Indlæg tagget med krise

Er krisen ovre?

3. august 2013
Det skorter ikke på smånyheder, der af medierne udlægges som tegn eller indikatorer på, at krisen – den globale økonomiske krise – nok er ved at fortage sig. Ledigheden falder lidt hist og her. Forbrugerne bruger købekortet lidt mere end for et år siden osv. Priserne på ejerboliger stiger lidt nogle steder osv. Vi kender disse små pip. Men hvordan ser det egentlig ud i det store perspektiv? Har vi nået krisens klimaks? Er vi på vej mod ‘normale’ tider igen?
I går var en af dagens nyheder, at Danmarks største bank Danske Bank ville have regeringen til at forbyde de såkaldte F1 lån. Men hverken regeringen (repræsenteret ved SF’eren Annette Vilhelmsen) eller i bankverdenen ønskede en politisk regulering. I mange af kommentarerne til Danske Banks udspil lå der mellem linjerne et budskab om, at finansverdenen selv måtte regulere sig. Og det til trods for, at Danske Banks ledende direktør advarede om, at F1-lånene rummede en stor risiko for den danske økonomi.
Hvorfor gør F1-lånene det? F1-lånene – også kaldet rentetilpasningslån fungerer på den måde, at låntagerne får fastlagt deres rente et år frem ad gangen. Det vil sige, de kender den rente de skal betale i et år. Derefter ændres den – op eller ned. Risikoen ligger i, at en markant stigning i renten kan medføre, at mange ejere af privat ejendom måske ikke kan betale deres afdrag – med de følger det får i form af et boligmarked, der oversvømmes af huse og ejerlejligheder til salg, tvangsauktioner osv. Og det skal ses i lyset af, at langt de fleste ejere har F1-lån.
I går kunne man også på Danmarks Radios tv se Curt Hansons film Too big to fail, der fortæller historien om den finansielle krise, herunder finansfirmaet Lehmann Brothers’ sammenbrud. Filmen bygger på en bog af Andrew Sorkin og fortæller historien set fra spidserne i Wall Street og de ansvarlige politikere i den amerikanske centraladministration. Og et central element i filmens beskrivelse af krisens udvikling er lige netop finansvæsenets håndtering af lån til boligejere. Samme problematik som den, der ligger i debatten pro et contra F1-lån. Hvad sker der, når boligejerne ikke længere kan betale deres afdrag, når banker og kreditfirmaer ikke længere han indkradse deres tilgodehavender osv? Når bankernes fælles forsikringsfirma heller ikke kan følge med? Osv.
Filmen giver en ganske sobert og overbevisende billede af, hvordan de involverede personer tænkede og handlede. Men den giver også et meget forstemmende billede af et politisk system, der ikke formår at regulere finanssektoren for alvor. Og man sidder tilbage med en ubehagelig fornemmelse af, at de problemer, der udløste den aktuelle krise, overhovedet ikke er løst. Tværtimod. Alt er ved det gamle. Og nye kriser lurer i horisonten.
Er krisen ved at være ovre? Hm. Jeg er enig med den amerikanske geograf og marxist David Harvey i, at svaret på det spørgsmål i høj grad afhænger af, hvordan man forsøger at forklare krisen. Harvey gør det, at han forklarer den aktuelle krise som et foreløbigt resultat af kapitalismens grundlæggende krise – modsætningsforholdene i kapitalakkumulationen. Set fra den vinkel er den aktuelle krise blot et foreløbigt udslag af en kronisk krise, der også fremover vil få katastofale konsekvenser for de samfund, vi lever i.

Skrevet i Musik Tagged , , , | Ingen kommentarer »

Sikke en fest – om krisen der kradser

13. november 2012

Danmarks Radio tvkanal DR1 har meget prisværdigt lavet en programserie om den aktuelle økonomiske krise (man kan blot spørge – hvorfor er ingen kommet på den oplagte idé før nu?). Titlen er den let ironiske “Sikke en fest”, og første del af tre blev vist i går. Den grundlæggende idé er også vældig god. Man vil gå bagom nyhedsstrømmens historier om bankkrak, eksploderende huspriser og tvangsauktioner for at se, hvad der foregik bag kulisserne. Altså god gammeldags baggrundsjournalistik. Og selv om emnet er tungt for tv, så lykkedes det for tilrettelæggerne Michael Plejdrup, Jacob Adrian Mikkelsen og Søren Slumstrup at få anskueliggjort nogle af krisens afgørende elementer.

Med udgangspunkt i et enkelt hus i København blev der fx argumenteret instruktivt for, hvordan en gruppe ejendomsspekulanter gennem indbyrdes hushandel og efterfølgende pantebrevudstedelse på belåninger af fiktiv friværdi fik skruet ejendomsværdien af huset op i et helt urealistisk niveau, samtidig med at de tjente styrtende med penge. Med støtte fra banker, der ikke evnede eller ikke ønskede at vurdere værdisættelse, fik spekulanterne penge til deres pantebrevskarussel. Eksemplet var blot et af mange, der kørte rundt om i landet. Og da krisen ramte gik flere af de involverede spekulanter konkurs. En med en personlig gæld på 3 milliarder (ja, milliarder). En anden med en gæld på en milliard. Det blev lysende klart, at der kun var et motiv for spekulanterne: profit.

Man besøgte også en en af de krakkede banker i det nordjyske, hvor en tidligere bankrådgiver og tillidsmand i banken kunne berette, hvordan bankledelsen på intet tidspunkt havde sat spørgsmålstegn ved boligspekulanternes oplysninger om ejendommenes værdi, men blot have udstedt det ene lån efter det andet, med det resultat, at banken krakkede og mistede alt, hvad lokalområdet havde opsparet gennem årtier.

Hvad udsendelse også viste var, at en række almindelige mennesker – bl.a. beboere i en andelsforening i København – var blevet ført bag lyset af en spekulant med det resultat, at de mistede alt. Uvidenhed og naivitet koster dyrt på det økonomiske område.

Det mest nedslående ved den første udsendelse var måske ikke illustrationen af, at krisen rammer ganske almindelige ‘ordentlige’ mennesker, der ‘passer deres arbejde’, betaler deres skat osv., som en af de medvirkende udtrykte det. Det mest nedslående var heller ikke, at ingen af de involverede spekulanter eller ledende bankfolk ønskede at bidrage til opklaringen af, hvad der foregik bag tæppet. Men en enkelt lysende undtagelse – den spekulant, der stod bag den fallerede andelsforening i København – nægtede de alle at udtale sig. Og tavsheden blev understreget af historien om den tidligere bankdirektør for den krakkede nordjyske bank. Han boede nu i en millionvilla i Nordsjælland.

Det mest nedslående var måske, at man til slut i udsendelsen fornemmede, at de virkeligt ansvarlige for krisen – politikerne, som har liberaliseret den finansielle sektor og har ansvar for de betingelser, ejendomsmarkedet og finanssektoren arbejder under, ikke følte ansvaret tynge. Illustreret af den tidligere borgerlige, konservative minister Bendt Bendtsens bemærkning om, at ‘det er tudekiks’. Fraværet af politisk ansvarsfølelse går hånd i hånd med accepten af, at tingene er, som de nu engang er. Og det er der ingenting at gøre ved. Sådan er det jo, som økonomiminister Vestager ville have udtrykt det. Det mest nedslående var accepten af status qvo, af tingenes tilstand. Den accept, der præger den aktuelle politik i Vesten. En accept, der nærmest blev ophøjet til en gammeltestamentlig sandhed med den gentagne henvisning til historien om de syv fede og de syv magre år, der i følge Biblen skal følge hinanden…

Om udsendelsen i de næste afsnit får belyst de ansvarliges tanker og holdninger ellers får givet svar på, hvordan vi i fremtiden kan undgå den slags kriser, hvilke alternativer, der kan tænkes at være – ja, det får vi se. Men udsendelsen var med sine begrænsninger et velkomment forsøg på at give svar på nogle af de forhold, der har bragt os ud i den værste økonomiske krise siden 1930’erne. Se udsendelsen her.

Skrevet i Musik Tagged , | Ingen kommentarer »

Usælgelige huse

12. juli 2011

I følge Børsen er ‘hovedparten af de 44.292 villaer, der i øjeblikket er sat til salg, usælgelige’.

Skrevet i Musik Tagged , , , , | Ingen kommentarer »