Indlæg tagget med kapitalisme

Og farvel til – FONA

31. marts 2016

Medens vi er ved de gamle radio-, tv- og mediebutikker, så forlyder det nu, at FONA skal fyre medarbejdere i hundrevis og lukke langt flere butikker end først anslået. I følge DR Nyhederne vil kun otte butikker overleve denne omgang. Syv i det Storkøbenhavnske område og en i Aalborg. Fyn mister alle sine og Aarhus ligeså.

NÃ¥r denne slagtning skal nævnes, sÃ¥ skyldes det udelukkende, at FONA engang – vi skriver tresserne og halvfjerdserne – var en af de butikker, der forsynede mig med musik (og teknik, dvs. pladespillere). Dengang var udvalget stort og varieret og mange af de LP’er, jeg har stÃ¥ende er indkøbt i FONAs butik i Kongensgade i Esbjerg, hvor jeg var flittig gæst, især nÃ¥r der var udsalg.

Efter nedlæggelsen af TP-Musik, Stereo Studio er turen altsÃ¥ sÃ¥ kommet til FONA – og sÃ¥ er der vel ikke flere af den slags butikker tilbage?! En lidt trist ud- eller rettere afvikling, mÃ¥ man sige.

Janis Joplins psykedeliske automobil

17. september 2015

Oh Lord, won’t you buy me a Mercedes Benz?
My friends all drive Porsches, I must make amends.
Worked hard all my lifetime, no help from my friends,
So Lord, won’t you buy me a Mercedes Benz?

SÃ¥dan lød det, da Janis Joplin besang den tyske bilmodel Mercedes Benz pÃ¥ sit klassiske album Pearl fra 1971. Og nu kan man sÃ¥ læse, at Joplins psykelisk malede Porsche (365c 1600 cabriolet) er sat til salg pÃ¥ auktionshuset Sotheby og forventes at indtjene mere end kvart millioner pund. Og de to ting hænger ganske godt sammen, for sangen om Mercedes Benz er blevet opfattes som en kritik af den forbrugerisme, der for alvor fik vind i sejlene i Ã¥rene før pladens udgivelse, altsÃ¥ tressernes højkonjunktur. Og Joplin var – selvfølgelig – som alle os andre ogsÃ¥ en forbruger, der oven i købet havde rÃ¥d til at købe en Porsche og lade den lakere i psykedeliske farver, sÃ¥dan som tidsÃ¥nden dengang foreskrev. Vi husker at John Lennon gjorde noget lignende – med sin Rolls Royce. Jovist tresserne var kompromiteret af kapitalismens komsumerisme fra dag et.

Bemærk Joplins intro til sangen…

Black Friday osv.

28. november 2014

Den amerikanske kultur(imperialisme) vælter bogstaveligt sagt ind over os. Og danskerne er Ã¥benbart forsvarsløse over for den amerikanske kommercialismes hærgen. Vi tér os som hjernedøde konsumenter, der kun gør, hvad der forventes af os: Vi forbruger – til vi segner. Forbrug! er den moderne, globale kapitalismes imperativ. Og borgerne i den vestligt influerede verden gør, hvad der forventes. Forbruger efter bedste evne.

Seneste tiltag er, at vi i dag skal fejre Sorte Fredag. Den dag, hvor julekommercialismen for alvor begynder i United Bluff – efter Thanksgiving Day (som vi endnu ikke helt har implementeret – men bare vent… det kommer med fyldte kalkuner og hele udtrækket). Lige som vi slugte en masse græskar og iførte os Halloween.

Kapitalismen er en religion

13. februar 2014

I disse dage er vi vidner til et tidliger stort parti dødskamp. Jeg tænker selvfølgelig på balladen om Socialistisk Folkeparti. Senest ‘kampen’ om formandsposten som ikke blev nogen kamp, idet den nye formand blev valgt uden modstander og med akklamation. Det er en i bund og grund trist historie om et parti, der af navn var både socialistisk og folkeligt, men som mødte sin skæbne, da staten/regeringen ville sælge DONG-aktier til de ultrakapitalistiske spekulanter i Goldmann Sachs. Som et andet skib Titanic sejlede SF ind i isbjerget og sank. Og ned i de kolde vand gled drømmen om socialisme, troen på folkeligheden og demokratiet.

Samtidig har vi været vidne til et politisk skred hen over midten – fra venstre mod højre. Politikere sadler om og går mod højre. Ole Sohn er blot et lysende eksempel på denne tidstypiske bevægelse fra rødt mod sort.

Hvad er forklaringen på denne sære bevægelse? Vi befinder os i en globale økonomisk krise endnu, selv om danske politikere helst vil se indad og fortæller os at eksporttallene er gode og væksten i de private firmaer i bedring osv. Så man kunne måske tro, at krisestemningen ville være til fordel for venstreorienterede tanker om en anden samfundsmodel? Men nej. Der er alt for mange indicier, der peger på, at kapitalismen har sejret ad h…… til. Overalt i samfundet er der tegn på, at kapitalismens logik slår igennem. Finansministeren vil have en ‘konkurrencestat’ i stedet for et velfærdsamfund. Alle uddannelser skal være erhvervsrelevante og rettes ind mod erhvervslivets behov. Og de enkelte borgere reduceres i stadig højere grad til at være udbyttelig ‘arbejdskraft’ i en eller anden procentuel størrelse. Fortsæt selv.

Som den afdøde tysk-jødiske filosof og litterat Walther Benjamin levende beskrev det i et fragment fra 1921 (få år før kapitalismen krakkede for alvor i Wall Street), så har kapitalismen udviklet en religiøs struktur. Den er blevet religion. På en afstand af næsten 100 år ser Benjamin nogle træk, som vi sagtens kan genkende i dag. For det første er kapitalismen blevet en ren, ekstrem kultreligion uden særlig dogmatik og uden nogen teologi. Det betyder, at tilbederne af religionen ikke taler samme sprog eller dyrker en bestemt gud. Men de dyrker alle kapitalismens udbytning af arbejdskraften og dens søgen efter profit. Et andet træk, der slår Benjamin er, at denne kult har, hvad han kalder ‘en permanent varighed’. Modsat andre religioner helligholder kapitalismen ikke fx søndage og særlige festdage, hvor religiøse ceremonier og handlinger foregår. I kapitalismen er hver dag, hverdagen, en fest for kapitalismen. For det tredje hævder Benjamin, så er kapitalismen den første religion, der ikke er sonende. Den er derimod forgældende. En gældsbevidsthed, der efter Benjamins mening peger i retning af kultens fald på et tidspunkt.

I stedet for at stille en soning i udsigt, sørger kulten for at gøre skylds- og gældsbevidstheden universel, at hamre den ind i bevidstheden, som han udtrykker det. Det svarer – hvis eller jeg forstår Benjamin ret – til den moderne slovenske filosof Slavoj Zizeks forestilling om, hvordan ideologi skal tænkes nu til dags. Ideologien er ikke længer noget, man kan stå uden for. Den omslutter hele vores virkelighed – og derfor er det svært at ‘gennemskue’ den, som den traditionelle ideologikritik foreskriver. Det ligger også i denne religions eller kults selvforståelse, at den må fortsætte sin fortvivlede bevægelse til den bitre ende. Ingen soning er mulig inden for systemets rammer – først når kapitalismen engang må give op er soning mulig.

Benjamins tanker er svære og filosofiske og trækker på både Marx, Freud, Nietzsche m.fl. Men vi kan i det mindste bruge dem til at forstå, at kapitalismen – som Marx i øvrigt også var inde på hist og pist – ikke kun er et i snævert forstand økonomisk system, men også et system, der lægger beslag på vore hjerner og følelser. Selv i de mest banale handlinger i hverdagen bliver vi indskrevet i dens kult.

Og måske bidrager Benjamins tanker også til en forståelse af, hvorfor den såkaldte venstrefløj (SF, venstresocialdemokrater, Enhedsliste…) så let lader sig forføre af borgerlige ‘ansvarlighed’, ‘markedet’ osv. Det er meget nemmere at bekræfte den gældende religion end at begynde at sætte spørgsmålstegn ved den. Benjamins fragment er netop et godt eksempel på, hvor svært det er at tænke kapitalismens åndelige dimension.

Hermed er bolden givet op.

Fiona Apple og velgørenhedskapitalismen

14. september 2013

I tresserne og et stykke ind i halvfjerdserne var det politisk korrekt at tro og hÃ¥be pÃ¥, at beatmusikken kunne være med til at skabe en bedre verden. Siden har vi lært, at rocken/beatmusikken blev opslugt af den kapitalistiske kommercialisme i et omfang, der gjorde den ‘politiske’ musik til skamme. SÃ¥ den rebelske rockmusik har givet os endnu et lærestykke i kapitalismens mageløse evne til pÃ¥ dialektisk facon at inkorporere sin modsætning og kritik – og gøre den til genstand for udbytning. Og erfaringen rejser spørgsmÃ¥let: Hvis vi vil forandre verden, hvis vi vil forhindre de økonomiske, klimatiske, politiske og kulturelle katastrofer, som den herskende kapitalistiske verdensorden med tydelighed bevæger sig hen imod, hvordan skal vi sÃ¥ tænke denne forandring? Er økologien en udvej? Er vindmøller og alternative energistrategier et brugbart værktøj? Er Fair Trade, dyrevelfærd, eldrevne biler og ‘bæredygtig’ teknologisk udvikling genveje til en bedre verden?
Den slovenske filosof Slavoj Zizek vil mene – og jeg med ham – at vi langt hen ad vejen er ofre for den form for kulturel kapitalisme, han kalder ‘velgørenhedskapitalisme’. I nedenstÃ¥ende tegnefilm argumenterer han brilant og overbevisende for, at vi langt hen ad vejen med vores egoistiske, velmenende forbrugerisme blot er med til at cementere Ã¥rsagen til verdens elendighed – kapitalismen –  nÃ¥r vi fx køber et kop kaffe hos Starbucks, der med sin særlige kaffeetik (humanisme og miljøbevidste etik m.m.) er den kulturelle kapitalisme i dens reneste form.

Jeg kom til at tænke pÃ¥ denne formidable kritik, da jeg læste om singer-songwriter Fiona Apple, der for nylig har lavet en sang med tilhørende video for en mexikansk restaurantkæde. Apple, der er kendt som dyrerettighedsaktivist, viser med videoen, at hun bestemt har de politisk korrekte holdninger. Men igen – det er en illustration af den kulturelle kapitalisme eminente tilpasningsevne.