Indlæg tagget med fildeling

Fildelingen og den danske kulturpolitik – en opmuntrende nyhed

20. juni 2012

Den siddende danske regering har mÃ¥ttet stÃ¥ – og stÃ¥r – model for megen og berettiget kritik. Men det bør ikke skygge for, at regeringen faktisk ogsÃ¥ har gennemført noget godt og fortjener ros for nogle af sine initiativer. I dagens aviser kan man et stykke nede i nyhedsstrømmen læse, at ‘Brevmodellen begraves i kampen mod pirateri‘. Den brevmodel, der er tale om, er selvfølgelig den tidligere omtalte 3-strike-model, hvor personer, der krænker ophavsret og copy right ved sÃ¥kaldt ulovlig fildeling af musik, film o.a. modtager tre grader af trusselsbreve – og i sidste ende kan risikere at fÃ¥ afbrudt internetforbindelsen og imødese et juridisk efterspil.

Det er i sig selv opmuntrende, at kulturminister Uffe Elbæk har politisk mod og mandshjerte til at bryde med den konformistiske hard-liner-tænkning, der har domineret på området, og som har præget politiken i en lang række lande med USA, Storbritannien og Frankrig i spidsen. Af den simple grund, at fremgangsmåden ikke har været nogen succes.

Lige sÃ¥ opmuntrende er det at læse, at der bag ‘begravelsen’ ligger nogle initiativer, der mÃ¥ opfattes som konstruktive i kampen for en fair behandling af ophavsretten pÃ¥ internettet. Ganske vist er brevmodellen ikke begravet for stedse, men af kulturministeriets brev vedr. “Initiativer til at styrke udbuddet af lovligt kreativt indhold pÃ¥ internettet“, som overskriften lyder, fremgÃ¥r det, at man i stedet for den hidtidige dominerende sanktionstænkning vil satse pÃ¥ innovation og oplysning. Innovation, der skal fremme den legale fildeling i form af “nye forretningsmodeller, som pÃ¥ den ene side tilbyder forbrugerne det materiale, de efterspørger og til en pris, som de vil betale, og pÃ¥ den anden side sikrer kunstnerne et rimeligt vederlag for deres arbejde”. Det udviklingsarbejde skal ske via et sÃ¥kaldt innovationsforum. Det interessante i den forbindelse er ogsÃ¥, at det ikke bare handler om at sikre kunstnerne – hvilket er og hele tiden har været vigtigt – men ogsÃ¥, at forbrugerne fÃ¥r adgang til det, de søger og til en ‘pris, de vil betale’. Det sidste er jo en udfordring for en mediebranche, der langt hen ad vejen har holdt fast i en prissætning fra før-internettets tid. Det ligger ogsÃ¥ en udfordring i at sikre brugerne en adgang til det, de efterspørger. Selv om internettet er stort, sÃ¥ er ikke alt tilgængeligt – i hvert fald ikke legalt…

For det andet skal der satses pÃ¥ oplysning. Det er faktisk opmuntrende for en gangs skyld efter et Ã¥rti med VKO-konsekvenstænkning at se oplysningstanken komme til ære og værdighed. Kulturministeren tænker, at man kan nÃ¥ længere gennem en seriøs oplysning om den illegale fildelings uheldige konsekvenser for ophavsretshaverne at kunne ændre fildelernes adfærd. Og inspireres af de succeshistorier som de nye legale fildelingstjenester – Spotify, Play, Wimp, Bibzoom osv. – er. Og jeg tror, at det er det rette spor, selv om det selvfølgelig ikke vil omvende enhver synder.

Men er der sÃ¥ ikke nogen knytnæve gemt i handsken, vil man mÃ¥ske spørge? Ikke rigtig. For selv om brevet ikke udelukker retsforfølgelse af ophavsretsbrydere, sÃ¥ er fokus pÃ¥ innovation og oplysning – og pÃ¥ at finde tekniske løsninger, der kan bidrage til at hæmme ulovlighederne. Især omtales muligheden af, at sikre, at de florerende trÃ¥dløse netværk krypteres, sÃ¥ de ikke kan misbruges til anonym piratvirksomhed.

Selv om debatten om internettet og ophavsrettens status i internettets tid langt fra er afsluttet, sÃ¥ fortjener regeringen og kulturministeren ros for at have valgt en kulturpolitisk strategi, der i langt højere grad end tidligere er i overensstemmelse med internettets liberale ‘Ã¥nd’ og undgÃ¥r en unødvendig kriminalisering af tusindvis af internetbrugere – samtidig med, at den fastholder det vigtige sigte: at udviklingen ikke mÃ¥ dræbe kreativiteten.

N̴r internetpirater sl̴s РPirate Bay vs. Anonymous

11. maj 2012

SÃ¥ har man set det med! Kampen om internettet og den frie fildeling fortsætter ufortrødent og senest er to repræsentanter for internettets fribytteri – The Pirate Bay og hackergruppen Anonymous – røget i totterne pÃ¥ hinanden. Det sker efter, at Anonymous har angrebet sitet Virgin Media og lukket den ned. Hackernes angreb følger efter en domstolskendelse om, at sitet skulle lukkes pÃ¥ grund af krænkelser af copyright.

Pirate Bay har fordømt Anonymous’ handling pÃ¥ sin Facebookside med følgende ord: "Vi opmuntrer IKKE til den slags handlinger. Vi tror pÃ¥ et Ã¥bent og frit internet, hvor enhver kan udtrykke sine meninger. Selvom vi er helt uenig med dem og selv om de hader os". Anonymous til gengæld mener, at dommen er udtryk for censur – og derfor effektuerer de dommen…

Anonymous har i øvrigt fÃ¥et en del omtale pÃ¥ nettet, fordi de har lanceret deres egen gratis musiktjeneste – anontune.com – der angiveligt samler musikstrømme fra alverdens tredje-parts-kilder og giver brugerne mulighed for at lave deres egne playlister og dele sangene med andre. Lidt à la YouTube-modellen – og efter sigende helt uden for pladeselskabernes juridiske aktionsradius. Projektet er endnu i sin vorden, sÃ¥ vi fÃ¥r se, hvor langt det realiseres…

I følge New Musical Express sejler piraterne stadigvæk uforfærdet pÃ¥ Piratbugten. Der skulle være 3.7 millioner brugere af tjenestens illegale ydelser alene i Storbritannien – og 30 millioner pÃ¥ verdensplan.

Den seneste lille konflikt mellem Anonymous og Pirate Bay illustrerer, at der slet ikke eksisterer nogen konsensus om, hvordan internettets frihed skal forstÃ¥s. Det minder lidt om et af demokratiets egne paradokser: At friheden – fx ytringsfriheden – skal gælde for sÃ¥vel Thor som Loke. Friheden gælder ogsÃ¥ for dem, der ikke er yndere af samme frihed…

Da Youtube fik en dom imod sig – om fildeling, ophavsret og penge

23. april 2012

 

I fredag faldt der dom i en sag mellem det tyske ophavsretsforvaltningsselskab GEMA Рen slags pendant til det danske KODA Рog videodelingssitet Youtube ved Frankfurter Landesgericht. GEMA og Youtube har i ̴revis strides om brugen af musikvideoer p̴ Youtube.

I den tyske presse – bl.a. den seriøse avis Die Zeit – beskrives den nye dom som “vejvisende” for fremtidige sager, idet den pÃ¥lægger ‘Google-datteren’ Youtube, at sitet skal gøre mere for at frasortere og censurere videoer, der krænker tyske kunstneres ophavsret.

Dommen har dog sine begrænsninger. For den pÃ¥lægger ikke Youtube at gennemgÃ¥ det enorme arkiv, der allerede er lagret. Og det er endnu uvist, om Youtube vil appellere dommen. Men dommen er en delvis sejr for de tyske ophavsretsforvaltere og deres kunder, fordi den bryder med Youtubes gamle pÃ¥stand om, at firmaet blot leverer en platform for deling af videoer, men ikke har noget ansvar for indholdet. Sejren er ogsÃ¥ kun delvis, fordi den ikke angriber selve ideen om en platform, der er styret af sÃ¥kaldt ‘brugergenereret’ indhold. AltsÃ¥ en platform, der bygger pÃ¥ internettets grundliggende idé om fri fildeling – med alle de muligheder, det indebærer.

Økonomisk er det også en delsejr, idet GEMA skal betale to tredjedele af sagens omkostninger, medens Youtube slipper med en tredjedel.

Dommen er interessant, fordi den vedrører Youtube, hvis enorme popularitet er indiskutabel, og fordi den understreger, at ophavsrettighedsinteressenterne i højere grad fokuserer på de virksomheder, der lukrerer på formidlingen af illegalt indhold (internetudbydere og de forskellige former for fildelingstjenester), og i mindre grad på den enkelte fildelende forbruger.

Kort tid efter dommen hackede tyske netaktivister sig angiveligt ind på GEMAs hjemmeside og lagde den ned i flere timer. Kampen om fildeling og ophavsret fortsætter..

At dele filer – en replik i anledning af en tysk dom

22. marts 2012

Lad mig starte med en analogi, selv om man skal passe pÃ¥ med analogier, nÃ¥r man snakker ophavsret og copy right. Fx er det en almindelig analogi at beskrive en krænkelse af ophavsretten som et tyveri. Men det er ikke det samme. Min analogi handler om fildeling og hashhandel…

Hvis hr. Jensen gÃ¥r ind pÃ¥ Christianias pusher-gade og køber et par gram til chillummen, risikerer han at fÃ¥ ordensmagten pÃ¥ nakken. Men vi ved godt, at det ikke stopper handlen med hash. Det stopper ikke pusherne. Det stopper heller ikke bagmændene. Noget lignende gør sig gældende med den sÃ¥kaldte ulovlige fildeling. Hvis hr. Jensen illegalt downloader et stykke musik eller mÃ¥ske en spillefilm, som han har fundet pÃ¥ nettet, sÃ¥ gør han sig skyld i en krænkende handling og kan i princippet retsforfølges. Og det er sket og sker. Men, vi ved ogsÃ¥, at det ikke har ændret væsentligt ved, at ulovlig fildeling fortsat sker. Polemisk sagt: Pirate Bay eksisterer stadigvæk – trods retsagerne.

Et af problemerne har været – som tidligere anført – at der er en hel del private virksomheder, der direkte og indirekte har tjent gode penge pÃ¥ den illegale trafik. Under dække af sÃ¥kaldte “forretningsmodeller” har man levet højt pÃ¥, at fildelere har lagt rettighedskrænkende materiale op pÃ¥ serverne, sÃ¥ andre kunne hente dem ned igen. Internetudbyderne har lukreret pÃ¥ trafikken, reklamevirksomheder har uden skam sat annoncer op pÃ¥ fildelende sider. Og firmaer har levet af at give folk mulighed for at lægge materiale op. Andre virksomheder har specialiseret sig i hardware, der pÃ¥ den ene eller anden mÃ¥de relaterer sig til det illegale forbrug. Og sÃ¥ videre.

Men i de senere år har man kunne notere sig, at forsvarerne af rettighederne har fået et voksende fokus på distributionsleddet. Det er ikke længere så interessant at forfølge en gymnasieelev på vestkysten, fordi han/hun har hentet en hitsang ned til sin Ipod. Der er mere idé i at gøre internetudbyderne og fildelingsfirmaerne ansvarlig for det, de har liggende på deres servere.

I dag kan man læse, at en af de mange fildelingstjenester – med det sigende navn RapidShare – har fÃ¥et dom for, at de er ansvarlige for den illegale downloading fra tjenestens servere, fordi ejerne ikke har gjort tilstrækkeligt for at fjerne sÃ¥kaldte piratlinks. Dommen er tankevækkende set i lyset af, at RapidShare har ca. 43 millioner brugere og angiveligt lægger serverplads til 160 millioner filer – og hver dag modtager yderligere en halv million nye filer. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at det vil kræve meget arbejde, hvis alle de filer skal undersøges.

Sagen fortæller os flere ting om fildelingens status anno 2012. For det første giver den en fornemmelse af, hvor svært det er at komme den illegale fildeling til livs pÃ¥ de eksisterende internet- og markedsvilkÃ¥r. For det andet breder den for alvor ansvaret for den illegale fildeling ud. Hidtil har det været den lille fildeler, der har været skurken. Nu er det distributørerne, der kommer i søgelyset. For det tredje rejser sagen spørgsmÃ¥l om, hvordan de ’snyltende’ virksomheder kan og skal gøres ansvarlige? Hvis kontrolansvaret er sÃ¥ tungt, at det mÃ¥ske gør det umuligt at drive den slags virksomhed, hvad sÃ¥? Kunne man forestille sig en anden ‘forretningsmodel’, hvor fildelingstjenesterne pÃ¥ en eller anden mÃ¥de blev ‘beskattet’, sÃ¥ledes at kunstnere og andre skabere af intellektuel ejendom kunne fÃ¥ kompensation for krænkelserne? Svarene blæser i vinden som røg fra en chillum.

PS. Analogien til hashhandlen går ikke længere end til forholdet mellem forbruger og forhandler.

Brugte MP3-filer sælges! – eller gør de?

26. januar 2012

Du kan sælge dine gamle vinyler, hvis du nænner det. Og du kan oven i købet være heldig at fÃ¥ en god pris. Du kan ogsÃ¥ sælge dine musik-CD’er. Men hvad med de digitale filer, du har købt og hentet ned fra internettet? Kan du ogsÃ¥ sælge dem? Det er jo trods alt noget, du har købt og betalt for.

I udlandet har et firma – Redigi. com – fÃ¥et den idé at lave en forretning ud af gensalg af mp3-filer. Og har fÃ¥et ørerne i maskinen. For musikindustrien – med EMI og RIAA i spidsen – er bestemt ikke glade for ideen om at videresælge mp3-filer for latterligt lave priser. Og derfor har de officielt anklaget Redigi.com for krænkelser af copyright. PÃ¥ den anden side mÃ¥ man spørge: Kan man forhindre folk i at videresælge en vare, de legalt har købt og betalt for?

Problemet er, at der de facto er tale om kopiering. NÃ¥r sælgere vil af med sin musikfil, sÃ¥ kopieres den til firmaets server, hvorefter den kopieres videre til køberen. SÃ¥ enkelt er det. Et andet ord for kopiering er – fildeling. Og dermed rører vi ved selve kernen i digitaliseringen og internettet. Problemet er, at lovgivningen i USA og andre lande halser bag efter udviklingen og endnu ikke har taget højde for dette videresalgsproblem. Og Redigi. com har ikke tænkt sig bare at bøje af for anklagerne. SÃ¥ endnu et kapitel i kampen om copyright og digitalisering er i gang.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...