Indlæg tagget med krimi

Aftenkrimi: Detective Murdoch Mysteries

18. oktober 2006

Både Jericho og Miss Marple har forladt tv-skærmen. Forhåbentlig vender de tilbage. Når man som blogbestyreren ser mindre og mindre tv og for det meste sent på aftenen, så er det vederkvægende med en god krimi, når dansk tv nu ikke kan diske op med gode litteratur-, film- og kulturprogrammer (ikke et ord om Smagsdommerne!).
Derfor var det med en vis spænding, jeg kastede mig over den canadiske detektiv Murdochs meriter. Det skulle imidlertid snart vise sig at være en god investering af aftenens sidste timer. For serien Døden har en Ã¥rsag – et Murdoch-mysterium – eller som den hedder pÃ¥ engelsk: Murder C19: Detective Murdoch Mysteries: Except the Dying – er en pÃ¥ alle mÃ¥der vellykket kriminalserie.
William Murdoch er politidetektiv i 1890’ernes Toronto og er pÃ¥ mange mÃ¥der lidt af en Sherlock Holmes-type. Han gÃ¥r videnskabeligt til værks i opklaringen af forbrydelserne, selv om hans chef (herlige Colm Meaney, kendt bl.a. fra The Snapper og Star Trek) er meget skeptisk over for de nymodens pÃ¥fund. Som en moderne detektiv har Murdoch (spillet af Peter Outerbridge, kendt fra Cold Creek Manor) ogsÃ¥ et problematisk privatliv. Han har mistet sin forlovede og har et forkrampet forhold til det smukke køn, hvilket blandt andet kommer til udtryk i de let komiske dansetimer, han deltager i. I det første afsnit fÃ¥r han fagligt selskab (og, skal det vise sig, ogsÃ¥ emotionelt selskab…) af en ung, ambitiøs, ligeledes videnskabeligt-metodisk arbejdende kvindelig læge Julia (spillet af den dejlige Keeley Hawes, kendt fra en anden krimiserie, der løber pÃ¥ dansk tv, nemlig Spooks), der har fÃ¥et lov til at arbejde som patolog. Sammen analyserer de sig sikkert frem til en opklaring af det brutale mord pÃ¥ en meget ung fransk-katolsk stuepige. De fÃ¥r ogsÃ¥ hjælp af en ung, ambitiøs politimand, der gerne vil lære noget om moderne detektiv-arbejde. AltsÃ¥ en troldmandens lærling.
Vejen går gennem storbyens ludder-og-lommetyve-miljø, hvor Murdochs nervøse, hæmmede natur kommer på prøve. Plottet, der bygger på en roman af Maureen Jennings, er skruet godt sammen, og historien bæres frem af solide skuespilpræstationer hele vejen rundt. Det Victoriansk tidsbillede i gaslysets skær er fremstillet med udsøgt fornemmelse for den særlige stemning, der er om romaner og historier fra den tid. Endnu en kvalitetskrimi ruller over skærmen.

Forfatterinden Maureen Jennings har en hjemmeside, hvor der er en underside med oplysninger, filmklip m.m. om serien.

Colombo Рog s̴ mig

21. september 2006

Min lovsang for de engelske kriminalserier i tv, senest Jericho, fik mig til at tænke lidt over en kommentar, jeg skrev til Carsten, om mit spegede forhold til amerikanske serier, fx Colombo, der jo ogsÃ¥ kører for tiden i dansk tv – i reprise.

Colombo (og mange andre amerikanske detektiv-serier) har aldrig rigtigt sagt mig noget. Og det kan jo godt undre lidt, nÃ¥r nu serien er en global succes og har været det i mange Ã¥r (uden, at det skal forstÃ¥s sÃ¥ledes, at jeg gÃ¥r ind for argumentet: 1.000.000 fluer kan ikke tage fejl, spis l… !). Bevares, jeg synes da, Colombo er meget hyggelig. Men, det er mÃ¥ske ikke lige den oplevelse, jeg forventer af en krimi! NÃ¥r jeg – nødsaget af fruens tv-ønsker – nu og da ser Colombo, i hvert fald i uddrag, sÃ¥ keder jeg mig jævnt, for at sige det, som det er.
MÃ¥ske giver Carstens analyse et clou (for nu at blive i krimi-jargonen) til forklaringen pÃ¥, hvorfor Colombo, Kojak og lignende amr. detektivhistorier ikke rigtigt fænger hos mig. Henvisningen til filosoffen Peter Thielst, der sammenligner Colombos detektiviske efterforskning og resonnement med filosoffens ræsonneren, og Zizeks pointering af, at spørgsmÃ¥let whodunnit, som er væsentlig i klassisk kriminalprosa – The Golden Age Mystery – som fx Connan Doyles eller Agatha Christies, er af underordnet betydning i forhold til selve udredningsprocessen, bidrager mÃ¥ske med en forklaring pÃ¥ problemet. Læs mere »

Krimi-tv Рog s̴ mig

20. september 2006

Engelske krimier på tv fylder temmelig meget lige netop nu. Knap havde jeg fortalt om min begejstring for den nye Miss Marple-serie, før jeg ser, at der starter en miniserie med den lidt ubehjælpsomme danske titel Flair for mord. Den engelske er selvfølgelig meget bedre: Jericho: A Pair of ragged Claws. Igen på DR1, tirsdag. Hvis det fortsætter sådan, ender det med, at der er en kvalitetskrimi hver dag :-D.

Den nye miniserie beskrives sÃ¥ledes: “Kriminalkommissær Jericho er en ambitiøs politimand, der lever og Ã¥nder for sit job, i 1950’ernes turbulente London. Han er Scotland Yards førstevalg, nÃ¥r et højt profileret mord skal opklares, og ofte ender hans bedrifter pÃ¥ avisernes forsider”. (Jubii)

For at det ikke skal være løgn, sÃ¥ er forfatteren til denne miniserie Stewart Harcourt, der ogsÃ¥ har mere end en finger med i omtalte Miss Marple-serie. SÃ¥ det kan jo ikke være helt tosset. Det er det da heller ikke. Historien om den af fortiden plagede Chief Inspector Michael Jericho, spillet af Robert Lindsay (der bl.a. er kendt fra en tv-serie om Kaptajn Hornblower), har mange af samme kvaliteter som Marple-serien. Tidsbilledet – de kuldslÃ¥ede 1950’ere – er fint ramt. Persontegningerne er udsøgte osv. Den første sending er allerede ude pÃ¥ DVD – derude i den store verden. Anbefales. Man kan godt følge med næste gang, da der er tale om afsluttede afsnit.

Miss Marple

18. september 2006

Gode krimier skal ses i biografen eller på skærmen! For nu at citere en bekendt. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer. Raymond Chandler vinder ikke nødvendigvis ved at blive omsat til film. Bare som eksempel. Men filmmediet egner sig fortræffeligt til kriminalhistorier. Ingen tvivl om det.

Jeg har tidligere været inde pÃ¥ min forkærlighed for engelske krimiserier, der har en meget høj kvalitet. For øjeblikket kører den meget indviklede serie “Sagen genÃ¥bnet” pÃ¥ DR2 om torsdagen. Boyd og hans stab, der alle er sammensatte figurer med en fortid, der spiller ind i udredningen af de forskellige sager og deres indbyrdes forhold, optrævler gamle mordsager ved hjælp af højteknologi, psykologisk ekspertise og almindelige detektivisk snusfornuft. Det er stærkt underholdende. Og man kan sagtens se den igen, for man kan sgu ikke huske, hvad plottet gik ud pÃ¥. Samtidig er genudsendelsen af krimiseriernes svar pÃ¥ Gøg og Gokke – Daziel & Pascoe efter Reginald Hills forlæg – begyndt pÃ¥ samme kanal søndag eftermiddag. Alene samspillet – had/kærligheds-forholdet – mellem arbejderklasseroden Daziel og akademikerspiren Pascoe er det hele værd. Og sÃ¥ er Daziel min favorit blandt coppers med sin blanding af en bulldogs robusthed og en følsomhed som en mimose.
Huske plottet kan man til gengæld i den Miss Marple-serie, der kører på DR 1 mandag aften. Agatha Christie har aldrig for alvor været min cup of tea. Men hendes whodunnit-historier har været ganske underholdende, når de blev sat ordentligt i scene med gode skuespiller. Der findes faktisk en hel del seværdige filmatiseringer af hendes bøger. Og den nye serie instrueret af Ed Hall og med Geraldine McEwan som frk. Marple er intet mindre end en prægtig filmatisering. Udført med stor kærlighed til det engelske litterære klenodie, Agatha Christie, og med udsøgt ensemblespil og præcist ramt miljøskildring ned til mindste detalje.

Støvet i Cristie-historierne bliver i den grad rystet af i denne serie, hvor karaktererne er besat med en imponerende dækning. Endnu engang må man bøje sig i næsegrus beundring for englændernes skuespilkunst og type-casting. De spiller en vis legemsdel ud af bukserne på langt de fleste amerikanske serieskuespillere. Så er det sagt.

Geraldine McEwan er noget nær den bedste Miss Marple, jeg mindes at have set. En pÃ¥ samme tid lidt skrøbelig engelsk spinster, modelleret over Agatha Christies egen person, og en djævleblændt, skarp analytiker af kriminalgÃ¥derne, som ikke helmer før sagen er løst. Det er en ren fornøjelse at se, hvordan hun med pÃ¥taget naivitet fÃ¥r de involverede politifolks undersøgelse til at fremstÃ¥ som den rene amatørisme. Ærgerligt er det blot, at jeg ikke har fÃ¥et bÃ¥ndet de sidste episoder. Men heldigvis har jeg set, at seriens første kapitler allerede er udkommet pÃ¥ dvd. Julegaveønsket er pÃ¥ plads, og sÃ¥ kan jeg i aften sætte mig pÃ¥ plads og nyde “Hun døde ung”, nÃ¥r den ruller over skærmen kl. 22.00.