Indlæg tagget med humor

Farvel til Jan Monrad

21. november 2015

Endnu et træ i skoven af bemærkelsesværdige kunstnere med rod i tresserne og halvfjerdserne er faldet til jorden. I fredags døde Jan Monrad som følge af en blodprop i lungerne, 64 år gammel.

Den uddannede skolelærer startede som udøvende kunstner i begyndelsen af 1970’erne og kom ud til et større publikum, da han sammen med makkeren Søren Rislund dannede gruppen Totalpetroleum. De to tidligere gymnasiekammerater dyrkede en næsten ungdommenlig hang til aparte humor, som de forfinede og modnede i det band. Senere skrumpede Totalpetroleum ind til duoen Monrad & Rislund, hvor de to kammerater fortsatte deres satiriske og humoristiske arbejde.

Sammen med Rislund var Monrad eksponent for – pÃ¥ linje med fx Clausen & Petersen – den skæve, folkeligt forankrede, let samfundskritiske humoristiske sans, der ogsÃ¥ var et barn af tressernes og halvfjerdsernes anti-autoritære og rebelske strømning. Og nu er der sÃ¥ en mindre til at bære den flamme videre. Det er synd og skam. Farvel Monrad.

Og nu til noget helt andet: Woody Allen – stand up

19. juli 2015

Det er sommer og musikbranchen er ogsÃ¥ kølet lidt ned. Og derfor er der plads til andre fornøjelser. SÃ¥ledes er jeg faldet over en udgivelse med Woody Allens stand up-præstationer fra dengang, han endnu ikke helt var brudt igennem som instruktør. Jeg blev inspireret til dette side spring af en trailer til Allens seneste film – vist nr. 50 – der virkede lidt slap pÃ¥ mig. SÃ¥ her er han i en herlig optagelse fra 1965.

Pennen er stærkere end sværdet

8. januar 2015

Endnu en kommentar til tragedien i Paris.

Gøg og Gokke – et musikalsk makkerpar

22. august 2013

Dagens startede med et mellemfornøjet humør. Og det fik mig straks på sporet af Gøg og Gokke. Lige så langt tilbage jeg kan huske har de  to spasmagere været den allerbedste medicin for mit humør. Med deres humor og gags har de altid kunnet vende en dårlig dag til en bedre dag for mit vedkommende.
Jeg vil gerne indrømme, at jeg står af over for megen af nutidens humor, fx mange af de såkaldte stand-up-komikere. Og jeg tror, jeg har fundet forklaringen. Mange af nutidens komikere mangler et væsentligt element i deres komik: musikalitet. Det er netop den musikalske virtuositet hos Laurel & Hardy, der får min latter frem. Det er den, der styrer deres fabelagtige timing i deres anarkistiske historier.
Engang imellem slår musikalitet også ud i lys musikalsk lue, som fx i de to nedenstående eksempler, der med al ønskelig tydelighed demonstrerer at Stan Laurel og Oliver Hardy også kunne gøre sig som sangere og musikere. Talentet er slet ikke til at tage fejl af.

En ukulelespillende humørbombe og lidt tuaregrock fra storbyen

8. april 2012

Onkelvolde har været sÃ¥ venlig at levere et link til dagens første video. Nellie McKay, som jeg med skam at melde aldrig har hørt om, fremfører en feministkritisk, humoristisk sang. Kunne man forestille sig nogen herhjemme være sÃ¥ politisk ukorrekt – oven i købet pÃ¥ en smittende humoristisk vis? Jeg har svært ved at forestille mig det. Her kunne hende Bitterfissen virkelig lære noget!

 

Og – helt uden sammenhæng med ovenstÃ¥ende – sÃ¥ er her et link til en fin koncertoptagelse med tuaregrockerne Tinariween, der snart slÃ¥r deres vej forbi Aarhus (mere om det senere pÃ¥ mÃ¥neden).

Og her er der – ogsÃ¥ fra Rolling Stone – en video med Dr. John, hvor han sammen med Dan “Black Keys” Auerbach giver “Revolution” fra sin nye plade. Tre fine videoer, en god start pÃ¥ eftermiddagen…

At Tænke Sig – blander Pengekowa ind i Folketingsvalget…

8. september 2011

Milliona Pengekowa, hjernefusker:

»Jeg stemmer personligt på Helge Sander, for han har gjort utrolig meget for videnskaben. Jeg har gennem årene haft et tæt samarbejde med Helge, og han har altid været god til at tage imod mine ideer. Desuden var han en uvurderlig støtte, da jeg mistede min mor og søster og senere fik dem tilbage igen«.

Nej – det skal ikke være alvor det hele!

Et hundeliv – Bonzo-Dog-Doo-Dah-Band samlet i en boks

14. februar 2011

Der er bokssæt, jeg har set mere frem til end andre. Fx er Derek and the Dominos Layla Sessions pÃ¥ vej i endnu en oppulent, og mÃ¥ske ved nærmere eftersyn overflødig, boks. Men The Bonzo Dog Doo Dah Band har ladet vente pÃ¥ sig med en rigtig god og omfattende opsamling. Med klar reference til dadaismens galskab sørgede medlemmerne af Bonzo Dog for, at humoren ikke gled ud af tressernes seriøse beskæftigelse med rock og pop. Nu er det sÃ¥ muligt at genhøre mere end 70 af gruppens sange i ny og digitalt forbedrede udgaver. Mange af sangene har tidligere været samlet pÃ¥ den for længst udsolgte “Cornology” (1992). Den ny samling omfatter albummene Gorilla (1967) (som The Bonzo Dog Doo/Dah Band), The Doughnut In Granny’s Greenhouse (1968), Tadpoles (1969), Keynsham (1969) og Let’s Make Up And Be Friendly (1972), hvilket vil sige alle studioalbums fra deres første gyldne periode inden gendannelsen. Dertil skal lægges diverse obligatoriske bonusnumre (ni stk.), sjældne tidlige optagelser, glemte B-sider og tre solonumre med Vivian Stanshall (Labia Dental Fricative m. Eric Clapton pÃ¥ guitar), Neil Innes (Re-cycled Vinyl Blues) og Roger Ruskin Spear (Trouser Freak). Hvis man er til syret engelsk humor, sÃ¥ er denne udgivelse uomgængelig…

Disk 1
1. Cool Britannia (2007 Digital Remaster)
2. The Equestrian Statue (2007 Digital Remaster)
3. Jollity Farm (2007 Digital Remaster)
4. (I Left My Heart) In San Francisco (2007 Digital Remaster)
5. Look Out, There’s A Monster Coming (2007 Digital Remaster)
6. Jazz, Delicious Hot, Disgusting Cold (2007 Digital Remaster)
7. Death Cab For Cutie (2007 Digital Remaster)
8. Narcissus (2007 Digital Remaster)
9. The Intro And The Outro (2007 Digital Remaster)
10. Mickey’s Son And Daughter (2007 Digital Remaster)
11. Big Shot (2007 Digital Remaster)
12. Music For The Head Ballet (2007 Digital Remaster)
13. Piggy Bank Love (2007 Digital Remaster)
14. I’m Bored (2007 Digital Remaster)
15. The Sound Of Music (2007 Digital Remaster)
16. We Are Normal (2007 Digital Remaster)
17. Postcard (2007 Digital Remaster)
18. Beautiful Zelda (2007 Digital Remaster)
19. Can Blue Men Sing The Whites (2007 Digital Remaster)
20. Hello Mabel (2007 Digital Remaster)
21. Kama Sutra (2007 Digital Remaster)
22. Humanoid Boogie (2007 Digital Remaster)
23. The Trouser Press (2007 Digital Remaster)
24. My Pink Half Of The Drainpipe (2007 Digital Remaster)
25. Rockaliser Baby (2007 Digital Remaster)
26. Rhino Cratic Oaths (2007 Digital Remaster)
27. 11 Mustachioed Daughters (2007 Digital Remaster)
Disk 2
1. Hunting Tigers Out In India (2007 Digital Remaster)
2. Shirt (2007 Digital Remaster)
3. Tubas In The Moonlight (2007 Digital Remaster)
4. Dr Jazz (2007 Digital Remaster)
5. The Monster Mash (2007 Digital Remaster)
6. I’m The Urban Spaceman (2007 Digital Remaster)
7. Ali Baba’s Camel (2007 Digital Remaster)
8. Laughing Blues (2007 Digital Remaster)
9. By A Waterfall (Footlight Parade) (2007 Digital Remaster)
10. Mr Apollo (2007 Digital Remaster)
11. Canyons Of Your Mind (2007 Digital Remaster)
12. You Done My Brain In (2007 Digital Remaster)
13. Keynsham (2007 Digital Remaster)
14. Quiet Talks And Summer Walks (2007 Digital Remaster)
15. Tent (2007 Digital Remaster)
16. We Were Wrong (2007 Digital Remaster)
17. Joke Shop Man (2007 Digital Remaster)
18. The Bride Stripped Bare (By The Batchelors) (2007 Digital Remaster)
19. Look At Me I’m Wonderful (2007 Digital Remaster)
20. What Do You Do? (2007 Digital Remaster)
21. Mr Slaters Parrot (2007 Digital Remaster)
22. Sport (The Odd Boy) (2007 Digital Remaster)
23. I Want To Be With You (2007 Digital Remaster)
24. Noises For The Leg (2007 Digital Remaster)
25. Busted (2007 Digital Remaster)
Disk 3
1. The Strain (2007 Digital Remaster)
2. Turkeys (2007 Digital Remaster)
3. King Of Scurf (2007 Digital Remaster)
4. Waiting For The Wardrobe (2007 Digital Remaster)
5. Straight From My Heart (2007 Digital Remaster)
6. Rusty (Champion Thrust) (2007 Digital Remaster)
7. Rawlinson End (2007 Digital Remaster)
8. Don’t Get Me Wrong (2007 Digital Remaster)
9. Fresh Wound (2007 Digital Remaster)
10. Bad Blood (2007 Digital Remaster)
11. Slush (2007 Digital Remaster)
12. My Brother Makes The Noises For The Talkies (2007 Digital Remaster)
13. I’m Gonna Bring A Watermelon To My Girl Tonight (2007 Digital Remaster)
14. Alley Oop (2007 Digital Remaster)
15. Button Up Your Overcoat (2007 Digital Remaster)
16. Mr Apollo (German version) (2007 Digital Remaster)
17. Readymades (2007 Digital Remaster)
18. Labio-Dental Fricative (2011 – Remaster)
19. Re-Cycled Vinyl Blues (Medley) (2011 – Remaster)
20. Trouser Freak (2011 – Remaster)

Urban Spaceman

Milliona Pengekowa

8. februar 2011

Nogle gange er Politikens At tænke sig ganske ubetalelig og en stadig pÃ¥mindelse om, at uden humor gÃ¥r det slet, slet ikke… Citat:

VIDENSKABSNYDT
Hjernefusker Milliona Pengekowa oplyser, at hun er i gang med et nyt projekt.

»Jeg vil undersøge, hvilken indflydelse kvindelig charme har på halvgamle mænd i universitetsmiljøet, og i hvor høj grad denne charme er i stand til at påvirke deres evne til at tænke klart«, siger Milliona Pengekowa, der oplyser, at hun skal bruge 784 rotter, et større antal falske dokumenter og 1 naiv rektor for at gennemføre sin forskning.

PS. Seneste nyt i sagen: Spansk forsker undsiger Penkowa

Woody Allen – 75

2. december 2010

Jeg nÃ¥ede ikke at nævne det i gÃ¥r, pÃ¥ selve dagen, men Woody Allen fyldte 75 Ã¥r. Og det er nok en rune værd. For denne amerikanske – eller rettere: new yorkske – standup-comedian, forfatter, komiker og ikke mindst filminstruktør har siden tresserne underholdt denne skriverkugle (og mange andre) med sine tragi-komiske fortællinger fra en virkelighed, der nok lugter langt væk af Big Apple, er uudgrundeligt jødisk i en af sine tematikker, men ogsÃ¥ udtryk for en særlig uamerikansk, nærmest europæisk virksomhed, der i bund og grund handler om det alt for menneskelige. Om kærligheden, som vi aldrig bliver færdig med, hvad enten den har ramt os eller ramt forbi os. Sygdommen til døden – og døden selv, som hypokonderen Allen altid har en ironisk distanceret kommentar til. Og livets serie af tilfældigheder, der bliver ved med at fascinere og overraske os.
Selv i de letteste af hans film mærker man, at Allen nok er en instruktør og filmfortæller, der gerne vil underholde os – men ogsÃ¥ en kunstner, der hjertens gerne vil fortælle os noget om den store gÃ¥de, vi stÃ¥r over for hver eneste dag: Livet. Uden at det skal misforstÃ¥s, sÃ¥ ser jeg en lige linje fra William Shakespeares dramatik til Woody Allens New Yorker-komedier. De arbejder begge med det samme rÃ¥stof, omend i hver sin tidsalder og med hver sit sprog.
Woody er i gang med en ny film, “Midnight i Paris”, der skal komme næste Ã¥r, og hans seneste, “You Will Meet A Tall Stranger” fra i Ã¥r har haft premiere. Jeg har dem til gode endnu, og jeg er sikker pÃ¥, at instruktøren vil forsøge at snyde manden med leen, sÃ¥ længe kræfter og helbred tillader det, og vil fortsætte med at lave seværdige film… Til lykke.

Tuli Kupferberg – grundlægger af The Fugs – er død, 86 Ã¥r gammel

13. juli 2010

The Fugs var en slags pendant til det samtidige engelske Bonzo Dog Doo-Dah Band. Begge bands blev dannet i første halvdel af tresserne og forenede det litterære med rocken, tilsat en god portion humor. The Fugs var et bindeled mellem den Beat Generation, der musikalsk, litterært og livsfilosofisk var halvtredsernes foregribelse af tressernes opbrud, og den punkmusik, der for alvor markerede tresserperiodens afrunding. Og til forskel fra Bonzo Dog Band var The Fugs et politisk band. Ikke politisk i nogen dogmatisk eller teoretisk forankret forstand. Men mere i den almene forstand, som kendetegnede en stor del af tresserungdommens opgør med det samfund, der blev opfattet som forstokket, materialistisk, bornert og – frem for alt – kedeligt. Selve navnet – The Fugs – siger noget om samfundskritikkens form: en eufemisme for the four letter word “fuck”.

Gruppen blev dannet af digterparret og vennerne Tuli Kupferberg og Ed Sanders og trommeslageren Ken Weaver i 1964 og havde sin første aktive periode frem til 1969. The Fugs blev gendannet i 1985 og var aktive frem til dette årti. Der var mange udskiftninger undervejs, men Kupferberg og Sanders forblev den kreative kerne, der forsynede gruppen med dens modkulturelle sange om sex, drugs og politik.

Jørgen Mylius (endnu engang tak Jørgen!) var flink til at spille The Fugs, nÃ¥r de udsendte en plade. Det var sÃ¥dan, de som sÃ¥ meget andet kom ind i mit system. The Fugs var bÃ¥de outsidere, særlinge, enere i tressernes musikalske bevægelse, men samtidig inkarnerede de det amerikanske – og dermed langt hen vestlige – ungdomsoprørs humorfyldte, provokatoriske undergrundsoprør med det konforme samfund, efterkrigstiden byggede op – og som vi stadigvæk mÃ¥ slÃ¥s med…

Tuli Kupferberg døde i mandags på Manhattan, hvor han levede sammen med Ed Sanders.

The Fugs på svensk TV i 1968:  Del IDel II