Indlæg tagget med ledighed

Claus “Der-er-arbejd-til-alle-der-gider-arbejde” Hjort Frederiksen fremturer igen

12. april 2009

Selv ikke en dyb finans- og økonomikrise, der smider tusindvis af danskere ud i ledighed, kan fÃ¥ den forhenværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til at ryste pÃ¥ sin ideologiske hÃ¥nd. Der er stadigvæk masser af job, man kan fÃ¥, hæver Claus. Der er efterspørgsel pÃ¥ sygeplejersker, pædagoger, butiksansatte og folk inden for regnskab (det tror da pokker!). Men professor Bent Greve fra RUC slÃ¥r hul pÃ¥ Claus Hjorts ideologiske bobbel: “- Mange af dem, der bliver ledige, kan ikke fÃ¥ de ledige job, der er. Det er jo ikke en trøst for ham, der har 15 Ã¥rs erfaring som slagteriarbejder, at der er et job et andet sted i landet pÃ¥ et omrÃ¥de, som han ikke vil have en chance for at fÃ¥”. Nej, Claus Hjort, arbejde er ikke ét fedt.

Om den danske arbejdsmarkedsmodel – en radioudsendelse

20. marts 2009

På hjem fra job hørte jeg som som sædvanlig P1 Debat. Denne gang krydsede LO-bossen Harald Børsting klinger med Cepos-medlemmet Mads Hansen. Og det var morsomt. Faktisk må jeg le flere gange. Højlydt.
Emnet var den danske, såkaldte flexicurity-model med dagpengesystem og let adgang til fyringer m.m. Det sjove var, at Børsting, der er en erfaren, jævn, jordbunden mand med herlig dialekt, leverede en sønderlemmende kritik af den ideologisk omtågede Mads Hansen. Man fik virkelig et indtryk af, at Mads Hansen som flere af sine ideologiske kolleger fra Cepos har hovedet oppe i de ideologiske skydække, hvor det nærmeste, de kommer virkeligheden er en lige så ideologiske OECD-rapport. Hør udsendelsen. Det er morsomt.

Klapjagten på de ledige fortsætter

14. februar 2009

Næppe har man i sit stille sind glædet sig over, at 4-ansøgninger-om-ugen-kravet er blevet droppet, før man læser, at de ledige sandelig skal skrive den samme mængde ansøgninger som før. Hvilket mÃ¥ske betyder, at man i nogle uger skal skrive x-antal…

Vanviddet fortsætter. Og man gruer for, hvad det vil gøre ved aktiveringssystemet, nÃ¥r ledigheden kommer op pÃ¥ det dobbelte, tredobbelte, firdobbelte…


Og dernæst har jeg snakket med en nabo, der har været igennem en alvorlig kræftsygdom og – efter en alt for kort rekreationsperiode pÃ¥ nogle fÃ¥ uger – begyndt pÃ¥ et deltidsjob. Hun jages rundt i manegen af jobcenteret, der hele tiden skal sikre sig, at hun ikke danderer rundt og nasser pÃ¥ os andre hÃ¥rdt belastede arbejdsomme skatteborgere! Hun kunne ogsÃ¥ fortælle om en bekendt, der pÃ¥ grund af alvorlig sygdom  er blevet 100% uarbejdsdygtig. Alligevel er Claus Hjort Frederiksens smÃ¥ hjælpere i hælene pÃ¥ hende. For der kunne jo være tale om pjæk eller arbejdsvægring, sÃ¥ længe vedkommende ikke har fÃ¥et tildelt førtidspension. I øvrigt har ingen hjulpet hende i gang med den proces…


Jeg har givet udtryk for det før: Social- og velfærdspolitik er blevet til uanstændig, uværdig arbejdsmarkedpolitik under regeringen Fogh-Kjærsgaard. Den enkelte vejes i forhold til hvor mange procent arbejde, der er tilbage i kroppen, og alle andre hensyn bliver sat i parentes.

Læs også herher og her.

Beskæftigelsesministeren og realitetsprincippet

3. februar 2009

Dagens nyhed for de ledige er, at beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen omsider har droppet kravet om, at ledige skal skrive fire ansøgninger om ugen. Massiv kritik fra a-kasser og arbejdsgivere – og en stigende arbejdsløshed – har fÃ¥et ministeren til at resignere. I stedet skal a-kasserne hjælpe de ledige med at søge jobs – sÃ¥dan som de ogsÃ¥ tidligere har gjort. Man kan ikke ligefrem kalde det et fremskridt, men der er en absurditet mindre i det Frederiksenske aktiveringscirkus…

Arbejdsløshedskasse

25. januar 2009

Siden jeg blev færdig med min uddannelse har jeg været medlem af en a-kasse og har betalt, hvad det kostede. Og jeg er fortsat medlem og vil være det resten af den tid, jeg er indskrevet pÃ¥ arbejdsmarkedet. Men ikke alle er det. I Fogh-regeringens periode har især mange unge droppet den faste udgift, fordi de har været forført af de borgerlige, neo-liberale talestrøm om den “historisk lave arbejdsløshed” og tyrkertroen pÃ¥, at den borgerlige politik nok skulle klare ærterne…

Men finanskrisen, der er blevet til en generel økonomis krise, hvis dyb man kun kan gisne om, har belært os, at de borgerlige ideologers tale har lige sÃ¥ meget indhold som Baron von Münchhausens historier, og nu stiger arbejdsløsheden med støt tempo. Ingen kan vide sig sikre. BÃ¥de høj og lav kan blive ramt af ledighed. Og sÃ¥ melder spørgsmÃ¥let sig sÃ¥: Skal “samfundet” redde dem, der ikke i tide har meldt sig ind i en a-kasse? Skal “samfundet” holde hÃ¥nden under dem, der naivt har troet pÃ¥ politikernes floromvundne vrøvl? Eller mÃ¥ de tage til takke med socialkontoret?

Socialdemokraten og arbejdsmarkedordføreren, Thomas Adelskov, mener, at “vi” skal give dem en chance for at komme ind i varmen. Men vil det være retfærdigt over for alle dem, der i Ã¥revis  har betalt deres a-kasse-bidrag i forvisning om, at ledigheden en dag kunne ramme dem? Og mÃ¥ske oven i købet har lavet en ekstra forsikring for at gøre overgangen til ledighed mere skÃ¥nsom i de første mÃ¥neder?


Adelskovs holdning kan man læse som et forsøg pÃ¥ at pÃ¥tage sig det politiske ansvar for politisk vildledning om markedets indretning. Ledigheden er – og vil altid være – en del af den kapitalistiske økonomi. PÃ¥ godt og ondt. MÃ¥ske ville det være pÃ¥ tide, at man accepterede dette økonomiske faktum og gjorde det obligatorisk for arbejdssøgende at være medlem af en a-kasse? SÃ¥ ville vi være fri for det problem, vi nu stÃ¥r med.