Indlæg tagget med medier

XTC

29. august 2006

“The Fuzzy Warbles Collectors Album” (Virtual Label) er titlen pÃ¥ et cd-bokssæt pÃ¥ ikke mindre en ni cd’er, som udsendes i oktober med godter fra gruppen XTC’s gemmer. Guitaristen og sangskriveren Andy Partridge har været igennem den produktive gruppes outtakes m.m. og har samlet det bedste. Der er ikke tale om sekundavarer, men gruppen har været sÃ¥ kreativ, at meget ikke nÃ¥ede ud pÃ¥ plade undervejs. Det sker sÃ¥ nu i følge Yahoo News.

XTC var et af de bands, som jeg faldt pladask for dengang punk- og new wave-bølgerne ramte den konservative musikindustri i 1970’erne. Det forstod at forene den melodiske sangskrivning fra de bedste engelske tresserbands med den nye kick-ass-attitude og rebelskhed i rocken. De har i øvrigt udgivet en lang række fremragende plader frem til i dag.

(Med al den musikomtale burde det være på tide, at pladeselskaberne begyndte at sende bloggen nogle anmeldereksemplarer! :-D)

 

I dag er det Store Bob-Dag!

28. august 2006

Så oprandt dagen, hvor Bobs nye plade skulle være ude i de lokale pladebutikker, og anmelderne har åbenbart kun ros til overs for his Bobness. Har nogen fundet en decideret dårlig anmeldelse, må de godt fortælle os andre om det.

Opdatering: Og hos nogen har den meget omtale af Gammelfar-Dylans nye musikcd givet anledning til selvransagelse af næste psykoanalytiske dimensioner. Her fra blokken skal man ikke høre ét ondt ord i anledning af, at man ikke er fan af B.D. Hva’ fan’, der er sÃ¥ meget andet i musikkens og poesiens verden…

Meld din lærer

27. august 2006

BÃ¥de Ulla og Klaus har været inde og besøge Dansk Folkepartis Ungdoms nye side Meld din lærer. Siden ligger i lige linje fra Erhard Jacobsens kritik af skolelærerne (og journalisterne i DR) i halvfjerserne, hvor anklagen gik pÃ¥, at der var tale om venstreorienteret indoktrinering. Det er samme suppepind, der koges suppe pÃ¥ hos de unge medlemmer af DFU. Jeg vil, som Ulla, opfordre læserne til at læse de indkomne eksempler – og dømme selv om rimeligheden i projektet. Studér ogsÃ¥ den plakat, der følger med siden (nedenfor), og spørg dig selv, hvad den afbildede underviser fortæller om – projektet og dets bagmænd.

Generelt kunne man også spørge, hvorfor lærerne netop jages i en tid, hvor klagemulighederne for elever og studerende aldrig har været bedre, både i forhold til den enkelte lærer, men også undervisningsinstitutionen som sådan, og hvor lærerne evalueres i begge ender. Kunne man i øvrigt forestille sig en side, der hed: Meld din elev eller studerende?

Opdatering: Følg med i diskussionen hos Klaus og Carsten, der har et længere indlæg om indoktrinering.

Janis Ian

26. august 2006

I den fortsatte serie “Hvad blev der af…?” (sidst Twiggy) er vi kommet til sangeren, sangskriveren og musikeren Janis Ian. Ian var et stort navn i tresserne og halvfjerserne. Hun slog igennem allerede i 1965-67 i en alder af 15 Ã¥r med sangen “Society’s Child” om den dengang kontroversielle kærlighed mellem en sort og en hvid i USA. Det fortælles, at det store pladeselskab Atlantic Records, der skulle have udgivet pladen, fik kolde fødder og trak sig. Siden hen er sangen indlemmet i Grammy Hall of Fame som en tidsløs sang af stor betydning for musikhistorien.

Samtidig med singlehittet udsendtes hendes første LP, der blot hed “Janis Ian”, og den blev ogsÃ¥ en sællert. I 1975 udsendte hun, hvad man kunne kalde hendes kendingsmelodi: “At seventeen”. En iørefaldende sang, der som titlen antyder, handler om den svære teenagetid, set fra den voksnes synspunkt. Sammen med det album, sangen var en del af, “Between the Lines” indtog den hitlisterne.

Ians succes fortsatte frem til 1980’erne, hvor hun stod uden pladekontrakt efter dÃ¥rlige salgstal for pladerne Miracle Row (1977), Night Rains (1979), and Restless Eyes (1981). Gode plader, men uden deciderede hitpotentialer. Derefter var hun ude af mediernes søgelys en hel del Ã¥r, uden at hun af den grund var holdt op med at spille musik og komponere. Og i 1993 vendte hun tilbage med LP’en “Breaking Silence”, hvis titel hentyder til, at hun var sprunget ud af skabet som lesbisk. Rygtet om hendes seksuelle orientering havde cirkuleret i henved tyve Ã¥r.

At Janis Ian ikke er gÃ¥et i stÃ¥, kan man forvisse sig selv om ved at besøge hendes interessante hjemmeside. Blandt andet har hun været en hÃ¥rd kritiker af musikindustrien og en varm fortaler for fildeling og downloading af gratis musik (free Music i samme betydning som free Beer, som hun pÃ¥peger). PÃ¥ hendes hjemmeside kan man af samme grund downloade en række af hendes fine sange, lige som man kan downloade alle hendes sangtekster i pdf-format og gratis ring-tones, og man kan læse “The Internet Debacle” om kulturpolitiken pÃ¥ dette omrÃ¥de. Man kan selvfølgelig ogsÃ¥ købe hendes plader pÃ¥ siden.

Ian har ogsÃ¥ kastet sig over forfattervirksomheden som science fiction-forfatter, og har en række titler bag sig.  Man kan ogsÃ¥ læse noget om the Pearl Foundation, en fond, som er oprettet i Janis’ mors navn til fordel for studerende, der, efter at være droppet ud af en eller anden grund, kan fÃ¥ mulighed for at vende tilbage til uddannelsessystemet. Fordi mennesker skal have lov til at slÃ¥ nogle kolbøtter i deres liv… Dybt sympatisk.

Janis Ian er i øvrigt en af de kunstnere, der har gjort sig godt i Japan.

Forbrugeroplysning: Stort set alle Janis Ians plader kan man låne via folkebibliotekerne ( og bibliotek.dk).

Blow-up

26. august 2006

Dagens fødselar er den belgisk-argentiske forfatter Julio Cortazar (->), der forlod denne verden i 1984. Det viser sig, at han bl.a. har leveret forlægget til Antonionis filmklassiker Blow Up, der nemlig bygger pÃ¥ forfatterens historie Las Babas del Diablo,  (oversat til engelsk, men vist ikke til dansk). Det kunne jeg ikke huske. Antonionis film tilhører den kategori af film, der ud over at have en bestemt historie at fortælle, ogsÃ¥ handler om filmkunsten som sÃ¥dan. Om voyeur-temaet, om forholdet mellem virkelighed og fiktion (ser jeg nu det, jeg ser…) osv. Peeping Tom er anden, Rear Window (Hitchcocks) en tredje. Jeg husker den ogsÃ¥ som en film, der er meget præget af tressernes smag for eksperimenterende udtryksformer. Fødselsdagen har givet mig lyst til et snarligt gensyn. Læs nærmere om filmen her: http://www.dbhome.dk/martin/film/antonioni/anto3.htm

The Doors in-a-box

26. august 2006

Nostalgiforlaget Rhino udsender om kort tid en boks med The Doors. Titlen er “Perception”, og sættet indeholder gruppens seks officielle pladeudgivelser i remasterede udgaver, plus en DVD med ny 5.1 DTS Sound Surround Mix. DVD’en indeholder sjælne lydoptagelser, videoer, lyrik og fotos. Blandt højdepunkterne pÃ¥ sættet er en hidtil ikke udgiven version af gruppens debutsang “Indian Summer” og alternative takes af flere klassikere, fx Love me two times. I forbindelse med bokssættets udgivelse udkommer ogsÃ¥ den første autoriserede selvbiografi “The Doors by The Doors” pÃ¥ forlaget Hyperion. Doors-fans glæder sig…

Coveret ovenfor er fra det dobbeltalbum, som The Doors udsendte med titlen Absolutely Live. PÃ¥ det tidspunkt, hvor pladen udkom, var jeg meget ung og havde ingen penge, sÃ¥ det var sin sag at fÃ¥ fat i den musik, man gerne ville have. Men en bekendt af mine forældre havde arbejdet pÃ¥ Thule Airbase og kom hjem med en masse musik, blandt andet denne Doors-lp. Da jeg havde gjort ham en tjeneste (slÃ¥et græsplæne eller noget i den stil…) fik jeg lov til selv at vælge en plade. Enten Doors-pladen eller en med The Associations (mon nogen kan huske dem?!). Gæt, hvad valget faldt pÃ¥… Associations, selvfølgelig. Siden fik jeg dog fat pÃ¥ Doors-pladen.

Ed Thrasher – RIP

25. august 2006

Ed Thrasher er død, 74 Ã¥r gammel, fortæller NY Times. MÃ¥ske lyder navnet ikke bekendt, men Thrasher var art director og fotograf hos Warner Bros. Records og ansvarlig for en række albumcovers i tresserne og halvfjerserne. Han var med til at skabe billedet af rocken og poppen i de Ã¥r. Blandt de kunstnere, der nød godt af hans evner, var Jimi Hendrix (Are you experienced), Frank Sinatra og The Beach Boys. Han var med til at gøre albumcovers til gennemførte ideer (Big Ideas). Før – i halvtresserne – var covers ofte en blandet landhandel af fotos og reklameslogans m.m. Mange af de progressive kunstnere kan takke ham for markante covers: The Cream, Country Joe & The Fish, Van Morrison (Astral Weeks) og The Yardbirds. NÃ¥r man tænker pÃ¥, hvor meget LP-covers har betydet for oplevelsen af musikken i de Ã¥r, sÃ¥ er Ed Thrasher værd at mindes pÃ¥ denne dag. Nedenfor et af Thrashers værker:

Opdatering: Til ære for Ed vil jeg se, om hvor mange af hans albumcovers, jeg har i min samling. MÃ¥ske der er liste i det…

Bob Dylan ude med riven

25. august 2006

“Hvis du lytter til de moderne pladeoptagelser, sÃ¥ er de gyselige, der er sound over det hele. Jeg kender ikke nogen, der har lavet en plade, der lyder anstændigt, i de sidste 20 Ã¥r”. Ordene kommer fra Bob Dylan i en samtale med Rolling Stone. Han har heller ikke meget til over for cd-mediet, der ikke har karakter af noget som helst. Og vedr. fildeling, downloads, som mesteren har været genstand for, sÃ¥ er han ligeglad, for det er alligevel ikke noget værd overhovedet. Ol’ Grumpy kan endnu…

John Cale og andre Рkoncerter p̴ video

25. august 2006

I går smed jeg et link til The Bishop Solomon Burke, en rigtig gospel-blues koncert, hvor the fat man får det hele til at svinge. Sammesteds, dvs. www.fabchannel.com , kan man se en række koncerter video med andre kunstnere. Jeg vil gerne fremhæve John Cale, Bloc Party, Echo & the Bunnymen, Maria Mckee, Ron Sexsmith og Ani Defranco. Men, der er mange flere, især nyere navne.

Bob Dylan Рp̴ Google video

25. august 2006

Til jer, der ikke allerede har fÃ¥et besked andetsteds fra: Det er nu muligt at se en hel række interessante videoer med His Bobness pÃ¥ Google video. Linket er her. Blandt oplevelserne er en duet med Johnny Cash (Girl from the North Country), klip fra Don’t look back-dokumentaren, “Isis” fra Rolling Thunder-turen, interviews m.m. Lige noget for Irene og andre dylantilhængere…