Indlæg tagget med kultur

Hans Jørgen Nielsen om kultur, bl.a. om beat

24. juni 2010

Forleden forvildede jeg mig ind i Århus’ (undskyld, borgmester Wammen, Aarhus’!) midte, og et regnskyld fik mig til at gå ind i Vangsgaards bogudsalg i Frederiks gågade. Jeg kunne jo lige fordrive tiden med at kigge på en bog, jeg havde set i vinduet. En dansk biografi om Paul Mccartney. Men det var nu ikke den, jeg kom ud. I stedet fik jeg omsider fat i et eksemplar af forfatteren og journalisten Hans Jørgen Nielsen posthume artikelsamling Nye Sprog Nye Verdener. En samling artikler om kunst og kultur, som undertitlen fortæller.
Ud over at være romanforfatter og digter, så var Nielsen også en autodidakt kulturskribent, der skrev og reflekterede over alle afskygninger af kulturen. Fra fodbold over grafitti til beat. Og netop hans pladeanmeldelser og andre skriverier om beat var nogel af de første seriøse skriverier på felt, som jeg stødte på som ganske grøn musikinteresseret i læsesalen på Sædding Skoles Skolebibliotek. Her læste jeg med glubende appetit Nielsens artikler i Information. Jeg forstod nok ikke det hele, men blev vældig grebet af engagementet. Specielt en anmeldelse af Captain Beefhearts album Lick My Decals Off, Baby fra 1970 gjorde stort indtryk. Den er (desværre) ikke med i omtalte bog, men det er der til gengæld så mange andre der er.

Velkommen til svineri(g)et!

14. juni 2010

I går kom jeg til at tænke på den danske kunstner Mikael Witte, der huserede i Århus i min tidlige studietid. I 1976 var han med til at lave “Selskabet for smukkere byfornyelse” og Socialistisk Bogklub, og han begyndte at lave plakater, som vakte postyr i medierne. Der bliver nedlagt fogedforbud mod nogle af dem, blandt ovenstående satiriske plakat med budskabet: Danske svin er sunde. De strutter af penicillin. Landbrugets store organisationer brød sig ikke om budskabet og fik nedlagt  et fogedforbud, som først blev ophævet i 1980.
Jeg så Wittes plakat for mit indre øje, da jeg så TV-avisens indslag om dansk svineproduktions stadigt voksende forbrug af antibiotika. I udsendelsen fremviste en dyrlæge en næsten nyfødt gris, der var født med gul diarre, hvorfor den straks fik en indsprøjtning. Dyrlægens kommentar var, at man ikke med sikkerhed viste, hvorfor smågrise nu blev født med diarré…

Samtidig kom det frem, at forbruget af antibiotika i svineproduktionen er med til at forstærke de problemer, sygehusene har med såkaldt resistente bakterier. Det bliver sværere og sværere at holde disse bakterietyper stangen – og at behandle dem, når de først kommer ind i kroppen på mennesker.
Den konventionelle industrilandbrug har ikke gjort fremskridt siden Mikael Witte lavede sine plakater. Tværtimod. Og det var mildest talt forstemmende at se og høre fødevareminister Henrik Høegh (Venstre) glide af over for kritikken fra dyrlægerne. I stedet for at forholde sig til det konkrete problem, snakkede han om “gule kort” til de landmænd, der var særligt ødsle med antibiotika, og om, hvor stort andre landes forbrug var.
For nylig vakte det furore i medierne, da det kom frem, at tusindvis af smågrise dør hver dag i den danske svineproduktion. Nu forskrækkes forbrugerne for en stund af meldingerne om overforbruget af medicin. Smågrise sprøjtes inden de overhovedet har fået øjne. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at ændre den situation? Det burde være klart for enhver, at produktionsmål og bundlinjetal vejer meget tungere i dansk landbrug – og landbrugspolitik – end hensynet til dyre- og menneskevelfærd. Vi har set det så tit. Vandmiljøplanerne, dyretransporterne, pdyrkning af braklægningsarealer, snyderiet med gamle kødvarer – og nu antibiotikaoverforbruget. Måske er det os ganske almindelige forbrugere, der skal ændre på forholdene, når vi står med hånden nede i køledisken!?

PS. Det fremgik også af udsendelsen, at to svineproducenter havde givet tilsagn om at medvirke i udsendelsen. Men deres brancheorganisation mente, at det ikke var nogen god idé. Heller ikke på det punkt har meget ændret sig de sidste 30-35 år…

Pladebutikkernes endeligt

7. juni 2010

To nyheder fra den sidste uges tid har givet anledning til et lille rif i hjertet på denne nostalgiske blogger. I København lukkede en pladeoase for jazzelskere. Og for et par dage siden, kunne man læse, at Malmö Skivhandel er gået konkurs. Pladeforretningen, der ligger på Storgatan i Malmö, er kendt som en af de allersidste rigtige pladebutikker i hele Malmö-regionen. Forklaringen på konkursen er banal: Der sælges ikke mange plader mere. Pladesalget i Sverige er faldet med 20-25% gennem det sidste par år. Synderen er selvfølgelig internettet. Download – legal og illegal – flytter forbruget væk fra pladebutikkerne, og det dør de af. Malmö Skivhandel holder ophørsudsalg de næste uger med 30% rabat. Så mange af de danskere, der i forvejen har holdt Malmös pladesælgere i gang på grund af kronekursen, vil nok kende deres besøgelsestid.

Hvad skal man så mene om den udvikling? Andet end, at det er meget svært at gøre noget ved det. Det er mere end svært at konkurrere med nettets udbud og prisniveau. Det er det forbaskede markeds skyld. Udviklingen. Fremskridtet vil nogen måske endda kalde det. Og som vi alle ved, så er fremskridt også tilbageskridt. Vi vil savne de vidende, engagerede pladesælgere (boghandlere…), som man kunne få en inspirerende snak med. Og vi vil savne glæden ved at stå og bladre i rækkerne af plader og fortabe os i musikkens verden…

Larsen om Dylan

10. maj 2010

“Han er en god refrænsanger, lige som Beatles var. Kunst vil jeg ikke kalde det, men af og til overlapper tingene hinanden, og Dylan nærmer sig nogle shakespearske dimensioner engang imellem, og det gjorde Beatles også. Men i bund og grund synes jeg, at det er pop, det er underholdende på den fede måde.”

Kim Larsen om Bob Dylan

Ja, ja, forleden kunne man læse Joni Mitchell udtale følgende: “Bob is not authentic at all. He’s a plagiarist, and his name and voice are fake. Everything about Bob is a deception. We are like night and day, he and I.“. Og den Bob, der er tale om, er selvfølgelig Dylan. Måske er rønnebærrene blevet sure eller måske er det bare en reaktion på, at Bob Dylan altid skal bruges som målestok for enhver sangskriver på denne klode. Og så kommer vores egen skjald Larsen og gør Dylan (og Beatles) til ikke-kunst, til pop. Jeg tror, det hænger sammen med en idealiseret opfattelse af, hvad kunst er. Og man fristes til at citere Poul Henningsen efter hukommelsen: I stedet for at diskutere, hvad kunst er, så bør man spørge: Er det god eller dårlig kunst. Og både Dylan og Beatles er god kunst – for det meste…

Kundeservice

4. maj 2010

I den sidste tid har jeg haft brug for det fænomen, man kalder “kundeservice”. Man ringer eller skriver (on-line…) til et firma for at få løst et teknologisk problem. Med sin telefon, sit internet osv. En ting er, at man først skal igennem telefonlabyrinten (tast dit-og-dat med muzak som underlægning og efterfølgende omstillinger…). Men de sidste tre gange har jeg haft den mystiske oplevelse, at de tekniske problemer “forsvandt”, medens jeg fortalte om dem…

Som en sæbeboble, der plop! forsvandt. Nogen forklaring fik jeg ikke af kundeservicepersonen, der blot lod som ingenting, da jeg spurgte til det mystiske. Min teori er ikke videre spirituel. Jeg tror ikke på telekinese og anden hokuspokus. Men jeg tror, at firmaerne har en kundepolitik, der går ud på at holde kortene tæt på kroppen. Man kunne ikke drømme om at indrømme fejl og mangler med mindre de er så iøjnefaldende, at man ikke kan komme udenom. Når man lægger telefonen på, sidder man tilbage med en fornemmelse af at være blevet kørt rundt i manegen ved næsen. Kundeservice?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 6 af 24« Første...234567891011...Sidste »