Indlæg tagget med moral

Bøsser og lesbiske – andenrangs(skatte)borgere?

9. november 2008

Midt i glæden over, at en ung, amerikaner af afro-amerikansk afstamning er gået hen og blevet præsident for USA, så har den ellers liberale stat Californien med et snævert flertal forbudt ægteskabsindgåelse mellem homosexuelle mennesker. At amerikanerne længe har haft et anstrengt forhold til sex, ved vi godt, men det er alligevel lidt nedslående, at netop vælgerne i Californien har taget den beslutning.
Sangskriveren, sangeren og musikeren Melissa Etheridge, der er erklæret lesbisk og gift med Tammy Lynn Michaels, har i konsekvens af beslutningen, der altsÃ¥ annulere hendes ægteskabs gyldighed, erklæret, at hun ikke vil betale samme skat som de fuldgyldige medlemmer af det californiske samfund! PÃ¥ The Daily Beast giver hun udtryk for, at hvis man ikke nyder de samme rettigheder som andre, sÃ¥ skal man heller ikke betale det samme i skat. Og det er vel sund logik!? Tonen i Etheridges indlæg er ramsaltet sarkastisk. Som andre amerikanske stater har ogsÃ¥ Califonien økonomiske problemer at slÃ¥s med – og et fald i skatteindbetalingen fra de mange homosexuelle – forsigtigt anslÃ¥et er 20% af californierne homosexuelle – i staten vil givetvis kunne mærkes.
Og Melissa angriber ogsÃ¥ den amerikanske achilleshæl: moralen – eller mÃ¥ske skulle man sige dobbelt-moralen. For, hvordan man man forsvare, at man lovgiver ud fra moralsk fordømmelse? Der fødes homosexuelle mennesker hver eneste dag; man kan ikke fjerne dem ved lovgivning. Som Etheridge skriver.
Og sÃ¥ slÃ¥r hun hovedet pÃ¥ sømmet, nÃ¥r hun fremhæver, at det, der sker, er en stigmatisering af en befolkningsgruppe pÃ¥ linje med den, der foregik over for de “sorte” i tresserne og tidligere. Proposition 8, som loven kaldes, fastlÃ¥ser en ulighed, en diskrimination. Fastholder amerikanene i en dem-og-os-tænkning, der burde være fortid. De fattige og os, de sorte og os, de homosexuelle og os… Burde være fortid netop nu, hvor en af “dem” er blevet præsident… Og Etheridge ser Proposition 8 som en af de sidste krampetrækninger i den gamle bornerte amerikanske verden: “This crazy fearful insanity will end soon. This great state and this great country of ours will finally come to the understanding that there is no “them”. We are one. We are united. What you do to someone else you do to yourself. That “judge not, lest ye yourself be judged” are truthful words and not Christian rhetoric.” Og hun slutter af med at erklære, at hun bliver i staten og fortsætter kampen mod idiotiet. For det er “the American Way” at gøre det.

NÃ¥r man tænker over det, sÃ¥ er situationen vel ikke meget anderledes herhjemme. Jovist, vi anerkender de homosexuelles ret til at indgÃ¥ registreret partnerskab, men hate-crimes og diskrimination er stadigvæk en del af hverdagen herhjemme. Og hvad med alle vores medborgere, der tilfældigvis har en familiær fortid i andre lande? Hvad med “dem”? Er det rimeligt, at de skal betale det samme i skat, nÃ¥r de ikke har samme rettigheder – fx til arbejde – som os andre?

Melissa Etheridge I Will Never Be The Same

Sympatier

11. november 2006

Kim LarsenGeorge Michael

Blev vækket tidligt af kombinationen uprofessionelt avisbud, der forsøger at fÃ¥ avisen igennem sprækken (pÃ¥ tværs?) og min gravhund, der ikke brød sig om at blive forstyrret i sin slummer. Og nÃ¥r man sÃ¥ alligevel er kommet pÃ¥ benene, kan man jo lige sÃ¥ godt (inden hundeluftningen) gøre sig det lidt behageligt, hvorfor jeg tog et hurtigt brusebad (det er altid hurtigt…), bryggede en kop kaffe og satte mig til rette med omtalte gratisavis. PÃ¥ forsiden var nemlig et billede af troubadouren Kim Larsen. Hans nye plade “Gammel hankat” (hvor fÃ¥r han det dog fra?) blev anmeldt i bladet. Positivt. Meget positivt. Af en ung anmelder. Og der er ikke noget sÃ¥ velgørende som at læse en vrangvillig, “kritisk” anmelder, der mÃ¥ overgive sig. Jeg har ikke hørt en strofe fra den nye skive, men at dømme ud fra anmeldelsen lever den helt op til Larsens højeste standard. Og det vil sige, at man befinder sig i en klasse for sig selv.

Jeg kan mægtig godt lide Kim Larsen. Ikke blot, fordi han er en god sangskriver udi det danske, men ogsÃ¥, fordi han har en personlig integritet, som ellers er svær at finde herhjemme og udenlands. Det mÃ¥ sgu være svært hele tiden at skulle høre, at man har “scoret kassen” og er Danmarks “nationalskjald”. Men det preller af pÃ¥ manden, der ikke er til fals for hvad som helst.
Jeg har ogsÃ¥ stor sympati for den engelske kunstner George Michael, der vist nok giver koncert her i landet inden længe. Avisen skriver en stor artikel i den anledning. Jeg ejer ikke en eneste George Michael-plade og kommer nok ikke til det. Og det er heller ikke af kunstneriske grunde. Min sympati udspringer af hans utilpassethed. Hans levede liv stÃ¥r i grel modsætning til den blankpolerede, æsteticerede musik og hele dens set-up. Siden han for alvor sprang ud af skabet som bøsse, har han fyldt sladderpressen med den ene “skandale” efter den anden. Man husker sikkert, da han blev taget af politiet med bukserne nede om hælene pÃ¥ et offentligt toilet, hvorefter han lavede en frivol og morsom video, der kommenterede episoden. Og pÃ¥ det seneste har han forarget den nyfigne og meget puritanske engelske offentlighed ved at lovprise sit velkendte forbrug af sjov tobak. Der er noget velgørende og sympatisk ved mandens insisteren pÃ¥ at følge sine tilbøjeligheder pÃ¥ trods af en medieovervÃ¥get karriere og pÃ¥ trods af tidens moral eller dobbeltmoral…