Indlæg tagget med humor

The B-52’s flyver igen

11. december 2006

Det meddeles nu, at det gamle 80’er-band The B-52’s, efter en pause pÃ¥ 15 Ã¥r, udsender en ny plade i begyndelsen af 2007. Pladen bliver produceret af Steve Osborne, der har stÃ¥et bag knapperne hos New Order, Happy Mondays, Suede m.fl. The B-52’s var et af de mindeværdige musikalske indslag i 1980’erne. Gruppen fra musikarnestedet Athens, Georgia, adskilte sig pÃ¥ mange mÃ¥der fra tidens mainstream-pop-rock. Dels ved at have to iøjne- og iøre-faldende sangerinder, Cindy Wilson og Katie Pierson, i forgrunden sammen med vokalisten Fred Schneider, hvis bidrag mest bestod i udrÃ¥b og talebrokker. Dels havde de en markant guitarist i Ricky Wilson, broder til Cindy. Han døde desværre 32 Ã¥r gammel af AIDS i 1985.
Bandets fandt uden tvivl sin inspiration i New Wave-rocken, men blandede dennes speedede rock med elementer fra Beach Boys’s glade surferdage og fra amerikansk danseorienteret popmusik fra de foregÃ¥ende par Ã¥rtier. I det hele taget trak gruppen pÃ¥ det bedste fra 50’ernes, 60’ernes og 70’ernes pop- og rockmusik. Dertil skal lægges en god portion humor, som blandt andet kom til udtryk i gruppens outfit, fx pigernes tresser-retro-bee-hive-frisurer (hvis øgenavn var B52’s) og tøjstilen.
En af de grupper, de er blevet sammenlignet med, er Talking Heads. Og de var da ogsÃ¥ en slags Talking Heads light. Teksterne har lidt af den Byrneske galskab, og musikken noget af den samme dansante appeal: “If you see a faded sign by the side of the road that says/15 miles to the… Love Shack! Love Shack yeah (I’m headin’ down the Atlanta highway,/lookin’ for the love getaway/Heading for the love getaway, love getaway,/ I got me a car, it’s as big as a whale/ and we’re headin’ on down/ To the Love Shack/ I got me a Chrysler, it seats about 20/ So hurry up and bring your jukebox money”…

Man kan læse mere om pladeprojektet på gruppens hjemmeside og på Gaffas.


Woody Allen har fødselsdag

1. december 2006

SÃ¥ opdager jeg det lige pludselig: Den lille hypokondriske, sexfikserede, evigt snakkende og filosoferende jødedreng Woody Allen har fødselsdag. Stort til lykke herfra! Woody har jeg altid haft en stor sympati for. Og noget er forklaringen er nok, at han er en filmisk anti-helt, der ikke rigtig kan det der med damerne, har hang til det æstetiske, lider af bÃ¥de selv-overvurdering og hypokondri, løber efterrationaliserende efter det pokkers liv, en rigtig drengerøv, selv om hans dÃ¥bsattest (eller hvad den nu hedder, nÃ¥r man er jødisk…) er gulnet og slidt osv. PÃ¥ den mÃ¥de ligner han mange mænd. Og sÃ¥, fordi han er sÃ¥ morsom. Og sÃ¥ filmisk begavet. Hans store forbillede er Ingmar Bergman, men (heldigvis) bliver han aldrig en rigtig Bergman. Der er humoren til forskel. MÃ¥ske er det ogsÃ¥ derfor Woody er sÃ¥ dyb: Alvor og humor gÃ¥r jo hÃ¥nd i hÃ¥nd…
Jeg kan huske dengang Manhattan kom frem – en af Woodys absolutte mesterværker – og dagbladet Information trykte hele dialogen som særtryk i avisen. Det var tider. SÃ¥dan gør man ikke mere. Woody er blevet en institution og fÃ¥r derfor ofte nogle halvhjertede anmeldelser, selv om han altid hæver sig over gennemsnittet uden at besvære sig.

Woody blæser os et stykke...

Grumpy Old Men (1993)

24. november 2006

Gnavne gamle mændGrumpier...
Der findes film, der mÃ¥ske ikke tilhører kategorien “verdens bedste film”, men som jeg kan blive ved med at se. En af dem er Grumpy Old Men med Jack Lemmon, Walter Matthau og Ann Margaret i hovedrollerne. Jeg har ikke tal pÃ¥, hvor mange gange, jeg har set denne film og opfølgeren Grumpier Old Men, hvor Sophia Loren ogsÃ¥ er med. Det er i bedste forstand to banale film, der følger de to barndomsvenner, der pÃ¥ grund af en kvinde, som den ene uheldigvis bliver gift med, og den anden (heldigvis?) gÃ¥r glip af, fÃ¥r opbygget et kærligheds-had-forhold til hinanden. Et forhold, der i sidste ende viser sig at være: venskab. De har nÃ¥et deres livs efterÃ¥r og lever et simpelt liv i den lille flække Washaba i Minnesota. I dette mikrokosmos gÃ¥r dagen sin vante gang med de indbyggede, morsomme chikanerier mellem de to kamphaner, indtil der flytter en dejlig dame, spillet af den underskønne Ann Margaret, ind i et af nabohusene. Og det sætter, som man siger, brand i de gamle huse.
Da jeg gensÃ¥ den sent i gÃ¥r aftes pÃ¥ DR TV slog det mig, at filmen ud over at være meget morsom, meget velspillet (ogsÃ¥ i birollerne), tydeligvis er et con-amore-arbejde fra de to mandlige veteraner, sÃ¥ er den ogsÃ¥ en hyldest til hverdagen og til livet – ogsÃ¥ efter de fyrre…
Som fruen sagde, så er det rart at se en film, hvor det ikke foregår på de bonede gulve i en anonym amerikansk storby med skuespillere, hvis gennemsnitsalder ikke er over 35. Og hvor livet er fuld af mening, lyst, glæde og sorger helt frem til dødens port. Kort sagt: en helt igennem livsbekræftende film.
PS. Og sÃ¥ er det en af de film, hvor brugen af “fraklip” virkelig er et plus. De er virkelig sjove de klip!

Everything is illuminated – en anbefaling…

20. november 2006

Søndage kan være svære at komme igennem, især hvis man er fjorten, og der ikke er kammerater ved hÃ¥nden, og man er kørt lidt træt i Sims 2. Derfor mÃ¥tte jeg – fædre kan Ã¥benbart altid bruges i sÃ¥dan en situation – drage til det lokale videoudlejningssted med pigebarnet for at se, om de havde noget, man kunne fordrive sÃ¥dan en søndag med. Vi havde første kigget biografprogrammerne igennem, men der var ikke noget, vi begge kunne gÃ¥ ind for. Og det vil almindeligvis sige: En ungdommelig film med flotte unge mænd, gerne lidt sjov, og gerne lidt romantik (men ikke for meget)… SÃ¥ vi endte i videoforretningen. Pirates of the Caribean II havde de ikke (kommer pÃ¥ fredag) og heller ikke Madagascar, som var udlÃ¥nt. Og nÃ¥r man er fjorten, og ikke lige kan fÃ¥ det, man gerne vil have, sÃ¥ kan det hele være lige meget
Og hvad gør man sÃ¥? Overlader beslutningsprocessen til far – samtidig med, at man forbeholder sig ret til at kritisere og vrænge ad forslagene. Af erfaring ved jeg, at det godt kan lade sig gøre at finde noget, der vil falde i frøkenens smag, alligevel. Hvis man kan finde en film med en dejlig filmhelt, fx Johnny Depp eller Elijah Wood – en film, som hun ikke har set eller hørt om, sÃ¥ glider den som regel ned. Derfor faldt mit valg pÃ¥ den relativt nye Everything is illuminated (2005) af Liev Schreiber med Elijah Wood i hovedrollen. Læs mere »

Sjovt

11. november 2006

– tak til Jørgen for linket! ;-) Hvad mon den lille fyr ser pÃ¥ den anden side?

Green Wing – engelsk humor

21. oktober 2006

Green Wing
Som bekendt kan man kun med besvær diskutere humor. I hvert fald, om noget er sjovt eller ikke? Selv har jeg haft – for nu at sige det pænt – et lidt anstrengt forhold til kvindesatiren og -humoren pÃ¥ DR TV. Normalerweize og Smack the Pony har ikke overanstrengt mine lattermuskler.
Men i gÃ¥r aftes havde jeg lejlighed til at se den nye, prisbelønnede engelske komedieserie Green Wing (da. Under kitlen) om (ikke mindst under-)livet pÃ¥ et hospitalsafsnit. Det er holdet bag Smack the Pony, der ogsÃ¥ stÃ¥r bag her. Selv om der er overensstemmelser mellem de to serier – blandt andet det rablende gale – sÃ¥ er vi alligevel ovre i en anden boldgade. Det første afsnit gav mindelser om salig Monty Pyton! Især den elskovsyge, stærkt excentriske røntgenspecialist Alan Statham er inspireret af John Cleeses galninge.
Ellers møder vi fx den ligeledes sexgale, kvindelige personaledirektør Joanne Clore, der ikke gÃ¥r af vejen for at dyrke sex med (og ikke i) en vibrerende hospitalsseng, personaledirektøren, der masturberer med computermusen, den kiksede lægestuderende Martin Dear, der ikke kan fÃ¥ noget til at lykkes og konstant er genstand for den lokale Don Johannes Guy Secretans drillerier eller den voluminøse sekretær Rachel, der vejer sine forlygter pÃ¥ en brevvægt for at finde ud af, hvor meget det vil koste at sende dem indenlands og udenlands… Hvis man er til Monty Pyton og anden rablende gal, engelsk humor, sÃ¥ vil Green Wing mÃ¥ske falde i ens smag. Hermed anbefalet.

se her: Channel 4’s side om Green Wing – og et fansite.

Shaun the Sheep

19. oktober 2006

Hvis man er til stop-motion-animation, og hvis man er til Wallace and Gromit [da. Walter og Trofast] i særdeleshed, sÃ¥ er der for tiden mulighed for pÃ¥ DR1 – godt gemt af vejen i ungdomsprogrammet Barracuda – mulighed for at se en række smÃ¥ film med Shaun the Sheep.
Shaun the Sheep
Kendere vil vide, at Shaun har en birolle i Walter and Gromit-filmen A Close Shave [da. Barberingen, der er udkommet pÃ¥ DVD’en: Walter og Trofasts utrolige eventyr], hvor han udsættes for Walter’s “Knit-o-matic”! Shaun har fÃ¥et sin egen serie pÃ¥ 40 afsnit, som forhÃ¥bentlig ogsÃ¥ kommer pÃ¥ DVD, nÃ¥r det bliver muligt. En sÃ¥dan DVD-serie er et must for stop-motion-freaks…

Flipkompaniet går til filmen

19. oktober 2006

Som omtalt den 28. juli i den gamle blog, så er Flipkompaniet, alias The Fabulous Furry Freak Brothers blevet genudgivet som tegneserie på forlaget Carlsen. Nu har folkene bag det sigende foretagende Grass Roots Film lavet en film med Flipkompaniet og har lagt en trailer ud på nettet:

Man kan undre sig, at filmatiseringen ikke er sket før. Men bedre sent end aldrig…

Flipkompaniets amerikanske side.

feng-shui, yin-yang, ping-pong…

16. oktober 2006

Min gode ven pÃ¥ landet er optaget af at rydde op i sit liv. Rydder du op i det ydre, sÃ¥ kommer der orden i det indre. Styr pÃ¥ “energierne”. Selv hælder jeg til den teori, at ydre rod er omvendt proportionalt med indre orden – og vice versa. NÃ¥r jeg ser de fyldte bogreoler, der truer med at styrte sammen og ned i bunkerne med aviser, tidsskrifter og cd’er pÃ¥ gulvet, sÃ¥ glæder jeg mig over, hvilken ro og harmoni, der er i mit sind…

Fra nyhedsoverdrevet

11. oktober 2006

Apropos Dagens tankevækker, sÃ¥ faldt jeg over et par “nyheder”, der rykkede lidt i smilefolderne. Den første (<-- husarlink) drejer sig om, at roden Rod Stewart i et tv-interview har taget den spiritusbilende og marihuanarygende kändis Paris Hilton i forsvar. Rod er og bliver en Ladies Man.
Den anden nyhed – helt uden forbindelse til den første – faldt jeg over i The Daily Mail (som jeg har forsømt den seneste tid, beklager). Nyheden lyder: “Sukkersygemedicin gjorde min mand til voldtægtsforbryder”. Husk at læse i medicinalhÃ¥ndbogen om bivirkninger, nÃ¥r du putter noget i munden…
ParisRod og Penny...