CAPAC

Jeg har tidligere nævnt Gypsypunk-bandet Gogol Bordello. Nemlig i forbindelse med den særdeles seværdige film Everything is illuminated, hvor et af bandmedlemmerne – Eugene Hütz -spiller med. Nu er der grund til at trække dem frem i lyset igen. Dels har de besøgt på Københavnstrup og århus i slutningen af november måned, og dels har bestyreren af DRs aparte madprogram Hjemmeservice (omtalt i den gamle blog), Mick Shack, haft orkesteret inde i sin lejlighed til fælles madlavning og musikalske indslag. Programmet kan genses på DRs hjemmeside, så snart serveren kommer op at køre igen…
Hvis man er til musik, der blander stilarter på en ny og forfriskende måde, så er Gogol Bordello værd at opsøge. De er et godt eksempel på, hvad der kan komme ud af mødet mellem flere musikalske kulturer fra Øst og Vest. Musikerne i bandet har fundet sammen i den kulturelle smeltedigel New York og skabt deres egen sigøjnerpunkstil, der er særdeles underholdende. På deres hjemmeside er der en diskografi og man kan selvfølgelig også downloade smagsprøver på deres musikalske udfoldelser.
Her er bordellet (det er Hütz med overskægget, nr. 3 fra venstre i bagerste række):

Apropos gratis musik på nettet, så behøver man jo næsten ikke at købe plader. Der er så meget musik på nettet, som man ganske gratis og legalt kan hente ned og lytte til. Masser af kunstnere, pladeselskaber osv. stiller musik til folks rådighed. Et eksempel er yelp-rock-bandet Clap your hands say yeah, der – ikke mindst takket være internetrygter – fik stor succes med deres første plade. Det New York-baserede band, der består af Alec Ounsworth, Lee Sargent, Robbie Guertin, Tyler Sargent og Sean Greenhalgh udsender deres andet album i januar. Det har titlen Some Loud Thunder, og man kan allerede nu på bandets hjemmeside høre to numre fra skiven, nemlig: Love song nr. 7 og Underwater. Der er også et par numre fra debutpladen at hente…

Blogbestyreren har tidligere omtalt sitet Spiralfrog, hvor man vil kunne høre og downloade musik uden at skulle betale for det, fordi projektet finansieres ved reklameindtægter. Nu går rygtet, at selveste The Beatles’ katalog skal være en del af tilbuddet. The Fab Four har ellers været tilbageholdende med at kaste sig over den digitale distribution af deres musik.
Medens vi er ved rygterne, så forlyder det også, at Iggy Pops gendannede band The Stooges, der udsender deres tidligere annoncerede album The Weirdness den 20. marts næste år vil inkludere en coverversion af det gamle Lennon/Mccartney-nummer I wanna be your man, som engang blev foreviget af The Rolling Stones.

“Den digitale revolutions første bølge handlede om valgfrihed, om at gøre alt tilgængeligt for enhver, alle steder og til enhver tid. Jeg tror, at den anden bølge på en måde vil dreje sig om friheden til at vælge fra”. Ordene kommer fra Peter Gabriel, den gamle Genesis-musiker. Og anledningen er et nyt plugin til I-Tunes ved navn The Filter. Med det spywarefri, gratis plugin kan I-Tunes brugere selv med hjælp fra filteret kreere deres helt personlige playlists med fokus på netop de kunstnere og den musik, de har interesse for. Og vælge alt andet fra… Læs mere om, hvordan programmet virker i artiklen.
Om det er den digitale revolutions anden bølge eller blot endnu et lille skvulp i strandkanten af det digitale hav, må være op til læseren at dømme…

Bloggen her interesserer sig, som bekendt, for formidlingen af musik via nettet. Og en af de ting, der har undret mig, er, at den højt besungne konkurrence mellem udbyderne endnu ikke har slået igennem i priserne for de enkelte downloads. I hvert fald ikke mærkbart. Men det vil den kommende tid måske også ændre på. I hvert fald indleder DR Netradio en ny epoke, hvor en lang række udbydere vil konkurrere om at afsætte musikken til radioens lyttere. Det skal blive spændende at se, hvor stort udvalget bliver – og til hvilke priser, man kan købe de eftertragtede toner…

Jeg har tidligere omtalt folksangeren Karen Dalton, der blandt andet har inspireret Bob Dylan, Nick Cave og Devendra Benhart. Nu er hendes plade In My Own Time fra 1971 (Just Sunshine Records) blevet genudgivet på Light in the Attic. Pladen har været collector’s item gennem de forgangne år. Når man hører Karen synge (på pladeselskabet side er der smagsprøver), kan man godt undre sig over, at hun gik i glemmebogen, og forstå at hun har gjort indtryk på Dylan og Cave. Hør fx hendes skrabede udgave af Katie Cruel, hvor hendes særprægede, excentriske stemme kommer helt til sin ret, og hvor hendes banjospil passer perfekt. Den kan downloades som mp3-fil. Det er godt at endnu en (næsten) glemt kunstner fra denne periode er hevet frem i lyset. Fortsæt med de “arkæologiske” opgravninger!

Bloggen forfølger stadigvæk den interessante udvikling på musikfildelingsområdet (sikke et ord). Senest kommenterede vi nye tiltag i “kampen” mod begrænsninger i form af DRM af indkøbt musik på nettet. Og nu er der interessant nyt om firmaet www.mp3.com, der gjorde sig bemærket ved at tillade massive downloading af musik – med et efterfølgende retsligt efterspil, hvor mp3.com måtte betale millioner af dollars i erstatning til rettighedshaverne. Nu er firmaet igen på banen med gratis downloading, men denne gang er der tale om musikdownloadning, der har kunstnernes autorisation. I følge Reuters vil der primært være tale om såkaldt uafhængige kunstnere. Det er jo en kendt sag, at mange kunstnere – fx Janis Ian – går ind for gratis downloading af musik… Det skal blive spændende at se, hvad dette initiativ fører til.

Hvis man undertiden køber musik on-line, fx via I-Tunes, så får man musikfiler, der er beskyttet med DRM (Digital Rights Management, der har til formål at begrænse forbrugerens anvendelsesmuligheder af den købte musikfil). Og det er ikke helt uproblematisk at få glæde af den indkøbte musik, når den sådan er beskyttet med DRM. Nu er der imidlertid kommet et smart lille program, der kan konvertere de beskyttede filer til AAC-formatet, som man så kan konvertere til andre formater, fx mp3 eller, hvad man nu har brug for. Programmet hedder FairGame og kan hentes på producentens hjemmeside ved at klikke på linket. Programmet har blandt andet været omtalt i gadget-magasinet Gear. Jeg synes, det er en fin idé. Faktisk burde musikdistributørerne holde op med at DRaMatisere lydfilerne…
PS. Jeg har endnu ikke fået det prøvet af i praksis. Nyheden stammer fra Stofanet.
Opdatering: I øvrigt er DRM en af kamppladserne, hvor kampen om musikdistributionen foregår. Der er regulære modstandsbevægelser mod brugen af DRM. Og Microsoft efterstræber en hacker ved navn Viodentia, der har lanceret et andet program med det sigende navn FairUse4WM, som man frit har kunnet downloade og bruge til at fjerne DRM fra Win Media formater. Microsoft påstår, at Viodentia misbruger deres ejendom (koder), men det afviser Viodentia, der hævder at FairUse4WM helt og holdent er hans eget program. Viodentia indrømmer dog, at han har brugt MSs værktøj (Software Development Kit), men at det ikke har noget med selve programmets indhold at gøre. Læs mere her.

I denne blog følger vi nøje med i udviklingen vedr. deling af musik-filer på internettet. Som bloggens læsere vil vide går den nyeste tendens i retning af reklamefinansiering af gratis downloading af fx mp3-filer eller – som det seneste eksempel YouTubes alliance med Warner – videoer.
Derfor er det lidt beskæmmende at læse, at Fogedretten i dag har pålagt Tele2 (og i princippet alle andre internetudbydere) at spærre for den meget omtalte russiske site AllofMP3, der distribuerer musik næsten gratis og i øvrigt lader hånt om royalties osv. Musikindustrien, der ikke har udmærket sig ved den store fremsynethed og mest har brugt penge og kræfter på at kæmpe for det bestående, glæder sig forudsigeligt nok. Men Fogedrettens afgørelse afslører allermest samme juridiske myndigheds totale mangel på forståelse for det medium, vi har at gøre med: internettet. Det vil praktisk taget være umuligt for internetudbyderne at sætte en stopper for de tusindvis af sider, hvor der ulovligt distribueres filer. Og “banditterne” vil blot flytte sig, lige så hurtigt som en side lukkes. Det viser sagen om Pirate Bay i Sverige. Og hvordan skal internetudbyderne dog kunne skelne mellem de tusindvis af sider, der helt legalt distribuerer musik (fx mange pladeselskaber) og så de sider, der distribuerer ulovlig musik? Internetudbyderne vil skulle ansætte mange mennesker til at “stoppe huller” i internettet, uden at det for alvor vil virke. Distributørerne vil blot finde andre veje…
Selvfølgelig skal musikerne have royalties og pladeselskaberne penge for deres arbejde. Men der skal findes andre løsninger end forbud.

Da jeg var så gammel, at musik for alvor begyndte at betyde noget for mig, var B&O – Bang og Olufsen – enhver rigtig drengs drøm om hi-fi-udstyr. Det lykkedes mig da også at få både en B&O-radio med trykkammerhøjtalere, -grammofon og -spolebåndoptager, som fulgte mig trofast i mange år. Jeg var lykkens pamjulefis…Båndoptageren og radioen står stadigvæk i kælderen, fordi jeg ikke nænner at skille mig af med mine gamle følgesvende. En dag får jeg dem måske restaureret.

Jeg kom til at tænke på mine B&O’ere, da jeg faldt over ovenstående. Billedet viser Scott Mittchells MP3 Music Player, som han selv har fabrikeret af en Wallstreet Powerbook og et Bang & Olufsen Beocenter 4600. Læs Scotts gribende, rigt illustrerede fortælling om, hvordan han købte et defekt Beocenter på Ebay – og et til – og brugte oceaner af timer for til slut at have den ultimative mp3-afspiller. Artiklen er her.

Dagens auktionsgevinst til 2 $ (nu begynder det at ligne en stime…) er Bloom, Red & The Ordinary Girl med trioen Tres Chicas, der som navnet antyder er tre unge damer ;-) . De bevæger sig inden for den brede genre, man kalder americana. Det vil sige: De blander elementer af mange forskellige amerikanske stilarter: country, swing, folk, blues osv.

Pladen er den anden fra de tre unge damer, og den er fra i år. Forgængeren Sweetwater kom i 2004. Egentlig var Tres Chicas blot et fritids- og sideprojekt for de tre solister Caitlin Cary, Tonya Lamm and Lynn Blakey, men den tilbagelænede, iørefaldende stil faldt så godt i folks smag, at det er nu er en permanent konstellation. På den nye cd har de fået hjælp af Nick Lowe og Geraint Watkins, som jeg havde det held at opleve, da de sammen besøgte århus for et par år siden. Ud over at spille har sidstnævnt Watkins skrevet sangen “My love”, som Lamm synger. På gruppens hjemmeside kan man høre bidder af samtlige numre fra pladen og downloade lidt. Hvis man er til laid-back americana, så er Tres Chicas lige sagen, og den nye omgang sange er om muligt endnu mere tilbagelænede end de første… Kim mener, at pladen er mere poleret end debuten, og det kan da godt være, men efter at have lyttet til den det meste af aftenen i går, må jeg sige, at det er en umanerlig dejlig skive…

Medens Crosby, Stills, Nash & Young turnerer de amerikanske landeveje tynde i deres alternative fuel-drevne turbusser udsender Næsehornsforlaget en boks med musik af David Crosby. Før eller siden ender alle åbenbart i en boks (hæ-hæ…).

Både før, under og efter C,S,N & Y’s storhedsperiode har de fire herrer udsendt soloplader – især Young, den ukuelige individualist. Ser vi et øjeblik bort fra Youngs imponerende række af plader, så det kendetegnende for de øvrige, at deres første soloprojekter har været af meget høj kvalitet. Såvel Hollies-veteranen Graham Nash’s Songs for Beginners, som Steven Stills første plade og David Crosbys debut If I could only remember my name indeholder sange af høj kvalitet, der stadigvæk holder. De efterfølgende plader har derimod været af svingende kvalitet. Groft taget.

Nu får man så mulighed for at se på udviklingen i Crosbys produktion med boksen “Voyage”, der følger mandens karriere fra hans tid i The Byrds (8 Miles High), over perioden med de tre øvrige med sange som Guinnevere, Almost Cut My Hair og Long Time Gone, til perioden fra 1977 til 2004, hvor hans liv har været præget af stofmisbrug, men også af samarbejdet med hans genfundne søn James Raymond i bandet CPR. Blandt ekstramaterialet på cd’erne finder man en jamsession med afdøde Jerry Garcia fra Grateful Dead og demoversioner af gamle sange som fx Deja Vu. Hvis man ikke er inkarneret fan af Crosby kan man også nøjes med at anskaffe sig eller måske låne genudgivelsen af If I could only remember my name, der kommer en udvidet osv. udgave (og også indeholder Garcia-jammet…) med videoer osv.

Endelig skal det nævnes at Crosby nogenlunde samtidig udsender sin selvbiografi med den sigende titel Since Then: How I Survived Everything and Lived to Tell about It…

Her i bloggen holder vi et vågent øje med udviklingen omkring musikdistribution på nettet – og kampen om de såkaldt gratis downloads. Forleden kunne vi fortælle om et større pladeselskab, der for at imødegå den udbredte (ulovlige) fildeling af musik ville gøre downloading gratis – men reklamefinancieret.

Nu kan man i Politiken læse, at et aktivt medlem af den såkaldte Piratgruppe, der kæmper for fildelernes rettigheder, har lavet en rapport om pladesalgets udvikling i Danmark gennem de seneste år.

Det er hævet over enhver tvivl, at pladesalget er gået markant tilbage fra 2000-2005. Man regner med, at der er tale om en reduktion på 50% svarende til 10 millioner eksemplarer. Spørgsmålet er så: Hvorfor? Piratrapporten påpeger, at pladesalgets blomstringsperiode op til 2000 blandt andet skyldes, at danskerne skulle omstille sig fra grammofonplader til cd’er. Med andre ord: de skulle skifte deres samlinger ud. Dertil kommer, at cd’en i tiden efter har fået konkurrence fra andre fremstormende medier, fx DVD’en, computerspillet m.m. Rapporten slår også på, at der ikke er en modsætning mellem gratis download og kommerciel succes og nævner flere eksempler på kunstnere, der netop har opnået stor salg ved først at sende ud som gratis mp3-filer, fx Magtens Korridorer og Nephew.

Opdatering: Det slår mig, at en forklaring på den lokale tilbagegang i salget selvfølgelig også må findes i internethandlen. Når jeg tænker på mit eget musikindkøb, så ligger hovedvægten på seriøse indkøbssteder som Amazon o.lign. Ikke kun af økonomiske årsager – for det er billigere, også selv om man skal betale porto – men også på grund af udbuddet. De færreste pladebutikker dækker så bredt som fx Amazon.

Ja, da. Tiden går. Og nu fylder en af mine favoritalbums – The Beach Boys’ svar på Sgt. Pepper (el. også er det omvendt) Pet Sounds – fyrre år. Jeg har tidligere nævnt det. Det markeres – selvfølgelig – med endnu en særudgave, og ikke blot en expanded og remastereded fidus. Næh, hør blot:

” The deluxe, limited-edition suede-feel [!] CD/DVD-digipack features the classic album in Mono, Stereo, Dolby Digital 5.1 Surround Sound and Hi-Res 96 kHz/24-bit PCM Stereo mixes, rare and previous unreleased promotional and documentary film footage, and a photo gallery of classic band images from the era. A deluxe, double colored vinyl package, limited to 10.000 numbered copies worldwide presents Mono and Stereo mixes of Pet Sounds in a gatefold sleeve” (iflg. Stereogum)

Hvad er det nu lige, man skal med et ruskindslignende cover? Godt man har det gamle. Måske man skulle nøjes med at fejre jubilæet ved at spille den gamle skive. Sådan som det lød dengang, ørerne var uskyldige og modtagelige for nye toner – og alt var mono…

PS. Jubilæet fejres også med en række podcasts, og man kan hente to af dem på Stereogums side. Resten på ITunes.

Danmarks Radio har gennem længere tid serviceret sine licensbetalere med såkaldte podcasts fra en række programmer. Fra og med den 1. september og to måneder frem kan man høre ikke mindre end 61 noveller blive læst op af de fremmeste danske skuespillere gennem tiderne. Blandt lækkerbiskenerne er noveller af Oscar Wilde, Herman Bang, St. St. Blicher, Holberg og – for at det ikke skal være løgn – “Ligrøveren” af R. L. Stevenson oplæst af Edvin Tiemroth (læsere af min gamle blog vil vide, at jeg har et særligt nostalgisk-samleristisk forhold til netop denne novelle). Det hele starter i dag med oplæsningen af et Grimm-eventyr, De to brødre. Linket er her.

PS. I øvrigt har DR Radio også en temaside i anledning af The Rolling Stones omtalte besøg i en jysk flække i nærheden af århus…

Blandt andet kan man gætte guitar-riffs. Jeg fik otte ud af otte mulige! Vi må straks i gang med en liste med de ti bedste guitar-riffs – og ingen tvivl om det: Stones har mange gode bud ;-).