Indlæg tagget med Hverdag

God morgen København!

9. november 2010

Endnu en dag i kongens København. Kong Frost har ladet sin ånde blæse gennem byen, hvor borgerne iler af sted, skutter sig og forsøger at holde sig varme med et glødende smøg mellem fingrene og læberne eller træder ekstra hårdt i pedalerne på Christianiacyklen med ungerne i kassen. Jo, efteråret er ved at vige for den vinter, som meteorologerne mener vil blive kold og streng. Men det skal ikke forhindre mig i at rende rundt i Staden med enkelte fikspunkter og ellers med lysten som vejviser. Here I come.

Good Morning

GÃ¥r tur i regnen

30. august 2009

I g̴r lykkedes det mig og s̴ Gravhunden at g̴ tur i regnen Рhele to gange. Det var bestemt ikke hensigten, for Gravhunden bryder sig ikke om at f̴ vand p̴ ryggen fra en ellers lys og delvist skyfri himmel. Men s̴dan blev det. Det er, hvad man kan forvente af det danske vejr her i overgangen mellem sommer og efter̴r Рeller noget, der ligner.

Selv om jeg blev en kende våd, så kan jeg godt lide det. Uforudsigeligheden. Omskifteligheden. Snart skinner solen varmt, snart er det køligt og overskyet, snart regner det. Og skyformationerne er så fascinerende, at man kan få helt ondt i nakken af at kigge op.

Og solen brød frem…

18. november 2008

Gravhunden har nægtet at gÃ¥ den sædvanlige morgentur. Han kropssprog var ikke til at tage fejl af. Han vendte hovedet den anden vej, da jeg vinkede med selen. Og det har da ogsÃ¥ været koldt, smÃ¥regnende og lige til en dag i nærheden af radiatoren. Men sÃ¥ pludselig brød solen varmende igennem skylaget. Og der er ikke ret meget bedre, end nÃ¥r solens lys og varme som en kniv skærer gennem alt det grÃ¥ deroppe. Og sÃ¥ var det, Mary Hopkin brød igennem oppe i den grÃ¥ masse. Mary – hun er musikalsk solskin med sin smukke ungpigestemme.

Et pindsvin

30. oktober 2008

Lige der ved cykelbanen lÃ¥ det midt pÃ¥ vejen i lyset fra gadelamperne og den vÃ¥de vejs skin. Et pindsvin, der havde mødt sin skæbne i form af en bil. Den bagerste del var en blodig masse. Det ødelagde min hjemtur. Jeg slukkede min bilradio og kørte ad de tomme vÃ¥de gader til casa. Det nyttede ikke, at jeg sagde til mig selv: Godt, det ikke var en kat, en hund, en ræv, en… Det gav et lille stik derinde. Gamle sentimentale fjols.

Loudon Wainwright performs Dead Skunk at Rockpalast Germany

Furiens

Lørdagsøl – Millers genuine Draft

20. september 2008

www.goodbeer.dk skriver: “En øl, der ikke efterlod noget som helst indtryk andet end: Husk aldrig at købe den igen. Den har et frisk, let syrligt bid i den ellers
vandede smag og bitterheden er kun moderat i finalen”. Tja, som man jo siger, sÃ¥ er smag og behag forskellig. Jeg finder den hverken vandet eller specielt bitter. Den er frisk, har en markant sødme og passer perfekt til fars egen pizza…

Sommeren lakker mod enden…

31. august 2008

Da jeg kørte forbi Mindeparken gennem skoven faldt to brune blade ned
på vejen foran bilen. Og lyset havde det skær, som det kun har på denne
tid, hvor sommeren går på hæld, men endnu har nogle varme,
solbeskinnede dage i ærmet…

Summer’s almost gone
Almost gone
Yeah, it’s almost gone
Where will we be
When the summer’s gone?

Morning found us calmly unaware
Noon burn gold into our hair
At night, we swim the laughin’ sea
When summer’s gone
Where will we be
Where will we be
Where will we be

Morning found us calmly unaware
Summer’s almost gone
Almost gone
Yeah, it’s almost gone
Where will we be
When the summer’s gone?

Morning found us calmly unaware
Noon burn gold into our hair
At night, we swim the laughin’ sea
When summer’s gone
Where will we be

Summer’s almost gone
Summer’s almost gone
We had some good times
But they’re gone
The winter’s comin’ on
Summer’s almost gone

The Doors-Summer’s almost gone

I dag er en endnu en dag, men ikke hvilken som helst dag

21. august 2008

Sidste dobbeltarbejdsdag for capac. Sidste dag med regulær 10-11-timers arbejdsdag. I morgen har mine studerende afslutning på kurset, og derfor går det op i hat og briller. Fis og ballade. Wein und Gesang.
I dagens anledning har Frøkenen fabrikeret en lagkage til de unge mennesker. For de er glade for kage, men de færreste har mødt en lagkage med flødeskum. Det er et stykke dansk kultur, der er til at forstå.
Måske indvirker det også positivt på det universitære evalueringsskema, som institutionen er ret vild med.
I morgen er det sÃ¥ fredag. Den bliver lang. Ingen tvivl om det. Men sÃ¥ er det ogsÃ¥ weekend – og i næste uge er vi tilbage ved det normale. Hurra for den almindelige hverdag, selv om jeg vil savne de unge mennesker…

Dagen i dag

19. august 2008

I morgen begraves der. Alt er på plads. Og følelserne er, som de skal være: blandede. Vemod og lettelse. Farvel og livet går videre.
Og når verden slår sine volter, er det rart at vide, at nogle ting ikke nødvendigvis ændrer sig. Den står fx stadigvæk på havrygryn, appelsinsaft og sort kaffe. Hver morgen. Og ingen Camilla Plum eller Claus Meyer skal få lov til at ændre på det. Heller ikke Hjerteforeningen eller Kræftens bekæmpelse. Livet er godt, men ikke altid helt fair (i følge Lou).

Arbejde og det

14. august 2008

Du skal arbejde i dit ansigts fodsved, plejede min gamle far altid at sige. Og i dag mÃ¥ jeg lige sende ham en tanke, for jeg stÃ¥r over for endnu en tolvtimers af slagsen. Faktisk har jeg slet ikke tid til at sidde her og skrive i min blog. PÃ¥ den anden side gør det godt at skrive, sÃ¥…
Klokken 00.30 i nat siger jeg sÃ¥ omsider godnat og hÃ¥ber at ramme min seng. Ikke at jeg skal beklage mig. Jeg ligger som jeg selv har redt, for nu at blive i billedssproget. Og i morgen er det jo overstÃ¥et. Og om en uge er jeg tilbage i de korte arbejdsdage. Ingen grund til klage. Men der er bare sÃ¥ meget andet, jeg gerne ville…

Dagen i dag, en dag i livet…

14. august 2008

Jeg har knækket en tand. En visdomstand. Det gør ikke spor ondt. Men der er et stort krater. Tanden har i årevis fulgt mig og diverse tandlæger har spurgt, om de skulle fjerne den. Men, nej, hvorfor fjerne en tand, der ikke fejler noget? Jeg har mest tænkt på den, når den skulle børstes, fordi den lå bag i munden og var svær at komme til. Der var åbentbart ikke rigtig nogle nerver forbundet til den. I hvert fald mærkede jeg intet, da den knækkede og gik naturens gang. Nu kan jeg mærke hullet med tungen. Og jeg kan mærke kroppens forfald og bliver mindet om min egen dødelighed. Jeg tror, at jeg venter lidt med at gå til tandlægen.