklaret nøje. Hvad meningen med ‘kyndelmisse’ var, hvad det vil sige, at ‘kyndelmisse slog sin knude’, hvad en ‘abildgård’ var osv. Ordene er selvfølgelig bedagede – og var det allerede dengang for over fyrre år siden – men teksten er også et udmærket eksempel på, hvor udtryksfuldt det danske sprog er, hvis ellers vi gider bruge dets muligheder… Og det er stadigvæk en smuk sang. Og i dag, hvor sneen ligger uden for min rude og kulden bider, dukker  den selvfølgelig op…

DR Pigekoret – Det er hvidt herude

Som en overnatning hos din bedste ven, da du var 13 – Mark Ronson mindes Amy Winehouse

11. december 2011

"She was one of those magical people who burn more brightly than the rest of us…

It sounds creepy, but I used to love going to visit Amy at the London Clinic. Every now and then she’d get tired of the drink and she’d check herself into this private hospital about five minutes’ taxi from Camden. It was her way of cleaning up, on her own terms, without having to go to rehab."

Amy Winehouse er borte. Sprutten gjorde af med hende. De kommercielle gribbe frådser i efterladenskaberne. Og nekrologerne er skrevet – de forudsigelige. Men vennen Mark Ronson har skrevet et læseværdigt erindringsblad om den afdøde, unge diva. Måske forstår vi bedre, hvad Amy var gjort af, når vi har læst det. Det forestiller jeg mig i hvert fald. Læs Ronsons fine erindringsstykke lige her.

[Ukrediteret privat foto fra bloggen Let’s Sexy Fighting]

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 2 af 1812345678910...Sidste »