Indlæg tagget med ledighed

Ungdomsledighed

27. september 2009

Regeringens uddannelsespolitik er en fiasko. I stedet for at realisere “verdens bedste uddannelsessystem”, som Fogh Rasmussen stille os i udsigt, udpines og forarmes systemet løbende, sÃ¥ det gÃ¥r ud over uddannelsernes kvalitet. Heller ikke den store mÃ¥lsætning om, at 95 % af ungdomsÃ¥rgangene skal have en ungdomsuddannelse bliver til noget. MÃ¥let skulle nÃ¥s i 20015, og allerede nu kan man forudse, at det ikke vil ske. 10.000 unge gÃ¥r rundt og laver slet ingenting. Og ialt 21.000 unge er uden for uddannelsessystemet. Og det skal ses i lyset af, at vi pt. har smÃ¥ ungdomsÃ¥rgange. Hvad vil regeringen sÃ¥ gøre? Jo, selvfølgelig tror undervisningsministeren stadigvæk pÃ¥, at mÃ¥let nÃ¥s. Det er han jo ansat til at tro, indtil det viser sig at være løgn. Ellers overvejer regeringen at straffe forældrene. De skal trækkes i “børnepengene”, hvis ikke de banker de unge pÃ¥ plads i en ungdomsuddannelse. Ikke et ord om forbedring af forholdene pÃ¥ uddannelserne, hvor klassekvotienterne for længst er strøget over de 30, hvor der ikke er undervisningstimer nok, materialemangel osv. I stedet for at investere i uddannelserne, vil man beskære forældrene i børnepengechecken. Det skal nok virke motiverende i de smÃ¥ familier…

Recession og arbejdsløshed

3. august 2009

Medens hjemlige politikere demontrerer, hvor verdensfjerne de er, med tanker om reduktion af ledighedsperioden (fordi vi nok, hvis og i fald krisen engang letter, mÃ¥ske vil komme til at mangle arbejdskraft til den vækst, der mÃ¥ske-mÃ¥ske ikke vil være mulig…), stÃ¥r 9 millioner amerikanere, nemlig dem, der mistede jobs, da krisen startede, snart uden penge til dagen og vejen. Og det til trods for, at regeringen har udvidet og supplementeret støtten lidt. De økonomiske “vismænd”, hvis visdom til dels er ansvarlig for den krise, vi er landet i, fortsætter med at spejde efter spæde økonomiske og statistiske tegn pÃ¥ en “bedring” af de liberalistiske økonomi, men kan slet ikke se den sociale elendighed og de katastrofale menneskelige følger, krisen har. Som Lord Nelson sætter de kikkerten for det blinde øje.

Arbejdsløshed, dagpenge og politisk agurketid

1. august 2009

Feberen svinger stille op og ned og sørger for at holde kvalmen kørende. I got the flu. Og bedre bliver det ikke af at læse nyhederne på nettet. Hvorfor læser man dem egentlig? Fordi, det ikke er muligt at leve i glad uvidenhed.

Og netop i dag kan man sÃ¥ læse, at den sÃ¥kaldte venstrefløj (Socialdemokraterne og SF) har gravet det sÃ¥kaldte “dagpengeproblem” frem igen. Det var ellers blevet smidt ind under gulvtæppet i efterÃ¥ret, hvor ingen – heldigvis – kunne blive enige om noget som helst. Socialdemokraterne vil hæve dagpengesatsen (til gengæld for en forkortelse af perioden, hvor man kan modtage penge), og SF vil forkorte den periode, der skal gÃ¥ fra man indmelder sig i a-kassen til man modtager de første dagpenge. Fra et Ã¥r til et halvt.

Imedens har den officielle ledighed rundet 100.000, og der er ikke taget beskæftigelsesfremmende initiativer til reformering af det administrative omrÃ¥de (aktivering, jobcentre etc.). Den sÃ¥kaldte beskæftigelsesminister Inger Støyberg er næsten larmende tavs og forholder sig kun til statistik og smÃ¥ konjekturelle skvulp, som kan fortolkes som en bedring i krisen – hvis man ellers ser bort fra alle de negative ting.

Dagbladet Information har netop indledt en artikelserie om de sidste 30 Ã¥rs politik, hvor det dominerende paradigme har været: økonomien. Nu, hvor enhver med rimelighed mÃ¥ forholde sig yderst skeptisk til enhver “økonomisk eksperts” udtalelser om krisen og dens perspektiver, kommer det to lønmodtagerpartier sÃ¥ pÃ¥ banen med den slags smÃ¥justeringer. Man ved ikke om man skal skraldgrine eller græde snot. Det er tragikomisk.

Det ville tjene de to partier til ære, hvis de stod sammen og indledte en rambuk-kritik mod den økonomisk diskurs, der stadigvæk kører som en anakronisme i det politiske niveau. Tiden er inde til nytænkning. Den liberalistiske økonomi ligger underdrejet, og ingen ved reelt, hvor krisen ender.

For 3,7 milliarder konsulentydelser

8. juni 2009

I denne blog har jeg flere gange undret mig over det paradoks, at regeringspartierne pÃ¥ den ene side nidkært vogter deres sÃ¥kaldte “nulskatte-politik” og kalder ethver diskussion om skattestigninger for “uansvarlig”, medens man pÃ¥ den anden side bruger millioner af kroner pÃ¥ uproduktiv og ineffektiv bureaukrati, ideologiske bestemt privatisering osv. Udliciteringen af vejledningen af ledige er en særlig tÃ¥rn i øjet, fordi det er dokumenteret, at mange af de private konsulentfirmaer er fagligt dÃ¥rligere klædt pÃ¥ til opgaven, end de offentlige institutioner, de har afløst. Dertil kommer, at det koster skatteyderne dyrt. Ugebrevet A4 har krævet aktindsigt og har fÃ¥et dokumentation for, at der i 2008 er brugt – hold nu fast! – 3,7 milliarder kroner pÃ¥ private konsulenter. Med udsigten til voksende ledighedskøer vil dette beløb kun vokse, med mindre man gør noget drastisk ved det. De ideologiske pÃ¥stande omkring privatisering har altid været, at de private som følge af den “sunde” konkurrence (de hellige markedskræfter) vil kunne levere et bedre og billigere resultat. Men alt peger – i dette tilfælde pÃ¥ – at regeringen pøser milliarder skattekroner ud, som kunne være brugt bedre. Fx til efteruddannelse og omskoling af ledige.

Ledig anno 2009

7. juni 2009

Jeg vil godt henvise til Suslings indlæg om det at være ledig lige nu, hvor køerne vokser pÃ¥ jobcentrene. Susling slutter med at skrive: “PÃ¥ et eller andet tidspunkt tror jeg, at det her system bryder sammen (Vi kommer i mængder nu!) og sÃ¥ kan det være, at man kan fÃ¥ fred til at skrive de her motiverede og inspirerede ansøgninger (hvor man stadig føler sig som et menneske med solide kompetencer) og at tænke utraditionelt, opsøgende og effektivt.”. Læs indlægget her. Med den nuværende regering kan det kun blive meget værre…desværre…