Indlæg tagget med medier

Easy Rider – soundtracket

7. oktober 2006

easy rider soundtrack
Som nævnt spiller soundtracket en betragtelig rolle for filmen Easy Rider, der beskriver nogle hippiernes tragiske odysse gennem forstokket, smÃ¥borgerligt USA og dermed ogsÃ¥ den kulturelle opspaltning, som de sene 1960’ere var kendetegnet ved. Læs mere »

Litteratur i øregangen – igen!

6. oktober 2006

Til dem, der ikke mÃ¥tte have opdaget det, sÃ¥ fortsætter Danmarks Radion med at podcaste herlige oplæsninger af noveller og historier helt frem til d. 31. oktober. Se her! Denne gang kan man høre følgende litteraturstykker: Læs mere »

Oppe i træet – Keith Richard igen…

5. oktober 2006

Her i bloggen følger vi nøje den gamle rullesten Keith Richards færden. Se her og her . Det lykkedes ham at få udsat den succesfulde turne med rullestenene, fordi han angiveligt var kravlet op i et træ på Fiji-øerne og derfra var faldet ned og havde slået hovedet. Men nu afmytologiserer Keith historien. Hvad der faktisk skete var, at Keith havde været ude og svømme og havde derefter sat sig på en træstub på ca. seks fods højde. Af en eller anden grund faldt han og knaldede hovedet ind i træstubben. Just a litte stumble along the way, som han udtrykker det. Og han tilføjer, at det ikke er det første møde med døden, han har haft. Jeg tror, at det, jeg har lært, er: Sid ikke i træer mere! Keith kommenterer selv oplevelsen med et ord: embarrasing
Keith med spaden på USA-turen..

PS. Medens vi er ved Rullestenene, så kan man på nme.com læse, at selveste Martin Scorsese (Taxi Driver m.fl.) skal instruere en ny dokumentarfilm i forbindelse med deres koncertturne. Se også www.gaffa.dk.

Videoer fra dengang, der ingen videoer var …

2. oktober 2006



Der var engang, hvor der ikke eksisterede videoer. Hvor tidens pop- og rockstjerner mÃ¥tte ty til andre medier for at promovere deres musik. The Beatles var en opfindsomme med hensyn til tv-mediet. Ud over at lave film med musik i – A Hard Days Night, Help! og Let it be skabte de ogsÃ¥ tv-fortællingen Magical Mystery Tour. Faktisk lavede de ogsÃ¥ noget, der kunne være en slags video – før videoen blev opfundet. SÃ¥ledes udsendte de en promotionfilm for sangen “Hello Goodbye”. Det er den første “video”, jeg mindes at have set dengang i tresserne. Læg i øvrigt mærke til uniformerne, som vi kender fra coveret til Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band:

I tresserne var rock – eller som det hed dengang beatmusik – ikke hverdagskost pÃ¥ tv. DR sendte nogle fÃ¥ fremragende udsendelser, og var man blandt de heldige, der kunne se svensk, engelsk eller tysk tv, sÃ¥ var der mulighed for blandt andet at se BBCs Top of the Pops eller den fremragende tyske Beat-Club, hvor jeg havde lejlighed til at opleve næsten alle de store amerikanske og europæiske navne. Fx den fabelagtige gruppe The Move. Se dem give nummeret I can hear the Grass grow fra 1968 i en for den tid typisk sort-hvid scenografi:

I øvrigt kan man læse om Beat-Clubs 40-årige historie på Radio Bremens hjemmeside.

Tak til Uffe for support!

Opdatering: jeg kan ikke lade være med at lægge endnu en video med The Move ind. Hvor den stammer fra, ved jeg ikke. Men musikken er helt ok:

Blackberry Way

Kampen om historien

2. oktober 2006

Som bloggens kvikke læsere nok allerede har bemærket, sÃ¥ er den borgerlige sÃ¥kaldte “tænketank” CEPOS pÃ¥ banen med en bog, hvori en række borgerlige forfattere vil kaste borgerligt lys over, hvordan det sÃ¥kaldte “velfærdssamfund” blev til. Blandt andet vil de gøre op med diverse socialliberale og marxistiske myter om “velfærdssamfundet”. I den forbindelse havde Jes Stein Petersen i gÃ¥r aftes pÃ¥ DR2 – Dead-line 2. sektion – inviteret Christopher Arzrouni og kulturhistorikeren Morten Thing i studiet til en diskussion. Jeg kan kun anbefale historisk og politisk interesserede at se udsendelsen, der bliver genudsendt d. 3.10. kl. 00.05 pÃ¥ DR2 og d. 9.10. kl. 11 pÃ¥ DR1. Udsendelsen var interessant ved, at den gode Morten Thing, iført ternet skjorte, brune fløjlsbukser og behagelige trainers ganske kompetent tog luften ud af den liberalistiske Arzrounis forsøg pÃ¥ at gøre op med blandt andet den pÃ¥stÃ¥ede marxistiske dominans i fortolkningen af Kansergadeforligets betydning. I det hele taget fremstod Arzrouni mest af alt som en skinbarlig ideolog, der som sÃ¥dan ikke helt havde styr pÃ¥ de faktiske historiske sammenhænge og fx hang fast i den udokumenterede myte om, at de gamle 68’ere havde sat sig pÃ¥ alle vigtige offentlige positioner og nu sad og mæskede sig pÃ¥ flæsket.

Morten Thing satte ogsÃ¥ præcist sin kritik ind ved at spørge om, hvilken “borgerlighed”, CEPOS egentlig tænkte pÃ¥ – og dernæst henviste til, at CEPOS kritikerne helt og aldeles oversÃ¥, at deres yndlingsaversion Georg Brandes faktisk var en borgerlig intellektuel…

PS. Jeg har tænkt over termen “tænketank”. Hvorfor mon det hedder sÃ¥dan? Skulle det være, fordi en tank kan være tom? Tanketom.