Indlæg tagget med fodbold

Bolden ruller ikke mere – Harald Nielsen er død, 73 Ã¥r gammel

12. august 2015

Natten til onsdag døde den kendte fodboldspiller Harald Nielsen – kaldet Guld-Harald – efter længere tids sygdom. Og det er nok lidt af en underdrivelse, at bruge tillægsordet “kendt”. For os, der kan huske længere tilbage end Europamesterskabet i 1992 og de glade dage under Sepp Piontek, sÃ¥ er der fÃ¥ fodboldspillere, der træder sÃ¥ tydeligt frem i erindringen som netop Harald Nielsen.

Og hans berømmelse i Danmark skyldtes ikke kun, at han giftede sig ind i underholdningsbranchen og kændiskredsen med Rudi Hansen, der var filmstjerne i Far til Fire-filmene (og i øvrigt søster til Annisette) og selv gjorde sig på det store hvide lærred i flere film, men at han ud over at være en fortræffelig center forward var med til at bane vejen for alle de danske fodboldspillere, der siden har gjort karriere i udenlandske klubber. I 1961 kom han til Bologna, hvor han var i hele seks sæsoner, inden han skiftede til Inter. Efter sigende var han dengang verdens dyreste fodboldspiller. Senere spillede Harald Nielsen også en vigtig rolle som lobbyist for indførelsen af professionel fodbold i Danmark.

Forca – en sang om og til fodbolden

11. august 2013

Ovre hos min musik- og fodboldglade bloggerkollega Jens Unmack efterlyses der interessante sange, der handler om fodbold. Og jeg kom straks i tanke om den portugisisk-kanadiske sangerinde Nelly Furtados sang “Forca”, der blev gjort til kendingsmelodien for Europamesterskabet i fodbold i 2004 – i Portugal.
Jeg synes, det er en fin hyldestsang til spillet, fordi den ikke snævert handler om spillet, men om de følelser, vitaliteten og lidenskaben, der knytter an til fodbolden.
It is the passion flowing right on through your veins
And it’s the feeling that you’re oh so glad you came
It is the moment you remember you’re alive
It is the air you breathe, the element, the fire
It is that flower that you took the time to smell
It is the power that you know you got it well
It is the fear inside that you can overcome
This is the orchestra, the rhythm and the drum

Como uma força, com uma força
Como uma força que ninguém pode parar
Como uma força, com uma forca
Como uma fome que ninguém pode matar
It is the soundtrack of your ever-flowing life
It is the wind beneath your feet that makes you fly
It is the beautiful game that you choose to play
When you step out into the world to start your day
You show your face and take it in and scream and pray
You’re gonna win it for yourself and us today
It is the gold, the green, the yellow and the grey
The red and sweat and tears, the love you go. Hey!Como uma força, com uma força
Como uma força que ninguém pode parar
Como uma força, com uma força
Como uma fome que ninguém pode matarforça, força, força, força
Closer to the sky, closer, way up high, mais perto do céu, mais perto do céu
Como uma força, com uma força
Como uma força que ninguém pode parar
Como uma força, com uma força
Como uma fome que ninguém pode matarforça (oh), força (oh), força, força, forçaEste amor..Este amor..
É Tão grande,Tão forte
come on!

Foldboldspilleren Carl Aage Præst er død, 89 år

20. november 2011

I min familie har vi ikke kunnet prale af mange kendte personer. Men en enkelt har der da været. Og det var fodboldspilleren Carl Aage Præst, som døde i går i en alder af 89. Carl Aage var min fars fætter.

Men han er mest kendt for at have været en af dem, der var med på bronzevinderholdet ved Olympiaden i London i 1948. Siden blev han professionel i den italienske klub Juventus, hvor han var med til at vinde to mesterskaber m.m. Han sluttede sin professionelle karriere i 1957 for Lazio.

I Danmark er han blevet indlemmet i dansk fodbolds Hall of Fame for sine bedrifter på landsholdet (24 landskampe og 17 mål) og sin professionelle karriere.

Jeg har ikke tal på alle de gange, folk har spurgt til min familiemæssige relation til Carl Aage Præst. Er du i familie med ham fodboldspilleren? Jo. Han var en af berømthederne fra tiden før Sepp Piontek gjorde fodboldtilhængere til roligans, og før det danske landshold gjorde det umulige og vandt Europamesterskabet i fodbold. Hvil i fred, Carl Aage.

Fodbold – EfB- erindringsfragment

29. januar 2007

Jeg var ikke ret gammel, da fodboldspillet kom ind i mit liv. Hvordan det kom op at stå, husker jeg ikke helt, men fra den ene dag til den anden blev det populært for drengene i min barndoms baggård at spille fodbold.

BaggÃ¥rden var ikke ret stor. Men stor nok til at en flok drenge kunne spille bold i timevis. Der var kun et mÃ¥l, der bestod af tørrestativets stolper og overligger, og der var ingen mÃ¥lmand… “Basse”, der var et par Ã¥r ældre end os andre, førte sig frem som Gunnar “Nu” Hansen samtidig med, at han spillede. “Oooog, Nu, Nu, Nuuu scorer han…!”. Det gav en hel specielt stemning, for Gunnar “Nu” var indbegrebet af fodboldstemning og -entusiasme.

Helt perfekt blev det, nÃ¥r Verner dukkede op og og kastede sig ud i boldspillets glæder. Verner var vores nabo og far til mine kammerater Leif og Jørgen. Det var i sommermÃ¥nederne, og jeg kan huske, at vores mødre havde mere end svært ved at kalde os op til aftensmaden fra de smÃ¥ køkkenvinduer i det lille to-etagers rødstenshus , fordi vi var sÃ¥ optaget af det der spil. Først nÃ¥r solen gik ned og køligheden begyndte at melde sig, ebbede det langsomt ud. Vi kunne ikke rigtig give slip…


EfB, Esbjergs fodboldhold, var stort i tresserne, ikke mindst i 1962; og vi drenge samlede samlekort fra Gunnar “Nu”-lakridspastillerne med billeder af de store fodboldspillere. Der skulle spises mange pastiller, før hele holdet var samlet. MÃ¥lmanden dengang, hvor holdet var “holdet over alle”, Erik Gaardhøje, boede kun nogle fÃ¥ meter fra den baggÃ¥rd, hvor vi løb rundt. Og det var vi meget stolte af. EFB blev mit hold dengang, og jeg har fulgt deres ups-and-downs lige siden. Selv om jeg har boet i Ã…rhus det meste af mit liv, sÃ¥ er jeg aldrig blevet GF’er (tilhænger af AGF).

Det sjove er, at jeg kun har overværet en eneste kamp på Esbjerg stadion. Min far fik en dag den idé, at vi skulle se fodbold sammen. Det må ikke have gjort det store indtryk. I hvert fald husker jeg ikke ret meget af oplevelsen. Og jeg husker heller ikke, hvem der spillede. Altså bortset fra EfB.


I skolen fik fodbolden en anden betydning. Jeg var en af de “tykke drenge”, der altid blev valgt sidst, nÃ¥r der skulle sættes hold. SÃ¥dan var “pædagogikken” dengang. Læreren udtog to anførere, der sÃ¥ pÃ¥ skift valgte spillere til holdet. Man kan sige, at “mobning” blev sat i system, længe før det blev et begreb. Derfor var interessen ogsÃ¥ til at overse. Sammen med “Trampe” havde jeg den fornøjelse at blive sat til at spille backs. SÃ¥ skulle de andre nok tage sig af det sjove i den anden ende af banen.

Jeg husker engang, hvor vi stod der i vores gymnastiktøj og fodboldstøvler og kedede os bravt, fordi bolden havde været oppe pÃ¥ den anden banehalvdel i lang tid. SÃ¥ vi satte os uden for banen og snakkede om løst og fast – og glemte alt om det igangværende spil. Hvilket selvfølgelig kom til at betyde, at det andet hold pludselig fik frit løb mod mÃ¥l og scorede. Jeg tror, at der var nogen, der blev lidt klogere pÃ¥ boldspillets sociale aspekt den dag.