Indlæg tagget med mad

Madbanker Рhvorn̴r dukker de op i Danmark?

7. september 2013

Madbanker – Food Banks – er det fænomen, man finder i USA og Storbritannien. Og disse banker sørger for, at mennesker, der lever i fattigdom (nej, vi skal ikke igen diskutere, hvad fattigdom er, men blot konstatere, at den eksisterer…). Ikke kun hjemløse, men ogsÃ¥ folk med jobs, der blot ikke tjener nok til at kunne forsørge sig selv og familien. Jeg mener, at vi er godt pÃ¥ vej hen mod den situation her i Danmark, hvor folk smides pÃ¥ bistandshjælp efter to Ã¥rs dagpenge, hvor færre og færre syge kan fÃ¥ tildelt førtidspension eller fleksjobs osv. Afgrunden mellem dem, der har noget, de velbjergede, og dem, der er pÃ¥ røven vokser støt, som en undersøgelse forleden kunne fastslÃ¥. Her fortæller skuespilleren Bill Neighy om food banks og om, hvorfor det er en god idé med beskatning af finans- og banksektoren. 

Mad og musik: Yo la Tengo

1. februar 2013

Pladeaktuelle Yo La Tengo (Fade, som Torben har anmeldt for nylig) har ikke dyrket tidens visuelle medie – videoen – ret meget. Lige sÃ¥ nedtonede de har været i deres musik, lige sÃ¥ tilbageholdende har de været, nÃ¥r det drejer sig om at føre sig frem i levende billeder. Men med deres nye plade er der kommet et par videoer. Dels den abstrakte video "Bewfore we run". Og sÃ¥ er der netop kommet en meget enkel video til sangen "I’ll be around", hvor musik forenes med madlavning. God fornøjelse – og god appetit…

Paul McCartney – og kødet

25. oktober 2011

For en halvgammel gut som overtegnede er det ret opmuntrende og motiverende at se en lidt ældre generations aktivitetsniveau. Jeg tænker selvfølgelig pÃ¥ folk som Bob Dylan, Neil Young, Rolling Stones og Paul McCartney. Har disse herrer nogensinde været mere aktive og kreative, end de er i disse Ã¥r? Der er ikke meget ‘seniorordning’ eller nedtrapning eller otium over d’herrers aktuelle livsudfoldelse. Hvis det er sÃ¥dan at blive rigtig gammel, sÃ¥ kan man godt glæde sig…

Hvad angÃ¥r Sir Paul McCartney, sÃ¥ har han ikke alene giftet sig med en noget yngre kvinde og fortsat sin imponerende koncertaktivitet ved siden af. Men han overvejer efter sigende ogsÃ¥ at konvertere til sin ægtevivs tro – jødedommen – og er i fuld gang med at læse op af jødedommens skrifter. Og sÃ¥ har han udsendt en kogebog, der følger op pÃ¥ de kogebogsudgivelser hans første kone, Linda, var med til at lave. Den nye bog hedder The Meat Free Monday Cookbook. Som titlen antyder følger den op pÃ¥ McCartney-familiens kampagne fra 2009 for indførelse af en kødløs dag i ugen (i øvrigt en gammeldags idé, som min moder praktiserede i halvtredserne og de tidliger tressere…) – for at begrænse verdens voksende forbrug af kød og dermed udledningen af drivhusgasser. PÃ¥ 240 sider giver Macca, familien og en række venner – bl.a. Twiggy og Kevin Spacey – bud pÃ¥, hvad der smager godt, selv om det er uden kød. Overskuddet fra bogen gÃ¥r til kampagnen. MÃ¥ske Macca næste gang udgiver en kogebog med koshermad for vegetarer?

Familien Mccartney slår et slag for vegetarmaden

16. juli 2010

Det er agurketid, og meget passende har The Guardian bedt Paul Mccartney og døtrene Stella og Mary skrive lidt om emnet "vegetarianisme". Sir Paul kastede sig allerede over spiser uden kød, da han var sammen med Linda, og har siden været varm fortaler for denne trosretning. Det er dog langt fra sÃ¥ frelst, som det kan lyde. Det handler ikke kun om "kærlighed til dyrene", men ogsÃ¥ om at reducere CO2-udslippet (hvor animalsk produktion er – indiskutabelt – en stor synder) og om – god mad. Læs selv.

Linda & Paul – Eat at home

Spise med Price

22. februar 2010

I de forgangne par uger har man kunnet opleve, at madprogrammet Spise med Price – med brødrene James og Adam Price – er blevet en vaskeægte tv-succes. Alene pÃ¥ Facebook har programmet i løbet og nul komma fem fÃ¥et 9000 fans. Ikke nok med det, sÃ¥ har successen været sÃ¥ hÃ¥ndgribelig, at Danmarks Radio har berøvet den “hemmelige kanal” DR2 programmet og flyttet det over pÃ¥ DR1. Og hvad skyldes sÃ¥ denne succes?

Jeg har selv set programmet flere gang og været ganske godt underholdt, medens jeg konstaterede, at de to herrer i hvert fald ikke blev mindre trinde, efterhÃ¥nden som serien skred frem. Jeg tror, der er flere forklaringer. En af dem er, at de to brødre (som ogsÃ¥ skriver om mad i Politiken) gÃ¥r til gryderne med uselvhøjtidelig appetit og en stor portion humor, der bl.a. – og tydeligt – lægger afstand til madsnobberiet, hvad enten der stÃ¥r skrevet Michelin pÃ¥ det eller Meyersk tilbage-til-de-violette-gulerødder og jordbærrene fra Sydgrønland.

Og dels er der et moment af protest mod sundhedsfanatismen i den herskende politiske kultur. Som hos deres salige far – John Price, der ogsÃ¥ var gourmet og gourmand – fedtes der ikke smÃ¥ligt med piskefløde og lurmærket smør. Man skal ikke følge duoens “kostrÃ¥d”, hvis man vil passe sine badebukser til sommer!

Der er noget Konrad og Axel i TV-Køkkenet over brødreparrets politisk ukorrekte opprioritering af glæden ved mad, fornøjelsen ved kogekunst og smagsoplevelser og fortrængning af blegsottige sundhedsapostle med en økologisk løgring som glorie. Igen og igen har jeg kunnet høre kendingsmelodien til Konrads og Axels gamle madprogram for mit indre øre, når jeg har set de to tyksakke muntre sig med gode råvarer, vin og alskens køkkengrej. De slår et slag for den madglæde, der i disse år nærmest er blevet tabu. Og jeg tror, at mangen en seer i deres stille sind identificerer sig med den åbenlyse appetit (uden dårlig samvittighed og kalorietælleri).  Og derfor skal de være velkommen på DR1 i de bedste sendetid. DR2 har jo stadigvæk Fru Plum, der også står for det politisk ukorrekte, omend med en lidt anden rustik tilgang. Velbekomme.

PS. På DRs arkivside Bonanza kan man i øvrigt gense Konrad Bjerre Christensen og Axel Larsen i en udsendelse fra 1973. Ren nostalgi.

Mad som vor (mor)mor lavede den… ved Camilla Plum

13. februar 2010

I det nærliggende supermarked var det aktuelle bogudsalg placeret lige ved indgangen med en række store øer, der fristede med trykfriske bøger. Og så pakker min gode vilje sammen og kravler ned og gemmer sig  i lommen.

Bøger er i dag – mere end nogensinde – blevet en vare pÃ¥ linje med alt andet. Meget passende stod bogudsalget, hvor discountvarerne ellers fylder op. Og udbuddet af bøger i dette supermarked afslører, at det drejer sig om købmandsskab og ikke om litteraturformidling. Dan Brown, Stieg Larsson, samtalebøger, portrætter af folk fra underholdningsindustrien, sportens verden og politiken plus det løse.

Og blandt “det løse ” faldt mit blik pÃ¥ et indbydende foto af kÃ¥ldolmere. En lille bitte bunke af Camilla Plums bog “Mormors mad – mad til dem der ved alt om wok og pasta, men savner mormors gryder” var til fals for 70 kr. Smukt layoutet med nostalgiske billeder fra husholdningens historie og – ikke mindst – appetitvækkende fotos af de omtalte retter. PÃ¥ en tom mave var jeg forsvarsløs over for bogens appel. HvornÃ¥r har jeg egentig selv fÃ¥et rigtig hjemmelavet marmorkage? Eller hjemmelavet biksemad? Denne lidt uglesete delikatesse, som slet ikke kan sammenlignes med de plastikposebiksemadder, som enhver discountforretning faldbyder. For slet ikke at tale om kalvefrikadeller, bøf lindstrøm, bøf stroganof, kalvelever, bankekød, æblekage med gele, kræmmerhuse med flødeskum og jordbærsyltetøj osv. osv.!?

Bogen er en fornem dokumentation af, at SELVFØLGELIG har vi en dansk madkultur – og havde det, før NOrdisk MAd blev den nyeste trend inden for den finere madlavning. For mit vedkommende er bogen en nostalgisk rejse ind i det køkken, min egen mor fremtryllede i sine bedste Ã¥r.Jeg faldt ned i en tidslomme der midt i supermarkedet.
PS. Jo, jeg blev virkelig forført. For det viser sig ved nærmere eftersyn, at bogen er identisk med bogen Umoderne Mad, som jeg har i forvejen. Jeg er for nem. Nogen derude, der mangler en god kogebog? ;)

TILBAGESPOLING 1TILBAGESPOLING 2

Mere erindringsmad: risklatter

10. oktober 2008

Jeg ved ikke om det var mellemmaden eller den forestÃ¥ende jul (som flere forretninger allerede har taget hul pÃ¥!), der satte associationen igang. I hvert fald kom jeg til at tænke pÃ¥ risklatterne, som bÃ¥de min mor og min farmor lavede af de risengrødsrester, der blev til overs. Halvtredserne og de tidlige tresser var – for nogle i det mindste – nøjsomme Ã¥r, og man smed ikke madrester ud, med mindre de var uspiselige. Derfor risklatterne eller klatkagerne. Jeg elskede dem. MÃ¥ske fordi de var rigtigt tilberedt med æg og reven citronskal – plus det søde: syltetøj, sukker eller sirup. Opskriften findes endnu.

Nosser à la carte

3. oktober 2008

Jeg kommer i tanke om en pikant historie, min far yndede at more sig selv og andre med at fortælle. Den handler om spaniere, tyrefægtning og kogekunst.
En udlænding – lad os bare sige, at det var en dansker – kommer ind pÃ¥ en spansk restaurant efter at den lokale tyrefægtning har fundet sted. Han skal have noget at spise. Ved bordet ved siden af sidder en indfødt. PÃ¥ tallerknen har han to tilberedte tyrenosser med tilbehør. Danskere forespørger tjeneren, om han kan fÃ¥ serveret samme ret. Men desværre, eftersom den tabende tyr kun har to af slagsen, sÃ¥…
Næste aften vender danskeren tilbage og skynder sig at bestille omtalte ret. Da tjeneren kommer ligger der to små nosser med tilbehør på tallerknen. Danskeren klør sig i håret og henvender sig til tjeneren, der blot trækker på skulderne og siger: Det var tyren, der vandt i dag.

Denne lille historie dukkede op, da jeg læste om en ny bog “The Testicle Cookbook. Cooking with Balls”, der er blevet lanceret. Og hvorfor ikke – kød er vel kød…

Æbler

13. september 2008


Selv om jeg egentlig har besluttet med mig selv at holde igen med bogindkøb (pladsmangel! tidmangel!), sÃ¥ lykkedes det mig alligevel at slæbe en indbunden en af slagsen hjem. Jeg har nemlig fÃ¥et mig en ny – endnu en! – boginteresse: bøger om mad. Og det er Camilla Plums skyld. Jeg købte for snart længe siden hendes Umoderne Mad, og siden er det blevet til et par stykker mere af samme forfatterinde (som jeg mÃ¥ske vil vende tilbage til) og et par andre, blandt andet Frk. Jensens den berømte kogebog. Og sÃ¥ nu en bog af Per Kølster (der for at det ikke skal være løgn er Camillas ægtemand…) om min yndlingsfrugt: æblet. En smukt illustreret sag, der kommer hele vejen rundt om disse vidunderlige frembringelser pÃ¥ træerne. Og sÃ¥ er der selvfølgelig ogsÃ¥ opskrifter af… Camilla Plum. PS. Jeg fandt den billigt i Kvickly…

Havregryn kan give kræft

3. april 2008

Jeg var lige ved at fÃ¥ morgenkaffen ned i den gale hals, da jeg læste de seneste forskningsresultater fra videnskabens frontlinjer: Havregryn kan give kræft! SÃ¥ er mine dage snart talte, for jeg har spist havregryn lige sÃ¥ længe, jeg kan huske. Og det er, som man vil vide, længe. Problemet med havregrynene skulle efter sigende være, at producenterne koger grynene for at fremkalde en nøddeagtig smag (som især er fremherskende i Solgryn). Nøddesmagen kommer fra karamellisering af stivelse i grynene – og det er den, der er skurken. For i karamellen er der noget acrylamid, der er – eller kan være – kræftfremkaldende. NÃ¥, hvad nu? Tja, løbet er nok kørt for mit vedkommende, de mange tons taget i betragtning. SÃ¥ jeg fortsætter med at spise, som jeg plejer. Dog ikke Solgryn (der er billigere og fuldt lige sÃ¥ gode alternativer). Og økologisk (selv om det i denne sammenhæng ikke gør nogen forskel). Og sÃ¥ skal det nok vise sig, at en anden forsker nÃ¥r frem til en anden konklusion inden længe…