Indlæg tagget med historie

Den sidste Neanderthaler

14. september 2006

Det er efterhÃ¥nden en almindelig anerkendt “sandhed”, at menneskeheden stammer fra den samme sorte gryde: Afrika. Set i det perspektiv er vi alle “indvandrere”, “flygtninge” osv., hvis vi gÃ¥r nogle generationer tilbage. OgsÃ¥ dem i Dansk Folkeparti… Palæontologernes arbejde med at kortlægge menneskets artshistorie i detaljer er, som sÃ¥ megen anden historie, i et vist omfang henvist til gætterier og spekulationer. Der er huller i dataarkene, hvor man bliver nødt til at konstruere en mening, sÃ¥ hele historien kan hænge sammen. Og nÃ¥r sÃ¥ der dukker nye data op, mÃ¥ man rekonstruere sig fortælling. SÃ¥dan er det. Og det, synes blogbestyreren, er vældigt interessant!

Et af de spørgsmål, som palæontologerne i de senere år har været meget optaget af, er, hvorfor Neanderthalerne uddøde, da det såkaldt Moderne Menneske (homo sapiens) kom til Europa? Og et andet spørgsmålet af lige så stor vigtighed: Hvorfor?

Nu er der gjort interessante fund i en hule (Gorham) ved Gibraltar. Fund, der tyder på, at Neanderthalerne levede meget længere end først antaget og levede samtidig med Det Moderne Menneske. Videnskabsmænd beretter til tidsskriftet Nature, at der i hulen er fundet værktøj, som daterer sig 28.000 år tilbage, måske endda kun 24.000 år tilbage. Hidtil har man været af den opfattelse, at de yngste fund var mindst 30.000 år gamle.

Da man ved, at det Moderne Menneske (Homo Sapiens) huserede i Spanien og andre dele af Europa for 32.000 Ã¥r siden, ved man ogsÃ¥, at de to racer har været samtidige i et vist omfang. Muligheden for en sameksistens giver nye forklaringsmuligheder med hensyn til spørgsmÃ¥let om, hvorfor Neanderthalerne uddøde. Forskerne mener nu, at der mÃ¥ have været tale om komplekse forhold, der har resulteret i artens uddøen. Man udelukker den nemme teori om et regulært folkedrab (at homo sapiens, der regnes for klogere, har slÃ¥et skallen ind pÃ¥ den “dumme” neanderthaler). Selv om der kan have været smÃ¥konfrontationer. I stedet peger man pÃ¥, at neanderthalerne har lidt under det stadigt køligere klima i Europa, og at konkurrencen fra det fremstormende homo sapiens har gjort det svært at overleve. Endnu en lille brik er fundet til det store puslespil om menneskenes udvikling.

Casanova – omsider rehabiliteret!

13. september 2006

I min bogsamling stÃ¥r Casanovas Erindringer i to halvlæderbind med Hans Bendix’ illustrationer (Martins forlag, 1950), som jeg har arvet efter min far. I dette værk kan man læse om libertineren, der forførte mange kvinder og derfor lagde navn til begrebet en casanova, der er synonymt med en liderbuks, hjerteknuser, horebuk, jon, kvindebedÃ¥rer, vellystning m.fl. Men nu gør en ny bog op med dette – pÃ¥ praleri byggende – renommé! I Judith Summers bog Casanova’s Women: The Great Seducer And The Women He Loved kan man nu læse, at det forholdt sige lige omvendt. Filmaktuelle Casanova var en mand, der søgte den ægte kærlighed, men blev kynisk udnyttet af kvinder, der blot ville have deres lyster tilfredsstillet! Læs mere her. Endnu en af historiens ofre er rehabiliteret.

Mærkedag – kuppet i Chile 1973

11. september 2006

Min gode ven Kim har skrevet en kommentar til mit indlæg om papirflyveren, hvor jeg tillod mig at bemærke, at jeg egentlig ville forbigå 9/11 uomtalt, men kunsten kom altså i vejen. Kim skriver:

“Jeg er ved at være en lille smule irriteret, over den massive dækning af “nine/elevenâ€? og WTC. Selvfølgelig var det en frygtelig og uforstÃ¥elig katastrofe begÃ¥et af religiøse, fundamentalistiske fanatikere, MEN at det ogsÃ¥ er Ã¥rsdagen for kuppet i Chile 1973, mod den demokratisk valgte Allende regering, er der alt for lidt fokus pÃ¥. Et kup der var finanseret og udtænkt fra Washington – og som i de første dage, ogsÃ¥ kostede 3000 uskyldige mennesker livet. Det der er forskellen pÃ¥ de to begivenheder, er at kuppet ikke blev udtænkt af en flok religiøse fanatikere, men derimod af en stats administration – mod en anden stats lovligt valgte regering. Det kan for ofrene og de berørte familier selvfølgelig være ligegyldigt nu – ofrene er døde begge steder. Det der virker sÃ¥ provokerende pÃ¥ mig, er at WTC fÃ¥r sÃ¥ stor en dækning da det jo skete i USA – hvorimod Chiles tragedie, der var udløst af selv samme USA, stort set ingen dækning fÃ¥r af pressen.” Læs mere »

Adolf Hitler og Stephanie Isak

9. september 2006

Tankevækkende læsning! Min yndlingsaversion blandt boulevardblade, The Daily Mail, der er mest kendt for slibrige historier om dit og dat, bringer for en gang skyld en seriøs artikel. Anledningen er genudsendelsen af August Kubizeks bog The Young Hitler I Knew. Kubizek var en nær ven af der Führer i ungdomsÃ¥rene, dvs. tiden fra 1904-1908. Og hans erindringer har været nærmest autoritative med hensyn til de oplysninger, der er videregivet om Hitlers liv og færden dengang. Bogen blev skrevet for 70 Ã¥r siden, men det er først nu, at den udkommer i den fulde version. Læs mere »

Bill Bryson – og seksualmoralen i halvtredserne

8. september 2006

Min gode ven Michael gjorde mig for længe siden opmærksom på den amerikanske forfatter Bill Bryson.

Bryson, der er født i 1951, slog sig ned i England i 1973, hvor ham på en rejse mødte sin kone. Her har han boet siden, bortset fra en periode i slutningen af 1990’erne, hvor han og familien var tilbage i staterne. Han ernærede sig som skribent for de to førende aviser The Times og The Independent, hvor han har skrevet en lang række artikler, især om det at rejse.

Skribentvirksomheden resulterede også i en lang række bøger, hvoraf mange er blevet bestsellers, fx debuten The Lost Continent, hvor han beskriver sin rejse rundt i USA i sin moders gamle Chevy. Hans seneste bog er en erindringsbog med titlen The Life and Times of The Thunderbolt Kid. Avisen Guardian bringer et fyldigt uddrag af bogen, som jeg har læst og moret mig en del over. Den handler nemlig om seksualmoralen i 1950’erne. Undervejs kunne jeg ikke lade være med at tænke på de seneste dages opstandelse over chatekperten Rudy – som Peter Laugesen i dagens Information meget lidt flatterende kalder “Pikken fra Herning” (à  la “Ørnen…”) – der, bogstaveligt talt, blev grebet med bukserne nede om hælene i sine bestræbelser på at misbruge unge pigers stjernedrømme til egen seksuel lystgevinst. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er forkasteligt, at en mand misbruger en betroet stilling som chatkonsulent til den slags. Og han skal nok få sin fortjente straf for det.

Men den smålumre, skingre moralske forargelse og slet skjulte sensationsophidselse i visse dele af medierne er grinagtig, tankevækkende og vækker genklang af netop halvtressernes forkrampede seksualmoral. Man skulle tro, at vi ikke er kommet ret meget videre… I sin bog beretter Bryson fx om, hvordan skuespilleren og komikeren Lucille Ball i den dengang meget populære tv-serie I Love Lucy, der også blev vist i Danmark (Lucy Show), var gravid i en række afsnit i periode 1952-53, og det blev forbudt at nævne ordet “gravid” i udsendelserne. En ting var, at man kunne se det, men tale om det, måtte man ikke! Meget sigende.

Bryson fortæller også en herlig historie om Ruthie Lucille Fontanini, der bestyrede et etablissement i Des Moines med navnet Ruthie’s Lounge. I 1953 foranstaltede det lokale politi en razzia mod stedet for at pågribe Ruthie, der var blevet kendt for at udføre, hvad der blev beskrevet som en usædelig handling. Handlingen bestod i, at hun placerede to ølglas på sine sweatersklædte bryster, fyldte dem – altså glassene – med øl og bar dem hen til et bord – uden at spilde en eneste dråbe. Bryson ironiserer over, at handlingen åbenbart var så provokerende, at det var nødvendigt for to vicepolitiofficerer og politichefen at opsøge stedet for opleve nummeret. I øvrigt havde de fleste mænd i byen set stuntet.

Heldigvis afviste den lokale dommer sagen og Ruthie endte som hjemmegående husmor, gift på 30. år. Morsom er også forfatterens beretning om, hvordan hans 11-årige storesøster indvier ham i seksuallivets mysterier, så han er om muligt endnu mere mystificeret efter forelæsningen. Hans beretning om dengang, han overraskede sin moder og fader midt i den seksuelle “brydekamp” (hvor moderen fremstod som vinderen!) er også latterfremkaldende. For slet ikke at nævne fortællingen om, hvordan det omsider lykkedes kammeraterne at få den underskønne Mary O’Leary til at smide tøjet oppe i hulen i træet, medens forfatteren som hvalp var bortrejst for at besøge de tv-løse bedsteforældre. Ønsker man at vide mere om denne forfatter til bøger om rejser, videnskab og det engelske sprog kan man opsøge Wikipedia.