Indlæg tagget med Hverdag

Thycho Brahe kom lige forbi…

6. august 2008

Det går altid sådan for mig. Ovnen går i stykker, lige før ferien begynder. Bilen vil ikke starte, lige før jeg skal på arbejde. Og nu da jeg kom hjem for at forberede noget undervisning til i morgen viste det sig at grafikkortet i maskinen var brændt af. Men det fandt jeg først ud af, efter at jeg havde købt en ny maskine, som jeg så ikke kan få i gang – og som i øvrigt bruger nogle andre harddiske end den gamle… åh, Thycho, kunne du ikke have valgt en anden dag til at drive gæk med mig. Fx i min ferie, hvor jeg har god til til den slags…

Og sådan…

3. august 2008

I morgen slipper ferien op. Og jeg starter med en tolvtimers arbejdsdag. Undervisning og andet. I alt bliver det en halvtredstimers arbejdsuge. Fra asken til ilden. Derfor bliver der nok lidt stille i bloggen.
Jeg stod op kl. 7.00. Jeg kan ikke sove længe, når det er varmt og fugtigt. Selv om temperaturen er faldet, så er det stadigvæk den fugtige varme, der ligger over byen. Blogland sover også. Holder sikkert også ferie. Der i hvert fald lidt stille.
Jeg kan faktisk godt lide disse stille søndag morgener. Man hører (næsten) ikke en bil. Der er ikke mange på gaden. Selv fuglene er relativt stille. Og harerne sidder stille og slikker lidt sol, som de har for vane. Sådan burde verden være lidt oftere. Finde roen og stilheden. Verden går jo ikke under af den grund.

Kattens også…

1. august 2008

Midt i min remsøvn blev jeg vækket af mærkelige, høje, klagende lyde uden for mit åbenstående vindue. Halvt vågen fortolkede jeg lydende som unisone barneskrig. Men efterhånden som lydene fortsatte ret så monotont og nu og da blev afløst af noget, der lød som bøs væsen og sprutten, faldt 10-øren (25-øren…): To hankatte havde valgt at udkæmpe en territoriekamp få meter fra mit leje. Kampen fortsatte indtil jeg var vågen, helt vågen. Men inden jeg nåede at overveje sanktionsmidler, lød der en smældende, metallisk lyd, som hvis nogen havde taget en tom øldåse og smidt den ned på fliserne mellem kattene. Og herefter blev der ro….

Stort og mest småt

31. juli 2008

Temperaturen faldt i går. Kl. 22.30 luftede jeg Gravhunden for fjerde gang. Der var en mild, sval brise. Solen var gået ned, men himlen var smukt oplyst. Den værste biltrafik var stilnet af. Sådan kan vi lide det, Gravhunden og så mig.
Det er stadigvæk ferie et par dage endnu. Og jeg tænker på, hvordan det ville gå i verden, hvis vi byttede om på ferie- og arbejdsdage. Eller holdt mere ferie og arbejdede mindre. Måske ville det ikke gøre den store forskel. Vi ville måske blot være mere effektive og engagerede. Hvem ved.
Det har været en fortræffelig dansk sommer, trods den tunge varme, der hver gang kommer bag på os – eller snarere: over os som en stor, våd dyne. Næsten 30 solskinsdage er det blevet til. Det skal vi huske, når vi om lidt går ind i et halvt år med gråt i gråt. Og måske kommer der slet ikke nogen sommer næste år….

Projekt: Skrivebord

29. juli 2008

Ja, det kan lyde utroligt. Selv i mine øre. Men i lang tid, alt for længe, hvis sandheden skal frem, har jeg ikke haft noget skrivebord. Men har måttet tage til takke med køkken- og spisebord, når mine visdomsord skulle nedfældes med blyant eller pen. Nu har vi så rokeret rundt i casa, så det igen er blevet muligt at få et rigtigt skrivebord. Og jeg har allerede forestillinger om, hvordan det skal være. Ikke for stort, gedigent træ (eg, palisander, teak…), ikke for tungt, måske med en enkelt skuffe lige under skrivepladen, evt. uden. Så skal det udstyres med et rigtigt skriveunderlag. Gerne et af dem af læder med grønt trækpapir som skriveunderlag. En klassisk, enkel lampe med godt lys.

Oh, Vesterhav!

28. juli 2008

For første gang i mange år, når jeg nok ikke at få et Vesterhavsbad i løbet af sommeren. Her i skyggen, hvor temperaturen er krøbet op mod de 30 grader, kan jeg mærke trangen og lysten til at glide ned i det salte, kølige, brusende vand… En gang vestjyde, altid vestjyde.

Krop

12. juli 2008

Jeg vågner. Min albue smerter svagt. Det samme gør min lænd. Jeg var tæt på et hold i ryggen for et par dage siden, men slap med skrækken. Det svage sted mærkes dog som en ømhed, der breder sig ud til siderne. Jeg rejser mig. Nakken er stiv. Det knaser lidt, når jeg drejer hovedet langsomt. Benene er også stive. Og lidt står jeg under den varme bruser, og det lindrer. Jeg er på højkant. Kroppen begynder at fungere. En kop varm mokka hjælper processen i gang.
Og så tænker jeg på min nabos ord: “Hvis jeg og kæresten en morgen vågner op og ikke har ondt et eller andet sted, så er det, fordi vi er døde…”. Med et stort grin.

Viking-blyanter – og lidt erindringsfnuller…

4. juli 2008

Helt tilfældigt faldt jeg over en pose med gule Viking-blyanter. Ti stykker for 29 kr. I den lokale brugs. Og lige pludselig kunne jeg huske smagen af itugnasket træ – og ikke mindst – den kolde, skarpe smag af blyet, når skoletimerne blev for lange, for kedelige og blyanten gled ind i munden. Og træfnulleret man bagefter måtte spytte ud lidt efter lidt…

Udvendige airbags

29. juni 2008

En af dagens mere underholdende nyheder går på, at bilerne fremover skal forsynes med udvendige airbags. Baggrunden er alvorlig nok. Dusinvis af danske cyklister bliver hvert år dræbt af biler. Og erfaringer fra blandt andet Holland tyder på, at sådanne udvendige stødpuder kan reducere antallet af trafikdræbte cyklister. Vi vil gerne supplere med et lige så konstruktivt og nok også billigere forslag: Udvendige airbags til cyklister. Nu, hvor det alligevel er blevet moderne med nazi-lookalike-cykelhjelme, så kunne vi udstyre cyklisterne med en luftpude som den ovenfor.

God morgen

27. juni 2008

Det er da skrækkeligt, som man kommer til at holde af sine husdyr. Jeg har som bekendt en firbenet af slagsen, Gravhunden, som har fulgt mig de sidste 7 år. Og som dagene går bliver vi mere og mere forbundne; og vi lærer hele tiden noget om hinandens adfærd. En ting er jeg med årene blevet klar over, nemlig, at menneskene er tilbøjelige til at gøre dyr dummere, end de er. Ganske vist kan en hund ikke tale menneskenes sprog, men forstå betoningen i ens tale og ens kropssprog er ‘a piece of cake’ for Gravhunden. Og med et enkelt blik og et par løftede ører kan han fortælle om sine ønsker til dagen og vejen. Han ved også, hvordan han kommer igennem med sine ønsker. Sætter sig lige foran mig, når jeg har sat mig til rette i sofaen, og bliver ved at stirre på mig. Og hvem kan holde til at blive overbegloet, når man sidder og ser en god film?!
Og så er han præcis som en urværk. Når jeg er stået op om morgenen, bliver han liggende, indtil jeg har været i bad og har spist min morgenmad. Men i samme øjeblik, hvor jeg skænker den første kop kaffe, så står han der og logrer. Så er det tid til en gåtur. Så min første kop kaffe er efterhånden ikke den varmeste, jeg får…

F&%# – Han gjorde det igen!

24. juni 2008

Fik ikke lukket bildøren rigtig – og så var batteriet fladt. Igen. Kunne sparke mig selv bagi, hvis det ellers havde været fysisk muligt. Det er anden gang inden for et par måneder, det er sket, og må tilskrives en tiltagende distræthed, som mange mænd rammes af med årene.
Eneste lyspunkt er, at en nabo har testamenteret sin batterioplader til mig…

Notorisk kværulant

20. juni 2008

I mit nabolag er der et par kværulanter. Jeg mødte den ene i dag, da jeg luftede Gravhunden. Det vil sige: Han opsøgte mig. For at kværulere. Denne gang havde han set sig sur på nogle ansatte. Sidste gang var det en udlejer. Og forrige gang nogle medbeboere. Og så lægger man stille og sammenbidt øre til lange tirader af anklager, insinuationer og nedrakninger, tilsat lige så lange jerimader om alt muligt andet mellem himmel og jord. Jeg er en tålmodig mand. Jeg lytter, nikker og prøver at undgå at tage stilling til de voldsomste personangreb eller opfordringer til absurde handlinger. For et eller andet sted handler det om noget helt andet, tror jeg. Det handler om, at kværulanten har det dårligt med sig selv og har brug for nogen – bare en eller anden – der vil lytte og vise lidt omsorg. Kender du typen?

Dagens SMS

10. juni 2008

En tysk undersøgelse viser, at folk med rynket røv, lille pik og slap mave, åbner deres sms’er med tommelfingeren. – Ja, det er for sent at skifte finger nu, smarte!

Det er ikke altid let at leve sammen med en teenager!

PS. Jeg har ikke en slap mave, tværtom.

Kalejdoskopisk erindring

8. juni 2008

På vejen hjem med Gravhunden kom jeg til at sparke til noget, jeg troede var en sten. Men i solskinnet kunne jeg se smukke blå og grønne farver danse for mit blik, medens glaskuglen – som det viste sig at være – hoppede og dansede af sted hen over parkeringspladsen.
I min barndom samlede jeg også på små farvede ler- og glaskugler. Vi brugte dem til at spille med. Lige som hønseringene og esserne. Glaskuglerne kunne købes i forskellige størrelser med forskellige ilagte farver. Jeg var meget fascineret af disse smukke glastingester.
I lang tid drømte jeg også om at få et kalejdoskop. En af kammeraterne havde sådan et stort paprør med kalejdoskopisk effekt. Og det var fantastisk at kigge gennem det op mod lyset. Min første psykedeliske oplevelse. Siden forstod jeg godt, hvorfor det kalejdoskopiske blev en del af netop tressernes syrede grafiske udtryk. De sammenløbende farver ved koncerterne. Kalejdoskopet som metafor i rockens lyrik og som inspiration for cover- og plakatkunst. Til sidst lykkedes det mig at få et kalejdoskop. Og det var en stor dag.

Sidste skoledag

2. juni 2008

Jeg har lige ledsaget Frøkenen til skolen. Hun skal afholde “Sidste skoledag” med klassen. Det er noget med at være udklædt (som flødekaramel – meget vellignende!) og kaste med kilovis (Mia har otte kilo!) af karameller til den grådige hob bestående af unger fra de mindre klasser. Efter at have deltaget i første del af noget, der set udfra mest af alt lignede totalt kaos, så trissede jeg hjem med digitalkameraet fuldt at billeder og funderede over min egen Sidste Skoledag. Hvordan var den? Det eneste jeg tydelig husker, var at jeg fik udleveret beviset for bestået Realeksamen i en kraftig brun kuvert (har den endnu). Ikke noget med karameller eller udklædning. Men der var vist noget med en hestevogn?