Indlæg tagget med Musik

Psychedelia: Electric Music For the Body and Soul – Country Joe & the Fish

14. marts 2014

Dagens albumlytning er Country Joe & the Fishs debutalbum Electric Music for the Body and Soul. Pladen blev indspillet i foråret 1967, udsendtes i The Summer of Love og regnes for at være et af de første psykedelisk inspirerede album. Pladen udsendtes i en restaureret cd-udgave i 1990 og i en deluxe-udgave i 2013. Men vi mangler stadigvæk et bokssæt med dette syrede band.

 

Capac præsenterer: Violet Hours

14. marts 2014

Dagens popmusikalske fund er Violet Hours fra London. Hos Violet glider tressernes feminine vokalpop elegant sammen med en guitarlyd, der står i gæld til såvel firsernes som halvfemsernes storladne guitarrock. Det er ikke poprock, der forandrer verden, men det er charmerende og indtagende.

Louise Hoffsten får sin indre Elvis ud…

13. marts 2014

Det var helt tilbage i 2010, jeg slog et slag for den herhjemme noget oversete svenske singer-songwriter m.m. Louise Hoffsten. Og nu kan jeg så gøre det igen, for Hoffsten er aktuel med et nyt album med titlen Bringing out the Elvis. Det er mødet mellem Hoffsten og Elvis’ sange. Nogle af sangene på pladen er Elvis’, andre er fra Hoffstens eget repertoire.

Capac anbefaler: Helle Hansen – Songs of Death, Love & Other Mayhem

12. marts 2014

Helle Hansens nye og tiende plade Songs of Death, Love & Other Mayhem er en af den slags sjældne udgivelser, der kun med største besvær lader sig placere i kendte musikalske kategorier. Det er hverken klassisk kammermusik, jazz, pop, folk eller rock. Og så er der alligevel farver og chatteringer af det hele og mere til. Helle Hansen er en egensindig kunstner, der tydeligvis vil sin kunst og vil gå sine helt egne veje for at itonesætte sine alt andet end lettilgængelige tekster.

Som pladens titel antyder så er det musik, der vil livets alvor og ikke stryge os med håret og underholdende behage os. Vi befinder os i et landskab, hvor melankolien og mørket er dominerende, men hvor mørkets modsætning også glimtvis skinner igennem. Sådan må det nødvendigvis være.

Et eksempel blandt de mange kunne være sangen “Skeleton Crew”, der som jeg forstår den handler om at leve med bevidstheden om sin egen dødelighed, om at sejle med en besætning af skeletter, stadig være i live, men med en bevidsthed om forgængelighed og tab: “It’s too cruel to know/ it’s too hard to face/ We can’t let go/ What we can’t replace/ There’s a hole below/ Way down in the belley of the beast/ All hands on deck/ Tonight we sail with de deceased/ Sailing with a skeleton crew/ Sailing with a skeleton crew/ Sailing with a skeleton crew/ Sailing with a skeleton crew”. Risikoen, Helle Hansen løber, når hun sådan tematiserer livets tunge temaer, er, at teksterne til tider nærmer sig det prætentiøst litterære. Om kunstneren faktisk falder i den grøft, vil jeg overlade til lytteren at tage stilling til.

Helle Hansen har en rigtig god stemme og fremfører sine sangtekster med frasering og følelse, der svinger mellem det kabaretagtige (som fx i sangen “We’re late”) og det jazzede (eksemplerne er legio). Musikken er som nævnt hybrider af klassisk, jazz, pop m.m. Det er melodiske sange uden af være regulær popsange. Musik, der i allerhøjeste grad lever og ånder i kraft af sine stemninger. Ja, undertiden kan man næsten få den tanke, at musikken på denne  plade er skabt til en film, der kun eksistere i hovedet på kunstneren selv.

Songs of Death, Love & Other Mayhem er en plade, man kun kan anbefale, fordi den er udtryk for et kunstnerisk mod til at gå mod middelstrømmen i dansk musik. Den er skabt af en egensindighed, der er sjælden og derfor så meget desto mere velkommen i et musikalsk landskab, hvor kommercialisme og underholdning er de kvaliteter, der sætter dagsordenen. Tag godt imod Helle Hansen og hendesn nye plade.

Helle Hansen. Songs of Death, Love & Other Mayhem. Gateway Music. Udkommer i morgen.

Capac bringer en reklame: Pono

12. marts 2014

For en gangsk skyld kaster jeg mig over en reklame. Og det gør jeg kun, fordi det handler om noget, der ligger mig på hjerte, nemlig at forbedre musikoplevelsen i den digitale tidsalder. I årevis er vi blevet spist af med skod-mp3-filer eller – når det gik højt – Flac og lignende knap så tarvelige komprimeringsformater. Men nu er forgangsfiguren Neil Young omsider i gang med at promovere et nyt kvalitetsformat – Pono. Så der er håb endnu for musikken og oplevelsen af den i digitiden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Side 10 af 665« Første...6789101112131415...Sidste »