Indlæg tagget med erotik

Gustne film – erindringsfragment

17. juli 2009

Lurid movies, kalder amerikanerne dem. Gustne film, kunne man mÃ¥ske oversætte det til. Film med nøgenhed og erotik fra dengang pornografien endnu ikke var frigivet, men henvist til undergrunden. Jeg husker sÃ¥ tydeligt, hvordan de pubertære drenge i nabolaget fattede interesse for disse film i form af de ofte tvetydige – erotisk-moraliserende – plakater og udhængsskabenes omhyggeligt udvalgte still-fotos, som ofte lovede meget mere end de kunne holde. De yngste af os mÃ¥tte nøjes med disse visuelle stumper fra erotikkens forjættede land – og sÃ¥ de ældre kammeraters saftige gendigtninger af, hvad der faktisk udspillede sig oppe pÃ¥ lærredet.

En af disse film var Ingmar Bergmans Sommeren med Monika fra 1953. Baseret pÃ¥ Per Anders Fogelströms roman af samme navn og med den vakre Harriett Anderson i hovedrollen. Især et bestemt foto brændte sig fast pÃ¥ nethinden. Den unge Anderson, dybt dekolleteret med lukkede øjne, drømmende udtryk i ansigtet og fugtig hud. Det foto kunne sælge – dengang. I øvrigt gik der mange Ã¥r, inden jeg faktisk fik set filmen.
Tak til Modstrøm for at have sendt mig ned ad erindringen boulevard.

Emmanuelle i 3D

24. maj 2009

Det er svært at lave erotiske film. Film, hvor erotikken siver fra lærredet og ned i salen. Jeg snakker selvfølgelig ikke om pornografiske film, selv om pornografiske film vel ogsÃ¥ kan være erotiske og vice versa. Siden jeg sammen med Niels Jørgen sÃ¥ Shakespeares hemmelige sexliv og Uden en trævl har det stÃ¥et klart for mig, at der ikke opstÃ¥r erotisk stemning, bare fordi røven gÃ¥r op og ned, eller fordi man ser en dame som naturen har skabt hende. Antallet af skuffelser – nÃ¥r det gælder film, der er er udskreget som erotiske – er alenlang. En af dem var den franske serie om Emanuelle. SÃ¥ vidt jeg husker, nÃ¥ede jeg ikke at se hverken nr. 1 eller 2 fra ende til anden. For at sige det lige ud, sÃ¥ kedede jeg mig gudsjammerligt. Nu kan man sÃ¥ læse, at netop Emmanuelle serien skal genudsende i 3D-versioner. Det er sikker lige sÃ¥ ophidsende som Gøg og Gokke i farver…

Det erotiske museeum lukker (nok)

11. marts 2009


Forleden kunne man i tv-avisen høre, at en ny erotik-messe gik forrygende godt. Danskerne sparer ikke på hjælpemidler til de seksuelle udfoldelser. Designerdildos osv. sælger, medens krisen kradser, og vi sparer på andre ting.
Men i dag kan man sÃ¥ læse, at Københavns erotiske museum – Museum Erotica – der er skabt af Ole Ege, nu er gÃ¥et konkurs. MÃ¥ske er tiden ikke inde til at studere erotikkens historie? Man skulle ellers tro, at fx tidens ny-puritanisme kunne have godt at at studere, hvordan seksuallivet har udfoldet sig gennem Ã¥rhundrederne…

Han flÃ¥ede hendes BH af…

24. november 2008

”Han flåede hendes BH af, befølte hendes bryster og sukkede: ”Dine blå vener er himmelske.”

SÃ¥ er tiden inde til dette Ã¥rs “Bad Sex in Fiction”-pris, der vanen tro uddeles af The Literary Review. Blandt de nominerede til den tvivlsomme ære er blandt andre Salman Rushdie, John Updike, Gabriel Garcia Marquez  og Paul Theroux.

Rushdie står for følgende bidrag.

” … Let’s, you know, caress each other in five places and kiss in
seven ways and make out in nine positions, but let’s not get carried
away.” In reply, Boonyi pulled her phiran and shirt off over her head
and stood before him naked except for the little pot of fire hanging
low, below her belly, heating further what was already hot. “Don’t you
treat me like a child,” she said in a throaty voice that proved she had
been unsparing in her drug abuse. “You think I went to all this trouble
just for a kiddie-style session of lick and suck?”

The Guardian bringer de andre uddrag in extenso her. Nej, der er sørme svært at skrive om erotik.

Update: Og vinderen er.

Drengestreger IV

11. juni 2007

Da capac var dreng fik han – og kammeraterne – lov til at passe sig selv for det meste. NÃ¥r vejret var til det (og for det meste ogsÃ¥, nÃ¥r det ikke var til det ) var vi ude og lege. Pædagoger og daginstitutioner var ukendte begreber. Fædrene var pÃ¥ arbejde og mødrene gik derhjemme og passede alt vedrørende hjemmet. Og forældrene blandede sig sjældent i børnenes leg. Vi løb rundt i baggÃ¥rdene, som der var mange af i arbejderkvarterene, og pÃ¥ gader og vej. For der var næsten ingen biler, sÃ¥ risikoen for at blive kørt ned, var til at overse. Der var mange muligheder for at udfolde sig. Ganske vist var der langt til nærmeste kommunale legeplads. Til gengæld var der mange tomme, tilgroede grunde, byggetomter, baggÃ¥rde, kældre, lofter osv., hvor vi kunne udfolde os.
Et af de steder, hvor vores fantasi fik frit løb, var en stor ubenyttet grund, der lÃ¥ bag ved et snedkeri. Grunden var indkredset af huskarreer og smÃ¥huse, hvorfra mødrene kunne overvÃ¥ge podernes narrestreger, hvis de ellers havde tid. Grunden var bevokset med store træer og planter og havde i mange Ã¥r ligget hen som et ingenmandsland midt i byen. Det var ogsÃ¥ her, nogle af de unge gik hen for at dyrke erotikkens glæder, nÃ¥r de ikke kunne finde privatliv til det i de smÃ¥ lejligheder. Herom vidnede et par diskret anbragte madrasser og nogle efterladte kondomer med knude i den ene ende…
PÃ¥ dette sted var der et kæmpestort træ med en kæmpestor krone, som jeg havde udsigt til, nÃ¥r jeg var hjemme i stuen. I denne kæmpe havde nogen lavet en gynge, bestÃ¥ende af et kraftigt tov med en knude og en kæp for enden. Under dens kølige skygge dannedes en kæmpestor og meget dyb vandpyt, nÃ¥r det havde regnet længe nok. Og sÃ¥ kunne man jo gynge hen over “søen” med risiko for at falde ned i vandet og blive helt og aldeles gennemblødt. Som jeg husker det, forsvandt vandpytten aldrig helt.
PÃ¥ et tidspunkt fik udviklingen ogsÃ¥ fat pÃ¥ dette barnlige fristed. Der skulle bygges endnu et hus med plads til mange lejere. Og pladsen blev indlemmet i de forskellige tilstødende baggÃ¥rde og fik et fint cementdække. Væk var legepladsen og fantasiernes frirum. Til gengæld opstod der nye muligheder. Det nye hus stod ufærdigt med stilladser pÃ¥ alle etagerne. SÃ¥ vi forlagde vores leg til de tomme etager og – ikke mindst – stilladserne. PÃ¥ stilladserne var der anbragt løse, afhøvlede brædder, sÃ¥ man kunne gÃ¥ pÃ¥ dem – med forsigtighed. NÃ¥r man nÃ¥et til enden af et bræt vippede det faretruende, og man skulle skynde sig at springe videre til næste bræt – eller ind gennem de Ã¥bne vinduesÃ¥bninger. Det fik vi megen tid til at gÃ¥ med, og udfordrede hinanden til at være mere og mere dristig. Tøsedreng, tør du ikke? Hva’ me dig selv? Og sÃ¥ videre. Og det var spændende og sjovt. BÃ¥de piger og drenge var med – lige indtil den dag, vi pÃ¥ den øverste etage blev pÃ¥grebet af ordensmagten og mÃ¥tte opgive vores forældres navne og adresser. Det var anden gang, jeg kom i kontakt med politiet.

“Pikken fra Herning” er tilbage

9. maj 2007

Her i bloggen vil vi gerne følge en sag til dørs. Og for ikke sÃ¥ længe siden rejste vi spørgsmÃ¥let: Hvad blev der af Rudy Frederiksen aka “Pikken fra Herning” (m. digteren Peter Laugesens malende betegnelse), der siden den famøse sexskandalesags opstÃ¥en har taget et nyt navn.
Nu kan DR Nyhederne fortælle, at anklagemyndigheden omsider tiltaler den tidligere amtschatkonsulent for “at udbrede utugtige billeder af unge piger”. Af hensyn til læsere, der ikke er bekendt med ordet “utugtig” skal capac uddybe det sÃ¥dan, at Rudy har gjort sig skyldig i at videofotografere unge piger under 18 Ã¥r uden tøj pÃ¥ og i seksuelle situationer med selv samme Rudy. Billedmaterialet skulle derefter været blevet distribueret via internettet. Rudy sigtes ogsÃ¥ for underslæb i forbindelse med salg af fotoudstyr.
Det har taget anklagemyndigheden otte måneder at nå frem til anklageskriftet. Otte måneder.

Scrotum – et greb om ytringsfrihedens og frisindets nosser

21. februar 2007

Tante Berlinger fortæller, at en amerikansk, prisvindende børnebog, Susan Patron’s »The Higher Power of Lucky«, er blevet bandlyst af en række amerikanske bibliotekarer. Årsagen er, at en hund i bogen bliver bidt i scrotum af en slange. Det er ikke selve handlingen, som ret beset må betegnes som værende hændelig, men ordet scrotum, der har ført til opstandelsen. Scrotum betyder som bekendt pung, altså den handyr har mellem benene, og som indeholder testiklerne. Altså: nossepungen.
Bogen vandt for nylig den prestigefyldte pris Newbery Medal, og det gav anledning til en hidsig debat om censur, ytringsfrihed og bogens indhold. Ordet scrotum er jo en lægelatinsk betegnelse for en legemsdel, ikke et beskidt, sjofelt ord. Men, det henviser til – uha-uha- det seksuelle, og det er problemet for bibliotekarerne og andre repræsentanter for det puritanske, politisk korrekte Amerika.
Nu er det vel ikke længere påfaldende, at den slags kan ske i USA, dette store, brogede land, hvor hykleri og dobbeltmoral har opnået højder, man ikke ser andre steder. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod amerikanske tilstande her i lille Danmark? Sagen om Jørgen Leths bog Det Perfekte Menneske kunne godt få en på sådanne tanker. Nu har Jørgen Flindt Petersen lavet en film, hvor han lader Jørgen Leth kommentere “sagen” og dens forløb.

Filmen bliver diskuteret i den seneste udgave af DR2s problematiske kulturprogram Smagsdommerne, hvor skuespillerinden og billedkunstnerinden Anne Grete Bjarup Riis, tegneserietegner og latinkyndig Ivar “Olfax” Gjørup og en anmelder fra Ekstra Bladet udgjorde dommerpanelet. I den sammenhæng kom Anne Grete Bjarup Riis til at repræsentere et synspunkt, der i mangt og meget svarer til den form for puritansk fundamentalisme, man oplever i dagens Amerika. Et helt igennem moralistisk funderet synspunkt, der kun kunne udtrykke sin afstandtagen i “begreber” og formuleringer som “gammel gris”, “stakkel”, “tænke med pikken” o.lign. Hvis Jørgen Flindt Petersens intention med sin film har været at kaste lys over Leths tanker og bearbejde den medieoppiskede debat om Leths bestigning af en nittenårig datter af en kokkepige, så viser Smagdommerne, at den bornerte, kønsforskrækkede moralisme lever i bedste velgående, repræsenteret af en ung, feministisk (?) kvinde ved navn Anne Grete Bjarup Riis, der helst så svenske tilstande omkring prostitution indført i Danmark og reducerer pornografiens bestemmelse til udelukkende at være et spørgsmål om profit. Ivar Gjørup så heri et udtryk for en virkelighedsfornægtende politisk korrekthed, der i sidste enden vil genindføre et forbud mod pornografi osv. Se udsendelsen på DR2s hjemmeside.

Nøgne damer

20. december 2006

Her til morgen var jeg ude med Gravhunden som sædvanlig. Men i dag spillede det seksuelle lidt forstyrrende ind. For Gravhunden er kommet i stødet, efter at han i går mødte en 11-år gammel blandingstæve i brunst. Det gav anledning til lidt forvirring på gaden, fordi tævens ejer dels er en ældre mand, der tydeligvis ikke havde forventet, at tæven var parringslysten, og dels var han stokdøv, hvilket gjordet kommunikationen lidt anstrengt.
Anyway. Mødet gjorde den almindeligvis fredsommelige morgengåtur lidt mere rastløs og målsøgende, hvis I forstår… Dertil kommer, at jeg, da vi, som så ofte før, passerede forbi en af disse nymodens busskure af glas fik kastet en læskedrikreklame lige i ansigtet. En ung, meget spartansk bikini-påklædt dame med en kom-og-tage-mig-attitude stående på en haj. De er sgu opfindsomme, de reklamefolk, selv om det sjældent er på den fede måde. Det fik mig straks til at tænke på den kværnende diskussion om seksualiseringen af det offentlige rum på den ene side og den fremadstormende nypuritanisme og seksualforskrækkelse på den anden. Det hænger ikke sammen.
I går kunne man også læse om en 58-årig gymnasielærer fra Katedralskolen i Århus, der var blevet gået, fordi han havde haft seksuel samkvem med en ungmø på 17. Nu sad han for retten i en tilståelsessag. I presseomtalen af sagen fremgik det, at det var en skærpende omstændighed, at manden tidligere havde udvist interesse for de unge piger og havde fået en påtale for det på gymnasiet. Og der skal ingen tvivl være om det: Det er uetisk at misbruge sin position som underviser til at få seksuelle ydelser af sine elever eller studerende. Det må ikke finde sted. Men det gør det, for vi er mennesker, og vi begærer, synder osv. Hvad, jeg derimod har lidt svært ved at kapere, er, at der er så lidt forståelse netop for den side af sagen. Er det underligt, at nogen falder i, når vi går rundt i en verden af seksuelle provokationer og fristelser hele tiden? Der må da være nogen, der stiller sig dette spørgsmål, oven på de overståede julefrokoster! Og hvad blev der egentlig af ham Rudi Frederiksen? Løb sagen ud i sandet?

Vi er på mange måder ikke kommet ret meget længere, end dengang Sigmund Freud kunne provokere ved at skrive om menneskets seksuelle drifter for mere end 100 år siden…
Det fik mig så – heldigvis – sendt ned af Memory Lane, også kaldet Erindringens snævre smøge, hvor det er ganske anderledes rart at slentre afsted. Til dengang i den spæde præ-pubertet, hvor min lidt ældre kammerat, bissen Charly, forsynede os drenge med de første billeder af nøgne damer. Charly var på mange måder en “skidt knægt” med min mors ord. En rod, der vist nok fik øretæver derhjemme hos sin evigt cigaretrygende mor. En på mange måder utilpasset dreng, som vi andre småknægte så op til, fordi han bevægede sig derude, hvor det var farligt, forbudt – og spændende. Charly var så meget ældre, at han havde fået smag for piger, og det lagde han ikke skjul på. Han benyttede således enhver chance til at tage Basses søster på brysterne, når han passerede forbi hende i kælderen. Selv om hun protesterede mod “overgrebet”, så havde jeg en fornemmelse af, at protesterne var på skrømt.

Men Charly kunne også andet end at tage på de kønsmodne pigers struttende fortrin, fx hugge “frække blade” i den lokale kiosk. Og “frække blade” ville dengang sige Varieté og Cocktail, blade, der bestod af såkaldte aktfotos af afklædte damer, der ofte havde fået retoucheret kønsbehåringen væk (hvorfor vi selvfølgelig måtte tro, at nogle damer så sådan ud dernede, og i den erkendelsesmæssige forstand kan man sige, at vi var lidt forud for vores tid…), og så nogle frække noveller, der havde til formål at ophidse de mandlige læsere. Blandt andre – og meget apropos ovenstående retsalsdrama – kan jeg huske en om en skolelærerinde og en skoleelev, som Charles, som han rigtig hed, var meget optaget af og læste udvalgte afsnit op af.
Charlys trick i den lille kiosk var enkelt. Han lokkede en af de små drenge til at købe noget slik hos kioskekspedienten, medens han selv med en næsten professionel attitude listede et eller to blade op under trøjen henne ved udstillingsvinduet. Derefter gik turen tilbage til baggården eller ned i omtalte kælder for at gøre anatomiske studier med varme i kinderne og ørerne.
Nogle dage, fx når man billedmæssigt overfaldes af lingerireklamer på morgenturen med sin firbenede ven, kan man godt savne hemmelighedskræmmeriet med dens indbyggede ophidselse fra dengang i de uskyldige før-pornofrigivelsesdage, hvor aktfotoblade, naturistmagasiner, Dalle-Walle-undertøjskataloger og franske postkort gjorde det ud for erotisk billedpirring…

Tilføjelse: Billedet og erindringerne om Varieté osv. fik mig til at tænke på, at jeg for nylig så et dokumentarportræt af Ole Ege med titlen “Den slemme dreng”. Det var på Skandinavia. Filmen er beretningen om en mand, der havde glæde ved at fotografere bare damer og endte med at lave et par pornografiske film (bl.a. Bordellet) og miste sin glæde ved den slags fotografering. En i sidste instans tragisk fortælling om uskyldstab (hvis man da kan tale om det i den forbindelse…).