Indlæg tagget med ledighed

Supplerende dagpenge 2

21. januar 2008

Det forlyder, at regeringen i dag kl. 13 vil kaste en lang række mennesker ud i fuldtidsarbejdsløshed, idet man vil halvere den periode, hvor man som ledig kan få supplerende dagpenge. Det er jo også for galt, at nogle mennesker i en periode af deres liv nøjes med deltidsarbejde, medens de jagter et fuldtidsjob. Det kan vi jo ikke have, når der er avisudbringnings-, rengørings- og hjemmehjælperjobs til alle, vel? Ledige er blot nogle samfundsnassere, der kun tænker på at gøre livet behageligt for sig selv ved at misbruge systemet. Må vi bede om noget Workaholicism!1

Tilbagespoling

  1. I gÃ¥r aftes bragte DR et indslag om den voksende “arbejdsnarkomani” i dette land. Danskerne gør i større og større grad arbejdet til indholdet i deres liv – pÃ¥ bekostning af familieliv og helbred. Set i lyset af denne udvikling er det selvfølgelig ikke overraskende, at regeringen har held med sin arbejdsmarkedspolitik…[back]

Arbejdsløse kunstnere og “kulturarbejdere”

18. januar 2008

Undervisningsminister Bertel Haarder og kulturditto Brian Mikkelsen har fÃ¥et en lys idé (eller mÃ¥ske snarere et uigennemtænkt indfald). De to herrer er – i modsætning til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen – “bekymrede” over, at der gÃ¥r mellem 15 og 25 % med en kunstnerisk uddannelse rundt som arbejdsløse – helt eller delvist. Hvis man nu – vupti! – kunne forvandle dem til folkeskolelærere med en lille vaks meritløsning, sÃ¥ ville man samtidig kunne løse problemet med manglende folkeskolelærere med linjefag i musik og billedkunst.
Claus Hjort ville sikkert sige: Der er ikke brug for deres arbejdskraft som kreative mennesker, derfor skal de lave noget andet. Fx være billetkontrollører i Metroen.
Haarders og Mikkelsens idé rammer lige ind i en diskussion, capac har ført i denne blog: Om arbejde blot er arbejde – uden hensyn til det arbejdende subjekts uddannelse, erfaringer og andre “kompetencer” – eller om man skal differentiere, sÃ¥dan som det faktisk sker pÃ¥ jobmarkedet. Vi lever i et sÃ¥kaldt viden(s)samfund, hvor den enkeltes specifike kvalifikationsstruktur spiller en større og større rolle. Derfor er det hÃ¥bløst, at man har indrettet arbejdsmarkedspolitiken (fx pÃ¥ ledighedsomrÃ¥det), som om vi stadigvæk levede i industrisamfundet, hvor arbejde var et fedt.
Set herfra ville det være skønt om de kunstneriske fag fik en større rolle i folkeskolen. Men de pågældende kunstneriske arbejdsløse skal selvfølgelig selv afgøre om folkeskolen er noget for dem. Dernæst ville det være herligt, om man tog det samme udgangspunkt i forhold til andre veluddannede ledige.

Kunst er arbejde, og arbejdskraft er arbejdskraft.

6. januar 2008

I gÃ¥r kunne man erfare, at den sÃ¥kaldte beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen – sammen med DA og Socialdemokratiet – var ude efter de supplerende dagpenge. I dag kan man sÃ¥ – ikke overraskende – læse, at ministeren fortsat mener, at der ikke skal gælde særregler for kunstnere. Endnu engang slÃ¥s det fast med nagler, at arbejde er arbejde. Der skal ikke sondres efter folks erfaringer, kvalifikationer eller sÃ¥kaldte “kompetencer”. Set fra beskæftigelsesministerens bord er alt arbejde et fedt.
Problemet er blot, at sÃ¥dan ser virkeligheden ikke ud, nÃ¥r man vælger virksomhedernes eller de arbejdssøgendes synsvinkel. Virksomhederne søger veldefineret arbejdskraft. Og de arbejdssøgende vurderes pÃ¥ deres kvalifikationer og deres cv. Fx vil højtuddannede ledige opdage, at de ikke kan komme i betragtning til et ufaglært arbejde, fordi de enten er for højtuddannede eller ikke har “tidligere erfaring” fra jobbet. Et eksempel fra min sfære: En tidl. professor i kemi blev afvist til et job som apoteksmedhjælper…
Hvis det lykkes beskæftigelsesministeren og hans sympatisører at forringe mulighederne for at få supplerende dagpenge vil man givetvis tvinge mange kunstnere væk fra deres egentlige levevej.

Tilbagespoling

Pavlovs nye hunde: de ledige 2

2. januar 2008

Fra Ã¥rsskiftet træder en ny regel for ledige i kraft: Fremover skal de ledige ugentligt gÃ¥ ind pÃ¥ jobnet.dk, hvor deres cv ligger, og aktivere dette cv. Glemmer de det, mister de retten til dagpenge. Det nye krav til de ledige er fuldstændig absurd. En grundtanke bag kravet er, at arbejdsgiverne skal kunne bruge cv-databasen som rekrutteringskartotek. Problemet er blot, at arbejdsgiverne kun bruger dette kartotek i “meget, meget lille grad“. Og i øvrigt ville systemet fungere efter hensigten alligevel, hvis ellers arbejdsgiverne var interesseret i at bruge det. Derfor har det nye krav i realiteten kun en funktion: At holde de ledige til ilden med meningsløs aktivering. De pavlovske hunde. Vuf-vuf.
Noget andet er, at mange ledige ikke har IT-kvalifikationer til at kunne bruge jobnet.dk og cv-databasen. Arbejdsmarkedsstyrelsen afviser kritikken med, at de ledige blot kan opsøge det lokale jobcenter eller den lokale a-kasse for at få hjælp. Et temmeligt kynisk synspunkt. For det første vil det påføre de i forvejen belastede jobcentre og a-kasser mere arbejde. For det andet kan der være temmelig langt til det nærmeste jobcenter eller den nærmeste a-kasse, hvis man er uheldig at bo i udkanten af de nye regioner. For det tredje bør man vel kunne kræve, at de IT-svage ledige får tilbudt et it-kursus. Det skal de jo alligevel have før eller siden, ikke?

Tilbagespoling

Arbejdsgivere vil ikke have folk over 50

26. december 2007

Overskriften er planket fra en artikel i Berlingske Tidende og dækker over, hvad man kunne kalde en ikke-nyhed. Samtidig med, at regeringen fører en arbejdsmarkedpolitik ud fra devisen “der er mangel pÃ¥ arbejdskraft” og “alle skal stÃ¥ til rÃ¥dighed”, ogsÃ¥ dem, der har passeret de 50, er gÃ¥et pÃ¥ efterløn og endnu ikke er blevet 70, sÃ¥ forhindrer fordomsfulde, forstokkede arbejdsgivere det sÃ¥kaldt “grÃ¥ guld” i at blive pÃ¥ arbejdsmarkedet og – hvis de allerede er røget ud i ledighed – at komme ind igen.
Capac har skrevet om det før. SpørgsmÃ¥let er, om vi som samfund kan finde os i, at en stødt voksende procentdel af befolkningen pÃ¥ grund af dybt forældede fordomme holdes ude fra arbejdsmarkedet? Og at arbejdsmarkedspolitiken – pÃ¥ ledighedsomrÃ¥det – er indrettet, som om verden sÃ¥ anderledes ud?
En af de sÃ¥kaldte “økonomiske vismænd”, Michael Roshold fra Ã…rhus Handelshøjskole, mener, at forklaringen pÃ¥ arbejdsgivernes konservativisme skyldes efterlønsordningen. Det koster at oplære en ny medarbejder, og hvis der er udsigt til, at vedkommende snart gÃ¥r pÃ¥ efterløn, sÃ¥ fravælger man vedkommende. Argumentet er svagt. Danskerne verdensmestre i at skifte job. Ikke mindst de unge. Risikoen for at investere i en arbejdskraft, der kun bliver i virksomheden i en kort periode, klæber ikke kun til ældre mennesker, men er et alment vilkÃ¥r. Dertil kommer, at langt fra alle voksne arbejdssøgende ønsker at gÃ¥ pÃ¥ efterløn – eller har en efterlønsordning. Endelig mÃ¥ man sige, at det er og forbliver en uacceptabel fordom over for voksne mennesker. Lige som det er uacceptabelt at diskriminere kvinder i den fødedygtige alder, folk med ikke-danske navne og mørk hud osv.
Hvor er politikerne i denne sag?