Indlæg tagget med krise

Er krisen ovre?

3. august 2013
Det skorter ikke pÃ¥ smÃ¥nyheder, der af medierne udlægges som tegn eller indikatorer pÃ¥, at krisen – den globale økonomiske krise – nok er ved at fortage sig. Ledigheden falder lidt hist og her. Forbrugerne bruger købekortet lidt mere end for et Ã¥r siden osv. Priserne pÃ¥ ejerboliger stiger lidt nogle steder osv. Vi kender disse smÃ¥ pip. Men hvordan ser det egentlig ud i det store perspektiv? Har vi nÃ¥et krisens klimaks? Er vi pÃ¥ vej mod ‘normale’ tider igen?
I gÃ¥r var en af dagens nyheder, at Danmarks største bank Danske Bank ville have regeringen til at forbyde de sÃ¥kaldte F1 lÃ¥n. Men hverken regeringen (repræsenteret ved SF’eren Annette Vilhelmsen) eller i bankverdenen ønskede en politisk regulering. I mange af kommentarerne til Danske Banks udspil lÃ¥ der mellem linjerne et budskab om, at finansverdenen selv mÃ¥tte regulere sig. Og det til trods for, at Danske Banks ledende direktør advarede om, at F1-lÃ¥nene rummede en stor risiko for den danske økonomi.
Hvorfor gør F1-lÃ¥nene det? F1-lÃ¥nene – ogsÃ¥ kaldet rentetilpasningslÃ¥n fungerer pÃ¥ den mÃ¥de, at lÃ¥ntagerne fÃ¥r fastlagt deres rente et Ã¥r frem ad gangen. Det vil sige, de kender den rente de skal betale i et Ã¥r. Derefter ændres den – op eller ned. Risikoen ligger i, at en markant stigning i renten kan medføre, at mange ejere af privat ejendom mÃ¥ske ikke kan betale deres afdrag – med de følger det fÃ¥r i form af et boligmarked, der oversvømmes af huse og ejerlejligheder til salg, tvangsauktioner osv. Og det skal ses i lyset af, at langt de fleste ejere har F1-lÃ¥n.
I gÃ¥r kunne man ogsÃ¥ pÃ¥ Danmarks Radios tv se Curt Hansons film Too big to fail, der fortæller historien om den finansielle krise, herunder finansfirmaet Lehmann Brothers’ sammenbrud. Filmen bygger pÃ¥ en bog af Andrew Sorkin og fortæller historien set fra spidserne i Wall Street og de ansvarlige politikere i den amerikanske centraladministration. Og et central element i filmens beskrivelse af krisens udvikling er lige netop finansvæsenets hÃ¥ndtering af lÃ¥n til boligejere. Samme problematik som den, der ligger i debatten pro et contra F1-lÃ¥n. Hvad sker der, nÃ¥r boligejerne ikke længere kan betale deres afdrag, nÃ¥r banker og kreditfirmaer ikke længere han indkradse deres tilgodehavender osv? NÃ¥r bankernes fælles forsikringsfirma heller ikke kan følge med? Osv.
Filmen giver en ganske sobert og overbevisende billede af, hvordan de involverede personer tænkede og handlede. Men den giver også et meget forstemmende billede af et politisk system, der ikke formår at regulere finanssektoren for alvor. Og man sidder tilbage med en ubehagelig fornemmelse af, at de problemer, der udløste den aktuelle krise, overhovedet ikke er løst. Tværtimod. Alt er ved det gamle. Og nye kriser lurer i horisonten.
Er krisen ved at være ovre? Hm. Jeg er enig med den amerikanske geograf og marxist David Harvey i, at svaret pÃ¥ det spørgsmÃ¥l i høj grad afhænger af, hvordan man forsøger at forklare krisen. Harvey gør det, at han forklarer den aktuelle krise som et foreløbigt resultat af kapitalismens grundlæggende krise – modsætningsforholdene i kapitalakkumulationen. Set fra den vinkel er den aktuelle krise blot et foreløbigt udslag af en kronisk krise, der ogsÃ¥ fremover vil fÃ¥ katastofale konsekvenser for de samfund, vi lever i.

Sikke en fest – om krisen der kradser

13. november 2012

Danmarks Radio tvkanal DR1 har meget prisværdigt lavet en programserie om den aktuelle økonomiske krise (man kan blot spørge – hvorfor er ingen kommet pÃ¥ den oplagte idé før nu?). Titlen er den let ironiske “Sikke en fest”, og første del af tre blev vist i gÃ¥r. Den grundlæggende idé er ogsÃ¥ vældig god. Man vil gÃ¥ bagom nyhedsstrømmens historier om bankkrak, eksploderende huspriser og tvangsauktioner for at se, hvad der foregik bag kulisserne. AltsÃ¥ god gammeldags baggrundsjournalistik. Og selv om emnet er tungt for tv, sÃ¥ lykkedes det for tilrettelæggerne Michael Plejdrup, Jacob Adrian Mikkelsen og Søren Slumstrup at fÃ¥ anskueliggjort nogle af krisens afgørende elementer.

Med udgangspunkt i et enkelt hus i København blev der fx argumenteret instruktivt for, hvordan en gruppe ejendomsspekulanter gennem indbyrdes hushandel og efterfølgende pantebrevudstedelse på belåninger af fiktiv friværdi fik skruet ejendomsværdien af huset op i et helt urealistisk niveau, samtidig med at de tjente styrtende med penge. Med støtte fra banker, der ikke evnede eller ikke ønskede at vurdere værdisættelse, fik spekulanterne penge til deres pantebrevskarussel. Eksemplet var blot et af mange, der kørte rundt om i landet. Og da krisen ramte gik flere af de involverede spekulanter konkurs. En med en personlig gæld på 3 milliarder (ja, milliarder). En anden med en gæld på en milliard. Det blev lysende klart, at der kun var et motiv for spekulanterne: profit.

Man besøgte også en en af de krakkede banker i det nordjyske, hvor en tidligere bankrådgiver og tillidsmand i banken kunne berette, hvordan bankledelsen på intet tidspunkt havde sat spørgsmålstegn ved boligspekulanternes oplysninger om ejendommenes værdi, men blot have udstedt det ene lån efter det andet, med det resultat, at banken krakkede og mistede alt, hvad lokalområdet havde opsparet gennem årtier.

Hvad udsendelse ogsÃ¥ viste var, at en række almindelige mennesker – bl.a. beboere i en andelsforening i København – var blevet ført bag lyset af en spekulant med det resultat, at de mistede alt. Uvidenhed og naivitet koster dyrt pÃ¥ det økonomiske omrÃ¥de.

Det mest nedslÃ¥ende ved den første udsendelse var mÃ¥ske ikke illustrationen af, at krisen rammer ganske almindelige ‘ordentlige’ mennesker, der ‘passer deres arbejde’, betaler deres skat osv., som en af de medvirkende udtrykte det. Det mest nedslÃ¥ende var heller ikke, at ingen af de involverede spekulanter eller ledende bankfolk ønskede at bidrage til opklaringen af, hvad der foregik bag tæppet. Men en enkelt lysende undtagelse – den spekulant, der stod bag den fallerede andelsforening i København – nægtede de alle at udtale sig. Og tavsheden blev understreget af historien om den tidligere bankdirektør for den krakkede nordjyske bank. Han boede nu i en millionvilla i Nordsjælland.

Det mest nedslÃ¥ende var mÃ¥ske, at man til slut i udsendelsen fornemmede, at de virkeligt ansvarlige for krisen – politikerne, som har liberaliseret den finansielle sektor og har ansvar for de betingelser, ejendomsmarkedet og finanssektoren arbejder under, ikke følte ansvaret tynge. Illustreret af den tidligere borgerlige, konservative minister Bendt Bendtsens bemærkning om, at ‘det er tudekiks’. Fraværet af politisk ansvarsfølelse gÃ¥r hÃ¥nd i hÃ¥nd med accepten af, at tingene er, som de nu engang er. Og det er der ingenting at gøre ved. SÃ¥dan er det jo, som økonomiminister Vestager ville have udtrykt det. Det mest nedslÃ¥ende var accepten af status qvo, af tingenes tilstand. Den accept, der præger den aktuelle politik i Vesten. En accept, der nærmest blev ophøjet til en gammeltestamentlig sandhed med den gentagne henvisning til historien om de syv fede og de syv magre Ã¥r, der i følge Biblen skal følge hinanden…

Om udsendelsen i de næste afsnit fÃ¥r belyst de ansvarliges tanker og holdninger ellers fÃ¥r givet svar pÃ¥, hvordan vi i fremtiden kan undgÃ¥ den slags kriser, hvilke alternativer, der kan tænkes at være – ja, det fÃ¥r vi se. Men udsendelsen var med sine begrænsninger et velkomment forsøg pÃ¥ at give svar pÃ¥ nogle af de forhold, der har bragt os ud i den værste økonomiske krise siden 1930’erne. Se udsendelsen her.

Usælgelige huse

12. juli 2011

I følge Børsen er ‘hovedparten af de 44.292 villaer, der i øjeblikket er sat til salg, usælgelige’.