Indlæg tagget med hund

MÃ¥ske man skulle tage til stranden med hunden i morgen…

10. juli 2015

En ny hundeven – Ramses

11. januar 2015

For mere end et år siden sagde jeg og hele familien farvel til vores elskede gravhund Bruno. Og nu har han så fundet sin afløser – Ramses – der er en blanding mellem en tysk jagtterrier og en jack russell terrier. Koncentreret jagtinstinkt og energibombe. Familien er vokset med en “person”. Hep og hurra.

Lou Reed fik lov til at lægge musik til Brunos farvel – og han får også lov til at synge og spille for min nye ven…

My Dog and Me – dagens sang

8. november 2014

Det er lidt over et Ã¥r siden, jeg mistede min bedste ven, gravhunden Bruno. Men han har ikke forladt mine tanker og min bevidsthed. Jeg skal blot lukke øjnene, sÃ¥ er han lige her… Og i dag vil jeg mindes ham med dagens sang af John Hiatt. Den hedder meget passende My Dog And Me og handler om, ja, gæt selv…

 

“My Dog And Me”

She marked our trail
Up the back bone ridge
How many times can one dog pee
She keeps me high as an eagle
When i’m on the skids
I guess you gotta come down eventually[Chorus 1:]
Buddy i coulda gone that extra mile
For an extra bark or an extra smile
‘Cause i never felt so free
It was just my dog and me

Then she gives me that look
Like she’d lay down her life
No doubt she would in a minute, man
She’d face the bullet
Oh she’d face the knife
Just to keep my butt from the fryin’ pan

[Chorus 2:]
Now she’s runnin’ up ahead to chase some deer
Comes back to tell that coast is clear
It’s a different world i see
When it’s just my dog and me

There’s a rabbit on the run
Man and beast ans sky and sun
Who’s talking to the birds in the trees
Why its just my dog and me

Now it looks like we’ve been makin’ tracks
From the crack of dawn
To the end of the day
So its nice and easy down the devil’s back
She wouldn’t know
Any other was

[Chorus 3:]
So its over that ridge for one last mile
‘Til we’re fast asleep by the fire side
Dreamin’ these dreams for free
Just my dog and me

 

Dagens sang: My Dog and Me – John Hiatt

22. oktober 2014

“My Dog And Me”

She marked our trail
Up the back bone ridge
How many times can one dog pee
She keeps me high as an eagle
When i’m on the skids
I guess you gotta come down eventually

[Chorus 1:]
Buddy i coulda gone that extra mile
For an extra bark or an extra smile
‘Cause i never felt so free
It was just my dog and me

Then she gives me that look
Like she’d lay down her life
No doubt she would in a minute, man
She’d face the bullet
Oh she’d face the knife
Just to keep my butt from the fryin’ pan

[Chorus 2:]
Now she’s runnin’ up ahead to chase some deer
Comes back to tell that coast is clear
It’s a different world i see
When it’s just my dog and me

There’s a rabbit on the run
Man and beast ans sky and sun
Who’s talking to the birds in the trees
Why its just my dog and me

Now it looks like we’ve been makin’ tracks
From the crack of dawn
To the end of the day
So its nice and easy down the devil’s back
She wouldn’t know
Any other was

[Chorus 3:]
So its over that ridge for one last mile
‘Til we’re fast asleep by the fire side
Dreamin’ these dreams for free
Just my dog and me

Farvel min gamle ven – Gravhunden Bruno

30. oktober 2013

Det var ikke kun Lou Reed, der elskede sin gravhund. Også jeg har indtil i dag haft min gravhund, Bruno. Men i dag måtte jeg og hele casa sige farvel til ham. Sygdom gjorde, at han måtte stedes til hvile, inden det blev for svært og uværdigt for ham. Og det skete på en måde, der både var tryg og professionel. Så jeg siger farvel til en ven, der har fulgt mig trofast gennem godt og vel tretten år – med blødende hjerte.

Men livet går videre. Og det ville Lou også sige. Så her får han ordet med en sang, der ikke har spor med anledningen at gøre – Dirty Boulevard.

Willie Nelson – en sand hundeven

22. november 2011

Det glæder selvfølgelig Gravhundens ven – altsÃ¥ mig – at læse, at Willie Nelson ikke bare kæmper for retfærdighed i almindelighed og retten til at ryge en pind med sjov tobak. Han har ogsÃ¥ aktivt engageret sig i staten Ohios House Bill 14 – et lovforslag, der skal ændre den gældende lov, som ligner den danske lovgivning om “kamphunde”. Med den nye lov vil man i Ohio fjerne den slags tÃ¥belige kategoriseringer og – som Nelson skriver i et brev til Ohios vælgere – betragte hundene som individuelle skabninger. Nelson, der ogsÃ¥ støtter den amr. udgave af hundenes værn, Best Friends Animal Society, opfordrer vælgerne til at kontakte de lokale senatorer, sÃ¥ lovforslaget kan blive endeligt vedtaget. Det er allerede stemt igennem Repræsentanternes Hus. Vuf. [Kilde: Rolling Stone]

I hundene… om den økonomisk krise

18. juni 2009

flicker-foto

Den verdensomspændende økonomiske krise giver sig mangeartede udslag. I dag kan man sÃ¥ledes læse, at den tidligere Terminator-skuespiller og ex-body-builder, Arnold Swarzenegger, for at spare pÃ¥ Californiens betrængte økonomi vil reducere den periode, hjemløse hunde og andre dyr kan opholde sig i statens varetægt, inden de bliver aflivet. Tre dage fÃ¥r dyrene til at finde en ny ejer eller genfinde sin gamle ejer. Man kan vel sige, at den gamle Terminator stadig lever op til sit gamle film-navn…

En gravhund er (ikke) en muskelhund

4. juni 2009

Dagens avis viderebringer et illustrativt eksempel på, hvor forsimplet og populistisk retstænkningen blandt politikere i dette land er blevet, siden det såkaldte “systemskifte” i 2001: “Efter Prins Henriks hund har bidt en garder, bør den aflives, mener flere politikere.” Det drejer sig om prinsgemal, Henriks, gravhund Evita, der har bidt en garder i benet. Ekstrabladet, der er ophavsorgan til historien og altid god for at blæse en ubetydelig hverdagshændelse op til en politisk sag, mener at vide – på baggrund af et vidnesudsagn – at Evita “totalt uprovokeret” var faret i flæsket på soldaten, der efterfølgende måtte på hospitalet og have en stivkrampevaccination. Det skulle i øvrigt ikke være første gang, de kongelige hunde har forgrebet sig på garderben.


Det mest latterlige er, at “flere politikere” mener, at Evita må bøde med sit liv for denne hændelse. Det er virkelig at rette smed for bager (hvis man ellers kan bruge det udtryk i denne sammenhæng). Problemet – eller arbejdsskadesagen, for det er jo, hvad det er – er, at prinsen og de kongelige ikke har styr på deres kræ. Det er de kongeliges pligt at holde styr på køterne.I følge hundeloven.

At aflive gravhunden løser jo ikke det basale problem. Kongefamilien har andre hunde og vil sikkert få flere i fremtiden, sådan har det nemlig altid været i den familie. De myndigheder, der fører tilsyn med de kongelige bør snarest muligt lade dem forstå, at de bør beskytte deres ansatte mod den slags ved enten at sørge for at afrette hundene eller holde dem i snor.

Og politikerne bør hælde lidt kold vand i hovedet på sig selv i stedet for at galpe som pavlovske hunde i et populistisk cirkus …

God morgen

27. juni 2008

Det er da skrækkeligt, som man kommer til at holde af sine husdyr. Jeg har som bekendt en firbenet af slagsen, Gravhunden, som har fulgt mig de sidste 7 Ã¥r. Og som dagene gÃ¥r bliver vi mere og mere forbundne; og vi lærer hele tiden noget om hinandens adfærd. En ting er jeg med Ã¥rene blevet klar over, nemlig, at menneskene er tilbøjelige til at gøre dyr dummere, end de er. Ganske vist kan en hund ikke tale menneskenes sprog, men forstÃ¥ betoningen i ens tale og ens kropssprog er ‘a piece of cake’ for Gravhunden. Og med et enkelt blik og et par løftede ører kan han fortælle om sine ønsker til dagen og vejen. Han ved ogsÃ¥, hvordan han kommer igennem med sine ønsker. Sætter sig lige foran mig, nÃ¥r jeg har sat mig til rette i sofaen, og bliver ved at stirre pÃ¥ mig. Og hvem kan holde til at blive overbegloet, nÃ¥r man sidder og ser en god film?!
Og sÃ¥ er han præcis som en urværk. NÃ¥r jeg er stÃ¥et op om morgenen, bliver han liggende, indtil jeg har været i bad og har spist min morgenmad. Men i samme øjeblik, hvor jeg skænker den første kop kaffe, sÃ¥ stÃ¥r han der og logrer. SÃ¥ er det tid til en gÃ¥tur. SÃ¥ min første kop kaffe er efterhÃ¥nden ikke den varmeste, jeg fÃ¥r…

Foråret er kommet!

28. marts 2008

Gravhunden – min perleven, der konstant minder mig om, at der er en natur bag den kulturelle fernis – fik sin eftermiddagstur. Det vil sige: Den gik ikke helt efter planen, men blev ret sÃ¥ forstyrret. Vi plejer at bruge en del tid pÃ¥ at snuse omkring til alt muligt og smÃ¥filosofere over dette og hint (det første gælder gravhunden, det andet mig). Men pludselig stÃ¥r der en stor, smuk Weimaraner-tæve med besmykket halsbÃ¥nd foran os. Og Gravhunden er som ramt af lynet. Kærlighedslynet. Eller mere prosaisk formuleret: den saftspændte forÃ¥rsliderlighed. Tæven vender resolut rundt og byder sin bagdel til. Gravhunden gør, hvad han kan, men der er for højt til begærets mÃ¥l. Jeg er slet ikke i tvivl om, at de nok skulle finde ud af en løsning, hvis bare de fik tid og ro til det. Men, jeg slæber brødbetynget min lille bejler med mig – og med hunhunden i hælene. Indtil vi nÃ¥r rundt om hushjørnet, hvor ejerinden gÃ¥r søgende rundt. Slut pÃ¥ den historie. ForÃ¥ret er kommet.