Indlæg tagget med kultur

Catherine Deneuve – 65 – til lykke!

22. oktober 2008

Utroligt, men sandt. I dag fylder den franske skuespillerinde Catherine Deneuve 65 år. En overgang var hun et fransk nationalsymbol. I mange år var hun en af min generations drengede våde drømme… Desuden var og er hun en god skuespillerinde. Til lykke, Catherine.

Synge kan hun også…

Bob Dylan som hvalp

22. oktober 2008

Fotografen Barry Feinstein har udgivet en bog, Real Moments, med fotos af Bob Dylan fra tresserne. Se nogle af de mytologiske fotos her.

Integration, sex og kærlighed

20. oktober 2008

Det var vist rejsekongen Simon Spies, der gav udtryk for, at han synes, at rejseindustrien var et kosteligt kulturelt eksperiment, hvor de forskellige nationaliteter havde anledning til at blev blandet godt og grundigt. Og der er da heller ikke megen tvivl om, at sex og kærlighed er gode instrumenter, når kulturer skal blandes. Når der skal integreres. Kærlighed og sex har det jo med at se stort på kulturelle forskelle og andre hæmmende faktorer.
I dagens avis kan man læse, at mange unge piger med såkaldt “anden etnisk baggrund” søger abort uden deres forældres samtykke. Hemmelighedskræmmeriet sker for at undgå familiens sanktioner, for at undgå at krænke familiens ære (der jo allerede er krænket…) osv. Jo, integrationen foregår under dynerne i dette land…

TV2 – en dødssejler?

19. oktober 2008

Nu hvor fejringen af TV2-jubilæet er overstået, er der ikke meget at danse til eller grine af. Med en gæld i størrelsesordenen en kvart milliard og udsigt til faldende reklameindtægter som følge af digitaliseringen af sendenettet bevæger den borgerlige mediekæledægge sig mod afgrundens rand. Med et EU-godkendt statslån på en halv milliard kroner er institutionen også i realiteten “nationaliseret”. Inden længe vil politikerne stå med en meget varm kartoffel i hænderne. Vil de redde foretagendet – der langt hen ad vejen selvforskyldt har bragt sig ud i et økonomisk uføre på grund af perspektiv- og tankeløse projekter som fx den kommercielle radiostation, som forblev en fis i en hornlygte – ved at pumpe masser af danske skattekroner ud? Og derved illustrere en himmelråbende forskelsbehandling af Danmarks Radio? Eller vil de tage konsekvensen og privatisere butikken 100%? Det nemmeste ville selvfølgelig være, at lade TV2 gå konkurs og lade institutionen lide mediedøden. Men det ville jo være et kulturpolitisk nederlag af dimensioner for alle de politikere, der stod bag oprettelsen af TV2…

Kastholm, arbejdet og dovenskaben

18. oktober 2008

I dagens udgave af Berlingeren har Claes Kastholm skrevet et interessant indlæg om dovenskab. Udgangspunktet er et brev fra en bistandsklient, der har været på sociale ydelser i ti år og trives godt med det. Bistandsklienten har skrevet sit brev for at berolige alle dem, der frygter at ryge fra understøttelse til bistandsydelse, når regeringen reducerer dagpengeperioden fra fire til to år. Så slemt er det heller ikke, mener skribenten. Selv om der er smalhans…


Det, der undrer Kastholm er, at nogle danskere frivilligt vælger “et livslangt ferieliv på de arbejdende menneskers regning” i stedet for at “mase på for hurtigst muligt at skaffe sig et nyt arbejde”. Kastholm ærinde er ikke så troskyldigt, som det først ser ud. Det handler ikke bare om en undren over andre menneskers forhold til det at arbejde og dovenskab. Det handler ikke bare om, at nogle mennesker vægrer sig mod at arbejde og foretrækker at dovne.

Nej. Der er tale om et regulært ideologisk felttog mod “vores system”. Og det vil med andre ord sige: det, vi også kalder “velfærdsstaten”. Den ideologiske lanse sætter sin spids i med en henvisning til Vaclav Havels udsagn om, at det værste ved det kommunistiske system var, at det korrumperede menneskene moralsk.


Med dette retorisk greb får Kastholm diskret underforstået, at “vores system”, der sikrer, at ledige kan få dagpenge eller kontanthjælp, i sin kerne er den rene og skinbarlige kommunisme. Vælfærdsstaten er kommunisme. Og at “systemet” følgelig er moralsk korrumperende.


Den lokale politiske adresse i Kastholms indlæg er Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, fordi de angiveligt vil tage “de svages parti”, som det formuleres.


Under Kastholms argumentation arbejder en ideologisk logik, som man igen og igen støder ind i, når borgerlige politikere og skribenter er på færde: At arbejde og dovenskab er simple modsætninger. Hvis du ikke arbejder (=lønarbejder), så er du doven. Det er denne logik, der bærer aktiveringscirkusset omkring de ledige, hvor det hele går ud på, at du beskæftiges med surrogatarbejde (ansøgninger, “kurser” osv.), indtil du finder et rigtigt skattegivende lønarbejde. Er du ledig, så er du under mistanke for dovenskab. Og skal kontrolleres og aktiveres i hoved og røv.


Men dovenskab og arbejde er ikke simple modsætninger. Jeg kender et hav af mennesker, der til enhver tid ville bytte deres arbejde ud med lønarbejdsfrihed. Som hellere end gerne ville være fri for det arbejde, de har nu. Mennesker, der drømmer om at gå på efterløn eller vinde den store pengegevinst, så de kan trække sig tilbage fra arbejdslivet. Faktisk er drømmen om et lønarbejdsfrit liv en af de store drivkræfter bag den organiserede spillegalskab – Danske Spil m.m. – i dette land.

Men ønsket om at slippe ud af lønarbejdsslaveriet  betyder bare ikke nødvendigvis, at alle disse mennesker er dovne.


Det dybt problematiske ved Kastholms optik er, at han kun ser dovenskaben. For selvfølgelig er der mennesker, der ønsker at dovne den og lade det offentlige betale for deres forsørgelse. Lige som der er dovne mennesker alle steder på denne klode. Men langt de fleste på dagpenge og kontanthjælp er uforskyldt havnet der. Fordi vores arbejdsmarked – eller rettere det private og offentlige erhvervsliv – lever højt på, at folk kan fyres efter behov. Fordi voksne mennesker over 45 år ikke er attraktive på samme arbejdsmarked (selv om politikerne prøver at bilde os noget andet ind). Fordi mange mennesker bliver gjort uarbejdsdygtige -fysisk og eller psykisk – af opslidende og stressende arbejde på arbejdsmarkedet. Og så videre.


Med sit enøjede indlæg leverer Kastholm krudt til den borgerlige kanon, der vil skyde den danske arbejdsmarkedsmodel og “velfærdsstaten” (den rester, der endnu er…) i stumper og stykker.

 

Kim Larsen og tobaksrøgen 3

17. oktober 2008

Sagen om Kim Larsen og tobaksrøgen i Esbjerg får nu endnu et twist. Det viser sig nemlig, at Larsen slet ikke ryger på scenen på sin aktuelle turné. Foreløbigt er der afholdt ti koncerter og Larsen har ikke røget under en eneste af dem. Og agter heller ikke at gøre det ved de kommende i Frederikshavn og Aalborg. Selv om Larsen i følge sin manager ikke rigtig ved, om han skal le eller græde over sagen, så agter han åbenbart at respektere rygeloven, selv om han er arg modstander af den. Kan vi mon lære noget af denne ejendommelige sag?

Kim Larsen og tobaksrøgen 2

16. oktober 2008

Sagen om Kim Larsen og det røgfri musikhus i Esbjerg har fået en ny drejning i dag. Musikdirektørens forsøg på at omgå røgfriheden får nu Arbejdstilsynet til at se på sagen, for her mener man ikke, at den Larsenske rygning er forenelig med rygelovens bestemmelser. Hertil kan man kun sige, at en lov selvfølgelig skal overholdes. Det forhindrer jo ikke, at den er absurd, eller at borgerne udviser civil ulydighed…

Kim Larsen og tobaksrøgen

15. oktober 2008

Den folkelige popsanger Kim Larsen har gjort sig bemærket ved at protestere mod den såkaldte rygelov. På en særdeles provokerende vis. Og nu kan man så læse, at manden får lov til at ryge på scenen i Musikhuset i Esbjerg, selv om pågældende musikhus ellers er røgfrit. Ledelsen af Musikhuset er godt klar over, at det er problematisk. Og direktør Torben Seldrup siger: “Jeg mener, at Kim Larsens rygning er en del af hans kunstneriske udtryk. Cigaretter og Kim Larsen hører jo ligesom sammen. Og da han står fire meter fra de nærmeste publikummer, er hævet to og en halv meter over gæsterne og desuden befinder sig et 25.000-27.000 kubikmeter stort scenerum i en sal, hvor ventilationsanlægget kan omsætte 100.000 kubikmeter luft i timen, så har jeg vurderet, at røgen ikke kan genere nogen”. Argumentationen går ud på at bagatellisere Larsens røg, så ikke- og anti-rygerne ikke bliver skræmt fra at betale for billetten og gå ind. Men hvad nu, hvis rygerne i salen gjorde det samme som Larsen? Sprang op og faldt ned på rygeforbuddet? Skal Larsen have særlige privilegier, fordi han er kunstner?

Er bibliotekernes dage ved at være talte?

13. oktober 2008

De sidste tre årtier har jeg boet i og i nærheden af det sted, hvor jeg nu bor. Og i den forgangne tid har jeg været vidne til, at det ene bibliotek efter det andet er blevet lukket ned. Seneste røg bogbusserne, fordi man kunne spare nogle få tusinde kroner på budgettet. Nærmeste bibliotek ligger 1,5 kilometer borte. Det er ikke det store problem, hvis man har en bil. Er man henvist til bussen, så er det en hel anden snak. Dermed afskærer man de fleste ældre mennesker og gangbesværede fra at komme og låne medier, læse aviser osv. Bibliotekerne er et godt eksempel på, hvordan den såkaldte “velfærd” stille og roligt er blevet udhulet. Salamimetoden kalder man den. Der skæres en lille skive hvert år, så oplevelsen af smerten ikke bliver så stor.
I Berlingeren kan man læse om situationen i Tønder Kommune, hvor borgere i Bredebro og Højer efter den seneste nedskæringsplan vil få 10 kilometer til nærmeste bibliotek. To filialbiblioteker skal nedlægges for at opnå en besparelse på sølle 325000 kr. Og mange borgere er oprørte og overvejer at drive bibliotekerne selv.
Situationen er den samme andre steder i landet. Og eksemplerne demonstrer med al ønskelig tydelig, hvor pressede kommunerne er, og hvor hvor forløjet regeringens taljongleren om kommunernes økonomi er.
Fortsætter udviklingen på biblioteksområdet ret meget længere, så er bibliotekernes rolle som folkeoplysende kulturinstitutioner snart udspillet. Det er på høje tid, at socialdemokraterne og SF melder klart ud med en anden kulturpolitik på det område.

TV2 og reklamerne

12. oktober 2008

TV2 har bevæget sig ud i et økonomisk uføre af egen drift, blandt ved at satse på det forudsigelige flop: TV2 Radio. Med en gæld på 820 millioner kroner (!) fattes koncernen penge. Og det har fået direktøren, Merete Eldrup, til at tænke nyt med Rasmus Strøyers formulering. Nytænkning består i, at TV2 skal sende flere reklamer. Jeg synes godt, at man kan diskutere, hvor megen nytænkning, der er i den idé! Eldrup forestiller sig, at TV2 skal sende langt flere reklamer, end man gør nu. Reklamerne skal også brede sig til spillefilmene, hvor Eldrup ønsker, at filmene skal brækkes op i reklameblokke. Og så vil hun gerne have, at de politiske partier og fagforeningerne køber reklametid på stationen.
Nøden lærer nøgen kvinde at spinde, siger man. Og Eldrup vil spinde guld på reklamer – lige som de mange kommercielle kanaler. Måske skulle politikerne bruge anledningen til at gøre TV2 helt kommercielt og slippe de økonomiske bånd til foretagendet?

Reklame for en Reklame-Børge

11. oktober 2008

Capac tillader sig at kaste sig lidt ud i reklamens verden og slår et slag for cd’en En Rigtig Reklame Børge fra det lille pladeselskab Frost Records, der har specialiseret sig i nostalgisk musik fra dengang, capac var en hvalp.

Cd’en indholder de tidligere omtalte flexidiscs fra popbladet Børge – dog uden det omtalte interview med tronfølgerparret. I covernoterne kan man læse, at udgiveren Erik Haast startede Børge-bladet i 1966 efter at have eksperimenteret med Beat og Beat+Hit, der ikke rigtig slog an. Det gjorde til gengæld Børge, der – i følge Haaests egne oplysninger – havde et oplag på 50000 eksemplarer. De vedlagte flexidiscs skubbede til salget og nummeret med tronfølgerparret (nr. 15, juni 1967) toppede med hele 70000 eksemplarer. Igen i følge Haaest.

Ud over Børge-indslagene er der en hel række eksempler pop og pigtråd, der stod i reklamens tjeneste. Skovbrynets Kolonialhandel (!), Jolly Cola og konkurrenten Coca Cola, Max Factor, Dandy (tyggegummi), Morris Mascot, Foska m.fl. har indrulleret mere eller mindre kendte navne i deres reklamefremstød. Cd’en er på den måde en god dokumentation af, at selv om den ny musik var “oprørsk”, så var den ikke fremmed for almindelig kommercialisme…

Det er lidt pudsigt at høre skuespilleren Buster Larsen og Hi-Fi-Rockers kaste sig ud i en lang lovprisning af Max Factor med tilhørende kemikalienavne (det var dengang, hvor den kemiske industri var indbegrebet af Fremskridtet). Og Eugen Tajmers klart Elvis-inspirerede “Skovbrynets Twist” lyder ustyrlig morsomt og helt tydeligt som et bestillingsarbejde, som Tajmer udfører med professionel distance.

Pladen er et rigtigt, lille stykke kulturhistorie, og man får genopfrisket lyden fra de mange reklamefilm, man indtog som “forfilm” biografen. Det er også pudsigt at opleve reklamesproget både moralske, pædagogiske og naive form. Tag fx. linjerne fra Foskaner-sangen med Onkel Duus og Tramps: “Forskanere er sunde børn, og sunde børn er nemme børn. Det lyder over hele byen, det er Foska-gryn…”. Eller The Tigers “Kom en tiger i tanken” (legendarisk Esso-reklame), hvor teksten består af følgende: “Kom en tiger i tanken, yeah-yeah-yeah”, gentaget i 2 minutter og 37 sekunder. Så er det slogan vel banket ind i hovedet på de unge! Alt i alt er det en fin lille udgivelse fra det ikke-royale pladeselskab Frost Records. Anbefales alle med nostalgiske tilbøjeligheder for tresserne.

 

Nøgenforskrækkelse – Kultursammenblanding – på godt og ondt

10. oktober 2008

Hos bibliopaten faldt jeg over et citat, der stammer fra en “yngre muslims kvinde”: “Jeg kommer ikke på de danske strande om sommeren, jeg føler mig fremmed over for al den nøgenhed”. Nøgenforskrækkelse kalder bibliopaten fænomenet. Og det slog mig, at netop dette spørgsmål om nøgenhed og forholdet til nøgenheden, som er grundlagt gennem opvæksten og socialisationen, fortæller noget om, hvor problematisk kultursammenblanding er. Hvordan mon det føles at komme fra en kultur, hvor nøgenhed er noget, der kan og bør skjules (lange klædedragter, slør, burkaer…), til en kultur, hvor nøgenheden ikke bare er iøjnefaldende, men ligefrem anmassende – på stranden, på gaden, i reklamer osv.?! Jeg forestiller mig at følelserne – sådan som de jo som oftest er – er ambivalente. Man frastødes og tiltrækkes på samme tid. Jeg tænker på tyrkiske mænd, jeg ofte har set på stranden om sommeren, hvor de sidder på afstand i deres habitter og beskuer den danske nøgenhed. Og de indvandrerdrenge og -mænd, der ikke vil afklæde sig deres badebukser i svømmehallens baderum, men heller ikke kan undlade at kigge på de nøgne danske drenge og mænd…
Jeg er af den overbevisning, at den slags indarbejdede holdninger er meget svære at ændre på. De er en del af ens identitet. Og det vil sandsynligvis tage en generation eller mere at ændre på det. Det har jo også taget lang til for dansker at ændre deres forhold til nøgenheden..

Kulturpolitik à la Venstre

3. oktober 2008

“Vi skal som politikere ikke blande os i public service-stationernes dispositioner”, udtaler Troels Christensen, der er kultur-ordfører for partiet Venstre. Så sandt som det er sagt. Politikerne bør holde snitterne fra programvirksomheden. Men desværre er udtalelsen revet ud af sammenhængen og hr. Christensen fortsætter: “men i situationer som denne er vi forpligtede til at gøre opmærksom på problematikken”. Og den situation, der henvises til, at den, at DR har valgt fortrinsvis at sende Dansktop-musik på en af DAB-kanalerne. Man har altså helliget en hel digital kanal til denne form for musik. Christensen fortsætter: »Mange af Dansktoppens lyttere har ikke mod på at sætte sig ind i DAB-radioens tekniske funktioner, og det skal de ikke straffes for. I dag har kun 20 procent af befolkningen en DAB-radio, og vi ved, at mange nyder at lytte til musik, mens de kører bil, hvor DAB-kanalerne slet ikke er tilgængelige. Public service skal i sin natur være offentligt tilgængelig, og derfor er det også vigtigt, at DR ikke tvinger sine lyttere til at bruge bestemte teknologier.« Vi kan altså fastslå, at hr. Christensen modsiger sig selv i forhold til spørgsmålet om DRs programansvar. Dernæst må man undre sig over, at manden bruger det teknologiske argument. Siden hvornår har den teknologiske udvikling på radio- og tv-området bestemt, hvad der skulle sendes og hvor? Måske handler det i virkeligheden om, at Christensen alligevel vil bestemme, hvilken kultur, der skal udbredes i FM-kanalerne!? Måske bliver det næste, at han også vil bestemme, hvad der ikke skal sendes på FM-kanalerne? Fx jazz, rock og anden ‘negermusik’…

TV2 fylder 20 år – Til lykke med det da..

1. oktober 2008

TV2 fylder 20 år. Er der grund til at ønske til lykke? Jo da, selvfølgelig. En konkurrent til monopolet var vel i orden. Men havde man forventet en kulturel indsprøjtning, fornyelse af programformer og -indhold, alternativ tænkning i forhold til mastodonten DR, så har det været småt med det. Berlingske Tidendes rubrik taler sit tydelige sprog: “20 år med underholdning som ledestjerne“. Den lede stjerne: Underholdningen. Den har sit stærke greb i TV2. Ingen tvivl om det. Selv om det ikke har gjort koncernen til en guldgrube. Måske skulle man overveje at stoppe statsstøtten helt, så TV2 for alvor kan kaste sig ud i underholdningsprojektet. Så kunne vi få at se, om det kunne leve af det. Som et rigtigt alternativ til den licensfinancierede public-service monolit…DR.

Dansk Frisind – en ny forening

17. september 2008

Endnu en frisindet bevægelse – eller rettere: en forening – har set dagens lys. Dansk Frisind hedder den.
Capac skal nok nære sig for at melde sig ind. Sidst han forsøgte at melde sig ind – i Seksualpolitisk Forum – stødte han jo hovedet ind i frisindets grænse og blev udelukket på forhånd. Det skal dog ikke forhindre ham i at hilse det nye initiativ velkommen. Selv om han allerede har visse forbehold. Foreningen vil nemlig “genfinde danskheden” og inviterer alle til at deltage i jagten på danskheden. Hvad er det for en størrelse i dag? Set i lyset af indvandring og globalisering. På foreningens facebook-side kan man læse om det sympatiske værdigrundlag, som det er svært ikke at skrive under på. Men, hvorfor nu denne optagethed af danskheden? Er det ikke tilstrækkeligt, at Dansk Folkeparti mener at kunne patentere danskheden, og dermed lader os andre tænke i alternativer?
Nå, men vi får se, hvad foreningen får udrettet. Hvis du vil være med til at definere danskheden, så send dem en youtube-video via deres hjemmeside.