Indlæg tagget med Litteratur

Unsuggester: Lige noget for listomaner…

5. december 2006

Hvis du kunne lide Immanuel Kants Kritik af den rene fornuft, så vil du ikke kunne lide… se hvad på Library Thing.

Dit bryst som to hjortekalve…

4. december 2006

Apropos Uffes indlæg om bad sex in fiction, som der jo er så rigelig af på dansk og udenlandsk…:

Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbårne! Dine Hofters
Runding er som Halsbånd, Kunstnerhånds Værk,
dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en
Hvededynge, hegnet af Liljer;
dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,
din Hals som Elfenbenstårnet, dine Øjne som Hesjbons damme ved
Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Tårn, der ser mod
Damaskus,
Hovedet på dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en
Konge er fanget i Garnet.
Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!
Som Palmen, så er din Vækst, dit Bryst som Klaser.
Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit
Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses ånde som
Æbleduft,
din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider
over mine Læber og Tænder.
Jeg er min Vens, og til mig står hans Attrå.
Kom min Ven, vi vil ud på Landet, blive i Landsbyer Natten over;
Vingårde søger vi årle, vi ser, om Vinstokken skyder, om
Knopperne åbnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min
Kærlighed.
Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og
gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem

.

– citatet er selvfølgelig fra Højsangen…

Klaus Rifbjerg

2. december 2006

Klaus Rifbjerg anno 1958

Jeg kommer ikke uden om det: Klaus Rifbjerg har 50 års jubilæum som forfatter i år. Halvtreds år! Rif eller Store Klaus er elsket og hadet, fordi han med øretæveindbydende charme har blandet sig i stort set alle sider af kulturlivet og har skrevet inden for stort set hvilken som helst genre. Det kvalitative niveau er generelt meget højt, selv om der selvfølgelig har været mindre ting imellem. Rifbjerg fylder meget i det kulturelle landskab. Han er et kulturradikal fyrtårn, som der er mere brug for end nogensinde. Jeg håber, han blive ved med at lyse, også efter at låget er klappet i…. Til lykke med jubilæet.

Bent Vinn Nielsen får Akademiets store pris

25. november 2006

Læsere af dagbladet Information vil kende Bent Vinn Nielsen fra hans satirisk anlagte weekendklumme, hvor han griber  forskellige emner an fra en provinsial, men ikke provinsiel, synsvinkel. Det har været Nielsens karakteristikum, siden han debuterede i 1978 med romanen “Arbejdsløs” på Arena: At skrive fra det provinsielle UnderDanmarks synsvinkel. Arbejdersønnen fra Vendsyssel har stille og roligt indskrevet sig en en position som en af de samfundskritiske forfattere i traditionen fra salig Hans Scherfig (selv om tradition måske er et for stort ord at tage i brug – antallet taget i betragtning…). I dag får han så æren og de 300.000 kr., som følger med prisen, der indrangerer ham blandt forfattere som netop Scherfig, Frank Jæger, Dorrit Willumsen, Cecil Bødker m.fl. Til lykke fra bloggen.

Everything is illuminated – en anbefaling…

20. november 2006

Søndage kan være svære at komme igennem, især hvis man er fjorten, og der ikke er kammerater ved hånden, og man er kørt lidt træt i Sims 2. Derfor måtte jeg – fædre kan åbenbart altid bruges i sådan en situation – drage til det lokale videoudlejningssted med pigebarnet for at se, om de havde noget, man kunne fordrive sådan en søndag med. Vi havde første kigget biografprogrammerne igennem, men der var ikke noget, vi begge kunne gå ind for. Og det vil almindeligvis sige: En ungdommelig film med flotte unge mænd, gerne lidt sjov, og gerne lidt romantik (men ikke for meget)… Så vi endte i videoforretningen. Pirates of the Caribean II havde de ikke (kommer på fredag) og heller ikke Madagascar, som var udlånt. Og når man er fjorten, og ikke lige kan få det, man gerne vil have, så kan det hele være lige meget
Og hvad gør man så? Overlader beslutningsprocessen til far – samtidig med, at man forbeholder sig ret til at kritisere og vrænge ad forslagene. Af erfaring ved jeg, at det godt kan lade sig gøre at finde noget, der vil falde i frøkenens smag, alligevel. Hvis man kan finde en film med en dejlig filmhelt, fx Johnny Depp eller Elijah Wood – en film, som hun ikke har set eller hørt om, så glider den som regel ned. Derfor faldt mit valg på den relativt nye Everything is illuminated (2005) af Liev Schreiber med Elijah Wood i hovedrollen. Læs mere »

Ellen Willis – poiner for New Journalism

14. november 2006

Ellen WillisEllen Willis

Den niende november døde kritikeren Ellen Willis 64 år gammel af lungekræft. Hun tilhørte den gruppe af journalister og skribenter, der også omfatter notabiliteter som Tom Wolfe, Hunter S. Thompson og – herhjemme – fx Lasse Ellegaard og Morten Sabroe, og som blev døbt New Journalism for at navngive en ny og anderledes subjektivt funderet og litterært inspireret skrivestil. Willis slog igennem i det navnkundige amerikanske tidsskrift The New Yorker, hvor hun skrev om musik. Hun slog også sine folder i andre kendte blade som fx Rolling Stone, The Nation, Slate, Dissent og Salon. I The New Yorker skriver Sacha Frere-Jones i et mindeord, at Ellen Willis, selv om hun var en del af tressernes og halvfjersernes ‘oprørske’ strømninger, var ubestikkelig og hævet over fandyrkelse. Når hun skrev om Bowie, Dylan eller Elvis, så var det med et frisk syn på tingene. I det hele taget var hendel artikler præget af en ukompromiteret klarsynethed. Derud over var hun, som Frere-Jones fremhæver, hip and fun! En samling af hendes artikler udkom i 1981 under titlen Beginning to See the Light, hvor der også er bidrag fra The New Yorker.
Efter at hun forlod The New Yorker i 1975 kastede hun sig over feministiske og politiske emner, som allerede havde været vævet ind i hendes tidlige arbejder. I 1992 kom bogen No More Nice Girls: Countercultural Essays og i 1999 Don’t Think, Smile!: Notes on a Decade of Denial. Ved sin død var hun professor ved New York University og leder af universitetets Center for Cultural Reporting and Criticism, som hun selv grundlagde i 1995.

PS. Nogle af Willis’ artikler fra The Nation kan læses her. Desværre er hendes ca. 50 artikler for New Yorker ikke udgivet i bogform. Måske vil det ske nu.

Sange om Egyptens plager

9. november 2006

Medens vi er ved det med omformningen af kendte tekster til andre medier, så faldt jeg over en interessant cd-udgivelse med titlen Plague Songs, der er udkommet på det lille pladeselskab 4AD Records, der har en del spændende navne i deres stald, fx Scott Walker fra den gamle tresserduo The Walker Brothers.
Plague Songs er musikalsk iscenesættelse af den kendte beretning fra det Gamle Testamente om Egyptens plager. Ud over allerede nævnte Scott Walker medvirker Rufus Wainright, Brian Eno, Robert Wyatt, Stephin Merritt (Magnetic Fields), Laurie Anderson og Imogen Heap. Pladen knytter sig til projektet The Margate Exodus, der er instruktøren Penny Woolcocks genfortælling af ovennævnte bibelske beretning, lavet for Channel 4. Hvis man er til mærkelige sange og speciel musik kan pladen anbefales. Numrene kan høres på pladeselskabets side.

Drinking the Heming-way

6. november 2006

Uffe har disket op med nogle litterærlige anbefalinger, der alle har noget med drikkeri og drikfældighed at gøre. Og det fik selvfølgelig capac til at nynne med på nedenstående, politisk ukorrekte sang. For vi går ind for det politiske ukorrekte i denne blog, fordi der altid skal være et modspil…. Derfor er W.C. Fields og Oscar Wilde bloggens husfilosoffer! Læs mere »

Længselsbogen – Book of Longing – Leonard Cohen på tryk

27. oktober 2006

Book of longing

I know she is coming
I know she will look
And that is the longing
And this is the book.

Leonard Cohens nye digtbog er udkommet d. 5. oktober i England på Viking Penguin. Gyldendal har rettighederne, så den kommer nok også på dansk. I Norge er den allerede på gaden på Tidens forlag. På¨Online Newshour kan man læse et interview med Cohen – og downloade – hvor han taler om berømmelse, poesi og det at blive ældre. På radio KCRW kan man også høre et interview med Cohen – og høre to af digtene fra Længselsbogen sat til musik! Sammesteds kan man også høre et interview, hvor Leonard taler om gamle dage, romanen Smukke Tabere m.m. Hvis man vil betale 2.95$ kan man også få et interview med ham på Radio XM. Alle disse oplysninger stammer fra siden www.leonardcohencroatia.com, hvor der er et par tips mere. Et lille tips for fans: Man kan optage interviewene med Windows “lydoptager” (Tilbehør –> Underholdning), og med fingerfærdighed kan man også konvertere optagelserne til mp3, fx.
Leonard signerer digtbogen

Sonnet to Liberty – Oscar Wilde

22. oktober 2006

Sonnet to Liberty

Not that I love thy children, whose dull eyes
See nothing save their own unlovely woe,
Whose minds know nothing, nothing care to know,—
But that the roar of thy Democracies,
Thy reigns of Terror, thy great Anarchies,
Mirror my wildest passions like the sea,—
And give my rage a brother——! Liberty!
For this sake only do thy dissonant cries
Delight my discreet soul, else might all kings
By bloody knout or treacherous cannonades
Rob nations of their rights inviolate
And I remain unmoved—and yet, and yet,
These Christs that die upon the barricades,
God knows it I am with them, in some things.

Om det vi holder af – Obskuriøst X

20. oktober 2006

Min interesse for småskrifter, fanzines og andre miscellanea, som det hedder i bibliografisk jargon, går – som så meget andet – tilbage til den tidlige ungdom. Det var fanbladene – Beatles Monthly og den slags – og obskure musikblade som Superlove!, Hætsj og nogle udenlandske fanzines (før det hed sådan), der vækkede interessen. Kærligheden til små non-profit-skrifter er forblevet usvækket gennem årene, selv om interessen nok har bredt sig til – fagligt betingede – skrifter om poesi, litteratur og kultur. Læs mere »

Charles Darwin – on-line!

19. oktober 2006

Medens højresnoede, kristne amerikanere og danske frikirkekristne med alle kunstens midler forsøger at fortynde, underminere, relativere osv. darwinismen, så kommer det glade budskab om, at videnskabsmænd fra Cambridge University lægger hele Charles Darwins skriftlige produktion ud på nettet til almindelig oplysning for evt. interesserede. 50.000 sider søgbar tekst, tusindvis af billeder og en mængde ikke tidligere offentliggjorte skrifter, blandt andet Darwins notesbøger, dagbøger m.m. bliver tilgængelige. Det bliver også muligt at downloade audio-udgaver af de kendte værker. Offentliggørelsen sker efter Darwin-familiens ønske om at gøre mandens værk tilgængelig for alle. Og da ingen tidligere har besiddet Darwins samlede produktion må det siges at være et fremragende og forbilledligt projekt. Tænk hvis alle store tænkere blev alment tilgængelige… Projektets hjemmeside finder man her. Omtale af projektet i The Guardian.
Karikatur af Charles Darwin Læs mere »

Dagens tekst: A whiter shade of pale

17. oktober 2006

Blogbestyreren lyttede her hen under aften til Procol Harum. Gennembrudsnummeret A Whiter Shade of Pale med Keith Reids tekst og det smukke klassisk inspirerede orgelspil er et nummer, jeg aldrig har været træt af at lytte til…. Og teksten er også blandt de bedre fra den periode:

“We skipped the light fandango
turned cartwheels ‘cross the floor
I was feeling kinda seasick
but the crowd called out for more
The room was humming harder
as the ceiling flew away
When we called out for another drink
the waiter brought a tray

And so it was that later
as the miller told his tale
that her face, at first just ghostly,
turned a whiter shade of pale

She said, ‘There is no reason
and the truth is plain to see.’
But I wandered through my playing cards
and would not let her be
one of sixteen vestal virgins
who were leaving for the coast
and although my eyes were open
they might have just as well’ve been closed

She said, ‘I’m home on shore leave,’
though in truth we were at sea
so I took her by the looking glass
and forced her to agree
saying, ‘You must be the mermaid
who took Neptune for a ride.’

But she smiled at me so sadly
that my anger straightway died

If music be the food of love
then laughter is its queen
and likewise if behind is in front
then dirt in truth is clean
My mouth by then like cardboard
seemed to slip straight through my head
So we crash-dived straightway quickly
and attacked the ocean bed

Obskurt!? Obskuriøst!

17. oktober 2006

En af hverdagen små glæder (for blogbestyreren) er dagens post. Rudekuverternes tid er jo næsten talte i disse digitale tider, så hvis der kommer noget gennem sprækken, bortset fra den stadigt voksende bunke gratisaviser (når de altså kommer…) og reklamer, så er det som regel noget interessant. Cd’er, bøger, tidsskrifter. I dag bragte den røde post Obskuriøst nr. X, sendt fra Henrik ovre i København. Vi takker og bukker. En udførlig omtale vil følge, når vi har fornøjet os med læsningen.
Obskuriøst

Damer – et supplement

14. oktober 2006

– til Furien fra Fur og indlægget om kvinder, som jeg synes skal – nødvendigvis – have et supplement…

Her noget af digtet Damer af Benny Andersen ( fra Den indre Bowlerhat, 1964 – genoptryk i Samlede digte):

DAMER

Det går ikke uden
det er besværligt med
men uden går det slet ikke
uden hud intet hår
ingen rub uden stub
uden damer
det går ikke uden
det er besværligt med
men uden går det i stå
pulsen ville slå langsommere
nakken stivne
når der ingen var at vende sig efter
benene stagnere i skrivebordsstilling
hvorofr rejse sig mere
øjnene hærdne og irres
kroppen størkne i tøjet som gips
der ville man så sidde
kold afstøbning af vunden uro
det eneste der skiller os
fra Thorvaldsens museum
er damer
lige fra dikkedikdamer
bøjet over ens barndom
slikdamer med brønde af jordbæris
siloer med spejderhagl
lærerindedamer med Peter Plys som føljeton
til alle de damer man senere kiggede efter
fløjtede efter
længtes efter…

læs selv videre….