Indlæg tagget med hund

Måske man skulle tage til stranden med hunden i morgen…

10. juli 2015

En ny hundeven – Ramses

11. januar 2015

For mere end et år siden sagde jeg og hele familien farvel til vores elskede gravhund Bruno. Og nu har han så fundet sin afløser – Ramses – der er en blanding mellem en tysk jagtterrier og en jack russell terrier. Koncentreret jagtinstinkt og energibombe. Familien er vokset med en “person”. Hep og hurra.

Lou Reed fik lov til at lægge musik til Brunos farvel – og han får også lov til at synge og spille for min nye ven…

My Dog and Me – dagens sang

8. november 2014

Det er lidt over et år siden, jeg mistede min bedste ven, gravhunden Bruno. Men han har ikke forladt mine tanker og min bevidsthed. Jeg skal blot lukke øjnene, så er han lige her… Og i dag vil jeg mindes ham med dagens sang af John Hiatt. Den hedder meget passende My Dog And Me og handler om, ja, gæt selv…

 

“My Dog And Me”

She marked our trail
Up the back bone ridge
How many times can one dog pee
She keeps me high as an eagle
When i’m on the skids
I guess you gotta come down eventually[Chorus 1:]
Buddy i coulda gone that extra mile
For an extra bark or an extra smile
‘Cause i never felt so free
It was just my dog and me

Then she gives me that look
Like she’d lay down her life
No doubt she would in a minute, man
She’d face the bullet
Oh she’d face the knife
Just to keep my butt from the fryin’ pan

[Chorus 2:]
Now she’s runnin’ up ahead to chase some deer
Comes back to tell that coast is clear
It’s a different world i see
When it’s just my dog and me

There’s a rabbit on the run
Man and beast ans sky and sun
Who’s talking to the birds in the trees
Why its just my dog and me

Now it looks like we’ve been makin’ tracks
From the crack of dawn
To the end of the day
So its nice and easy down the devil’s back
She wouldn’t know
Any other was

[Chorus 3:]
So its over that ridge for one last mile
‘Til we’re fast asleep by the fire side
Dreamin’ these dreams for free
Just my dog and me

 

Dagens sang: My Dog and Me – John Hiatt

22. oktober 2014

“My Dog And Me”

She marked our trail
Up the back bone ridge
How many times can one dog pee
She keeps me high as an eagle
When i’m on the skids
I guess you gotta come down eventually

[Chorus 1:]
Buddy i coulda gone that extra mile
For an extra bark or an extra smile
‘Cause i never felt so free
It was just my dog and me

Then she gives me that look
Like she’d lay down her life
No doubt she would in a minute, man
She’d face the bullet
Oh she’d face the knife
Just to keep my butt from the fryin’ pan

[Chorus 2:]
Now she’s runnin’ up ahead to chase some deer
Comes back to tell that coast is clear
It’s a different world i see
When it’s just my dog and me

There’s a rabbit on the run
Man and beast ans sky and sun
Who’s talking to the birds in the trees
Why its just my dog and me

Now it looks like we’ve been makin’ tracks
From the crack of dawn
To the end of the day
So its nice and easy down the devil’s back
She wouldn’t know
Any other was

[Chorus 3:]
So its over that ridge for one last mile
‘Til we’re fast asleep by the fire side
Dreamin’ these dreams for free
Just my dog and me

Farvel min gamle ven – Gravhunden Bruno

30. oktober 2013

Det var ikke kun Lou Reed, der elskede sin gravhund. Også jeg har indtil i dag haft min gravhund, Bruno. Men i dag måtte jeg og hele casa sige farvel til ham. Sygdom gjorde, at han måtte stedes til hvile, inden det blev for svært og uværdigt for ham. Og det skete på en måde, der både var tryg og professionel. Så jeg siger farvel til en ven, der har fulgt mig trofast gennem godt og vel tretten år – med blødende hjerte.

Men livet går videre. Og det ville Lou også sige. Så her får han ordet med en sang, der ikke har spor med anledningen at gøre – Dirty Boulevard.

Willie Nelson – en sand hundeven

22. november 2011

Det glæder selvfølgelig Gravhundens ven – altså mig – at læse, at Willie Nelson ikke bare kæmper for retfærdighed i almindelighed og retten til at ryge en pind med sjov tobak. Han har også aktivt engageret sig i staten Ohios House Bill 14 – et lovforslag, der skal ændre den gældende lov, som ligner den danske lovgivning om “kamphunde”. Med den nye lov vil man i Ohio fjerne den slags tåbelige kategoriseringer og – som Nelson skriver i et brev til Ohios vælgere – betragte hundene som individuelle skabninger. Nelson, der også støtter den amr. udgave af hundenes værn, Best Friends Animal Society, opfordrer vælgerne til at kontakte de lokale senatorer, så lovforslaget kan blive endeligt vedtaget. Det er allerede stemt igennem Repræsentanternes Hus. Vuf. [Kilde: Rolling Stone]

I hundene… om den økonomisk krise

18. juni 2009

flicker-foto

Den verdensomspændende økonomiske krise giver sig mangeartede udslag. I dag kan man således læse, at den tidligere Terminator-skuespiller og ex-body-builder, Arnold Swarzenegger, for at spare på Californiens betrængte økonomi vil reducere den periode, hjemløse hunde og andre dyr kan opholde sig i statens varetægt, inden de bliver aflivet. Tre dage får dyrene til at finde en ny ejer eller genfinde sin gamle ejer. Man kan vel sige, at den gamle Terminator stadig lever op til sit gamle film-navn…

En gravhund er (ikke) en muskelhund

4. juni 2009

Dagens avis viderebringer et illustrativt eksempel på, hvor forsimplet og populistisk retstænkningen blandt politikere i dette land er blevet, siden det såkaldte “systemskifte” i 2001: “Efter Prins Henriks hund har bidt en garder, bør den aflives, mener flere politikere.” Det drejer sig om prinsgemal, Henriks, gravhund Evita, der har bidt en garder i benet. Ekstrabladet, der er ophavsorgan til historien og altid god for at blæse en ubetydelig hverdagshændelse op til en politisk sag, mener at vide – på baggrund af et vidnesudsagn – at Evita “totalt uprovokeret” var faret i flæsket på soldaten, der efterfølgende måtte på hospitalet og have en stivkrampevaccination. Det skulle i øvrigt ikke være første gang, de kongelige hunde har forgrebet sig på garderben.


Det mest latterlige er, at “flere politikere” mener, at Evita må bøde med sit liv for denne hændelse. Det er virkelig at rette smed for bager (hvis man ellers kan bruge det udtryk i denne sammenhæng). Problemet – eller arbejdsskadesagen, for det er jo, hvad det er – er, at prinsen og de kongelige ikke har styr på deres kræ. Det er de kongeliges pligt at holde styr på køterne.I følge hundeloven.

At aflive gravhunden løser jo ikke det basale problem. Kongefamilien har andre hunde og vil sikkert få flere i fremtiden, sådan har det nemlig altid været i den familie. De myndigheder, der fører tilsyn med de kongelige bør snarest muligt lade dem forstå, at de bør beskytte deres ansatte mod den slags ved enten at sørge for at afrette hundene eller holde dem i snor.

Og politikerne bør hælde lidt kold vand i hovedet på sig selv i stedet for at galpe som pavlovske hunde i et populistisk cirkus …

God morgen

27. juni 2008

Det er da skrækkeligt, som man kommer til at holde af sine husdyr. Jeg har som bekendt en firbenet af slagsen, Gravhunden, som har fulgt mig de sidste 7 år. Og som dagene går bliver vi mere og mere forbundne; og vi lærer hele tiden noget om hinandens adfærd. En ting er jeg med årene blevet klar over, nemlig, at menneskene er tilbøjelige til at gøre dyr dummere, end de er. Ganske vist kan en hund ikke tale menneskenes sprog, men forstå betoningen i ens tale og ens kropssprog er ‘a piece of cake’ for Gravhunden. Og med et enkelt blik og et par løftede ører kan han fortælle om sine ønsker til dagen og vejen. Han ved også, hvordan han kommer igennem med sine ønsker. Sætter sig lige foran mig, når jeg har sat mig til rette i sofaen, og bliver ved at stirre på mig. Og hvem kan holde til at blive overbegloet, når man sidder og ser en god film?!
Og så er han præcis som en urværk. Når jeg er stået op om morgenen, bliver han liggende, indtil jeg har været i bad og har spist min morgenmad. Men i samme øjeblik, hvor jeg skænker den første kop kaffe, så står han der og logrer. Så er det tid til en gåtur. Så min første kop kaffe er efterhånden ikke den varmeste, jeg får…

Foråret er kommet!

28. marts 2008

Gravhunden – min perleven, der konstant minder mig om, at der er en natur bag den kulturelle fernis – fik sin eftermiddagstur. Det vil sige: Den gik ikke helt efter planen, men blev ret så forstyrret. Vi plejer at bruge en del tid på at snuse omkring til alt muligt og småfilosofere over dette og hint (det første gælder gravhunden, det andet mig). Men pludselig står der en stor, smuk Weimaraner-tæve med besmykket halsbånd foran os. Og Gravhunden er som ramt af lynet. Kærlighedslynet. Eller mere prosaisk formuleret: den saftspændte forårsliderlighed. Tæven vender resolut rundt og byder sin bagdel til. Gravhunden gør, hvad han kan, men der er for højt til begærets mål. Jeg er slet ikke i tvivl om, at de nok skulle finde ud af en løsning, hvis bare de fik tid og ro til det. Men, jeg slæber brødbetynget min lille bejler med mig – og med hunhunden i hælene. Indtil vi når rundt om hushjørnet, hvor ejerinden går søgende rundt. Slut på den historie. Foråret er kommet.

Songs about dogs I

19. marts 2008

“Old King”

King went a-runnin’ after deer
Wasn’t scared of jumpin’
off the truck in high gear
King went a-sniffin’
and he would go
Was the best old hound dog
I ever did know.

I had a dog and his name was King
I told the dog about everything
There in my truck the dog and I
Then one day the King up and died.

Then I thought about
the times we had
Once when I kicked him
when he was bad
Old King sure meant a lot to me
But that hound dog is history.

King went a-runnin’ after deer
Wasn’t scared of jumpin’
off the truck in high gear
King went a-sniffin’
and he would go
Was the best old hound dog
I ever did know.

That old King was a friend of mine
Never knew a dog
that was half as fine
I may find one, you never do know
‘Cause I still got a long way to go.

I had a dog and his name was King
I told the dog about everything
Old King sure meant a lot to me
But that hound dog is history.

King went a-howlin’ after deer
Wasn’t scared of jumpin’
off the truck in high gear
King went a-sniffin’
and he would go
Was the best old hound dog
I ever did know.

Neil Young Old King

– og nu vil jeg gå en tur med Gravhunden og hente hans veninde Malou (Gravhundinde).

Walking the Dog – and back again

4. marts 2008

Kølig, frisk luft i lungerne. Let sved på panden, for gravhunden løber stærkt (løbetid, you know) og skal lige have tjekket sit territorium af for mulige damebekendskaber og konkurrenter, der skal vises vintervejen. Bag en hæk gemte sig to Westies, der fik teksten læst.
På vores vej passerer vi et stort nybygget parcelhus. Stort og dyrt. Hunden og jeg har fulgt byggeriets tilblivelse. Før lå der to gamle kolonihuse, der var gået helt i forfald på en tilgroet grund. Men gartnere, murere og tømrere forvandlede parcellen til et stort hus med to garager og alt, hvad dertil hører. I den ene side er der et lille græsareal ud til en blind vej. Og indtil i dag har gravhunden og jeg gået der, og han har forrettet det ene og det andet. Af samme grund har jeg to-tre hundeposer i lommen, og jeg samler hundelorten op, når den bliver lagt på steder, hvor andre kan tænkes at komme. I dag bemærkede jeg så, at ejeren af huset havde opsat en række skilte – forbudsskilte – med en skidende hund. Ikke et, men fire, fem stykker. Lige som for at sende et utvetydigt signal.
Jo, jeg ved godt, at hundelorte er en gene. Og hundeejere bør samle hundelortene op. Desværre er der mange, der ikke gør det. Ofte – vurderet ud fra mine egne sonderinger på området – ejere med store hunde… Det er ikke rart at træde i en hundelort. Det er ulækkert. Jeg gjorde det selv forleden dag.
På den anden side, så er det lidt nedslående at se, hvordan sådan noget som hundelorte kan sætte sindene i kog og fremkalde de værste sider i mennesker…

Walking the dog – again

4. marts 2008

Om lidt vil jeg gå en tur med min hund på denne smukke frostkolde forårsdag. Livet er godt, som Lou Reed synger. Men ikke altid fair. Jeg vil prøve at glemme, at jeg hørte en venstremand og en socialdemokrat diskutere, hvad der skal stilles op med de unge “uromagere” på Nørrebro og andre lignende steder. Ansvarsforflygtigelse, historieløshed, uigennemtænkt konsekvenspolitik osv. Jeg fik sådan lyst til at bide i bilens rat. Men nu vil jeg bare glemme det lidt.

Ondskab

17. januar 2008

Jeg ved godt, at det er helt ude af proportion. Der er tusindvis af mennesker, der hver dag dør på denne planet – af sult, sygdom, krig og andre elendigheder. Og det burde vel nok plage min samvittghed. Men jeg har ikke kunnet ryste billedet af hunden ud af mit sind. På arbejde bladrede jeg igennem EkstraBladet og så billeder af den hund, der var blevet hængt og havde fået hovedet knust. Af en eller anden galning her i landet. Ufatteligt. Jeg skulle aldrig have bladret i den lorteavis. Billedet er der, når jeg lukker øjnene (på eget ansvar – her).

Løbetid – igen

29. december 2007

Naturen er stor, forunderlig og indifferent. I nattens mulm og mørke blev capac vækket af en sær klikkende lyd. Det lød lidt, som når et utålmodigt fruentimmer med lange negle trommer med samme på et bord. Det viste sig at være gravhunden, der stod på gulvet og trippede lidt frem og tilbage, medens han kiggede på sin halvtsovende ejer. I mørket kunne jeg lidt efter se gravhundens øjne lyse og hørte nu en svag brummen. Beskeden var tydelig nok: “Jeg vil ud og jagte “damer”!”
Det lykkedes dog at få ham til at lægge sig ind under sengen en times tid endnu. Men så var det også slut. Ud af fjerene, et hurtigt bad og et endnu hurtigere glas appelsinsaft i halsen og så af sted. Først da gravhunden ved selvsyn og intens snuseri havde erfaret, at begærets mål ikke var ude, faldt han lidt til ro og kunne koncentrere sig om andre hundegøremål. Godt, man ikke er teenager mere…