Indlæg tagget med Litteratur

Peter Pedal udsat for censur

31. juli 2007

Kan du huske historien om Peter Pedal, hvor han befinder sig i en rumkapsel med bananer, boller og andre favoritspiser? Peter Pedal hører til min barndoms litterære kanon. Jeg morede mig kosteligt over Peter Pedal. Og har moret mig siden, når jeg læste historierne højt for mine egne børn. Han var – og er – en lille frækkert. Et sindbillede på det uopdragne barn, slet og ret. Det barn, vi alle vel har været engang, og som nogle af os fortsat er – derinde bag rynkerne. Fordi Peter Pedal var en uregerlig, elskelig møgunge, så var han let at identificere sig med. Lige som Spørge-Jørgen og andre uvorne unger. Selvfølgelig var der en slet skjult pædagogisk dagsorden i de bøger, men det gik heldigvis hen over hovedet på mig – og sikkert mange andre.
Nu kan man så læse, at Peter Pedals utyskestreger ikke finder nåde for amerikanske censorer af børne-tv. De finkæmmer manuskripterne for alt, hvad der på nogen måde kan minde om, at børn er andet en små renskurede, lydige kloner af voksnes forestillinger om , hvad børn kan og bør være. Hvor der næsten ingen grænser er for, hvad voksne udsættes for foran tossen, så er der næsten ingen grænser for, hvad der skal luges ud, før de små, sarte børnesjæle kan møde tv-virkeligheden. Befri Peter Pedal!

Gårsdagens antikvariske: Susan Lenox

27. juli 2007

David Graham Phillips: Susan Lenox. Gyldendalske Boghandel. 1933. 3. oplag. Oversat fra amerikansk “Susan Lennox, her Fall and Rise” af O. C. Molbech. Fineste stand. Halvlæderindbundet på Ringgive Andersens Bogbinderi i Esbjerg (!). 601 sider. Købt hos en lokal antikvarboghandler. Billigt.

Tak til bibliotekar Susanne Balslev for tippet:

Pissoir-bogen havde jeg i forvejen og Kaviar-bogen var et hit i min ungdom…

David Graham Phillips blev født i 1887 og ernærede sig som journalist og reporter. I 1902 udsendte han romanen The Great God Success, der solgte så godt, at han kunne leve af royalities og freelance-journalistik. Han var en ferm journalist, og i 1906 fik han publiceret en artikel med titlen “The Treason of the Senate” i det fine magasin Cosmopolitan. I artiklen afslørede han, hvordan kampagnebidragydere blev begunstiget af medlemmer af det amerikanske senat. Artiklen medførte en større skandale og var med til at indføre “the 17. Amendment”, hvori reglerne for valg af senatorer præciseres.

Artiklen var med til at give Phillips et ry som muckraker, dvs. en journalist, der har specialiseret sig i at undersøge og skrive om korruption. Han var altså en forløber for folk som Ralph Nader og Hunter S. Thompson, og det kom til at koste ham livet, idet en sindsforvirret læser skød ham i januar 1911. Mordet har i øvrigt været genstand for en anden roman, Daniel D. Victors “The Seventh Bullet”, hvori selveste Sherlock Holmes får lov til at undersøge sagen… Måske man skulle opspore den.
Romanen om Susan Lennox og andre af Phillips’ romaner kan i øvrigt downloades i tekstversioner fra Gutenberg-projektet (her). De fleste kan også lånes via bibliotek.dk. Mig bekendt er Susan Lennox den eneste af Phillips romaner, som er oversat til dansk.

Som indledningsbilledet afslører blev bogen omsat til film i 1931 med Greta Garbo og Clark Gable i hovedrollerne. Instruktøren var Robert Z. Leonard, der har et hav af film på samvittigheden. Læs også Channel4s saftige beskrivelse af filmen her.

Germaine Greer på banen igen

19. juli 2007


Overskriften “Germaine Greer er meget utilfreds med ‘Hippie hippie shake” fangede straks min opmærksomhed. Hvad havde hun nu imod det gamle rock’n roll-hit!? Men det var selvfølgelig ikke den sang, det drejede sig om. Men en film. Herom i det følgende.
Germaine Greer, skal jeg måske lige forklarer over for læsere, hvis erindring ikke går tilbage til halvfjerdserne og tresserne, var en af de fremtrædende feminister, der dengang var med til at kritisere den mandsdominerede samfund og dermed satte skub i den udvikling, hvis foreløbige resultat, vi nu lever i – på godt og ondt. Hun skrev bogen “Den kvindelige eunuk” (1970), der udkom herhjemme på forlaget Rhodos’ toneangivende politiske serie Bibliotek Rhodos med iøjnespringende lilla omslag. Heri hudflettede hun en række mandlige forfatteres – blandt andet Henry Millers – syn på kvinder.
Greer er født i Australien i 1939 og har siden sit gennembrud med eunukbogen været en talentfuld provokateur (eller i denne sammenhæng skulle man nok skrive: provokateuse), der aldrig har været bleg for sige tingene uden nogen form for formildende omsvøb. En på samme tid fascinerende og frastødende femme fatale i den feministiske offentlighed. Senest gjorde hun sig bemærket på tv ved at udstille sin appetit på og betagelse af meget unge mænd – i billedkunst og virkelighed.
Den “hippie hippie shake”, Greer er utilfreds med, er en filmatisering af magasinredaktøren og forfatteren Richard Nevilles erindringer. Neville beskriver sin tid i det kendte modkulturelle managazin Oz Magazine, der havde kronede dage i årene 1963-1973. Germaine Greer indgår i såvel bog som film, selv om hun angiveligt ikke var interesseret fra starten af. I The Guardian giver hun sit besyv under overskriften: “Nåh, så Emma Booth skal spille mig i en lortefilm om 60’erne? Kan hun ikke få et anstændigt arbejde?”. Hun går lige til biddet med det samme og skriver: “Det bliver sværere og sværere at være en virkelig person. I gamle dage skulle du dø, før levebrødsforfattere begyndte at mæske sig i dine jordiske rester og modellere en ny udgave af dig ud fra deres egne ekskrementer”. Og derefter får vi så Greer opfattelse af tingenes rette sammenhæng, iblandet et karaktermord på omtalte Neville. Fornøjelig læsning.

Hippy Hippy Shake med Swinging Blue Jeans: Læs mere »

Dagens bogfund: Klaus Rifbjerg “Huset”

10. juli 2007

Tilfældet ( = et pludseligt regnvejr ) ville, at capac gik ind i den lokale genbrugsforretning og kom ud igen ( i tørvejr ) med et eksemplar af Klaus Rifbjergs bog fra 2000, “Huset”. Mere passende kunne det næsten ikke være for en anakronolog og nostalgiker som capac. For bogen handler om barndommens hus på Amager og dets betydning i forfatterens liv. Et hus, der har været med i mange af Rifbjergs skriverier – uden dog at være hovedperson, før nu altså. En bestillingsopgave fra forlaget. der ville have en bog om “en begivenhed eller et sted, der havde haft stor betydning for forfatteren” i det forgangne århundrede. Pris kr. 8,-. Fin stand, bortset fra en kaffeplet på forsiden.

Tirsdagsbogsamleri…

26. juni 2007

Tja, jeg kom igen forbi den lille butik – tidligt – hvor jeg fandt de Stynede Popler, og gjorde også denne gang et fund. Ernst Frandsen & Niels Kaas Johansens Danske Digtere i det 20. århundrede fra førsteudgaven i 1951 i to bind. Plus det tredje supplementsbind, der kom i 1955 med titlen “Ny Samling”. Igen et ualmindeligt velholdt (ubrugt?) eksemplar af første udgaves første oplag, privat rødt halvlæder med guldtryk på ryggen. Sikkert fra samme ejer som Nis Petersen-bogen, i hvert fald har den samme aroma… Så nu dufter mit kontor efterhånden som et gammelt bibliotek.
Pris: kr. 50,- for alle tre bind.

Romanen om en forbrydelse

16. juni 2007

Romanen om en forbrydelse – underforstået: det kapitalistiske samfund i al dets magt og vælde – genudgives nu i sin helhed af det lille forlag Modtryk i århus. Dermed får nye krimilæsere mulighed for at lade sig underholde af forfatterparret Maj Sjöwalls og Per Wahlöös velkonstruerede og -skrevne krimier, der i halvfjerdserne var den bedste samfundskritiske underholdning, man kunne opdrive. Læs også her om krimisuccessen.

PS. Dagbladet Information bringer i øvrigt et interview med Maj Sjöwall om kriminallitteraturen i dag og dengang. Absolut læseværdigt.

Kanonisering af Philip K. Dick

11. juni 2007

Medens vi herhjemme drukner i kanoner fra en kulturforarmet, borgerlig regering, går man anderledes forsigtigt til værks i andre lande. Nu kan man således læse, at den kendte science-fiction-forfatter Philip K. Dick er blevet indlemmet i den prestigiøse Library of Amerika – amerikanernes svar på fx den franske Bibliothèque de la Pléiade – hvor anerkendt litteratur udgives. Fire romaner fra 1960’erne: The Man in the High Castle, The Three Stigmata of Palmer Eldritch, Ubik og Do Androids Dream of Electric Sheep? har fundet nåde i biblioteket. Dermed er science fiction-litteraturen for alvor blevet blåstemplet som “rigtig” litteratur derovre.

Vejrudsigter – af Peter Laugesen

2. juni 2007

Selv om vi ikke vil gå Bo i bedene med lyrikken, så vil vi godt lige fremhæve, at den bl.a. Charles Olson-påvirkede danske digter Peter Laugesens nyeste poesistykke: Vejrudsigter. Bogen anmeldes her af Jørgen Johansen, der mener, at melankolien breder sig over flere af digtene i samlingen..
PS. I weekendudgaven af Information kan man læse et interview med Laugesen om hans læsning. Det drejer sig om Finnegans Wake, Björling, Montale m.m.

Kurt Vonnegut om at skrive med stil

7. maj 2007


Vi skal ikke sådan glemme gamle Kurt Vonnegut. På nettet faldt jeg over et længere citat, hvor Vonnegut reflekterer over det at skrive med stil…

How to Write With Style

by

Kurt Vonnegut

Newspaper reporters and technical writers are trained to reveal almost nothing about themselves in their writings. This makes them freaks in the world of writers, since almost all of the other ink-stained wretches in that world reveal a lot about themselves to readers. We call these revelations, accidental and intentional, elements of style.

These revelations tell us as readers what sort of person it is with whom we are spending time. Does the writer sound ignorant or informed, stupid or bright, crooked or honest, humorless or playful — ? And on and on. Læs mere »

Bill Bryson – og skraldet

2. maj 2007


Jeg har tidligere omtalt den engelske forfatter Bill Bryson, der skriver nogle stærkt underholdende og oplysende bøger. Bryson er også kendt for at være anglofil. Men hvad er der ved at lovprise Good Ol’ England, når det engang så smukke engelske landskab dækkes af skrald og affald? Nu er Bryson blevet præsident for the Campaign to Protect Rural England (CPRE). I Daily Mail kan man læse, hvad han har tænkt sig at gøre for at få England gjort renere.

Det minder mig om, at jeg besøgte Irland for et par år siden. Og på en bus-sightseeing langt ude på bøhlandet gjorde vi holdt ved et tilsyneladende idyllisk vandløb. Det vil sige: Ved nærmere eftersyn var vandløbet fyldt op med alt godt fra den irske husholdning, blandt andet en topersoners sofa.

Laus Bengtsson – en dansk beatpoet

17. april 2007


Laus Bengtssons navn er dukket op flere gange i denne blog, senest i forbindelse med omtalen af Alrunes Rod, det gode gamle hippieorkester. Men også i en anden sammenhæng: som anmelder af beatmusik i Der Gror Ikke Mos På En Rullesten, som han oven i købet redigerede. Som Informations anmelder Klaus Lynggaard anfører et sted, så var det ikke som musikanmelder, Laus skulle slå sine folder, men som beatpoet, som leverandør af mundrette, poetiske sangtekster til danske kunstnere inden for beat, folk m.m.
Og sådan blev det da også – dengang i tresserne. Laus tjente vist til dagen og vejen som journalist og ansat i et reklamebureau, men havde ambitioner om at skrive “beattekster”. Man må sige, at han fik en imponerende start. Dels leverede han teksterne til Alrunes Rods tidligere omtalte milepæl i danskrocken. Men inden da satte han også sit poetiske vandmærke på et andet af tidens – og eftertidens – store plader i danskrockens historie: Povl Dissings debutplade, der blot hed Dissing, men aldrig blev kaldt andet end “Nøgne Øjne“, der blev udsendt på Sonet i 1969. I følge anekdoterne rendte Laus Dissing på dørene med sine tekster – eller “ord”, som der står på pladens omslag – for at overtale ham til at indspille sangene. Sammen med nogle af tidens bedste musikere – The Beefeaters og Benny Holst – indspillede Dissing så otte sange, der alle kredsede om et af tidens store hippietemaer: kærligheden.
Pladen er blevet genoptrykt flere gange, blandt andet under den folkelige titel Nøgne Øjne og i en digitalt remastered udgave. Den kan også købes som mp3 på de store downloadsites. Alt i alt siger det noget om pladens holdbarhed.
Efter den markante debut som beatpoet blev der mere stille om Laus Bengtsson. Måske, fordi tiden efterlyste mere realistiske, for ikke at sige politiske tekster…
Apropos Dissing, så kunne min far ikke døje ham. Når jeg lyttede til Dissing på B&O-radioen måtte jeg skrue ned eller tage hovedtelefoner på for at undgå den gamles brokkerier og vrængen ad Dissings sangkunst. Sådan var det jo dengang. Dissing skilte vandene. Nogle mente, at han burde holde sin kæft, andre, at han var dansksproget blues, når det var bedst…

Fire on the Mountain – Kurt Vonnegut m.fl. taler

15. april 2007


Hør afdøde Kurt Vonnegut diskutere med andre notabiliteter på Fire On The Mountain. I arkivet er der mere af samme skuffe. Indslagene kan også downloades…

Egon Bondy – tjekkisk undergrundsforfatter er død, 77

15. april 2007

 

Egon Bondy, født Zbynek FiÅ¡er, døde den 9. april. Han var en excentrisk skribent, en blanding af filosof, forfatter og poet – og tilhørte den berømte undergrundsbevægelse i Prag. Han startede som surrealist i 1940’erne, studerede efterfølgende filosofi og psykologi ved Charles Universitetet i Prag. Han studerede også flittigt Karl Marx og de marxistiske teorier, men altid ud fra en helt personlig, uortodoks og udogmatisk synsvinkel.

Internationalt gjorde han sig først rigtig bemærket, da han i tresserne skrev tekster til gruppen The Plastic People Of The Universe, der repræsenterede den ungdommelige modstand mod det forstokkede kommunist-regime. De uortodokse og excentriske poetiske tekster gjorde ham upopulær hos de kommunistiske ledere i Tjekkoslovakiet, og hans arbejder måtte derfor cirkulere som pirattryk, sådan som det var almindeligt for officielt uønskede kunstnere – den såkaldte samizdat litteratur.

I følge New York Times’ nekrolog, så omhandlede Bondys poemer emner som forstoppelse (!) og medikamenter (Bondy var en notorisk hypokonder og i den pågældende sang opregnes alle de medikamenter, han selv indtog…).
Bondy var i øvrigt god ven med en anden berømt Pragerforfatter Bohumil Hrabal, der betragtes som en af de mest indflydelsesrige, intellektuelle, tjekkiske forfattere i det 20. århundrede.
Bondys værk var meget bredt, strakte sig lige fra meget personlig poesi til filosofiske værker, som fx “Buddha”, der er kommet på dansk på Rævens Bibliotek hos forlaget Politisk Revy. Ialt nåede han at skrive tres værker.
Som den intellektuelle, Bondy var, fortsatte han med at kritisere styret i Tjekkiet efter kommunismens fald. Bondy mente, at man var gået fra et ikke-marxistiske stalinistisk regime til at være en kapitalistisk “bananrepublik”, og at landets deling alene skyldtes kapitalisternes ønske om at komme af med den fattige slovakiske provins! Af samme grund flyttede han fra Tjekkiet til Slovakiet.

 

Lediggang a go go – dagens kommentar, dagens sang

13. april 2007

Byen uden midler

Kundskabens træ gik ud
på skolen hvor jeg gik
uden at lære andet
end at svabre gulvet efter gymnastik
& mit ambitionsniveau
var ikke påfaldende højt
da jeg kreerede en amagerhylde
til dem derhjemme i sløjd

Fra barnsben af
& tidligere endnu fik jeg fortalt
at det at ha’ noget
at falde tilbage på var lig med et & alt
jeg var hele den pukkelryggedes
bud på en karriere
men med ØK i udsigt lærte jeg
mig selv at ta’ ved lære

Jeg kom færdigekviperet
som semi-seriøs student
ad bagvejen til byen
uden midler fra mit rette element
men mine sorgløse studenterdage
endte som de sku’
med lidt vaklen i geledderne udenfor
på pladsen ved Vor Frue
Brændt blev både blazer
& hatten jeg havde fået
som bevis på hvortil
jeg ved egen kraft omsider var nået
ja klarsynet tog mig
for en gangs skyld med storm
& jeg ku’ se at individet var bedre
stillet uden uniform

For en ordens skyld så: Teksten er selvfølgelig af C. V. Jørgensen fra albummet Lediggang a go go (nummeret: Byen uden midler).

Kurt Vonnegut – er død, 84 år

12. april 2007

84 år blev det til – og en masse læseværdig litteratur. Og så skulle der være en chance for at få genudsendt det dokumentarprogram, vi efterlyste for mange blogindlæg siden i capac smartloggen… Mere her.

 

Se anden del her . Tredje her. Fjerde her. Femte her. Sjette del her. Syvende del her. Ottende del her.