Indlæg tagget med journalistik

DR fyrer

12. september 2007

MÃ¥tte have den tykke fleecetrøje pÃ¥ til morgen, da Gravhunden skulle luftes i Pindemarken. Bladenes farveeksplosion pÃ¥ træerne taler sit tydelig sprog: efterÃ¥ret og fyringsssæsonen er over os. Smukt er det, men ogsÃ¥ koldt. Og det ved man Ã¥benbart pÃ¥ DR, for her er man begyndt at fyre. For i dag fyrer man 60 personer – og fjerner ialt 160 stillinger. Nogle journalister er gÃ¥et hjem. Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, men sÃ¥re forstÃ¥eligt.

Undren

12. september 2007

Kim Bilsøe Lassen – ugens journalistiske yndlingsaversion – kunne næsten ikke fÃ¥ ordene vendt rigtigt i munden for at fortælle om den “store” regeringsrokade, der gav anledning til ekstra-tv-aviser. En rokade, der er en politisk botox-indsprøjning uden den store praktiske betydning, hvilket SFs formand Villy Søvdahl ogsÃ¥ allerede har slÃ¥et fast. Imedens sad jeg og ventede for at høre mere om situationen i Indien. For pÃ¥ tekst-tv havde jeg læst, at Indien er ramt af de værste oversvømmelser i mange Ã¥r, 2000 (!) landsbyer er forsvundet under vand og 3,5 millioner mennesker (!) har mistet deres hjem. Ialt er 10 millioner mennesker i Assam-delstaten ramt af oversvømmelserne. Det er mere end en tredjedel af statens indbyggere. Men nej. Journalisterne har deres egne prioriteringer.

Jeppe Nybroe – en rigtig journalist

2. september 2007

Det var den nu afdøde franske sociolog og betydningsforsker Jean Baudrillard, der med vanlig sans for provokationens noble kunstart hævdede at Golf-krigen aldrig havde fundet sted – altsÃ¥ bortset fra i mediernes sÃ¥kaldte hyperrealitet.

Baudrillards tanke vakte røre i brede kredse, akademiske og journalistiske heriblandt, men egentlig var hans fortjeneste blot at radikalisere en almindelig kendsgerning: At al journalistik i bund og grund er iscenesættelserfiktioner med andre ord. Men, vel at mærke, fiktioner, der lever højt pÃ¥, at vi – læserne, lytterne og seerne – tror pÃ¥, at fiktionerne et eller anden sted rummer lidt af den sÃ¥kaldte virkelighed. At tv-journalistikken afspejler virkeligheden, som man siger. Og denne illusion mÃ¥ ikke brydes.
Den danske stjerne-tv-vært Jeppe Nybroe fra DR har som bekendt gjort sig skyldig i at bryde denne illusion ved at levere den rene fiktion til aftensmaden. Derfor er anklagen mod ham, at han har “skadet DRs troværdighed”, som det hedder. Man kunne gÃ¥ et skridt videre og sige: tv-journalistikken i det hele taget. Og nu viser det sig sÃ¥, at det muligvis ikke er første gang. Landets aviser ( fx her og her) skriver, at manden har manipuleret med nogle eksplosioner, hvis lyde han har genbrugt i andre sammenhænge. Sikkert for at skabe lidt dramatik omkring indslagene. En mediekommentator foreslÃ¥r sÃ¥, at alle Nybros indslag ses efter i sømmene, og mÃ¥ske vil det sÃ¥ vise sig, at Nybroe slet ikke har været i Irak, men mÃ¥ske har optaget sine film pÃ¥ Amager Strand eller en anden nærliggende lokalitet…
Det er nok ikke sandsynligt, at Jeppe Nybroe kan fortsætte sin vellønnede karriere i TV-Avisen, måske må han tage til takke med et journalistisk underholdningsprogram, hvor indholdet alligevel ikke betyder så meget, eller blive dansepartner i Danse-Grand-Prix. En flot fyr er han jo.
Jeppe Nybroe er – eller skal man skrive: var? – en rigtig journalist. Han iscenesatte sine journalistiske historier med en digters fantasi – og begik den fejl at blive afsløret. Det er langt fra første gang den journalistiske løgn sÃ¥ledes er blevet stillet til skue, og hver gang har det medført stort stÃ¥hej. Men efter nogen tid er den skrøbelige “troværdighed” blevet retableret.
Det interessante ved sagen er vel, at Nybroes såkaldte manipulationer vel ikke anfægtede rigtigheden af de informationer, han videregav. For eksempel at de danske besættelsestropper forlod Irak. At han befandt sig et andet sted og på et andet tidspunkt, end han foregøglede os, ændrer ikke ved dette faktum.
MÃ¥ske er det Nybroes fortjeneste – ufrivilligt – at have peget pÃ¥, at digtekunsten er den naive realistiske journalistik fuldstændig overlegen. Og at digtekunsten mÃ¥ske er bedre egnet til at fortælle os noget om virkeligheden og sandheden…

Jeppe Nybroe har også fået sin egen wiki.

Opdatering: Bo gjorde opmærksom pÃ¥ det, og vi vil – helt uden at hovere eller noget – bare sige, at det tænkte vi jo nok – ovenfor…

Opdatering: Jeppe Nybroe er blevet gjort til grin pÃ¥ YouTube via en række videoer. Fiktionerne ruller… Læs ogsÃ¥ Uffes kommentar her.

Rigtig og urigtig journalistik

15. august 2007

For en del Ã¥r siden læste capac pÃ¥ Danmarks Journalisthøjskole for at erhverve sig Den journalistiske tillægsuddannelse. Og jeg kan huske, at vi brugt en hel del tid pÃ¥ at diskutere, hvad en nyhed kunne tænkes at være – og hvad nyhedsjournalistik og anden journalistik var. Og jeg kan sige sÃ¥ meget, at det ikke var sÃ¥ enkelt, som det umiddelbart kan tage sig ud. Der kan opstilles mange kriterier.

Jeg kom til at tænke pÃ¥ det, da jeg i automobilet overhørte en diskussion mellem David Trads – der er chefredaktør pÃ¥ en gratisavis, der har nyheden helt fremme i sit navn – og Mette Borch – der er tidl. chefredaktør pÃ¥ Jyske Vestkysten, nuværende pro-rektor ved Ã…rhus Universitet m.m. Det drejede sig om Guldbrandsens dokumentarfilm om Irak-krigen, der i dag er blevet renset for anklager om journalistisk uvederhæftighed.

I den forbindelse fremførte David Trads en definition pÃ¥ journalistik, som fik mange ting til at falde pÃ¥ plads for mig, blandt andet vedrørende den avis, han er chefredaktør for. Han sagde nogenlunde sÃ¥dan: Det er meget enkelt. Enten er det rigtigt eller ogsÃ¥ er det ikke rigtigt. Med et sÃ¥ forenklet syn pÃ¥ journalistik, kan jeg godt forstÃ¥, hvorfor avisen Dagen ikke blev nogen succes, og hvorfor Trads’ avis har haft svært ved at forholde sig nuanceret til Guldbrandsens kritiske film om Irak-krigen og…fortsæt selv.

GÃ¥rsdagens antikvariske: Susan Lenox

27. juli 2007

David Graham Phillips: Susan Lenox. Gyldendalske Boghandel. 1933. 3. oplag. Oversat fra amerikansk “Susan Lennox, her Fall and Rise” af O. C. Molbech. Fineste stand. Halvlæderindbundet pÃ¥ Ringgive Andersens Bogbinderi i Esbjerg (!). 601 sider. Købt hos en lokal antikvarboghandler. Billigt.

Tak til bibliotekar Susanne Balslev for tippet:

Pissoir-bogen havde jeg i forvejen og Kaviar-bogen var et hit i min ungdom…

David Graham Phillips blev født i 1887 og ernærede sig som journalist og reporter. I 1902 udsendte han romanen The Great God Success, der solgte sÃ¥ godt, at han kunne leve af royalities og freelance-journalistik. Han var en ferm journalist, og i 1906 fik han publiceret en artikel med titlen “The Treason of the Senate” i det fine magasin Cosmopolitan. I artiklen afslørede han, hvordan kampagnebidragydere blev begunstiget af medlemmer af det amerikanske senat. Artiklen medførte en større skandale og var med til at indføre “the 17. Amendment”, hvori reglerne for valg af senatorer præciseres.

Artiklen var med til at give Phillips et ry som muckraker, dvs. en journalist, der har specialiseret sig i at undersøge og skrive om korruption. Han var altsÃ¥ en forløber for folk som Ralph Nader og Hunter S. Thompson, og det kom til at koste ham livet, idet en sindsforvirret læser skød ham i januar 1911. Mordet har i øvrigt været genstand for en anden roman, Daniel D. Victors “The Seventh Bullet”, hvori selveste Sherlock Holmes fÃ¥r lov til at undersøge sagen… MÃ¥ske man skulle opspore den.
Romanen om Susan Lennox og andre af Phillips’ romaner kan i øvrigt downloades i tekstversioner fra Gutenberg-projektet (her). De fleste kan ogsÃ¥ lÃ¥nes via bibliotek.dk. Mig bekendt er Susan Lennox den eneste af Phillips romaner, som er oversat til dansk.

Som indledningsbilledet afslører blev bogen omsat til film i 1931 med Greta Garbo og Clark Gable i hovedrollerne. Instruktøren var Robert Z. Leonard, der har et hav af film på samvittigheden. Læs også Channel4s saftige beskrivelse af filmen her.

Benægtelse af holocaust – ang. Erik Haaest

18. juli 2007

Skal det være tilladt at benægte, at holocaust har fundet sted? At millioner af mennesker – jøder, homoseksuelle, sigøjnere m.fl. – endte deres liv i udryddelseslejrenes krematorier i hitlerismens tid? Debatten gÃ¥r rundt omkring i Europa, hvor holocaustbenægtelsen er blevet en slags bevægelse. Og en flig af debatten finder vi i dagens avis, hvor tildelingen af et arbejdslegat til forfatteren Erik Haaest har afstedkommet voldsom kritik af legatuddeleren, KunstrÃ¥det. Journalisten Poul Schmidt har bedt om aktindsigt i legatbegrundelsen og mener, at det er kritisabelt, at KunstrÃ¥det giver skattekroner til en aktivist for holocaustbenægterbevægelsen.

Niels Brunse, der er en kendt oversætter og har siddet i udvalget, afviser, at Haaests velkendte holdninger skulle have nogen betydning og udtaler: “det er ikke vores opgave at tage politisk stilling. Det projekt, han ansøgte om støtte til, var godt”. Hvad skulle vi dog opnÃ¥ ved at forbyde folk at ytre den slags absurde pÃ¥stande andet end at fortrænge ondskabsfulde tanker og holdninger fra det offentlige rum, men ikke at fjerne dem? De vil fortsat være der i hovedet pÃ¥ disse forvirrede mennesker? Kan vi ved forbud forhindre ondskaben i at eksistere? Nej. Lad folk sige, hvad de mener, tror og tænker, sÃ¥ vi kan imødegÃ¥ deres uforgribelige meninger med kritik, oplysning og – ikke mindst – latter(liggørelse).

PS. Erik Haaest spillede en ret stor rolle i capacs ungdom, hvor han udgav nogle af de fÃ¥ blade, der beskæftigede sig med tidens pigtrÃ¥dsmusik. Det var blade som Beat, Hit og – ikke mindst – Børge. Siden har Erik Haaest slÃ¥et sine folder pÃ¥, hvad man kunne kalde journalistikkens overdrev. Se herom pÃ¥ hans egen hjemmeside.

Forbrydelse og etnicitet – en replik

14. juli 2007

Dansker med indvandrerbaggrund

For snart længe siden, læste jeg i en avis (sikkert den lokale), om det aarhusianske politis forsigtige omgang med statistikker, der kunne afsløre, at mennesker “med indvandrerbaggrund”, som det hedder i pressesprog, er overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne. Siden har jeg set flere sådanne statistikker, der bekræfter denne overrepræsentation. Hos Ulla Nørtoft Thomsen (artiklen Clueless) kan man læse en debat om mediernes sløring – lad os sige det på den måde – af den side af kriminaliteten med udgangspunkt i en aktuel voldtægtssag. Som jeg fremhæver i en kort kommentar, så er det ikke mit indtryk, at aviser og andre medier generelt fortier forbrydernes etniske eller kulturelle baggrund. Snarere tværtimod.
Jeg har ikke noget at indvende imod, at medierne bringer sådanne oplysninger for en dag. Det interessante spørgsmål er imidlertid, hvad vi skal bruge oplysningerne – både de statistiske og de faktuelle – til? Efter min mening tegner sådanne oplysninger endnu et forstemmende billede af det danske samfunds utilstrækkelige evne og vilje til at rumme mennesker, der kommer fra en anden kulturel kontekst.

Kriminalitetsstatistikkerne er ikke meget bevendt i sig selv. De bør sammenholdes med andre statistiske oplysninger om sociale forhold, uddannelse, familieforhold erhvervsmuligheder osv. Kriminalitetstatistikkerne må sætte i relief, hvis man vil forstå, hvorfor der er en statistisk slagside. Ellers puster man blot til fremmedfjendtlighedens flamme, der brænder så let…

DR-Skandalen: At rette smed for bager

22. juni 2007

“Hvis alle betalte deres licens, behøvede DR ikke fyre én eneste medarbejder”. Nyheden, der her citeres fra DR Nyhederne, har cirkuleret de sidste par dage i medierne, efter at tidsskriftet Samvirke har lavet en beregning af, hvor mange licens-snydere der findes. Overskriften lyder: Sortseere koster fyringer. En tendentiøs journalistisk vinkling mÃ¥ man nok sige, idet den jo gør de anslÃ¥et 300.000 sortseerne til syndebukke for regeringens katastrofale kulturpolitik pÃ¥ omrÃ¥det. Selvfølgelig ville det være godt, hvis licensbetalingen kom i orden for snydernes vedkommende (samtidig med at man kunne give rabat til pensionister, studerende, ledige, bistandsklienter osv.). Men det skulle være sket for mange Ã¥r siden. Og det har intet med DRs aktuelle krise at gøre!
Med den slags journalistiske vinklinger retter man smed for bager. Journalisterne forvrænger ganske enkelt virkeligheden med den slags dumsmarte historier. Ret skytset mod den konservative kulturminister og regeringen, der mener, at licensbetalerne ikke skal betale mere, sÃ¥ nedskæringerne kunne undgÃ¥s, men Ã¥benbart accepterer, at samme licensbetalere fÃ¥r meget mindre kvalitet for de samme licensmidler…

Kvalitetsreformer…

21. juni 2007

Capac tror, at det er symptomatisk, at regeringen har benævnt sit projekt for det offentlige en “kvalitetsreform”. Der tales om kvalitet, fordi det er det, der mangler. Det forholder sig lige som, nÃ¥r landbrugets repræsentanter taler om dyrevelfærd og laver regler for samme: Det sker, nÃ¥r den ikke længere er en realitet. SpørgsmÃ¥let er sÃ¥, om regeringen og dens støtter er i stand til at levere kvalitet. Jeg tvivler. Læs mere »

Dum af fjernsyn – og avislæsning

8. maj 2007


Tanten fodrer os med nyheden: Små og store børn bliver dumme af fjernsyn. Ikke, at det i sig selv er overraskende, at tossekassen kan gøre nogen dum med det udbud, der tilbydes. Hvis man var overladt til det medie alene, så var man ilde stedt, hvad enten man er barn eller voksen, bor i Århus eller på Ny Guinea.
Det mest “overraskende” ved artiklen er vel, at den er endnu et eksempel pÃ¥ tankeløs journalistisk, der blot videreformidler en “nyhed” ukritisk. ‘Ny amerikansk forskning viser…” – jamen, sÃ¥ mÃ¥ det vel stÃ¥ til troende, ikke sandt? Og nÃ¥r det sÃ¥ er trykt i et perifert tidsskrift med titlen “Journal of the American Medical Association’s Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine”, ja, sÃ¥ er der da ingen grund til at stille spørgsmÃ¥lstegn ved noget eller fx nærlæse artiklen grundig… Vel? Det er der nok heller ikke tid til, for der er sikkert andre “nyheder” af samme slags som blot skal videreekspederes til de informationshungrende læsere.