CAPAC

Du kan sælge dine gamle vinyler, hvis du nænner det. Og du kan oven i købet være heldig at få en god pris. Du kan også sælge dine musik-CD’er. Men hvad med de digitale filer, du har købt og hentet ned fra internettet? Kan du også sælge dem? Det er jo trods alt noget, du har købt og betalt for.

I udlandet har et firma – Redigi. com – fået den idé at lave en forretning ud af gensalg af mp3-filer. Og har fået ørerne i maskinen. For musikindustrien – med EMI og RIAA i spidsen – er bestemt ikke glade for ideen om at videresælge mp3-filer for latterligt lave priser. Og derfor har de officielt anklaget Redigi.com for krænkelser af copyright. På den anden side må man spørge: Kan man forhindre folk i at videresælge en vare, de legalt har købt og betalt for?

Problemet er, at der de facto er tale om kopiering. Når sælgere vil af med sin musikfil, så kopieres den til firmaets server, hvorefter den kopieres videre til køberen. Så enkelt er det. Et andet ord for kopiering er – fildeling. Og dermed rører vi ved selve kernen i digitaliseringen og internettet. Problemet er, at lovgivningen i USA og andre lande halser bag efter udviklingen og endnu ikke har taget højde for dette videresalgsproblem. Og Redigi. com har ikke tænkt sig bare at bøje af for anklagerne. Så endnu et kapitel i kampen om copyright og digitalisering er i gang.

I den fortsatte saga om fildelingen på internettet, har domænenavnet mp3 været et af de mere kontroversielle og odiøse tiltag. Men populært var det, medens det stod på. Nu er domænenavnet igen dukket op. Denne gang er det selveste CBS, der står bag. De driver også den populære tjeneste Last.fm. Og konceptet er stadigvæk: mp3-musik som betingelsesløs gavebod. Siden er selvsagt for kunstnere, der kan se en idé i at promovere sig selv på denne måde – og for lyttere, der gerne vil høre musik, som de måske ellers ikke ville komme til at lægge øre til. Og så er det vel også en understregning af, at gratisprincippet er kommet for at bliver, uanset om man kan lide det eller ej…

Ex-Replacement-sangskriveren Paul Westerberg fortsætter med sine alternative udgivelsesprojekter. Først udsendte han 49:00, der kunne købes for en slik. Men kort tid efter udsendelse blev den trukket tilbage – vist på grund af nogle copyright-problemer i forbindelse med udgivelsens afsluttende medley…
På nettet har fans undret sig over, at udgivelsen hed 49:00 med faktisk havde en spilletid, der var ca. fem minutter kortere. En forklaring kom, da Westerberg kort efter at 49:00 var trukket tilbage udsendte 5:05 (læg selv sammen!). Noget kunne tyde på, at Westerberg drev gæk med pladebranche og publikum…
Nu har Westerberg så også udsendt 3oclockreep, der ligner 49:00-projektet, idet der er tale om en samling sange i en cirka 20 minutter lang mp3-fil. Og prisen er godt og vel kr. 20. Nuvel, noget tyder på, at den gode Westerberg har forstået, at musikdistributionen er inde i en brydningstid, hvor nye veje skal findes. Men, vigtigst af alt, så er der tale om herligt svingende poprock med reminiscenser af gode gamle Replacements og meget andet…

I den fortsatte saga om den forhadte kopibeskyttelse af legale downloads fortælles det nu, at også TDC – en af de førende forhandlere af digital musik på det danske marked – vil droppe DRM-beskyttelsen. TDC har erkendt, at det er en mere “forbrugervenlig” løsning at sælge almindelige mp3-filer, der kan flyttes fra medie til medie uden problemer.
Det interessante spørgmål i den forbindelse er, om fjernelsen af DRM vil medføre en prisstigning. Og om det er den rigtige vej at gå. Lektor Mark Lorentzen ved Handelshøjskolen i København mener, at udviklingen peger på, at tendens går i retning af ubeskyttede filer og massesalg. Underforstået: I stedet for at sælge enkeltfiler til en relativt høj pris, skal der sælges mere musik til lavere priser. Vi får se.

Gruppens Radiohead er som nævnt ikke de eneste, der går nye veje med hensyn til distribution af musik. I deres fodspor finder man fx Oasis, Jamiroquai, Nine Inch Nails, Ian Brown og Johnny Marr. Og nu også institutionen Cliff Richard. Gaffa fortæller, at publikum vil kunne downloade Richards nye plade “Love, The Album” fra kunstnerens hjemmeside til variabel pris. Cliff udtaler i den forbindelse: “Som kunstnere står vi over for et afgørende valg. Enten forsøger vi at være et skridt foran den teknologiske udvikling, der forandrer sig så hurtigt, eller vi rækker hænderne i vejret og forlader musikbranchen. Og jeg er personligt ikke interesseret i at stoppe.” Vi har kun set begyndelsen på den udvikling…

Cliff Richard & The Shadows – og en masse glade piger – anno 1967 “In the Country“

Distributionen af musik er – som bekendt – under stadig udvikling og forandring i kraft af internettet. Ved siden af de mere og mere succesfulde betalingssites (uden kryptering…) er opfindsomheden stor. Musikeren Prince vakte for nylig furore ved at forære et helt album væksammen med en avis, og andre musikere stiller gratis downloads til rådighed for musikinteresserede.
Et eksempel på det sidste er den L.A.-baserede gruppe Origami Llamas, der har sendt et helt album ud til gratis download. Gruppen består af Rob Hauer på guitar og sang – og Lara von Haught, trommer, keyboards og sang. Linket til albummet Dud finder man på Sneakmove - her.
Bandet har også en virkelig sjov og anderledes hjemmeside. Og her er deres Myspace-side.

Origami Llamas’ plade distribueres via sitet www.musicthing.org, der betragter sig selv som en modbevægelse til den gamle musikindustri. I deres vision skriver de blandt andet: “And we are YOU. We are people who love music. We are people who recognize that the old system needs to be replaced. We believe it is possible for a music company to treat its artists fairly. We believe music should be free. And we think it is time to make this happen.” Dud er det første album i projektet.

Origami Llamas – live fra Japan: Læs mere »

Hvis man besøger www.myspace.com – f.eks. – eller har rålyttet til TV2s nye single på DRs hjemmeside, så har man benyttet sig af musik, der er streamet. Streamet musik kan ikke (umiddelbart) hentes ned fra nettet i form af fx en mp3-fil. Derfor er det en teknologi, der har vind i sejlene, eftersom man slipper uden om en del problemer – omend ikke alle – med copyright etc. Nu er det også muligt at dele sin egen musik med venner eller familie ved hjælp af streamingteknologien. Det kan ske på www.ezmo.com. Som skribenten på www.gear-online.dk skriver: “Tjenesten skulle være 100% lovligt, da man ikke downloader hinandens musik (…)”. Så kan man jo fortolke det, som man vil…

Opdatering: Siden er ezmo.com blevet nedlagt…

Så oprandt dagen, hvor Paul Mccartneys nye plade Memory Almost Full blev udsendt på kaffefirmaet Starbucks pladeselskab. Mccartneys plade er den første på plademærket, og dagen blev fejret med non-stop-afspilning af pladen i 10.000 Starbuck-forrretninger. Se rapportagevideoen her og læs mere (du skal klikke på videoen til højre og vælge den på næste side).

Bare de nu ikke får kaffen i den gale hals!

Berlingske Tidende viderebringer rygtet fra the weblog-grapevine: Amazon – internettets svar på Dalle Valle m.fl. – begynder i næste måned at sælge musikfiler, der ikke er krypteret. Oplysningen følges op med tilsvarende rygter om, at Wal-Mart – den altdominerende amerikanske stormagasinkæde – er begyndt at reducere sin afdelinger for cd-salg. Fordi salget falder – drastisk.
Tilføjelse: Musikbladet Gaffa fortæller også, at danske MBO (Music Business Organization), der er en af de førende danske musikudgivere vil slippe 10.000 danske musikstykker løs som ikke-krypterede mp3-filer, til salg via diverse on-line-butikker…

Det måtte jo ske: At den (næsten) ultimative pladespiller til overførsel af musik fra grammofonplade til digital form blev konstrueret. Og her er den så: Gene Sound TAS-100. Den kan konvertere de afspillede analoge musiknumre til mp3/WMA i et ruf. Derud over indeholder maskineriet en radiodel.
På den anden side: Man kan jo også nøjes med et en forstærker, et godt lydkort og en passende ledning…