Indlæg tagget med erindring

Det er hvidt herude…

27. januar 2012

Det er hvidt herude,

kyndelmisse slår sin knude

overmåde hvas og hård,

hvidt forneden, hvidt foroven,

pudret tykt står træ i skoven

som udi min abildgård.

Det er tyst herude,

kun med sagte pik på rude

melder sig den små musvit.

Der er ingen fugl, der synger,

finken kun på kvisten gynger,

ser sig om og hvipper lidt.

Det er koldt herude,

ravne skrige, ugler tude,

søge føde, søge læ.

Kragen spanker om med skaden

højt på rygningen af laden,

skeler til det tamme kræ.

Hanen sig opsvinger

på en snemand, sine vinger

klaskende han sammenslår.

Krummer halsen stolt og galer -

hvad monstro han vil, den praler?

Hvis endda om tø han spår!

Inderlig jeg længes

efter vår, men vintren strænges,

atter vinden om til nord!

Kom, sydvest, som frosten tvinger,

kom med dine tågevinger,

kom og løs den bundne jord!

Teksten er af St. St. Blicher (1838) og melodien af Thomas Laub (1914). Det var en af de sange, vi sang i folkeskolen. Stort set hvert år ved vintertide. Og jeg har altid hold af den sang – teksten og melodien, der næsten har popkvalitet. Jeg kan huske, at vi fik teksten forklaret nøje. Hvad meningen med ‘kyndelmisse’ var, hvad det vil sige, at ‘kyndelmisse slog sin knude’, hvad en ‘abildgård’ var osv. Ordene er selvfølgelig bedagede – og var det allerede dengang for over fyrre år siden – men teksten er også et udmærket eksempel på, hvor udtryksfuldt det danske sprog er, hvis ellers vi gider bruge dets muligheder… Og det er stadigvæk en smuk sang. Og i dag, hvor sneen ligger uden for min rude og kulden bider, dukker  den selvfølgelig op…

DR Pigekoret – Det er hvidt herude

Som en overnatning hos din bedste ven, da du var 13 – Mark Ronson mindes Amy Winehouse

11. december 2011

"She was one of those magical people who burn more brightly than the rest of us…

It sounds creepy, but I used to love going to visit Amy at the London Clinic. Every now and then she’d get tired of the drink and she’d check herself into this private hospital about five minutes’ taxi from Camden. It was her way of cleaning up, on her own terms, without having to go to rehab."

Amy Winehouse er borte. Sprutten gjorde af med hende. De kommercielle gribbe frådser i efterladenskaberne. Og nekrologerne er skrevet – de forudsigelige. Men vennen Mark Ronson har skrevet et læseværdigt erindringsblad om den afdøde, unge diva. Måske forstår vi bedre, hvad Amy var gjort af, når vi har læst det. Det forestiller jeg mig i hvert fald. Læs Ronsons fine erindringsstykke lige her.

[Ukrediteret privat foto fra bloggen Let’s Sexy Fighting]

Tørsvømning

19. juni 2011

Og pludselig så jeg mig selv beamet tilbage til starten af tresserne. Liggende fladt på maven på en lille, våd og kold skammel, iført badebukser og et stort, vådt korkbælte. Med benene sparkes der bagud og armene føres frem foran ansigtet og ud til siderne og tilbage igen. Stedet er Grådybbadet i Esbjerg. Der er svømmeundervisning i Vestre Skoles gymnastiktime. Det er råkoldt. Overskyet. Og der er vådt overalt. Lærer Johnsen kommanderer med os, så vi kan få banket svømmebevægelserne ind i hovedet. Teorien er, at når vi først har lært bevægelserne, kan vi sænkes ned i det våde element og begynde at bevæge os gennem vandet, som nogle af de små plastikbåde, man kan trække op ved at dreje på en vinge. Men sådan var det ikke…

Ovenstående flashback er foranlediget af en nyhed om, at flere skoler på grund af kommunale besparelser kun kan tilbyde deres elever tørsvømning. I følge regeringens målsætning for folkeskolen skal børnene have lært at svømme m.m. senest 5. klasse. Og den ansvarlige minister, Troels Lund Poulsen (V), fastholder, at kravet skal overholdes – vand eller ej. Tørsvømningen er tilbage. Og det er ikke en vandet vittighed…

Foto er lånt fra siden Danskernes Egen Historie (og det er helt legalt)

Og det giver mig anledning til at spille en af mine all-time-favorit-sange: Loudon Wanwrights Swimming Song.

En duft af Breining Fougere hårvand

15. maj 2011

En syrenbusk sendte mig tilbage til frisørforretningerne i mit barndoms kvarter i Esbjerg – associationernes indviklede og forgrenede stier. Især til den forretning, der lå i Sjællandsgade og blev bestyret af to dengang ældre herrer i kitler. I det sparsomt dekorerede vindue stod der to flasker Breining Fougere hårdvand – en grøn og en lilla flaske. Den sidste havde en duft af lavendel (ikke syren). Ved siden af igen stor et papskilt med en globus med mavebælte, hvorpå stod skrevet World’s Best.

Duften af hårvandet slog en imøde fra forretningens indre, hvor det blev gnubbet ind i hovedbunden på mange af de mandlige besøgende. Og på hylderne stod flaskerne på rad og række. Jeg prøvede også den grønne en enkelt gang, men brød mig ikke om hverken lugt eller effekt.
Jeg har ledt længe efter et billede af de pågældende flasker, men selv om produktet stadigvæk sælges, så er de gamle flasker for længst gået på pension og åbenbart i glemmebogen…

Erindringsglimt: avispapir og fodtøj

28. november 2010

Da jeg stod der og tog mine langskaftede gummistøvler på for at bevæge mig udendørs, gled erindringen pludselig tilbage til dengang, hvor min mor forede mine sko og støvler med avispapir, der var varmet på kakkelovnen eller (senere) radiatoren. Og fornemmelsen af at stikke foden ned i den tørre, glatte, knitrende varme vældede frem i mit indre. Dengang var der ikke råd til indkøb af termosokker, kevlarbeskyttede støvler og andre objekter fra velstandsoverskuddet. Men der var andre glæder…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...