Indlæg tagget med jazz

Capac anbefaler: Mimi Terris РFlytta Hemifr̴n

2. juni 2015

CALI142

Der er en let air af tresserne over Mimi Terris nye plade Flytta hemifrån. Vi er tilbage i den tid, hvor store svenske sangerinder som Monika Zetterlund, Lil Babs og Alice Babs var med til at sætte dagsordenen i populærmusikken. Ikke kun i Sverige, men i allerhøjeste grad også herhjemme, hvor deres omgang med pop- og jazz-influeret easy listening strømmede ud af vores public service-radio. Og blev en synlig tråd i mit musikalske bagtæppe. Og den unge Mimi lægger sig naturligt og ubesværet i slipstrømmen af disse store svenske sangerinder med dette album, der oser langt væk af svensk forkærlighed for swingende, let jazz og svensk troubadourtradition.

Og lad mig bare fyre det bedste argument for dette album af med det samme. Den operauddannede Mimi synger bedÃ¥rende og forførende dejligt og fraserer sÃ¥ det er en lyst sig igennem de snirklede, fortællende svenske tekster. Og bag sig har hun et ensemble – MÃ¥rten Lundgren (trompet, flygelhorn), Mattias Carlson (sax, fløjte og klarinet), MÃ¥ns Persson (guitar), Johan Olsson (piano, accordeon), Marc Davies (bas), Kristoffer Rostedt (trommer), Filip Runesson (violin) og Eoli Strakkvartet (strygere) – der kompetent og med tæft skaber en let og swingende, jazzet baggrund for Mimi Terris dejlige sang og sangforedrag.

Som sagt er der noget tressernostalgisk over det hele, men man skal ikke tage fejl. Mimi Terris er en ung og moderne sangerinde. Det pointeres af det budskab, man kan læse i albummet lille booklet: Till dig som vÃ¥gar gÃ¥ vilse. Til dig, der vover at gÃ¥ forkert /fare vild. For godt nok lægger Mimi sig i kølvandet pÃ¥ tresserdamerne, men hun er ogsÃ¥ en moderne kvinde, der er et barn af Ã¥rtiers kvindekamp for ligestilling m.v. Og den let oprørske Ã¥nd svæver over Ferris’ tekster.

For eksempel i titelsangen “Flytte hemifrÃ¥n”: “Jag behöver flytta ut ett tag/ flytta in i mig ett litet slag/ Lyfta pÃ¥ ridan, / ta ett andligt bostadslÃ¥n/ Flytta hemifrÃ¥n...”. Flytte hjemmefra – i mere end direkte forstand. En lille rebelsk sang. Eller man kan tage hendes sang “Om kvinnan”, der vender op og ned pÃ¥ mandens forherligelse af kvinden og hiver hende ned pÃ¥ et meget realistisk plan: “Vad hände med Adams revben efter Eden?/ Med klimakterievallninger og osteoporos/ Förvisad til neuros/ Ett uppror föreslÃ¥s“. Romantikken forvandlet til realisme – og ubændig oprørstrang. Og sÃ¥dan er det med Mimi Terris’ tekster. Der er dobbeltbundede og bygger bro mellem tressernes gammeldags forestillinger om kvindeliv og vor tids emancipationsopdragede pigebørn. Og musikalsk lever pladen højt pÃ¥ modsætningen mellem den tresserinspirerede lette og livsbekræftende jazzy, swingende pop og sÃ¥ de moderne, kvasi-nyfeministiske teksters alvor. Og det sikrer, at pladen fremstÃ¥r som nostalgisk men ogsÃ¥ meget moderne og vedkommende. En helt igennem dejlig plade. Hermed varmt anbefalet.

Mimi Terris. Flytta Hemifrån. Produceret af Mimi Terris og Ask Kæreby. Callibrated Music. Udkom den 22. maj

 

 

Capac anbefaler: Ola Ã…kerman – Explosion!

1. juni 2015

Explosion! hedder Ola Åkermans nye plade. Og der står flammer ud af hans trombone på coverfotoet. Og så burde vi jo allerede være advaret om, at det må være brændfarligt materiale, pladen byder på. Og det er det også, hvis man dermed mener musik, der fænger og antænder lytteren.

Sammen med sine musikere – Magnus Lindberg (guitar), MÃ¥ns Mernsten (tangenter), Mats Ingvarsson (bas) og Marcus Liliequist (trommer) – har Ã…kerman skabt et medrivende, dansant album, der befinder sig i krydsfeltet mellem jazz, funk, soul. AltsÃ¥ musik, der et eller andet sted stÃ¥r i gæld til den fusionsmusik, der blev skabt og udviklet i halvfjerdserne af folk som Miles Davis, Weather Report, Return to Forever, Herbie Hancock og mange andre, som modigt satte sig ud over jazzpuristernes berøringsangst i forhold til tidens mere “folkelige” musikalske udtryk. Og gjorde det med udpræget succes.

Ã…kerman har skrevet alle numrene pÃ¥ pladen og befinder sig centralt og med tyngde i det musikalske udtryk med sin personlige stofmættede, fyldige trombonelyd. Men samtidigt levnes der – helt i jazzens Ã¥nd – god plads til de andre musikere, der fÃ¥r lov til at udfolde sig improvisatorisk ved siden af Ã…kermans trombone og sammen væver de et tæt og organisk lydbillede. Pladen byder pÃ¥ pÃ¥ regulære uptempo-numre, der direkte appellerer til danseskoene, og pÃ¥ forfinede ballader – som fx “Maybe the flower will blossom after all” – der inviterer til fordybelse og meditation. Explosion! er en plade, der rækker ud mod bÃ¥de den inkarnerede elsker af jazz-funk-fusion og andre lyttere, der blot sætter pris pÃ¥ musik, der kan sætte gang i fest og dans, men ogsÃ¥ vil kunne dyrke fordybelsen. Hermed anbefalet.

Ola Ã…kerman. Explosion! Producer: Ola Ã…kerman. Callibrated Music. Udkom d. 29. maj.

 

 

Capac anbefaler: Snorre Kirk – Europa

21. maj 2015

I nogle af mine seneste pladeomtaler har jeg kredset om jazzen, der altid har været lidt perifer her i bloggen. Ikke, fordi jeg ikke holder af jazz, for det gør jeg bestemt, hvilket mine pladereoler også bærer præg af. Og med Snorre Kirks nye og andet album er der ikke mere kredsen rundt omkring jazzen som katten om den varme grød. For albummet Europa er moderne jazz uden tilsætningsstoffer fra andre genrer.

Snorre Kirk er en ung, men allerede velrenommeret og rost jazz-trommespiller. Og Europa er den “svære” toer for Snorre Kirk. Men at dømme efter pladens musik, sÃ¥ har det været alt andet end svært at lave den. For det lyder legende let og helt ubesværet, nÃ¥r Snorre Kirk folder sig ud sammen med sine bandmedlemmer: Jan Harbeck (tenorsaxofon), Tobias Wirklund (cornet), Oilly Wallace (altsaxofon), Magnus Hjorth (piano) og Lasse Mørch (bas). Snorre Kirk er komponisten og orkesterlederen, men som trommeslager falder han helt naturligt ind i bandsammenhængen, selv om produktionene og miksningen heldigvis lader trommespillet stÃ¥ markant og tydeligt i det samlede musikalske billede.

Og musikken er meget melodiøs og meget swingende jazz med klare forbindelser tilbage til de bedste og største jazznavne  fra Miles Davis til Duke Ellington. Og de tre blæsere spiller med en meget varm og ren tone, der bærer Kirk meget iørefaldende melodier frem med en næsten naturlig lethed. Og de støttes på smukkeste vis af Kirks eget opfindsomme og nuancerede trommespil, Mørcks diskrete og dog markante bas og Hjorths lydhøre, akkompagnerende piano, der nu og da folder sig improviserende ud i små soli.

Europa er en helt igennem professionel plade, der overbeviser om, at Snorre Kirk og hans orkester har meget at byde pÃ¥ og er et argument for, at jazzen stadigvæk lever og har det godt i Danmark, selv om skeptikere mener noget andet. Byd Snorre Kirk og hans fine toer velkommen, hvis du er til jazz – eller mÃ¥ske bare har lyst til at lytte til noget andet… Hermed anbefalet.

Snorre Kirk. Europa. Calibrated Music. Produktion: Snorre Kirk. Udkom den 8. maj

 

Fandens jul

25. november 2014

Julen truer. Butikkerne bugner af julevarer – og fruen er allerede begyndt at efterlyse “julekasserne” med al julepyntet og deslige. SÃ¥ hvad kunne være mere passende en at tage hul pÃ¥ den søde juletid med en sang, der tager toppen af den værste julekvalme? Og det gør Judith Owen og Harry Shearer med deres nyfortolkning af Spinal Taps gamle heavy-metal-julesang “Christmas with the Devil”. Owens og Shearers udgave ligger langt fra heavy metal og er en rigtig jazzballade. Owens og Shearers sang udsendes pÃ¥ en single – og pÃ¥B-siden finder man en helt anderledes julet sang, “The Dancing Tree“.

 

Farvel Mr. Acker Bilk

3. november 2014

Mr. Acker Bilk var med sin klarinet med til at male min barndoms musikalske bagtæppe. Han blev spillet flittigt, som jeg husker det, på Danmarks radios program 3, hvor Giro 413 og andre populære programmer blev sendt. Nu er Bilk død i en alder af 85 år.

Det jeg forbinder med Bilk var lyden af klarinetten mere end Bilks jazzgrundlag. Sammen med Benny Goodman var han indbegrebet af klarinetlyden dengang. Et lidt overset instrument i populærmusikken – stadigvæk, hvis du spørger mig.

Lad os sÃ¥ bare tage hans store succes… Strangers on the Shore

Og lidt af den jazz, han var forankret i… Creole Jazz