Indlæg tagget med medier

Pee-Wee-Herman

1. oktober 2006

En af mine amerikanske yndlingsinstruktører er Tim Burton. Ud over hans indiskutable filmtekniske evner, så er han en stor nørd – og nørder har vi en forkærlighed for her i bloggen – og et naturligt medlem af drengerøvsklubben, den internationale Peter Pan-liga. Han har også med stor kærlighed viet mange af sine film til drengerøvs-outsidere som Batman, Edvard Saksehånd og – den måske mest oversete af dem alle – Pee Wee Herman. Filmen om Pee Wee Herman (Pee Wees Big Adventure – som vist ikke er udsendt i en dansk version) er blandt mine Burton-favoritter. Handlingen er enkel. Pee Wee elsker din røde cykel – en renoveret Schwinn – over alt (inkl. piger). Efter en lang, syret jagt på cyklen genforenes Pee Wee til sidst med den tohjulede og kan – sammen med pigen Dottie, der hele tiden har haft et godt øje til nørden – cykle af sted og leve happily ever after… Tyveriet af cyklen (foretaget af Pee Wees alter ego – nørden Francis) er blot en macguffin for at fortælle en på alle måder nørdet og stærkt underholdende historie om drengen, der ikke vil være voksen. Et klassisk tema i amerikansk film (fra Peter Pan-filmene til Tom Hanks Big-figur). Læs mere »

YouTube – download

1. oktober 2006

Et lille plugin til Ildræven og så kunne jeg pludselig gemme videoer fra YouTube på min harddisk. Så nu har jeg lige fornøjet med med The House of Love “Shine on”, Galaxie 500s syrede “Blue Thunder” og – et kært gensyn – med The Beatles’ “Hello and Goodbye” i en alternativ udgave.

Jimi Hendrix – 40 års jubilæum

30. september 2006

I morgen er det 40 år siden, Jimi Hendrix for første gang optrådte i England. Historien om, hvordan Eric Clapton og de andre medlemmer af gruppen Cream inviterede Jimi op på scenen, og hvordan han “stjal” opmærksomheden fra Slowhand kan man høre (på tysk) på die Zeits hjemmeside: Her! Til historien hører også, at det var den tidligere legendariske bassist i The Animals, Chas Chandler, der opdagede Hendrix og bragte ham til England. Jimi havde indtil da spillet som backingmusiker hos The Isley Brothers, Little Richard, Sam Cooke og Ike & Tine Turner. Men rollen som sideman var ikke tilfredsstillende for den eksperimenterende individualist og derfor dannede han bandet Jimmy James and The Blue Flames, som han hærgede klubberne i Greenwich Village med – indtil Chas Chandler så ham…  På billedet af tresserbandet The Animals nedenfor er Chas Chandler den unge mand i rød trøje til højre…

One Man Band

27. september 2006

Jeg kan huske, at der i tresserne var en dansk popkunster, der markedsførste sig under navnet The Only One (el. The Lonely One – skal lige tjekke op på det…), der lavede nogle interessante plader, der blandt andet blev spillet af Jørgen (de) Mylius, hvis betydning for popudbredelsen, vi tidligere har være inde på. Jeg kom til at tænke på ovennævnte kunstner, da jeg faldt over dette one-man-band:

Læs evt. mere på den forunderlige site Makezine!

Bifrost – Ida Klemann

25. september 2006

Forleden skrev jeg lidt om DRs udsendelse om protestsange, hvor flere af tressernes og halvfjerserne musikalske navne fik lov at optræde på skærmen. Et af de bands, jeg ikke så eller hørte om, var Bifrost. Måske, fordi de ikke blev betragtet som protest – men som hippieband. Jeg husker endnu, at deres debutlp fra 1976 var den mest sælgende lp det år. Nr. 1 på DRs hitliste. Men også, at musikken var anderledes end, hvad man ellers hørte dengang. Tom Lundéns markante sangskriveri og keyboard, Annapurnas fabulerende narrerolle og – ikke mindst – Ida Kleemanns lyse vokal iscenesatte christianitternes tekstunivers af hippiedrømme og samfundskritik.

Nu er Ida på banen igen med en ny plade Hvidt, så vidt på forlaget Exlibris – 22 år efter, at Bifrost lukkede og slukkede. Pladen, der beskrives som poetisk rock, er blevet til i et samarbejde med komponisten og harpenisten Kim Skovbye. De to har tidligere samarbejdet i projektet The Scandinavian Orchestra (1996 Hearts freind), men nu træder Ida frem i billedet.

Jack Nicholson

22. september 2006

Som jeg tidligere har været inde på, er det efterhånden sjældent, jeg køber det gamle tresserorgan Rolling Stone. Sidst var da Johnny Depp – min datters og mit fælles skuespilleridol – var på forsiden. Men jeg tror, jeg vil gøre en undtagelse i næste måned, for der er der et stort interview med endnu en af mine absolutte favoritter blandt mandlige amerikanske skuespillere: Jack Nicholson. Jeg kan ikke mindes, at jeg har set en film med ham, hvor han ikke har været mindst seværdig…

Opdatering: Jeg tror nok, at den første film med Jack, der gjorde indtryk på mig, var Bob Rafaelsons Five Easy Pieces (hvor Karen Black også var med, så vidt jeg husker – det er længe siden, jeg har set den…). århusstudenternes Filmklub havde (har?) engang et fint filmtidsskrift McGuffin. I et af de tidlige numre bragte de et interview med den unge Nicholson (mon jeg har det endnu?), hvor han udførligt filosoferede over sit skuespilleri. Jeg blev meget imponeret over hans indsigt i skuespilkunsten. Dengang. Siden har han demonstreret sin kunnen gang på gang…

Honi soit

20. september 2006

Medens der varmes op til aftensmaden, lytter blogbestyreren til John Cales Honi Soit.. fra 1980. På vinyl! Honi soit qui mal y pense!

They’re Coming to Take Me Away Ha-Haaa!

20. september 2006

Melodier og sangtekster har det, som tidligere nævnt i min gamle blog, med at dukke op i mit hovede som kommentarer til verdens gang. Sent i går, efter at have hørt nyheder om militærkup i Thailand, blotlagte politiske løgnagtigheder i Bulgarien og det lokale absurde spareteater i århus kommune dukkede den lille landeplage anno 1966 They’re coming to take me away Ha-Haa! op i mit hovede med sin stampende rytme og teksten, der begynder sådan her:
“Remember when you ran away / And I got on my knees and begged you /Not to go/ because I´d go beserk?/ WELL, /You left me anyhow and/ Then the days got worse and/ worse/ And now you see I´ve gone completely/ out of my mind/ AND/ (chorus 1)/ They´re coming to take me away,/Haha, they´re coming to take me away,/ Ho ho, hee/hee, ha ha,/ To the funny farm/ Where Life is Beautiful all the time/ And I´ll be happy/ to see/Those Nice Young Men/ In their Clean White Coats/ And they´re coming to take/ me AWAY,/ HA HAAAA /osv.” (Hele teksten findes bl.a. her, hvor man også kan høre en realmedia-version) Læs mere »

Tim Buckley – Dolphins m.m.

20. september 2006

Laura Pearson har gjort Pitchfork opmærksom på, at der nu udkommer en Best of… med den alt for tidligt afdøde sanger Tim Buckley, hvis søn delte samme skæbne år senere. Mig bekendt har der aldrig tidligere været udsendt en sådan opsamling af mandens singleplader. Eftersom Buckley jo ikke ligefrem var hitlistepotentiale med sin særprægede, alt andet end folkelige musikalske stil, er det måske lidt en tilsnigelse af tale om Best of… !? Men hvis man ikke kender manden i forvejen, kan skiven nok være en god introduktion til hans relativt store produktion: Læs mere »

Freudiana – dagens auktionsgevinst

19. september 2006

Blogbestyreren har vundet ovenstående cd hos en fransk sælger. For dem, der ikke allerede ved det, så er der tale om et soundtrack til en film om psykoanalysens grundlægger, Sigmund Freud, skabt af Alan Parsons og Eric Woolfson fra The Alan Parson Project(s). Parsons har produceret pladen og skrevet og arrangeret et enkelt nummer, medens Woolfson har taget sig af resten af pladens ialt 18 numre. Arbejdsfordelingen forklarer, hvorfor pladen ikke officielt regnes for et Alan Parsons Project-projekt, for på projekterne skrev Parsons og Woolfson sangene i fællesskab. Pladen, der blandt APPs fans regnes for APP-projekt, er også interessant ved at byde på en række sangere, der dengang i 1989 var nye og spændende, men nu er gledet lidt i glemmebogen: Kiki Dee (der havde stor succes med sit samarbejde med Elton John – Don’t go breaking my heart…), Leo Sayer og Eric Stewart fra 10cc.

The Masked Marauders

18. september 2006

Vi lytter til The Masked Marauders (1969, Deity Records) efter at have foretaget nogle rock-arkæologiske udgravninger i musiklageret. Anledningen er dobbelt. Dels omtalte Henrik bandet Klaatu, der her lidt med marodørerne at gøre, og dels har jeg har set, at gruppens indspilninger – som så meget andet rock-nostalgi – er blevet genudgivet på cd under titlen The Complete Diety Recordings.

Historien om de maskerede marodører ville i øvrigt dengang i 1969, at der var tale om et supersamarbejde mellem Mick Jagger, Bob Dylan, Paul Mccartney, John Lennon og George Harrison. Og at pladen var produceret af legenden Al Cooper. Det hele viste sig siden at være en practical joke. Læs mere »

Star Trek – optimeret

18. september 2006

Læser på nettet, at CBS har opgraderet Kaptajn Kirk og besætning. CBS Paramount Domestic Television, der er en filial af CBS, er i gang med en digital forbedring af den oprindelige series 79 afsnit, således at 1960’er-tidens grafik bliver omsat til computer-genereret grafik anno 2006. Det gælder blandt andet de eksterne optagelser af de forskellige rumfartøjer, også Enterprise, der får et nyt updated look. I det hele taget arbejdes der på at skabe mere dybde i rumoplevelserne, mere tekstur, stemning og lys. Bare de nu ikke helt kvæler nostalgien! Men bagmændene beroliger med, at de vil sørge for at bevare den oprindelige stemning og udseendet. Vi får se, hvis ellers dansk tv vil sende serien igen.
Også musikken får en overhaling; selv William Shatners berømte Intro (Space, the final frontier…) bliver digitalt remastered. Amerikanske tv-stationer begynde at sende serien i denne måned for at markere serien 40 års jubilæum. Det når dansk tv nok ikke.

Serien, der oprindeligt blev taget af skærmen i 1969 på grund af for ringe seertal, har fået sin kultstatus via en række genudsendelse i tiden efter. Og som Shatner gør opmærksom på, så er det ikke det tekniske isenkram i serien, der bærer igennem, men historierne.

John Peel

16. september 2006

Det er ikke for meget at sige, at John Peel nærmest har været en institution i engelsk populærmusik. DJ’en, der døde i 2004, og siden 2005 mindes på John Peel Day, har haft en enorm betydning for promoveringen af ny rock- og popmusik fra midten af 1970’erne og frem. Nu markeres dette uvurderlige arbejde, i følge NME, med udgivelsen af en dobbeltcd med smagsprøver på de kunstnere, han havde med at gøre. Titlen på udgivelsen er: “John Peel Right Time, Wrong Speed: 1977-87”. Pladen der i øvrigt får et cover af selveste Sir Peter Blake, der også stod bag Beatles’ Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band, har følgende trackliste: Læs mere »

Clapton og Cale – og Poul Krebs…

16. september 2006

Ikke John Cale, men J.J. Cale: Eric Clapton og J.J. udgiver deres første fælles album den 7. november. Et overraskende samarbejde, og så alligevel ikke, for Eric Clapton har, som det vil være de fleste bekendt, haft stor succes med “After Midnight” og, ikke mindst, “Cocaine”. Pladen “The Road to Escondido” består primært af J.J. Cales sange. 11 stk. i alt. Og så har Clapton og John Mayor skrevet en sang hver. Interessant er det også, at de to guitarister og sangskrivere får hjælp af blandt andet Taj Mahal, Albert Lee og den for nyligt afdøde tangentspiller og Beatle-ven Billy Preston, der spiller på alle numrene. Pladen er dedikeret til ham. I en kommentar til projektet omtaler Clapton det som sin sidste ambition: At lave en plade med J.J.Cale, som har inspireret ham gennem alle årene. Læs mere »

Sub-Mariner / Prince Namor – Marvel-helt går til filmen

15. september 2006

Rækken af tegneseriefigurer, der går til filmen vokser. Vi har haft glæde af Bat-, Super-, Spiderman, Hulk m.fl. Og nu er det en af den rigtig gamle drenge, der står for tur: Sub-Mariner aka Prince Namor. I følge Reuters bureau vil instruktøren af den ikke specielt vellykkede Terminator 3, Jonathan Mostow, kaste sig over Marvel tegneseriehelten, der fik sin debut helt tilbage i Marvel Comics #1 (dengang kaldet Timely Comics) i 1939. Sub-Mariner, der er halvt menneske, halvt-amfibium, beskrives som en anti-helt, der både kæmper menneskets sag oven vande og også har sine problemer med forurening under vandet, hvor han oprindeligt er prins fra den hedengangne land Atlantis. Figuren fik fornyet medieliv i tresserne, hvor ham blev en af de Fantastiske Fire.

Opdatering: Sitet Cinematical kan i øvrigt fortælle at folkene bag Marvel har store planer med hensyn til the silver screen. I følge oplysningerne skal følgende Marvel-karakterer omsættes til film i den kommende tid: Iron Man, Captain America, Ant-Man, Thor, The Incredible Hulk (igen), Black Panther og Avengers…

Opdatering nr. 2: Vi iler med et link til Marvels hjemmeside, hvor man – tak for oplysningen til Carsten – kan læse mere om filmplanerne. Vi glæder os på alle drenge- og pigerøves vegne.