Indlæg tagget med Musik

En slags jubilæum: Doobie Brothers – Minute by minute

9. april 2017

I dag er det 38 år siden The Doobie Brothers indtog førstepladsen på Billboards toneangivende 200-liste med albummet Minute by minute. Og det er værd at nævne, fordi det var det album, der for alvor sparkede min dør ind til dette amerikanske halvfjerdser-rockband. Til trods for, at bandet da allerede havde lavet hele syv absolut lytteværdige album. Til gengæld kneb det lidt med at holde momentum lige efter den plade. Intern ballade, bl.a. omkring sangskriver Michale McDonald, gjorde at luften gik ud af ballonen i de efterfølgende år.

Når Minute by Minute blev så stor en succes – med tre hitsingler og storsalg – så skyldes det nok, at bandet med denne plade formåede at gøre Fleetwood Mac kunsten efter, da de lavede Rumours: Et album, der på smukkeste vis legerede den rene pop med halvfjerdser vestkystrocklyd til en produkt, der kunne lægge et lydtæppe bag den voksne lytters hverdag – på stadion og på FM-båndet. Det var der succes og penge i dengang. Og pladen holder i dag.

 

Teenage Fanclub på scenen

8. april 2017

Desværre lagde Teenage Fanclub ikke vejen forbi Aarhus sidst de var i Danmark. Men så er det jo heldigt, at andre i New York er hurtige til at fange dem, når de kommer forbi. Som i dette tilfælde, hvor bandet optrådte på Warzaw Brooklyn sidst i marts. Og hele koncerten kan hentes ned – kvit og fri – via dette link.

Dagens dødsfald: David Peel , 73 år

8. april 2017

Paven ryger den fede – The Pope smokes dope – er titlen på det album, David Peel & The Lower East Side fik udsendt på Beatles’ plademærke Apple. Og pladen skilte sig ud fra de øvrige udgivelser ved at være mod den gældende samfundsorden.

Peel havde på det tidspunkt to plader på samvittigheden. Plader der begge var politiske og for brugen af marijuana og deslige. Men tilfældighederne ville, at han mødte selveste John Lennon og Yoko Ono i 1972, og anekdoterne om mødet fortæller af John og Yoko optrådte lidt på gaden sammen med Peel, der buskede Greenwich Village.

Om det passer vides ikke med sikkerhed, men sikkert er det, at Peel fik en pladekontrakt med Apple og fik udsendt ovennævnte LP, der gav anledning til en vis debat på grund af den ‘fornærmende’ titel. Peel fik også lov til at bidrage til albummet Elephant’s Memory, der udkom på samme mærke. Efterfølgende lavede Peel sit eget plademærke – Orange Records – hvor han fortsatte med at udsende plader, der trådte det etablerede samfund over tæerne. Peel døde af et hjertetilfælde den 31. marts.

Nyt fra lune Larsen

7. april 2017

Der er nyt fra lune Larsen – også kendt som dansk populærmusiks store gavflab, Kim Larsen. I dag udkommer Øst for Vesterled, der vist er hans første plade siden 2012. Og under rubrikken Ren årgangs-Larsen kaster Klaus Lynggaard erindringsbilleder og gode ord efter pladen i en anmeldelse, der i lige så høj grad (for sådan er det med Lynggaard) handler om musikskribenten selv som om Larsen og hans musik. Men i omtalen mærker jeg hjertet slå for Larsen, og det er nok til at jeg tænker: Jeg må anskaffe mig Larsens plade. Og sådan bliver det nok.

Vinternat

Larsen har rundhåndet lagt flere smagsprøver op på sin Youtube-side. Sådan!

The Who og Small Faces – nytårsaften 1968

7. april 2017

The Guardian har lige rost The Who for deres seneste optræden i hjemlandet i forbindelse med et velgørenhedsshow (se tidligere opslag). Og her er bandet tilbage i 1968 i en sjælden optagelse fra fransk tv, hvor de får selskab af Small Faces.

Sgt. Pepper’s lonely hearts club band får en jubilæumsoverhaling

6. april 2017

1967 var et gyldent år for pop og beat. Og det var året, hvor Beatles udsendte deres kontroversielle Sgt. Pepper’s lonely hearts club band. Et album, der stadigvæk kan dele vandene. Men også et nyskabende værk, der har sat sig dybe spor i beatmusikken.

I næste måned genudgives pladen – igen, igen… Denne gang dog i en digitalt forbedret udgave – og i flere udgaver. Først en enkelt CD, så en dobbelt-CD/-vinyl og endelig en super luksusudgave bestående af hele seks skiver. Blandt ekstramaterialet er en instrumental udgave af “Penny Lane” og to hidtil uudsendte alternative versioner af “Strawberry Fields Forever”. I øvrigt to sange, der slet ikke var med på den oprindelige LP.

Luksusudgaven indeholder ekstramateriale fra tiden omkring optagelsen af pladen. Ialt 33 skæringer. Der følger også en større bog med, hvor der fortælles om tilblivelsen af værket. Så der er noget for rigtige Beatlemanikere at kaste penge efter. Spørgsmålet er så, om man skal til lommerne, når man i forvejen har pladen i tre udgaver? Vi får se.

Dødsfald: Rose “Rosie” Hamlin, 71

6. april 2017

Rose Hamlin, der meldes død i en alder af 71 år, var en del af one-hit-wonder-gruppen Rosie & the Originals, der havde deres eneste hit med sangen “Angel Baby”, der senere er blevet kopieret af fremtrædende kunstnere som Linda Ronstadt og John Lennon. 

“Angel Baby” blev nr. 5 på Billboards hitliste i januar 1961 og forblev et ønskenummer i årene efter. Og John Lennon indspillede den til sit album Rock’n Roll, selv om den først blev udgivet på albummet Menlove ave.

Rose skrev sangen, da hun var 14 år gammel, men en andet tog æren for det. Det tog en del år for Rose at få tilskrevet sig sangen.

Retro: Gainsbourg og Bardot

6. april 2017

Genhør: Heste Beste

5. april 2017

R-4809457-1376304050-8777.jpeg

Fra bibliotekernes arkiv har jeg lånt albummet med Heste Beste. Heste Beste var et band, der dannet af Keld Andersen og trommeslager Preben Devantier, der er kendt fra sin tid hos Melvis & his Gentlemen, Peter Belli & Les Rivals og Steppeulvene. Gruppen, der også bestod af Keld Andersen (gt. og sang), Poul Strøyer (gt. og kor) og Ulrik Alder (bas, piano og kor) fik ud over det eponyme album udgivet to nu sjælne indspilninger - Solstrejf (LP 1979) og Hvis jeg kunne / Forbi forbi (1980). Og det eponyme album blev indspillet i 1982 i Key-Sound og Sound-Track med ex-Rivals Flob (Per Oluf ‘Flob’ Hansen) og Jan Eliassen som producere. Og den udkom på plademærket Artic.

Stilen på pladen kan forsøgsvis beskrives om et møde mellem tresser-hippie-beat (Hyldemor, Alrune Rod), der møder firsernes nye lyd (den, der prægede den såkaldte “gymnasierock”). Teksterne (fx “Vi allesammen mennesker” og “Du er i mig”) afspejler hippiedrømmenes tag i halvfjerdserne. I Dansk Rock karakteriseres teksterne rammende på denne måde: “HBs tekster handler om bl.a. kærlighed og om at lukke op for de ægte følelser”. Yeah. Og genhørt her 35 år efter står pladen ganske overbevisende i kraft af gode sange, skrevet af Keld Andersen (også skrevet Kjeld Andersen) og et fint drive. Pladen er desværre ikke blevet genudgivet på CD, men den kan lånes som velholdt vinyl via bibliotek.dk. De andre udgivelser må man finde second hand et sted, hvis man er interesseret nok.

Og jeg har ikke fundet smagsprøver på pladen på nettet – desværre. Så lån den selv på biblioteket.

Dødsfald: Pete Shotton, 75 år

5. april 2017

Inden the Beatles blev the Beatles slog McCartney og Lennon deres folder i bandet the Quarrymen. Det var Lennons band, og en af de musikere og venner, Lennon fik med i bandet, var Pete Shotton. Den umusikalske rod Shotton svingede godt sammen med Lennon og derfor fik han rollen som vaskebrætspiller i skifflebandet. Det var det eneste instrument, han kunne traktere. Det holdt dog kun et års tid, så smed Lennon Shotton ud, selv om de to rødder forblev venner. I bogen John Lennon: In my Life (1984) har Shotton fortalt historien.

Efter tiden i Quarrymen slog Shotton sig på restaurationsdrift og var med til at grundlægge franchisekæde Fatty Arbuckle.

Musikstreamingens velsignelser

5. april 2017

Engang så jeg musikstreaming som en mulighed for, at musikelskere kunne få let adgang til den musik, de havde smag for. En mulighed for at gøre musik(ud)valget bredere og mere nuanceret, både historisk og aktuelt. I det hele taget ligger der et stort potentiale i selve teknologien.

Når streamingen alligevel er blevet en skuffelse for mig – og jeg af samme grund begrænser min brug til fx Youtube og nogle få mindre tjenester på nettet, så skyldes det, at streamingtjenesterne – de store – hurtigt er blevdet til pengemaskiner for ejerne, medens musikskaberne får smuler for brød. Man kan sige, at historien gentager sig. Lige som pladeselskaberne tog røven på kunstnerne (i stort omfang) i fortidens pladekontrakter, så er det nu streamingteknologien, der bruges som profitinstrument. Og tendensen fortstætter, selv om nogle forsøger at gå mod strømmen. Således kan man i dag læse, at streamingtjenesten Spotify agter af indføre en “betalingsmur”, således at en ny udgivelse for en vis periode kun kan høres mod betaling. Forestil dig at du har et abonnement, som du månedlig betaler til og så kommer der en ny sang med dit favoritband. Du finder titlen på din mobilos og så popper der en betalings-pop-up op.

Firmaet påtænker også, at reducere royaltybetalingen, så snart musikken har indtjent en vis sum penge. Man ser det for sig. En Beatles-sang blive streamet 1 milion gangen og hiver penge ind til firmaet, hvorefter samme firma skruer ned for betalingen til forlaget bag Beatles-sangen.

De nye tiltag er blot en understregning af, at streaming ikke pr. definition står i musikkens og musikskabernes tjeneste. Som det oftest er i det samfund, vi lever i, så er der nogle ejere af produktionsmidlerne, der høster, når kunstnerne sår.

Er der så en løsning på problemet? Ja, kunstnerne må gå andre veje. Gå uden om de store tjenester og tage sagen i deres egen hånd.

Neil Young & Crazy Horse – Hammersmith Odeon 1976

4. april 2017

https://youtu.be/CSSSJswrmok

Man kan være heldig at finde en perle. Her Neil Young og de gale heste i en koncertoptagelse fra 1976.

Obskurt: Andy Forray

4. april 2017

https://youtu.be/bIYK7rWAwyM

Her er en obskur video. På billedsiden ser man den amerikanske entertainer-“fruit cake” Liberace. Men det interessante er sangen. Det er sangeren Andy Forray, der synger. Han er mest kendt for at være en del af den første britiske Hair-opsætning, og han fik udsendt nogle få singleplader i tresserne. Hvis man kan huske ham, så var man ikke helt væk i hashtågerne…

Kan ikke forklare

3. april 2017

https://youtu.be/nPD2fVnxZD8

Mere end et halvt århundrede er gået, siden jeg første gang hørte denne sang med The Who. Og selv om bandet har undergået diverse forandringer, så sidder den stadigvæk lige i skabet – og åbenbart også i hovedet på publikum. Royal Albert Hall d. 1. april 2017.

Emmylou Harris – 70

3. april 2017

Også damerne bliver ældre. Og i går rundede Emmylou Harris de 70 år.