Indlæg tagget med Hi-Fi

Endnu mere musik i herreværelset…

19. november 2008

Som det vil være læserne bekendt, har capac lidt efter lidt udbygget herreværelsets hi-fi-anlæg. Først med forstærker og receiver i mærket Pioneer. Og så med en centertung – og velspillende – cd-afspiller af mærket Teac. Og nu får de så følgeskab af et par vintage-højtalere af mærket Pioneer (Pioneer S-J7). Auktionsgevinst formedelst 150 kr. Jeg tog chancen, fordi jeg godt ville have skiftet  to i øvrigt velfungerende B&O-højtalere ud. B&O-højtalerne er flade kasser, der bedst passer til at blive monteret oppe på en væg. Men jeg ville gerne have nogle, der kunne stå i en reol – alternativt på “fødder” på gulvet. Og det kan de omtalte.
Jeg har endnu ikke fået dem testet af (mangler nogle gode kabler) og har ikke kunnet finde andre oplysninger på dem, end at de forhandles blandt audiofile nørder derude i cyberspace. Mere om lyden, når vi kommer så langt…

Tegn og trafik

7. december 2006

Jeg har været inde i århus i dag. I bil. Det er ikke noget problem i sig selv. Jeg har fundet et par gode parkeringspladser, lidt afsides, men i gå-afstand til det centrale århus. Undervejs hørte jeg P1 på min gamle Blaupunkt. Det var en diskussion mellem Villy Søvndal fra Sf og den nye politiske ordfører i Venstre, hvis navn jeg ikke lige kan komme på. Diskussionen handlede om den førte økonomiske politik. I hvert fald på overfladen. For den handlede nok mere om ideologi. Selv om man siger, at ideologierne er døde. Det er nok bare for, at vi ikke skal lægge mærke til, at de trives i bedste velgående. Ikke mindst blandt de magthavende politikere. De blev selvfølgelig ikke rigtig enig om noget som helst, de to politicusser. Og det har nok heller ikke været meningen.
Undervejs var jeg også meget optaget af trafikken. For det skal man jo være. Og endnu engang måtte jeg konstatere, at århusianerne er begyndt at lade være med at blinke af, når de skal dreje. Den ene efter den anden bilist foretog venstresving uden at bekymre sig om det dertil indrettede blinklys – eller færdselsregulativerne. Der er selvfølgelig en fornuftig årsag til, at man skal vise af, som det hedder. Vi skal give tegn til andre trafikanter, så de kan tage deres forholdsregler og undgå trafikale sammenstød etc. Når vi holder op med at give tegn til hinanden, så bliver vi mindre sociale. For det sociale er i højeste grad symbolsk udveksling. Og bliver vi mindre sociale, så bliver samfundet mindre sam fund. Men, heldigvis er det jo ikke sådan, at tegngivningen i trafikken er forsvundet helt. Måske er nogle tegn blot blevet erstattet af andre. I hvert fald så jeg flere trafikanter, der gav andre finger-tegnet, også kaldet fuck-fingeren. Endda en, der med en grimasse pegede med pegefingeren mod tindingen. Jeg tror, som Rifbjerg og andre har været inde på, at trafikken er et godt billede på samfundets tilstand i øvrigt.

Hør og køb det, du kan lide

30. november 2006

Bloggen her interesserer sig, som bekendt, for formidlingen af musik via nettet. Og en af de ting, der har undret mig, er, at den højt besungne konkurrence mellem udbyderne endnu ikke har slået igennem i priserne for de enkelte downloads. I hvert fald ikke mærkbart. Men det vil den kommende tid måske også ændre på. I hvert fald indleder DR Netradio en ny epoke, hvor en lang række udbydere vil konkurrere om at afsætte musikken til radioens lyttere. Det skal blive spændende at se, hvor stort udvalget bliver – og til hvilke priser, man kan købe de eftertragtede toner…

Mere lydnostalgi: Beocord 1000

20. november 2006

Beocord 1000
Beocord 1000

Medens vi er ved tekno-nostalgien, så faldt jeg over disse billeder af min gamle spolebåndoptager, en Beocord 1000, som min far hjemkøbte til mig via en særlig ordning for folk ved handelsflåden, kaldet “udførsel”. Den var (og er) en to-spors-båndoptager. Vægt omkring de 13 kilo. Jeg har den endnu, og den kan stadigvæk spille. Nænner ikke at skille mig af med den, for den har givet mig så megen glæde gennem tiden. Når jeg tænker på alle de radioprogrammer og grammofonplader, den har optaget og afspillet gennem tiderne! Et eller andet sted har jeg vist også manualen til den. Måske man skulle finde sine gamle bånd frem og høre, hvad de gemmer på.
Opdatering: En bestemt erindring dukker op i forbindelse med båndoptageren. Jeg havde en kammerat i realskolen, der voldsomt ønskede sig en båndoptager til sin konfirmation, og det fik han: Hans far gav ham en tændstik og en elastik (gummibånd)… Han fik vist også en Grundig firespors…
Opdatering: Beocorden leverede musik til mine studenterfester. Jeg indspillede alt, hvad jeg havde med The Beatles, og BASF-båndede blev slidt helt tynde…

Min lille grønne rejsegrammofon 3

20. november 2006

Garrard SP4
SP 4

Så lykkedes det at komme lidt nærmere den kære gamle rejsegrammofon. Vi har at gøre med en Garrard 4SP. Modellen på de øverste 4 fotos kommer meget tæt på. Jeg husker den grønne farve som værende en anelse lysere, men måske har erindringen gjort den lysere – som så meget andet. Ellers passer den fint. Der har åbenbart været flere varianter af 4SP. I hvert fald tror jeg, at den afbillede model har indbygget forstærker og højtaler. Højtaleren er så gemt bag det beige forstykke. Min rejsegrammofon var, som tidligere nævnt, koblet til mine forældres gamle radio. Pladetallerken og pickuparm var lyse.

I øvrigt faldt jeg over en side, hvor der er masser af gamle grammofoner at skue: www.grammofoon.com . Hvis noget skulle have nostalgiske interesser i den retning…

B & O

26. september 2006

Da jeg var så gammel, at musik for alvor begyndte at betyde noget for mig, var B&O – Bang og Olufsen – enhver rigtig drengs drøm om hi-fi-udstyr. Det lykkedes mig da også at få både en B&O-radio med trykkammerhøjtalere, -grammofon og -spolebåndoptager, som fulgte mig trofast i mange år. Jeg var lykkens pamjulefis…Båndoptageren og radioen står stadigvæk i kælderen, fordi jeg ikke nænner at skille mig af med mine gamle følgesvende. En dag får jeg dem måske restaureret.

Jeg kom til at tænke på mine B&O’ere, da jeg faldt over ovenstående. Billedet viser Scott Mittchells MP3 Music Player, som han selv har fabrikeret af en Wallstreet Powerbook og et Bang & Olufsen Beocenter 4600. Læs Scotts gribende, rigt illustrerede fortælling om, hvordan han købte et defekt Beocenter på Ebay – og et til – og brugte oceaner af timer for til slut at have den ultimative mp3-afspiller. Artiklen er her.

Lenco – hvil i fred

23. august 2006

Forleden havde fruen besøg af sine kvindelige kolleger og ville i den forbindelse lade musikken spille sagte i baggrunden. Næppe havde hun sat Thomas Helmig på cd-spilleren, før den efter nogle få toner gik i stå. Displayet viste nogle 333333-taller. Straks flåede jeg låget af for at tjekket det gamle problem med et støvet læsehoved, men rensningen hjalp ikke på 3-tallerne. Gode gamle Lenco er stået af ræset. Efter 15 års tro tjeneste vil han ikke mere. Så nu må jeg ud i den vide hi-fi-verden og finde en ny og forhåbentlig lige så trofast cd-afspiller…

Opdatering: Og næppe har man sagt farvel til sin gamle ven og smidt ham i kælderen, før problemerne hober sig op. For, hvad skal man nu købe? Når der skal tages hensyn til hjemmets indretning (Fruens krav! Det må helst ikke ligne noget nørdet), lydmæssige krav (det skal helst være bedre end det, vi har haft) og så økonomien (en herregård kan og skal det ikke blive til). Det værste ved det er, at det får den indre tvangsneurotiker frem, eller man kunne sige: den indre radikale! Fordele og ulemper, bits og frekvens osv. Bum-bum-bum, som Niels Helveg engang sagde…