Indlæg tagget med Musik

Capac anbefaler: The Blaze – Territory

18. april 2017

blazeblaze

 

Det er ikke tilfældigt, at jeg indleder omtalen af den franske producer- og instruktørduo The Blazes nye EP med to videoer. For spørgsmålet er nemlig, om – eller rettere i hvilket omfang –  musikken på EP’en kan konsumeres uden videoernes billedside!? I pressematerialet gøres der en del ud af, at The Blaze fik sit initiale gennembrud med sangen “Virile” og den tilhørende  video. Og også opfølgeren “Territory” fremhæves som noget særligt.

Og der kan da heller ikke herske nogen tvivl om, at The Blazes electronica bærer nogle klare filmiske kvaliteter, der nærmest gør numrene til oplagte, integrale videoelementer. Melodiske numre med udpræget brug af stemningsskabende klangflader, kombineret med sang og nogle basale, nærmest “Popcorn”-agtige rytmiske elementer.

Selvfølgelig kan man sagtens lytte til musikken uden billedsiden, men det er tydeligt at de to franskmænd befinder sig som fisk i vandet, når de forener det filmiske og det auditive medie. Og på det sæt og vis er The Blaze meget moderne forløbere for en sammensmeltning af genrer, der hidtil var separate.

The Blaze. Territory. Produktion: The Blaze. Animal63. Udkom 7. april 2017

 

Genhør: Heste Beste

5. april 2017

R-4809457-1376304050-8777.jpeg

Fra bibliotekernes arkiv har jeg lånt albummet med Heste Beste. Heste Beste var et band, der dannet af Keld Andersen og trommeslager Preben Devantier, der er kendt fra sin tid hos Melvis & his Gentlemen, Peter Belli & Les Rivals og Steppeulvene. Gruppen, der også bestod af Keld Andersen (gt. og sang), Poul Strøyer (gt. og kor) og Ulrik Alder (bas, piano og kor) fik ud over det eponyme album udgivet to nu sjælne indspilninger – Solstrejf (LP 1979) og Hvis jeg kunne / Forbi forbi (1980). Og det eponyme album blev indspillet i 1982 i Key-Sound og Sound-Track med ex-Rivals Flob (Per Oluf ‘Flob’ Hansen) og Jan Eliassen som producere. Og den udkom på plademærket Artic.

Stilen på pladen kan forsøgsvis beskrives om et møde mellem tresser-hippie-beat (Hyldemor, Alrune Rod), der møder firsernes nye lyd (den, der prægede den såkaldte “gymnasierock”). Teksterne (fx “Vi allesammen mennesker” og “Du er i mig”) afspejler hippiedrømmenes tag i halvfjerdserne. I Dansk Rock karakteriseres teksterne rammende på denne måde: “HBs tekster handler om bl.a. kærlighed og om at lukke op for de ægte følelser”. Yeah. Og genhørt her 35 år efter står pladen ganske overbevisende i kraft af gode sange, skrevet af Keld Andersen (også skrevet Kjeld Andersen) og et fint drive. Pladen er desværre ikke blevet genudgivet på CD, men den kan lånes som velholdt vinyl via bibliotek.dk. De andre udgivelser må man finde second hand et sted, hvis man er interesseret nok.

Og jeg har ikke fundet smagsprøver på pladen på nettet – desværre. Så lån den selv på biblioteket.

Capac anbefaler: Jan Rørdam – This!

22. marts 2017

Også på Jan Rørdams nye plade This! er det poppaletten, der bliver taget i brug.

Og der bliver brugt mange af palettens farver på de ialt ni numre, som pladen byder på. Fra den symfonisk farvede indledningssang “Heartful of art” over den lidt belærende protestsang “If ther suit fits, it might suit ya” over den blide, tilbagelænede, nærmest crooneragtige “A door in the mirror og videre til den rockende “We’ll never know”.

Rørdam svinger både den brede og den fine popmusikalske pensel, men fælles for alle sangene er en smagfuldhed, der vidner om stor erfaring, og en modenhed, som man kun kan finde, hvis man har været med i længere tid. Det er kort sagt en plade, der falder ind under kategorien “voksenpop” med en lille snes sange, der oser langt væk af erfaring og traditionskendskab, der kommer til udtryk i komplekse arrangementer, der kredser for en forkærlighed for akustisk enkelhed (en mand og hans guitar).

Hvis der er plads på din pladereol til endnu en skive “adult pop rock”, så reserver den til Jan Rørdams plade, der måske ikke dominere pophitlisteradioerne, men fortjener at blive en del af den voksne poplytters lydspor.

Jan Rørdam. This! Eget forlag. Udkom d. 17. marts

capac anbefaler: Milky Chance – Blossom

22. marts 2017

Uden for vinduet blomstrer påskeliljer og andre forårsbebudere. Og på pladetallerknen ligger det tyske band Milky Chance med den sæsonpræcise titel Blossom. Bag navnet Milky Chance gemmer sig barndomsvennerne Clemsn Rehbein og Philiip Dausch, der stammer fra byen Kassel og allerede har gjort sig bemærket rundt om i Europa med deres debutalbum Sadnecessary og en lille håndfuld singler, der er udsprunget af den udgivelse.

At duoen kommer fra et lille sted i det store Tyskland er dog ikke noget, der overhovedet præger musikken. Tværtimod vil det være mest retfærdigt og rigtigt at hævde, at Milky Chance er børn af globaliseringens og internationaliseringens æra. Deres musik kunne lige så vel være blevet til i Storbritannien, USA eller – for den sags skyld – i lille Danmark.

Det, der først slår en, når man lader CD’en snurre på anlægget, er, at Milky Chance har en umiskendelig tæft for pop. Titelsangen “Blossom”, der klogeligt får lov til at indlede pladen, er sådan en forførende popsang, der “sælger” pladen, inden man har lyttet til mere af pladen. En sang, der går direkte ind i øret og videre ind i blodet, hvor den så pulserer rundt med sin melodi, sit B-stykke. Og sangen hjælpes godt på vej af en ligefrem sang og et musikalsk arrangement, der med let hånd blander et elementært, akustisk udtryk med noget moderne elektro-lyd. Præcis hvem, der trakterer hvad og hvilket elektronisk grej, der er på spil, fremgår desværre ikke at mit eksemplar. Men det er sådan set også ligegyldigt, fordi det er helhedsindtrykket, der tæller.

Og “Blossom” er heldigvis kun porten eller døren til de to tyske venners melodiske og besnærende univers. De slipper ikke lytteren med deres første hitlisteaspirerende sang, men lader den ene perle følge den næste. Og Milky Chance forstår at lade poppen tale til såvel øret som fødderne. Det er musik, der både lader lytteren nynne med og bevæger ham/hende ud på dansegulvet.

Glem dine fordomme om tysk musik, glem European Song Contest og denne begivenheds popløshed, glem alt om xfactor-overfladiskhed og giv Milky Chance en chance på din afspiller. Så har poppen fået chance hos dig.

Milky Chance. Blossom. Universal. Udkom d. 17. marts

Beatles – Chuck Berry – Roll over Beethoven

20. marts 2017

I Beatles’ diskografi finder vi først Chuck Berry på bandets andet album – With the Beatles eller The Beatles Second Album (hhv. den britiske og den amerikanske udgave) – hvor “Roll over Beethoven” indleder side 2 med George Harrison i front som sanger og guitarist. Sangen blev indspillet i juli 1963 og udsendt på single forskellige steder i 1963, 1964 og 1965. Min udgave på Odeon er fra 1965 – med “Please Mr. Postman” som B-side. Siden er nummeret dukket op i en live-udgave på Beatles Live at the BBC.

 

Sidste nummer i Beatles 1963-optræden på svensk radio…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 1 af 2.18812345678910...Sidste »