Indlæg tagget med erotik

Gustne film – erindringsfragment

17. juli 2009

Lurid movies, kalder amerikanerne dem. Gustne film, kunne man mÃ¥ske oversætte det til. Film med nøgenhed og erotik fra dengang pornografien endnu ikke var frigivet, men henvist til undergrunden. Jeg husker sÃ¥ tydeligt, hvordan de pubertære drenge i nabolaget fattede interesse for disse film i form af de ofte tvetydige – erotisk-moraliserende – plakater og udhængsskabenes omhyggeligt udvalgte still-fotos, som ofte lovede meget mere end de kunne holde. De yngste af os mÃ¥tte nøjes med disse visuelle stumper fra erotikkens forjættede land – og sÃ¥ de ældre kammeraters saftige gendigtninger af, hvad der faktisk udspillede sig oppe pÃ¥ lærredet.

En af disse film var Ingmar Bergmans Sommeren med Monika fra 1953. Baseret pÃ¥ Per Anders Fogelströms roman af samme navn og med den vakre Harriett Anderson i hovedrollen. Især et bestemt foto brændte sig fast pÃ¥ nethinden. Den unge Anderson, dybt dekolleteret med lukkede øjne, drømmende udtryk i ansigtet og fugtig hud. Det foto kunne sælge – dengang. I øvrigt gik der mange Ã¥r, inden jeg faktisk fik set filmen.
Tak til Modstrøm for at have sendt mig ned ad erindringen boulevard.

Emmanuelle i 3D

24. maj 2009

Det er svært at lave erotiske film. Film, hvor erotikken siver fra lærredet og ned i salen. Jeg snakker selvfølgelig ikke om pornografiske film, selv om pornografiske film vel ogsÃ¥ kan være erotiske og vice versa. Siden jeg sammen med Niels Jørgen sÃ¥ Shakespeares hemmelige sexliv og Uden en trævl har det stÃ¥et klart for mig, at der ikke opstÃ¥r erotisk stemning, bare fordi røven gÃ¥r op og ned, eller fordi man ser en dame som naturen har skabt hende. Antallet af skuffelser – nÃ¥r det gælder film, der er er udskreget som erotiske – er alenlang. En af dem var den franske serie om Emanuelle. SÃ¥ vidt jeg husker, nÃ¥ede jeg ikke at se hverken nr. 1 eller 2 fra ende til anden. For at sige det lige ud, sÃ¥ kedede jeg mig gudsjammerligt. Nu kan man sÃ¥ læse, at netop Emmanuelle serien skal genudsende i 3D-versioner. Det er sikker lige sÃ¥ ophidsende som Gøg og Gokke i farver…

Det erotiske museeum lukker (nok)

11. marts 2009


Forleden kunne man i tv-avisen høre, at en ny erotik-messe gik forrygende godt. Danskerne sparer ikke på hjælpemidler til de seksuelle udfoldelser. Designerdildos osv. sælger, medens krisen kradser, og vi sparer på andre ting.
Men i dag kan man sÃ¥ læse, at Københavns erotiske museum – Museum Erotica – der er skabt af Ole Ege, nu er gÃ¥et konkurs. MÃ¥ske er tiden ikke inde til at studere erotikkens historie? Man skulle ellers tro, at fx tidens ny-puritanisme kunne have godt at at studere, hvordan seksuallivet har udfoldet sig gennem Ã¥rhundrederne…

Han flÃ¥ede hendes BH af…

24. november 2008

”Han flåede hendes BH af, befølte hendes bryster og sukkede: ”Dine blå vener er himmelske.”

SÃ¥ er tiden inde til dette Ã¥rs “Bad Sex in Fiction”-pris, der vanen tro uddeles af The Literary Review. Blandt de nominerede til den tvivlsomme ære er blandt andre Salman Rushdie, John Updike, Gabriel Garcia Marquez  og Paul Theroux.

Rushdie står for følgende bidrag.

” … Let’s, you know, caress each other in five places and kiss in
seven ways and make out in nine positions, but let’s not get carried
away.” In reply, Boonyi pulled her phiran and shirt off over her head
and stood before him naked except for the little pot of fire hanging
low, below her belly, heating further what was already hot. “Don’t you
treat me like a child,” she said in a throaty voice that proved she had
been unsparing in her drug abuse. “You think I went to all this trouble
just for a kiddie-style session of lick and suck?”

The Guardian bringer de andre uddrag in extenso her. Nej, der er sørme svært at skrive om erotik.

Update: Og vinderen er.

Drengestreger IV

11. juni 2007

Da capac var dreng fik han – og kammeraterne – lov til at passe sig selv for det meste. NÃ¥r vejret var til det (og for det meste ogsÃ¥, nÃ¥r det ikke var til det ) var vi ude og lege. Pædagoger og daginstitutioner var ukendte begreber. Fædrene var pÃ¥ arbejde og mødrene gik derhjemme og passede alt vedrørende hjemmet. Og forældrene blandede sig sjældent i børnenes leg. Vi løb rundt i baggÃ¥rdene, som der var mange af i arbejderkvarterene, og pÃ¥ gader og vej. For der var næsten ingen biler, sÃ¥ risikoen for at blive kørt ned, var til at overse. Der var mange muligheder for at udfolde sig. Ganske vist var der langt til nærmeste kommunale legeplads. Til gengæld var der mange tomme, tilgroede grunde, byggetomter, baggÃ¥rde, kældre, lofter osv., hvor vi kunne udfolde os.
Et af de steder, hvor vores fantasi fik frit løb, var en stor ubenyttet grund, der lÃ¥ bag ved et snedkeri. Grunden var indkredset af huskarreer og smÃ¥huse, hvorfra mødrene kunne overvÃ¥ge podernes narrestreger, hvis de ellers havde tid. Grunden var bevokset med store træer og planter og havde i mange Ã¥r ligget hen som et ingenmandsland midt i byen. Det var ogsÃ¥ her, nogle af de unge gik hen for at dyrke erotikkens glæder, nÃ¥r de ikke kunne finde privatliv til det i de smÃ¥ lejligheder. Herom vidnede et par diskret anbragte madrasser og nogle efterladte kondomer med knude i den ene ende…
PÃ¥ dette sted var der et kæmpestort træ med en kæmpestor krone, som jeg havde udsigt til, nÃ¥r jeg var hjemme i stuen. I denne kæmpe havde nogen lavet en gynge, bestÃ¥ende af et kraftigt tov med en knude og en kæp for enden. Under dens kølige skygge dannedes en kæmpestor og meget dyb vandpyt, nÃ¥r det havde regnet længe nok. Og sÃ¥ kunne man jo gynge hen over “søen” med risiko for at falde ned i vandet og blive helt og aldeles gennemblødt. Som jeg husker det, forsvandt vandpytten aldrig helt.
PÃ¥ et tidspunkt fik udviklingen ogsÃ¥ fat pÃ¥ dette barnlige fristed. Der skulle bygges endnu et hus med plads til mange lejere. Og pladsen blev indlemmet i de forskellige tilstødende baggÃ¥rde og fik et fint cementdække. Væk var legepladsen og fantasiernes frirum. Til gengæld opstod der nye muligheder. Det nye hus stod ufærdigt med stilladser pÃ¥ alle etagerne. SÃ¥ vi forlagde vores leg til de tomme etager og – ikke mindst – stilladserne. PÃ¥ stilladserne var der anbragt løse, afhøvlede brædder, sÃ¥ man kunne gÃ¥ pÃ¥ dem – med forsigtighed. NÃ¥r man nÃ¥et til enden af et bræt vippede det faretruende, og man skulle skynde sig at springe videre til næste bræt – eller ind gennem de Ã¥bne vinduesÃ¥bninger. Det fik vi megen tid til at gÃ¥ med, og udfordrede hinanden til at være mere og mere dristig. Tøsedreng, tør du ikke? Hva’ me dig selv? Og sÃ¥ videre. Og det var spændende og sjovt. BÃ¥de piger og drenge var med – lige indtil den dag, vi pÃ¥ den øverste etage blev pÃ¥grebet af ordensmagten og mÃ¥tte opgive vores forældres navne og adresser. Det var anden gang, jeg kom i kontakt med politiet.