Indlæg tagget med ledighed

Supplerende dagpenge 2

21. januar 2008

Det forlyder, at regeringen i dag kl. 13 vil kaste en lang række mennesker ud i fuldtidsarbejdsløshed, idet man vil halvere den periode, hvor man som ledig kan få supplerende dagpenge. Det er jo også for galt, at nogle mennesker i en periode af deres liv nøjes med deltidsarbejde, medens de jagter et fuldtidsjob. Det kan vi jo ikke have, når der er avisudbringnings-, rengørings- og hjemmehjælperjobs til alle, vel? Ledige er blot nogle samfundsnassere, der kun tænker på at gøre livet behageligt for sig selv ved at misbruge systemet. Må vi bede om noget Workaholicism! ((I går aftes bragte DR et indslag om den voksende “arbejdsnarkomani” i dette land. Danskerne gør i større og større grad arbejdet til indholdet i deres liv – på bekostning af familieliv og helbred. Set i lyset af denne udvikling er det selvfølgelig ikke overraskende, at regeringen har held med sin arbejdsmarkedspolitik…))

Tilbagespoling

Arbejdsløse kunstnere og “kulturarbejdere”

18. januar 2008

Undervisningsminister Bertel Haarder og kulturditto Brian Mikkelsen har fået en lys idé (eller måske snarere et uigennemtænkt indfald). De to herrer er – i modsætning til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen – “bekymrede” over, at der går mellem 15 og 25 % med en kunstnerisk uddannelse rundt som arbejdsløse – helt eller delvist. Hvis man nu – vupti! – kunne forvandle dem til folkeskolelærere med en lille vaks meritløsning, så ville man samtidig kunne løse problemet med manglende folkeskolelærere med linjefag i musik og billedkunst.
Claus Hjort ville sikkert sige: Der er ikke brug for deres arbejdskraft som kreative mennesker, derfor skal de lave noget andet. Fx være billetkontrollører i Metroen.
Haarders og Mikkelsens idé rammer lige ind i en diskussion, capac har ført i denne blog: Om arbejde blot er arbejde – uden hensyn til det arbejdende subjekts uddannelse, erfaringer og andre “kompetencer” – eller om man skal differentiere, sådan som det faktisk sker på jobmarkedet. Vi lever i et såkaldt viden(s)samfund, hvor den enkeltes specifike kvalifikationsstruktur spiller en større og større rolle. Derfor er det håbløst, at man har indrettet arbejdsmarkedspolitiken (fx på ledighedsområdet), som om vi stadigvæk levede i industrisamfundet, hvor arbejde var et fedt.
Set herfra ville det være skønt om de kunstneriske fag fik en større rolle i folkeskolen. Men de pågældende kunstneriske arbejdsløse skal selvfølgelig selv afgøre om folkeskolen er noget for dem. Dernæst ville det være herligt, om man tog det samme udgangspunkt i forhold til andre veluddannede ledige.

Kunst er arbejde, og arbejdskraft er arbejdskraft.

6. januar 2008

I går kunne man erfare, at den såkaldte beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen – sammen med DA og Socialdemokratiet – var ude efter de supplerende dagpenge. I dag kan man så – ikke overraskende – læse, at ministeren fortsat mener, at der ikke skal gælde særregler for kunstnere. Endnu engang slås det fast med nagler, at arbejde er arbejde. Der skal ikke sondres efter folks erfaringer, kvalifikationer eller såkaldte “kompetencer”. Set fra beskæftigelsesministerens bord er alt arbejde et fedt.
Problemet er blot, at sådan ser virkeligheden ikke ud, når man vælger virksomhedernes eller de arbejdssøgendes synsvinkel. Virksomhederne søger veldefineret arbejdskraft. Og de arbejdssøgende vurderes på deres kvalifikationer og deres cv. Fx vil højtuddannede ledige opdage, at de ikke kan komme i betragtning til et ufaglært arbejde, fordi de enten er for højtuddannede eller ikke har “tidligere erfaring” fra jobbet. Et eksempel fra min sfære: En tidl. professor i kemi blev afvist til et job som apoteksmedhjælper…
Hvis det lykkes beskæftigelsesministeren og hans sympatisører at forringe mulighederne for at få supplerende dagpenge vil man givetvis tvinge mange kunstnere væk fra deres egentlige levevej.

Tilbagespoling

Pavlovs nye hunde: de ledige 2

2. januar 2008

Fra årsskiftet træder en ny regel for ledige i kraft: Fremover skal de ledige ugentligt gå ind på jobnet.dk, hvor deres cv ligger, og aktivere dette cv. Glemmer de det, mister de retten til dagpenge. Det nye krav til de ledige er fuldstændig absurd. En grundtanke bag kravet er, at arbejdsgiverne skal kunne bruge cv-databasen som rekrutteringskartotek. Problemet er blot, at arbejdsgiverne kun bruger dette kartotek i “meget, meget lille grad“. Og i øvrigt ville systemet fungere efter hensigten alligevel, hvis ellers arbejdsgiverne var interesseret i at bruge det. Derfor har det nye krav i realiteten kun en funktion: At holde de ledige til ilden med meningsløs aktivering. De pavlovske hunde. Vuf-vuf.
Noget andet er, at mange ledige ikke har IT-kvalifikationer til at kunne bruge jobnet.dk og cv-databasen. Arbejdsmarkedsstyrelsen afviser kritikken med, at de ledige blot kan opsøge det lokale jobcenter eller den lokale a-kasse for at få hjælp. Et temmeligt kynisk synspunkt. For det første vil det påføre de i forvejen belastede jobcentre og a-kasser mere arbejde. For det andet kan der være temmelig langt til det nærmeste jobcenter eller den nærmeste a-kasse, hvis man er uheldig at bo i udkanten af de nye regioner. For det tredje bør man vel kunne kræve, at de IT-svage ledige får tilbudt et it-kursus. Det skal de jo alligevel have før eller siden, ikke?

Tilbagespoling

Arbejdsgivere vil ikke have folk over 50

26. december 2007

Overskriften er planket fra en artikel i Berlingske Tidende og dækker over, hvad man kunne kalde en ikke-nyhed. Samtidig med, at regeringen fører en arbejdsmarkedpolitik ud fra devisen “der er mangel på arbejdskraft” og “alle skal stå til rådighed”, også dem, der har passeret de 50, er gået på efterløn og endnu ikke er blevet 70, så forhindrer fordomsfulde, forstokkede arbejdsgivere det såkaldt “grå guld” i at blive på arbejdsmarkedet og – hvis de allerede er røget ud i ledighed – at komme ind igen.
Capac har skrevet om det før. Spørgsmålet er, om vi som samfund kan finde os i, at en stødt voksende procentdel af befolkningen på grund af dybt forældede fordomme holdes ude fra arbejdsmarkedet? Og at arbejdsmarkedspolitiken – på ledighedsområdet – er indrettet, som om verden så anderledes ud?
En af de såkaldte “økonomiske vismænd”, Michael Roshold fra århus Handelshøjskole, mener, at forklaringen på arbejdsgivernes konservativisme skyldes efterlønsordningen. Det koster at oplære en ny medarbejder, og hvis der er udsigt til, at vedkommende snart går på efterløn, så fravælger man vedkommende. Argumentet er svagt. Danskerne verdensmestre i at skifte job. Ikke mindst de unge. Risikoen for at investere i en arbejdskraft, der kun bliver i virksomheden i en kort periode, klæber ikke kun til ældre mennesker, men er et alment vilkår. Dertil kommer, at langt fra alle voksne arbejdssøgende ønsker at gå på efterløn – eller har en efterlønsordning. Endelig må man sige, at det er og forbliver en uacceptabel fordom over for voksne mennesker. Lige som det er uacceptabelt at diskriminere kvinder i den fødedygtige alder, folk med ikke-danske navne og mørk hud osv.
Hvor er politikerne i denne sag?

Aktivering XI

19. december 2007

Medens vi stadigvæk tænker over udformingen af en avisartikel om aktiveringens absurditeter, har Lotte skrevet et indlæg i sin blog med henvisning til Modspil og capac. Lotte giver løfte om at skrive om samme problematik ud fra iværksætterens synsvinkel. Det bliver interessant.

Aktivering X

17. december 2007

Man kan godt tage sig til hovedet og undre sig over bureaukratiets ulogiske opbygning og fungeren. Er man kommet på aktiveringsydelse, så skal man udfylde et særligt aktiveringsydelseskort ved siden af sit dagpengekort. Dagpengene og aktiveringsydelsen er ens og kommer fra samme kasse. Hvorfor kan man ikke bare udfylde dagpengekortet og evt. skrive aktivering i de ledige felter?
Som omtalt blev capac påtvunget et jobsøgningskursus som aktivering, selv om en klagesag var rejst mod den private aktiveringsaktør på grund af dennes regel- og lovbrud. Derfor har capac nu måttet søge aktiveringsydelse til en aktivering, som han aldrig har været en del af… Det betyder, at han ud over at udfylde kortene med de relevante date har skullet skrive en længere forklaring for enden af hvert skema. Det kan man vel også kalde en form for aktivering!
Det slår en, at det står sløjt til med kommunikationen mellem jobcentrene og a-kasserne. Den ene hånd ved ikke altid, hvad den anden gør. Og i den dur.

Aktivering IX

15. december 2007

Rune Engelbreth Larsen, bestyrer af www.humanisme.dk og blogger for Politiken under navnet Engelbreth, har udråbt capacs indlæg om “aktivering” til en månedens anbefalinger. Se her. Vi takker for opmærksomheden og håber, mange af bladets læsere vil slå vejen forbi bloggen.

For at se de tidligere indlæg om emnet, klik på kategorien: aktivering.

Opdatering: 26.01.08 For at det ikke skal være løgn, så er indlægget også blandt anbefalingerne i januar måned. Jeg er beæret.

Aktivering VIII

14. december 2007

Mine indlæg om “aktivering” har affødt en længere kommentar i den udmærkede blog Modspil. Læs den her.

Aktivering VII

13. december 2007

I min mailbox har jeg modtaget en del positive reaktioner på mine indlæg om “aktivering”. Og det er jeg mægtig glad for, for disse mails afslører, at mine oplevelser langt fra er enestående. Snarere tværtimod. Nogle skribenter giver også udtryk for, at de gerne ville skrive om det i deres egen blog, avisen eller et andet medie. Og at de holder sig tilbage af frygt for, hvad en eventuel arbejdsgiver eller folk i “systemet” ville sige osv.
Men vi ændrer ikke noget, hvis ikke vi tager bladet fra munden eller griber pennen til kamp mod idiotiet. Det kan godt bekymre mig lidt, at netop veluddannede mennesker med gode formidlingsevner holder sig tilbage af hensyn til karrieremuligheder osv. Måske er det ikke så sært, at der stadigvæk er store problemer med fx offentligt ansattes ytringsfrihed, når den form for selv-censur er så udtalt. Sat på spidsen vil jeg sige: Hvis ikke vi vil kæmpe for ret og rimelighed – for eksempel på det arbejdsmarkedspolitiske område – så har vi selv et medansvar for elendigheden. Så: Ud af busken! Grib pennen og fremfor en seriøs, velargumenteret kritik af det bestående. Kun sådan kan vi skabe bedre forhold for de ledige.

Aktivering VI

12. december 2007

Helt tilfældigt overhørte jeg en diskussion mellem SFs Pernille Fram og Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen på tv. Det drejede sig om regeringens skattebegunstigelse af arbejdsgivernes muligheder for at få ansatte til at dyrke motion. Frams indlæg drejede sig om de ledige, der statistisk set er dem, der er mest udsat helbredsmæssigt. Fram henviste fx til en undersøgelse fra ålborg Universitet, der viste, at unge, ledige mænd har en overdødelighed på 127%. Hun forsøgte at få sundhedsministeren til at diske op med konkrete forslag til alternative indsatser for de ledige. Men det eneste, ministeren kunne sige, var, at hvis blot beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen sørgede for, at flere kom i arbejde, så ville de også få gavn af den skattefinansierede motion. Ingen forbedringer for de ledige. Det skinnede også med al ønskelig tydelighed igennem, at der kun er et svar på ledigheden, nemlig arbejdet. Arbejde = sundhed.
Nu er vi jo nogle, der mener, at den relativt lave ledighed primært skyldes økonomiske konjunkturer (i en global verdensøkonomi), som politikerne kun har begrænset indflydelse på , og at ledigheden altid har været og fremdeles vil være en integral del af et kapitalistisk system. Derfor er det kun rimeligt, at man fra politisk hold sørger for ordentlige økonomiske og sociale vilkår for de mennesker, der i kortere og længere tid er ledige.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan de ledige får det, når konjunkturerne vender og arbejdsløsheden igen stiger massivt.

Aktivering V

12. december 2007

Posten har været og medbragte et brev fra min a-kasse, hvori der står at læse, at a-kassen “på baggrund af dine oplysninger har vi meddelt jobcenteret, at vi har henlagt sangen uden dagpengemæssige konsekvenser for dig”. Det lykkedes altså ikke aktiverings-aktøren at få trynet capac, fordi han ikke dukkede op på det jobsøgningskursus, de havde påduttet ham. En lille sejr! For capac understreger det nødvendigheden af at kæmpe mod systemets meningsløsheder for at få rimelige forhold. Mit råd til andre vil være, at de fra starten af skal allierede sig med de personer i deres a-kasse og fagforening, der er mest inde i jura og regelsæt. Dernæst skal de forsøge at fastholde aktøren på lovens bogstav og regler. Og gør de ikke det, fordi de har andre økonomiske interesser, så skal der klages.
Sagen er altså (i hvert fald foreløbigt) afsluttet for capac, da han jo er kommet i arbejde. Men capac vil gå i tænkeboks og se, om ikke den kan følges op, fx i form af avisartikler og lignende. Tænke-tænke….

Aktivering IV

11. december 2007

Henrik har skrevet et længere indlæg i forlængelse af mine om problemet “aktivering”. Jeg vil godt hive det frem i lyset, så I alle kan læse det og græmmes over elendigheden på det område. Her er det:

“Hej Capac

Håber det er i orden at jeg blander mig lidt i din afdækning af aktiveringssystemet besynderligheder med lidt egne erfaringer. Håber du forsætter med at skrive indlæg om det emnet, da det er en virkelig vigtig og det bliver stort set ikke dækket af de store medier.

Jeg var sidste år til et sådan aktiveringsforløb, hvis eneste formål var at få mig ind i et løntilskudjob i det offentlige. Det var ikke ikke andet på programmet. Jeg finder mig så et job. Et 3. mdr. vikariat indenfor mit fag og jeg er jo superglad. Melder så fra på AF. Og modtager så 2 dage efter et brev fra min A-kasse som siger, at de er blevet pålagt af AF at ungersøge om jeg står til rådighed for arbejdsmarkedet og indtil den afklaring er overstået vil de dagpenge, som A-kasse skylder mig ikke blive ubetalt.

Altså man melder fra på AF fordi man har fået job og bliver så underlagt en undersøgelse om, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det virket så ekstremt absurd. Og når du starter et nyt job har du jo altid lidt ekstra udgifter ( F.eks. i mit tilfældet et dyrt togkort) og så skal du starte med at være nervøs over om du kan få det til at hænge sammen. Ligesom det grundlæggende ikke er sjovt at være anklaget for, at ville snyde systemet.

Det var også som i dit tilfælde, en aktiveringspædagog hos en privat aktør, som havde sat den undersøgelse i gang. Og han viste i den grad, at jeg kendte reglerne ( Som bl.a siger at du ikke må afbryde en aktiveringforløb mm. du har en ansættelseskontrakt på et job på fuld tid i mindst 5 uger). Det blev så afklaret efter en 8-10 dage, men min erfaring med det system fortæller mig jo, at ting kan gå galt eller ting kan tage meget lang tid. Så det tog jo en del af arbejdsglæde den første uge og flytte energi over på noget, som mildt sagt er fuldstændig ufrugtbart.

Og man kan jo mildt sagt sige hvorfor ?.

Jeg har et hav af super dårlige erfaringer med de private aktører. Skal nok spare dig for dem alle. Men min konklusion er at det eneste gavnlige effekt, som den del af aktiverings-cirkuset har haft er, at nogen af de, skal vi sige, lidt mindre talentfulde repræsentanter fra den kreative klasse ( jeg har f.eks. været underlagt en kandidat i retorik, en præst og en skuespiller på disse kursuser og vejlednings forløb), har fået sig et fast job i det system. På mig virker det ikke som om at der kræves særlige mange relevante kompetencer ( F.eks lovkendskab eller kendskab til arbejdsmarkedet) for at få ansættelse i det system og du får jo en en del magt over folks liv. Og du kan få udlevet de ideer om tillidsøvelser, kropsprogsøvelser mv. Overfor et publikum som er pisket til at tage dig alvorligt.

PS: Har PT taget mig en ufaglært lorte-job, på trods af, at jeg har en videregående uddannelse. Dette udelukkende for at slippe for det system. Og jeg vil da tro at det er det, som er meningen med systemet.”

Læs også min kommentar i kommertarfeltet

Som Henrik er inde på, så behandler de store medier alt for sjældent de lediges situation og problemer. Derfor en opfordring til jer derude: Skriv om jeres oplevelser med systemet – her eller i jeres egen blog. Der er behov for at få skabt opmærksomhed omkring dette bureaukratiske galimatias!

Henriks blog finder du her.

Aktivering III

10. december 2007

Jeg har haft kontakt med min a-kasse vedr. jobcenterets indberetning og trussel om ikke at ville udbetale dagpenge. Det er åbenbart aktiveringsaktøren, der har indberettet mig til jobcenteret i første omgang, selv om de havde accepteret min udeblivelse! Måske en slags hævnakt, fordi jeg har givet dem en klagesag på halsen?!
Efter al sandsynlighed slipper jeg dog med skrækken denne gang, fordi jeg har a-kassen i ryggen.
Til absurditeterne hører også – lyt godt efter kære skattebetaler! – at pågældende aktiveringsfirma nu får udbetalt en klækkelig bonus, fordi jeg har fundet mig et arbejde. Selv om de ikke har løftet en finger eller på nogen måde været indblandet i min jobsøgning. Er det rimeligt?!

Baglæns rulning

Aktivering II

8. december 2007

Som nævnt i går svor jeg, at jeg ikke ville slippe sagen om min “aktivering” med det samme. Jeg mener, at der skal større opmærksomhed omkring dette arbejdsmarkedspolitiske område, fordi der her herskers retssløvhed (jeg mener: retsløshed) ((men “retssløvhed” er egentlig et godt ord, ikke?)) og vilkårlighed, der krænker arbejdssøgende menneskers almindelige borgerlige rettigheder.
Og næppe havde jeg indtastet mit løfte, før der dumpede et brev ind ad døren fra min a-kasse. I brevet meddelte man mig, at jobcenteret havde anmeldt mig for udeblivelse fra et kursus, som aktiverings-aktøren havde indskrevet mig til – og at man derfor ikke kunne udbetale mine dagpenge. Den økonomiske trussel – at blive berøvet sit livsunderhold, dagpengene – er en trussel man konstant møder som ledig. Stort set hver gang man kontaktes af jobcenteret følger truslen med. Den ledige skal aldrig glemme sin rådighedsforpligtelse eller, at det er nådsens brød, man modtager.
Nu skal det tilføjes, at jeg udeblev fra det omtalte kursus efter aftale med en rådgiver i a-kassen. Og at udeblivelse var begrundet i min klage over aktørens ulovlige håndtering af min aktivering.
I det hele taget har jeg ikke foretaget mig noget i denne sag uden at have indhentet råd og vejledning. For lovkomplekset og regelsættet er sådan, at kun en lille gruppe eksperter har et ordentlige overblik. Og til disse eksperter hører ikke aktørerne – og ej heller altid jobcentermedarbejderne…
Aktøren havde indskrevet mig til kurset som del af en handlingsplan (noget, man skal have som aktiveret og ledig), jeg hverken havde accepteret eller underskrevet.
Jeg har selvfølgelig straks over for a-kassen redegjort for sammenhængen. Men tilbage er en ubehagelig fornemmelse af konstant at være under anklage og befinde sig på en skrøbelige retssikkerhedsmæssigt grundlag. Får jeg mine dagpenge eller ikke? Følg med i sagaen den kommende tid.