Indlæg tagget med Litteratur

Klaus Rifbjerg fylder 80

15. december 2011

Hvis man følger bare lidt med i nyhedsstrømmen, vil man vide, at overskriften på dette indlæg ikke er nogen nyhed. Markeringen af forfatteren Klaus Rifbjergs 80-årsdag har været i gang længe.

Jeg har henvist og omtalt Rifbjerg flere gange i denne blog – fx i forbindelse med forfatterskabets 50. Ã¥r i 2006 og 75-Ã¥rsdagen – og gør det gerne igen. For han er ganske enkelt ikke til at komme uden om. Alene det forhold, at han er en af Pia Kjærsgaards yndlingsaversioner, giver ham en særlig hædersplads i mit mentale parnas.

En ting er, at hans forfatterskab aftvinger respekt i kraft af sin høje kvalitet – og sit imponerende omfang. En anden ting er, at Klaus Rifbjerg ogsÃ¥ har skilt sig ud fra sin ulveflok ved pÃ¥ forbilledlig vis i skrift og tale løbende at kritisere udviklingen – den kulturelle og politiske ikke mindst – i den hjemlige andedam. Selv om han – ud ad til i det mindste – er blevet pænere med alderen, sÃ¥ har der altid været plads til et provokerende debatindlæg i Information eller Politiken. Og han blev læst og hørt! Andre forfattere og intellektuelle burde tage ved lære af ham.

Jeg vil markere dagen pÃ¥ bedste vis ved at læse i hans digte – og passager i Den kroniske uskyld, som jeg som sÃ¥ mange andre fik ind med skolelærdommen i realskolen og som stadigvæk holder i kraft af sin sproglige vitalitet. Det var ordbær for en vordende litteraturmagister dengang i de sene tressere – og er det stadigvæk. Ordbær. Til lykke Klaus Rifbjerg.

Foto: Klaus Rifbjerg, ukendt fotograf 1958, lånt fra Danske Digtere i det 20. Århundrede

Torben har skrevet et digt i anledningen af dagen.

 

Ernest Hemingway – 1899-1961

8. juli 2011

Vi har passeret halvtredsårsdagen (2. juli) for forfatteren, storvildtjægeren m.m. Ernest Hemingways død for egen hånd. Begivenheden er gået relativt ubemærket hen over den sommerferieramte danske avisverden. Informations David Rehling er en af undtagelserne med sin artikel om Papa Macho den 5. juli.

Og mÃ¥ske siger det ogsÃ¥ noget om vores forhold til denne myteomspundne forfatter, der om nogen var blevet indbegrebet af en mandlighed, som siden tresserne har været under kraftig beskydning – ikke mindst fra feministisk hold – og som i dag er henvist til oldboysomklædningsrum og andre af de fÃ¥ maskuline refugier, der stadigvæk er kvindefrie omrÃ¥der.

Nok var Hemingway en “mr. Macho”, men som hans sidste handling viste, sÃ¥ var det en tvetydig machismo, der bag den handlekraftige overflade gemte pÃ¥ en facetteret skrøbelighed. Rehling fortolker dobbeltheden som ‘at han ikke levede op til sit eget ideal’. En ‘rigtig mand’ sætter ikke jagtgeværets munding i sin mund og blæser knoppen af! Men har man kendskab til det 19. og 20. Ã¥rhundredes maskuline litteratur vil man vide, at macho-idealet altid kun har været et ideal. Machoen har ogsÃ¥ altid – et eller andet sted – været et bløddyr
NÃ¥r Hemingway ikke fortjener at blive glemt her 50 Ã¥r efter sin drabelige død, sÃ¥ er det pÃ¥ grund af hans bøger, pÃ¥ grund af hans skriftsprog, der ikke talte om følelser og i det hele taget lod betydningen ligge mellem linjerne, mellem ordene. Fordommene vil, at mænd helst ikke taler om følelser. Og pÃ¥ den led kan man mene, at ogsÃ¥ hans litteraturs økonomisering med udtryksmidlerne var et udslag af noget maskulint…

Jeg tror, jeg vil genlæse Hemingsway…

Ingen ende på Dylan: The Times They Are-A-Changin på auktion

1. december 2010

Har man ikke andet at bruge sine sparepenge pÃ¥, sÃ¥ kunne man jo gÃ¥ pÃ¥ Sothebys aution i januar og byde pÃ¥ Dylans hÃ¥ndskrevne manuskript til klassikeren “The Times They Are-A-Changin”. Manuskriptet forventes at kunne indbringe mellem 200.000 og 300.000 £. Og sÃ¥ er der tale om en lille stykke misfarvet papir med æselører og signeret: by Bob Dylan. Papiret har været i Kevin Krowns besiddelse. Han var en bekendt af Dylan, dengang han startede pÃ¥ den sÃ¥kaldte Greenwich Village musikscene. Dylan passede ikke særligt godt pÃ¥ sine skriftlige udfoldelser, sÃ¥ det er et held, at Krown har bevaret dette klenodie. I juni mÃ¥ned blev John Lennons hÃ¥ndskrevne tekst til “A Day in the Life” solgt for 1.2 millioner £, langt over vurderingen. SÃ¥ mon ikke ogsÃ¥ det vil ske med Dylans tekst?! Jovist, tressernes “ungdomsoprørere” og rebeller er kommet højt i kurs. [kilde: Telegraph]

Tag mig ned til floden, kast mig ud i vandet…

27. november 2010

I don’t know why I love her like I do
All the changes you put me through
Take my money, my cigarettes
I haven’t seen the worst of it yet
I wanna know that you’ll tell me
I love to stay
Take me to the river, drop me in the water
Take me to the river, dip me in the water
Washing me down, washing me down

I don’t know why you treat me so bad
Think of all the things we could have had
Love is an ocean that I can’t forget
My sweet sixteen I would never regret

I wanna know that you’ll tell me
I love to stay
Take me to the river, drop me in the water
Push me in the river, dip me in the water
Washing me down, washing me

Hug me, squeeze me, love me, tease me
Till I can’t, till I can’t, till I can’t take no more of it
Take me to the water, drop me in the river
Push me in the water, drop me in the river
Washing me down, washing me down

I don’t know why I love you like I do
All the troubles you put me through
Sixteen candles there on my wall
And here am I the biggest fool of them all

I wanna know that you’ll tell me
I love to stay
Take me to the river and drop me in the water
Dip me in the river, drop me in the water
Washing me down, washing me down.

Kærligheden har mange metaforer. Vand er en af dem. Havet, floden. Men kærlighedens metafor kan ogsÃ¥ være et skib, som fx hos Anna & Kate McGarrigle. I Al Greens mesterlige sang “Take Me To The River” fra 1974 cirkulerer den vÃ¥de metafor med alle dens konnotationer. Det dragende, det farlige, det opslugende og druknende.
Sangen er blevet fortolket i noget, der ligner en uendelighed, hvilket jo fortæller en del om sangens kvaliteter og holdbarhed. En af de bedste fortolkninger, jeg kender, er Talking Heads udgave, som er at finde pÃ¥ gruppens andet, mesterlige album “More Songs About Buildings And Food” fra 1978. Og sÃ¥ tog bandet ogsÃ¥ nummeret op i filmen Stop Making Sense. Og det giver god mening, for sangteksten er pÃ¥ linje med mysticismen i David Byrnes egne sange.

Take Me To The River – Talking Heads

Patti Smith får National Book Award

19. november 2010

Det må glæde den halvt intellektuelle, poesiglade Patti Smith, at hun er modtager af den prestigefyldte National Book Award. Også selv om det er i kategorien: fagbog. Prisen får hun for sin erindringsbog Just Kids, der handler om hendes samliv med fotografen Robert Mapplethorpe og hendes kamp for at gøre sig i kunstens verden. Til lykke.