Indlæg tagget med humaniora

Vi reduceres til soldater i konkurrencestaten – dagens citat

6. februar 2016

”Det er udtryk for en ekstremt kortsigtet kulturpolitik. Man har i for vejen svækket teologien meget ved at nedlægge fakultetet i Aarhus. Når man nu også svækker faget på den måde i København, så svækker man faget som sådan i Danmark, og jeg er bestemt ikke begejstret. Jeg synes, man underminerer vores kultur, og vi får lige så stille et folk, som mangler sans for det værdifulde i samfundet. Vi bliver reduceret til soldater i konkurrencestaten. Ikke fordi konkurrencestaten er indført endnu, men vi er godt på vej.”

Professor emeritus i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet, Campus Emdrup. Cand. theol. fra Aarhus Universitet, dr. theol. Peter Kemps kommentar til besparelserne på Københavns Universitet.

Selv om det ligger mig fjernt at forsvare det teologiske eller religiøse, så er jeg enig med Kemp i, at vi er på vej mod en situation af åndløshed i et samfund, hvor det eneste, der tæller er den kapitalistiske konkurrencestat.

Benno Ohnesorg

22. maj 2009

Det er mere end fyrre år siden, den unge, tyske student Benno Ohnesorg blev skudt ned i forbindelse med en demonstration i Berlin mod Shahen. Ohnesorg blev skudt i baghovedet på klos hold.

 

Politimanden, der skød, blev frikendt i to omgange. Omstændighederne omkring nedskydningen af den unge mand og myndighedernes behandling af sagen har siden været genstand for megen kritik og debat, men Ohnesorgs død blev en vigtig symbolsk hændelse, der var med til at legitimere studenterbevægelsens politiske arbejde og venstrefløjens kritik af det bestående. Pressefotoet af den døende Ohnesorg blev et mytologisk billede på linje med billeder af de nedskudte studenter i Ohio.

 


I dagens aviser kan man i dag læse, at den politimand, der skød Ohnesorg, var spion for DDRs forhadte Stasi. Der er ikke noget, der tyder på, at han skød Ohnesorg i sin egenskab af spion, men derimod i sin egenskab af vesttysk politimand. Imidlertid fortæller den historisk afsløring, der kommer efter frigivelse af papirer fra Stasi-arkivet, noget om, hvor kompliceret den politiske virkelighed var i Forbundsrepublikken efter nazitiden. Ikke alene lå den umiddelbare fortid, nazitiden, som en langt hen ubearbejdet, tungtvejende byrde på det unge, borgerlige demokrati, men samtidig skulle man håndtere og leve med en højspændt efterretningsrelation til DDR, hvor hundredvis af spioner havde deres virke i Forbundsrepublikken. Hvor meget myndighederne (og den vesttyske efterretningstjeneste) kendte til politimanden Kurras rolle som spion vides ikke, og måske får vi det aldrig at vide. Men frifindelsen af ham kunne måske tyde på, at myndigheder vidste mere, end der kom frem dengang…

 


Nyheden er et godt eksempel på, hvor vigtig en bestemt humanistisk faggruppes -  historikernes – arbejde er for vores forståelse af verdens gang – og dermed for vores forståelse af den tid, vi lever i. Når det store flertal af danske folketingspolitikere – i følge dagbladets Informations undersøgelse – ikke mener, at humanistisk forskning er noget at samle på (hvilket bl.a. ses på antallet af humanistiske forskningsstipendier etc.), så glemmer (fortrænger, fornægter…) de helt, at det, de humanistiske fag beskæftiger sig med, er selve det humane. Forståelse af det humane i alle dets aspekter: hvad det menneskelige er, menneskets bevæggrunde, historiens betydning som del af naturhistorien osv. Sætter vi en parantes om det humane i forskningens verden, afskærer vi os fra muligheden af at ændre verdens gang…
ps. illustrationen herover er hentet fra Flickr.

Jean Baudrillard er død

7. marts 2007

En af de mest læseværdige og spændende franske intellektuelle op gennem tresserne, halvfjerdserne og frem, den velskrivende, provokerende kritiker og sociolog Jean Baudrillard er død i en alder af 77 år efter lang tids sygdom. Det var hans lod at blive indrulleret i den trend, man kaldte “post-modernismen”. Men det var langt fra dækkende for mandens dybt originale analyser af det moderne samfund. Med rødder i den marxistiske teoridannelse havde han et særdeles godt blik for forbrugersamfundets og medievirkelighedens forbandelser. Som da han i starten af halvfemserne udkastede teorien om, at Golf-krigen slet ikke havde fundet sted – andre steder end i medierne. Det var selvfølgelig provokerende og kontroversielt. Men samtidig åbnede han øjnene over for mediernes voldsomme og ofte manipulerende betydning for vores oplevelse af virkeligheden.
Baudrillards absolut læseværdige rejsebeskrivelse og kærlighedserklæring “Amerika” er i øvrigt med på det aktuelle bogudsalg. Og den er anbefalelsesværdig. Her oplever man mandens underdrejede sorte humor (der næsten nærmer sig dansk ironiseren…) og skarpe pen.

En smagsprøve (i engelsk oversættelse) fra ovennævnte Amerika-bog:

Anorexic culture: a culture of disgust, of expulsion, of anthropoemia, of rejection. Characteristic of a period of obesity, saturation, overabundance. The anorexic prefigures this culture in rather a poetic fashion by trying to keep it at bay. He refuses lack. He says: I lack nothing, therefore I shall not eat. With the overweight person, it is the opposite: he refuses fullness, repletion. He says: I lack everything, so I will eat anything at all. The anorexic staves off lack by emptiness, the overweight person staves off fullness by excess. Both are homeopathic final solutions, solutions by extermination.

Opdatering: Jeg faldt over denne danske Wikipedia-artikel om Baudrillard.

Freud: At være en gammel gris

2. februar 2007

Det seksuelle er interessant, hvis nogen skulle være i tvivl. Tag et hvilket som helst kulørt ugeblad, og du vil se, at der bruges megen spalteplads på spekulationer om kendte menneskers seksualliv. Hvem kommer sammen med hvem? Hvem er blevet skilt fra hvem og hvorfor? En hel industri af nyfigne journalister og paparazzifotografer lever af at levere den slags sladder til læserne (for en ordens skyld: jeg læser dem også…). Og måske er det ikke så underligt. Kærlighedslivet fylder på godt og ondt meget i menneskenes liv. Hvad enten de vil erkende det eller ej.
En af de store forskere udi det menneskelige seksualliv var den kendte østrigske læge Sigmund Freud, der i starten af forrige århundrede udkastede en række teorier om det seksuelle; teorier, der lige siden deres formulering har været kontroversielle og uafrystelige. Freud var godt klar over, at det felt, han kastede sig over, ville møde modstand. Og sådan blev det. Der blev gjort ihærdige forsøg på at miskreditere hans person og hans forskning. En af de kendteste karikaturtegninger af Freud viser hans hoved formet af nøgne kvinder – og titlen er: What’s on a Man’s Mind? Freud som en gammel gris. Han må pr. definition være en gammel lidderbuk, når han hver dag beskæftigede sig med andre menneskers seksualliv og dets mentale skæbner. Denne tendentielt miskrediterende tanke er interessant. For man må spørge: Hvorfor skulle det være diskvalificerede for en mands forskning, at han havde et aktivt seksualliv, eller  for den sags skyld, at han var seksuelt afsporet i forhold til samtidens seksualmoral?
Det er en kendt sag, at Freud var godt og borgerligt gift og fik en masse børn. Det er også nogenlunde veldokumenteret, at fru Freud ikke var specielt interesseret i kønsakten, når den ikke lige stod i forplantningens tjeneste. Og det er også velkendt, at Freud i lange perioder havde Fru Freuds yngre søster, Minna Bernays boende i sit hjem. Derfor har tanken ikke ligget fjernt: Har Freud muntret sig på lagnerne sammen med den yngre Minna? Mistanken har ligget og luret i årtier. Freuds tidligere væbner og senere konkurrent Carl Gustav Jung mere end antydede, at frk. Bernays havde indrømmet en affære med Sigmund, hvilket Freud afviste som en jungiansk ondskabsfuldhed.
Nu mener en tysk sociolog at have fundet et “bevis”. I følge Franz Maciejewski skulle Freud og Minna den 13. august 1898 have indlogeret sig som ægtepar i en kro i de svejtsiske alper for at holde to ugers ferie. I kroens gæstebog står der, at “Dr. Sigmund Freud og frue” bebor rum nr. 11. Det er bevis nok, mener sociologen, på, at der var tale om en affære.
Mit ærinde her er ikke at kæmpe for Freuds ærbarhed eller forsøge at postulere, at Freud da sagtens kunne sove ved siden af sin 11 år yngre svigerinde uden at forgribe sig på hende. Næh, men som den kendte Freud-biograf, Peter Gay, udtrykker det: “Det er meget muligt at det sov sammen…men det gør hverken ham eller psykoanalyse mere eller mindre korrekt”. Det kan da ikke udelukkes, at Sigmund – oven i købet med Fruens velsignelse eller i hvert fald tavse samtykke – lod Sigmund og Minna dyrke kødets lyst i alpehytten. Freud studerede omkring 1900 de mentale skæbner, der kom ud af et borgerligt samfund, hvor det seksuelle blev dæmoniseret og fortrængt, og indså, at det seksuelle – drifterne – under alle omstændigheder ville komme til udtryk. Fx i mange borgerlige kvinders hysterier, altså alvorlige, belastende sindslidelser.
Problemet med denne såkaldte afsløring er, at mange af Freuds efterfølgere og elever har set en interesse i at fremstille ham som et ideal, en verdslig helgen, ja, en slags messias, der – med Freuds eget begreb – sublimeredesine seksuelle drifter til videnskabelig produktion. Freud kunne have gode grunde til at gå stille med dørene. Han kendte alt for vel Wienerborgerskabets tykke dobbeltmoral og dens vogter, fordømmelsen, og vidste sikkert, hvordan man både skulle holde facaden i orden og uplettet og samtidig finde afløb for sine seksuelle lyster. At han trådte ved siden af dydens smalle sti ændrer ikke i sig selv ved hans projekt, men viser blot at han var et menneske. Det gjorde vel heller ikke H. C. Andersen til en mindre digter, at han onanerede flittigt og registrerede hyppigheden i sine dagbøger? Mere om sagen kan læses i The Herald Tribune her.

Klaus Rifbjerg fylder 75 år

9. december 2006

Udkast: Livet i badeværelset

Den danske forfatter og digter m.m. Klaus Rifbjerg fylder år d. 15. december. Han bliver 75. Omtrent 160 bøger af blandet observans – digte, romaner, journalistik, filmmanus, radiospil osv. – har Store Klaus på samvittigheden. Og i 50 år har han været på banen. Nok til, at han burde være mere berømt i udlandet, end tilfældet er. Som kulturradikal humanist har Rifbjerg altid været – og er det stadigvæk – en torn i øjet på den indgroede, puritanske borgerlighed, der stadigvæk den dag i dag stortrives i lille Dannevang. Venstresnoet fredselsker, der altid har troet på det gode i sine medmennesker og altid har ment, at fornuften er at foretrække frem for ideologiske vildfarelser, deres fortegn ufortalt. Et kritisk arving efter Brandes og PH. Vi må håbe, at nogen kan løfte arven efter ham, når det kommer så vidt. Men heldigvis ser han ud til at være still-going-strong, og kender jeg ham ret, vil han fortsat blande sig og kommentere verdens skæve gang lige til den dag, hvor han drager sit sidste suk. Til lykke med dagen i næste uge. [Ovenfor et udkast til Rifbjergs kendte digt om Livet i badeværelset, som mangen en gymnasieelev har været udsat for…]. Dagbladet Information har et stort interview med Klaus Rifbjerg i dag. Og mon ikke der kommer flere i den kommende tid?!

Zoo-Berlin

6. november 2006

Bjørn i Berlin-Zoo

Flere dage i storbyen Berlin. Det tager sin tid at fordøje alle indtrykkene. Jeg har gået så meget, at jeg føler det som om, jeg er blevet en halv meter kortere. Og når alle sanser har været vågne fra tidlig morgen til sen aften, antennerne slået fuldt ud, seimografen arbejdende for fuldt tryk melder der sig en mat- og træthed, der forstærkes af ti timers togrejse (inklusive østeuropæisk betingede forsinkelser…).
Som nævnt i dagens første indlæg besøgte blogbestyreren på datterens ønske Berlins zoologiske have eller – i daglig tale – Berlin-Zoo. Læs mere »

Charles Darwin – on-line!

19. oktober 2006

Medens højresnoede, kristne amerikanere og danske frikirkekristne med alle kunstens midler forsøger at fortynde, underminere, relativere osv. darwinismen, så kommer det glade budskab om, at videnskabsmænd fra Cambridge University lægger hele Charles Darwins skriftlige produktion ud på nettet til almindelig oplysning for evt. interesserede. 50.000 sider søgbar tekst, tusindvis af billeder og en mængde ikke tidligere offentliggjorte skrifter, blandt andet Darwins notesbøger, dagbøger m.m. bliver tilgængelige. Det bliver også muligt at downloade audio-udgaver af de kendte værker. Offentliggørelsen sker efter Darwin-familiens ønske om at gøre mandens værk tilgængelig for alle. Og da ingen tidligere har besiddet Darwins samlede produktion må det siges at være et fremragende og forbilledligt projekt. Tænk hvis alle store tænkere blev alment tilgængelige… Projektets hjemmeside finder man her. Omtale af projektet i The Guardian.
Karikatur af Charles Darwin Læs mere »

Dagens tankevækker

11. oktober 2006

En bekendt blev engang spurgt, om han godt kunne lide at læse aviser, hvortil han svarede med et modspørgsmål: Kan du godt lide at læse om din egen undertrykkelse? Jeg kom til at tænke på episoden, da jeg læste Uffes indlæg om den (vist nok) seneste gratisavis Nyhedsavisens nyhedskriterier. Det fik mig igen til at tænke på en artikel af lektor Hans Hauge, som Ulla henviste os til. Hauge læser jeg altid med stor interesse og fornøjelse, fordi han er en særling i dansk presse. Han tænker anderledes end flertallet af journalistiske nyhedslemminger og har nogle skæve, ærlige tilgange til den såkaldte virkelighed. Denne gang sætter han ord på noget, jeg tror, mange føler og tænker i deres stille sind…”

Tilføjelse: For at berolige Carsten, Uffe og måske andre bloglæsere, vil jeg lige hive min kommentar frem i lyset og føje lidt yderligere til: “Det skrev jeg vist heller ikke. Jeg er bestemt langt fra enig med provokatøren og meningsmageren Hauge, men jeg synes, han skriver ganske godt.Og så kan jeg godt lide, at der bliver rokket ved det mediefrembragte verdensbillede, som forekommer mig at være mere og mere forudsigeligt. I det her eksempel sætter han ord på en følelse, jeg har stødt på hos mange såkaldt “almindelige” danskere…”.
Det er min opfattelse, at det medieskabte virkelighedsbillede bliver mere og mere konformt, forudsigeligt og fanget i sine egne dogmer. Derfor kan det virke helt befriende, når nogen ser på denne “virkelighed” fra en overraskende vinkel eller ligefrem bestrider tilsyneladende indiskutable “sandheder”. Hauge er måske ikke det mest lysende eksempel, men det var øjenåbnende for mig, at han i den omtalte artikel skriver noget, som jeg ofte har hørt, men aldrig har set på tryk. Et andet eksempel på en tænker, der er i stand til at se på verden gennem en særlig optik, er den franske sociolog Jean Baudrillard, der er oversat til dansk. Det var fx ham, der for mange år siden – da Kouhmeni kom til magten i Iran – forudså den ballade med den islamiske fundamentalisme, som nu fylder urimeligt meget i danske medier.

NB! Carsten har skrevet en lang kommentarfaktisk to – til min bemærkning om Hans Hauge. Jeg kan kun anbefale, at man læser dem og de kommentarer, de har givet anledning til.

Kampen om historien

2. oktober 2006

Som bloggens kvikke læsere nok allerede har bemærket, så er den borgerlige såkaldte “tænketank” CEPOS på banen med en bog, hvori en række borgerlige forfattere vil kaste borgerligt lys over, hvordan det såkaldte “velfærdssamfund” blev til. Blandt andet vil de gøre op med diverse socialliberale og marxistiske myter om “velfærdssamfundet”. I den forbindelse havde Jes Stein Petersen i går aftes på DR2 – Dead-line 2. sektion – inviteret Christopher Arzrouni og kulturhistorikeren Morten Thing i studiet til en diskussion. Jeg kan kun anbefale historisk og politisk interesserede at se udsendelsen, der bliver genudsendt d. 3.10. kl. 00.05 på DR2 og d. 9.10. kl. 11 på DR1. Udsendelsen var interessant ved, at den gode Morten Thing, iført ternet skjorte, brune fløjlsbukser og behagelige trainers ganske kompetent tog luften ud af den liberalistiske Arzrounis forsøg på at gøre op med blandt andet den påståede marxistiske dominans i fortolkningen af Kansergadeforligets betydning. I det hele taget fremstod Arzrouni mest af alt som en skinbarlig ideolog, der som sådan ikke helt havde styr på de faktiske historiske sammenhænge og fx hang fast i den udokumenterede myte om, at de gamle 68’ere havde sat sig på alle vigtige offentlige positioner og nu sad og mæskede sig på flæsket.

Morten Thing satte også præcist sin kritik ind ved at spørge om, hvilken “borgerlighed”, CEPOS egentlig tænkte på – og dernæst henviste til, at CEPOS kritikerne helt og aldeles overså, at deres yndlingsaversion Georg Brandes faktisk var en borgerlig intellektuel…

PS. Jeg har tænkt over termen “tænketank”. Hvorfor mon det hedder sådan? Skulle det være, fordi en tank kan være tom? Tanketom.

Alfabetisme 2 – nogle strøtanker…

26. september 2006

Med-voksenblogger og -gamling Uffe har just skrevet et indlæg med titlen Alfabetisme. Ordet alfabetisme kan man ikke slå op i ODS, så Uffe har nok ret i, at det er sproglig nydannelse på dansk, selv om det da findes på andre europæiske sprog. Indlægget handler om skriftkulturens – eller snarere: læsekulturens – forfald. Amerikansk fjernsyn har fået Uffe til at mene, at selv veluddannede unge mennesker ikke længere læser bøger. Og det skyldes vel uddannelsessystemernes generelle elendighed og det visuelles dominans i medierne. Og Uffe argumenterer for, at læsekulturen jo ikke har ret lang tid på bagen, og at den nok skal ses som en glorværdig epoke i menneskenes historie. Men – en snart svunden epoke

Der er dog noget, der taler imod alfabetismens forsvinden. Dels er der flere undersøgelser, der har påvist, at mange unge stadigvæk læser bøger til trods for alt det moderne isenkram (var der nogen, der sagde Harry Potter?!). Dels er der ingen tvivl om, at mængden af skrift, som vi bombarderes med (tænk blot på gratisaviserne!) aldrig har været større end nu. Som analfabet er du virkelig på Herrens Mark i vor tid!

Alligevel har Uffe fat i noget. Jeg tror, at det handler om forholdene i Amerika – og måske om de europæiske uddannelsessystemers udvikling i almindelighed. For nogle år siden – jeg mener, at det var i 1998 – var jeg i København i embeds medfør og havde der lejlighed til at spise morgenmad med en amerikansk litteraturprofessor – eller snarere: forhenværende litteraturprofessor. Det, der førte os sammen over kaffe og rundstykker, var vores fælles interesse for musik. Han ville snakke jazz. Det gjorde vi så, men vi snakkede også – sådan er det jo, når fagfæller mødes – litteratur, undervisning og lærdom.

Han fortalte mig, at han et par år tidligere havde sagt farvel til et vellønnet universitetsjob med pension og hele molevitten, fordi han blev deprimeret over de unges mangel på (ud)dannelse. De vidste intet om amerikansk – eller europæisk litteratur, historie eller kultur. Derfor var det efterhånden umuligt for ham at undervise i det, han gerne ville. Hver gang han skulle fortælle om et stykke amerikansk litteratur måtte han begynde tilbage ved Adam og Eva, følte han.

Selvfølgelig var der nogle få undtagelser blandt de studerende – og det var lige præcis, hvad der var problemet. Han så en afgrund mellem en lille dannet elite, hvis forældre havde råd til at give deres børn en uddannelse, og den store mere eller mindre uuddannede hob. Derfor valgte han at tage sit gode tøj og gå – over til en karrière som freelance-skribent ved New York Times…

Jeg mener, at dette kulturelle gab mellem eliten og massen også findes i Danmark, og at det måske vokser. Symptomatisk er det, at de borgerlige med jævne mellemrum tager tanken om eliteuddannelser op. Som underviser i dansk m.m. gennem en del år har jeg fx set, at vi får flere og flere unge med store stave- og læseproblemer. Man møder fx nyuddannede studenter, der enten er ordblinde eller har store staveproblemer – men det er aldrig blevet opdaget! Vi får flere og flere med dysleksi. Og der skal afsættes flere midler til kompensatorisk undervisning og vejledning (århus universitet er i fuld gang med at uddanne et hold adjunkter til denne opgave…).

Jeg har også oplevet, at kundskabsniveauet – generelt set – er faldet. Hundredvis af unge mennesker har ingen anelse om den danske grammatiks elementære opbygning. Bare som eksempel.

Ud af en klasse på 28-30 stykker på en mellemlang videregående uddannelse er der måske 5, der læser bøger, aviser osv. jævnligt. Resten læser kun, når de skal. Fx læse lektier. For flertallet gælder det, at de godt kan læse, men uddannelsessystemet har ikke formået at give dem lysten og vanen til at læse jævnligt.

Jeg hælder mere og mere til den opfattelse, at uddannelsessystemet ikke formår at klare den opgave, den på papiret skal klare: at uddanne alle børn og unge godt. Næsten dagligt kan man læse om store problemer med store frafald (fx i erhvervsskolerne), indlæringsproblemer, unge, der ikke kommer i gang med videreuddannelse efter folkeskolen (selv om den officielle politik siger, at 90% skal) osv.

Lige som Uffe er jeg kulturoptimist. Jeg tror ikke på, at boglæsningen slet og ret forsvinder ud af vores kultur. Men vores uddannelsessystemer er ikke – pt. – i stand til at gøre det store flertal til boglæsere. Og det, synes jeg, er et problem …

Rudy revisited – Gamle Grise og Smånymfer

25. september 2006

Bloggen har tidligere kommenteret sagen om amtschatkonsulenten Rudy Frederiksen – Pikken fra Herning (Peter Laugesen) – der blev taget med bukserne nede i TV2’s dokumentarudsendelse i færd med at overtale nogle unge damer over den seksuelle lavalder til pornografiske optagelser og seksuelt samkvem. Vi hører ikke så meget til “sagen” for tiden. Så vidt jeg kan forstå, sidder Rudy stadig bag tremmer, medens politiet anstrenger sig voldsomt for at finde mere belastende materiale. Og det kniber gevaldigt. Især har det været svært at få unge damer, der har været i kløerne på den lumre Rudy, til at melde sig og bidrage med belastende vidnesbyrd. Man kan da også med rette spørge, hvorfor de er så tilbageholdende, når de ikke var tilbageholdende over for Randy Rudy? Er de bange for, at kæresten, far og mor osv. skal opdage det? Eller hvad? Læs mere »