Indlæg tagget med erindring

Fra barndommens sangbog: Oh, what a beautiful morning

7. august 2012

There’s a bright, golden haze on the meadow

There’s a bright, golden haze on the meadow.

The corn is as high as an elephant’s eye

And it looks like it’s climbing clear up to the sky.

Oh, what a beautiful Mornin’

Oh, what a beautiful day.

I’ve got a beautiful feelin’

Everything’s goin’ my way.

Sangen “Oh what a beautiful morning” var en af de sange, vi ofte sang, da jeg gik i folkeskolen. I engelsktimerne. Og allerede dengang kunne jeg godt lide Rogers og Hammersteins sang fra musicalen Oklahoma!. Sikkert, fordi den har så oplagte popkvaliteter. Melodien falder lige ind i øret og bevidstheden – og sørgede i mit tilfælde for, at også teksten blev lejret godt og grundigt ind i de grå celler. Jeg kan huske, at jeg dengang syntes, at linjen “The corn is as high as an elephant’s eye” var fantastisk. Sanselig og poetisk ville jeg nok sige i dag.

Jeg blev mindet om denne sang, da jeg faldt over James Taylors fortolkning (fra albummet Covers (2008). Taylors på en gang loyale og samtidigt meget personlige og ufravigeligt Taylorske udlægning er en eksemplarisk illustration af, hvad den gode fortolkning kan. Nemlig åbne ens ører for de kvaliteter, der er i en sang eller et stykke musik. Kvaliteter, der måske er blevet glemt, fordi man har hørt de kendte udgaver så ofte…

Og James Taylor kan det der – det kan man læse om i Torbens koncertomtale fra Taylors optræden i Tivoli tidligere på året.

Erindringer på anden hånd: Musik fra dengang far og mor var unge

30. juni 2012

Et tilfældig surfen på YouTube fik mig på sporet af en håndfuld ‘videoer’ med 78″-indspilninger fra legendariske plademærker som Odeon og Polyphon. Og derfra var springet ikke så langt til de historier, min far og mor fortalte mig om deres ungdomstid i København i mellemkrigstiden og under besættelsen.

Min mor var via et job på en gård uden for Århus og et job på Kalundborg-færgen endt i en tjeneste som kokkepige hos det bedre borgerskab i København (på Tagesvej hos en rig enkefrue). Og min far var matros, bådsmand og senere marinesoldat i de år. Det var der, de mødtes og muliggjorde denne skribent.

Mange af de historier jeg lagde øre til som barn, handlede om deres ture ud i det københavnske forlystelseliv. Værtshusene på Christianshavn og andre steder. Og danselokalerne, bl.a. Adlon, hvor man fra tyverne og frem kunne danse til levende musik. Hvilke orkestre de dansede til husker jeg ikke men måske var Erik Tuxen, Teddy Pedersen eller Kai Ewans. Teddy Pedersens Orkester nævnte min mor mange gange.

Det kunne måske have været nedenstående eksempler. Mange af numrene kender jeg fra min barndoms radio. Og i dag tænker jeg, at det var datidens svar på rock’n roll og pigtrådsmusik. Det rocker måske ikke så meget, men det swinger…

“En lille rystedans”, Erik Tuxen, 1934

“Hot, Hot”, Margurite Viby og Teddy Pedersens Orkester, 1937

“Aa aa aa Aase”, Teddy Pedersens Orkester, 1928

Leo Mathisens Orkester, “Anita”, 1941

Det er hvidt herude…

27. januar 2012

Det er hvidt herude,

kyndelmisse slår sin knude

overmåde hvas og hård,

hvidt forneden, hvidt foroven,

pudret tykt står træ i skoven

som udi min abildgård.

Det er tyst herude,

kun med sagte pik på rude

melder sig den små musvit.

Der er ingen fugl, der synger,

finken kun på kvisten gynger,

ser sig om og hvipper lidt.

Det er koldt herude,

ravne skrige, ugler tude,

søge føde, søge læ.

Kragen spanker om med skaden

højt på rygningen af laden,

skeler til det tamme kræ.

Hanen sig opsvinger

på en snemand, sine vinger

klaskende han sammenslår.

Krummer halsen stolt og galer -

hvad monstro han vil, den praler?

Hvis endda om tø han spår!

Inderlig jeg længes

efter vår, men vintren strænges,

atter vinden om til nord!

Kom, sydvest, som frosten tvinger,

kom med dine tågevinger,

kom og løs den bundne jord!

Teksten er af St. St. Blicher (1838) og melodien af Thomas Laub (1914). Det var en af de sange, vi sang i folkeskolen. Stort set hvert år ved vintertide. Og jeg har altid hold af den sang – teksten og melodien, der næsten har popkvalitet. Jeg kan huske, at vi fik teksten forklaret nøje. Hvad meningen med ‘kyndelmisse’ var, hvad det vil sige, at ‘kyndelmisse slog sin knude’, hvad en ‘abildgård’ var osv. Ordene er selvfølgelig bedagede – og var det allerede dengang for over fyrre år siden – men teksten er også et udmærket eksempel på, hvor udtryksfuldt det danske sprog er, hvis ellers vi gider bruge dets muligheder… Og det er stadigvæk en smuk sang. Og i dag, hvor sneen ligger uden for min rude og kulden bider, dukker  den selvfølgelig op…

DR Pigekoret – Det er hvidt herude

Som en overnatning hos din bedste ven, da du var 13 – Mark Ronson mindes Amy Winehouse

11. december 2011

"She was one of those magical people who burn more brightly than the rest of us…

It sounds creepy, but I used to love going to visit Amy at the London Clinic. Every now and then she’d get tired of the drink and she’d check herself into this private hospital about five minutes’ taxi from Camden. It was her way of cleaning up, on her own terms, without having to go to rehab."

Amy Winehouse er borte. Sprutten gjorde af med hende. De kommercielle gribbe frådser i efterladenskaberne. Og nekrologerne er skrevet – de forudsigelige. Men vennen Mark Ronson har skrevet et læseværdigt erindringsblad om den afdøde, unge diva. Måske forstår vi bedre, hvad Amy var gjort af, når vi har læst det. Det forestiller jeg mig i hvert fald. Læs Ronsons fine erindringsstykke lige her.

[Ukrediteret privat foto fra bloggen Let’s Sexy Fighting]

Tørsvømning

19. juni 2011

Og pludselig så jeg mig selv beamet tilbage til starten af tresserne. Liggende fladt på maven på en lille, våd og kold skammel, iført badebukser og et stort, vådt korkbælte. Med benene sparkes der bagud og armene føres frem foran ansigtet og ud til siderne og tilbage igen. Stedet er Grådybbadet i Esbjerg. Der er svømmeundervisning i Vestre Skoles gymnastiktime. Det er råkoldt. Overskyet. Og der er vådt overalt. Lærer Johnsen kommanderer med os, så vi kan få banket svømmebevægelserne ind i hovedet. Teorien er, at når vi først har lært bevægelserne, kan vi sænkes ned i det våde element og begynde at bevæge os gennem vandet, som nogle af de små plastikbåde, man kan trække op ved at dreje på en vinge. Men sådan var det ikke…

Ovenstående flashback er foranlediget af en nyhed om, at flere skoler på grund af kommunale besparelser kun kan tilbyde deres elever tørsvømning. I følge regeringens målsætning for folkeskolen skal børnene have lært at svømme m.m. senest 5. klasse. Og den ansvarlige minister, Troels Lund Poulsen (V), fastholder, at kravet skal overholdes – vand eller ej. Tørsvømningen er tilbage. Og det er ikke en vandet vittighed…

Foto er lånt fra siden Danskernes Egen Historie (og det er helt legalt)

Og det giver mig anledning til at spille en af mine all-time-favorit-sange: Loudon Wanwrights Swimming Song.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...